Danmark står over for en massiv udbygning af grøn energi.

Men energibranchen mangler titusindvis af elektrikere, smede og ingeniører til at løfte opgaven.

Ifølge erhvervsorganisationen Green Power Denmark har vi i gennemsnit brug for 45.000 ekstra fuldtidsansatte frem mod 2030.

Men energivirksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft nok inden for Danmarks grænser.

Hver sjette virksomhed i den grønne energisektor har flyttet en del af deres produktion til udlandet for at kunne ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Det viser en rundspørge, Green Power Denmark har foretaget blandt sine medlemmer.

Blandt de 109 virksomheder, der har svaret, er energivirksomheden Baettr, der producerer vindmølle-dele til bl.a. Vestas. Den globale virksomhed producerer over 6000 komponenter om året på verdensplan og har dansk hovedsæde i Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men administrerende direktør Peter Pallishøj har seks ansatte inden for IT, kvalitet og indkøb i Indien, som han forgæves har søgt efter i Danmark.

- I vores overordnende funktioner, som ikke er produktion, ansætter vi nogle gange én i Kina eller Indien, fordi vi simpelthen ikke kan finde dem her i Danmark. Hvis vi slår stillinger op inden for IT, kvalitet og finans, kommer der ansøgninger fra Ukraine og Rumænien. Der er langt mellem dem fra Danmark, siger han og tilføjer:

- Når man kigger fremad, kan jeg godt blive bekymret for, om der er nok hænder og hoveder - og om det er de rigtige.

Det er han ikke ene om.

77 procent ud af i alt 112 energivirksomheder forventer at skulle øge antallet af ansatte frem mod 2030.

42 procent af virksomhederne mener dog, at mulighederne for at ansætte de rette medarbejdere i Danmark er enten "meget dårlige" eller "dårlige".

Halvdelen svarer, at rekruttering efter nye medarbejdere det seneste år har været forgæves.

I Lem forventer Peter Pallishøj, at Baettr kommer til at mangle medarbejdere "på alle niveauer" de kommende år. Og direktøren mener, at virksomheden i forvejen gør en ekstra indsats for at finde dem.

Baettr søger i lang tid og prikker relevante kandidater på skulderen. Men det er ingen garanti for, at ansættelsen lykkes, forklarer han.

- Der er kommet et kæmpe hul i faglært arbejdskraft, siger Peter Pallishøj.

- Blandt industriteknikere, mekanikere og elektrikere i Ringkøbing-Skjern Kommune er der ingen arbejdsløshed. Det har der ikke været i mange år. Vi kan tage ufaglærte medarbejdere, men der er en lang oplæringstid på mellem to og fire år. Det hjælper ikke.

Peter Pallishøj påpeger, at Baettr har en høj andel af lærlinge. På fabrikken i Lem er der cirka 150 ansatte og altid mellem 12 og 14 lærlinge.

- Det er nok vores bedste rekrutteringskanal, siger han.

Direktøren anerkender, at det økonomisk er en fordel at have ansatte i Indien frem for Danmark. Ifølge Peter Pallishøj er der dog ikke den "helt store forskel" på lønnen.

- Der er også en styrke i at have folk siddende samme sted, siger han.

Green Power Denmark anbefaler regeringen at nedsætte et partnerskab mellem de relevante ministerier, brancheaktører og arbejdsmarkedets parter for at kortlægge behovet for arbejdskraft og lægge en plan for, hvordan man tiltrækker flere hænder.

Ifølge organisationen skal de tekniske ingeniør- og erhvervsuddannelser styrkes. Også uddannelsen til kabelmontør og forsyningsoperatør samt de maritime uddannelser til blandt andet maskinmester og skibsfører skal have et løft.

Behovet for arbejdskraft kan nemlig blive langt større end de 45.000 i fremtiden.

Det fortæller viceadministrerende direktør i Green Power Denmark Jan Hylleberg.

- Der skal gennemføres forandringer i Danmark for et trecifret milliardbeløb. Naturgas er de facto historie. Samtidig skal der bygges store mængder vedvarende energi på land og på havet. Der skal bruges meget arbejdskraft, siger han og tilføjer:

- Vi er nødt til at tage det alvorligt, fordi opgaverne er bundne. Ellers kommer nogle af os af med gasfyret senere end planen.

Det er Danmarks klimamål at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Jan Hylleberg påpeger, at der i øjeblikket er "alt for mange benspænd", der forhindrer energibranchen i at løfte opgaven.

- Der er for få faglærte. Energisektoren har brug for flere med alle kompetencer, siger han.

- Industrien i Danmark vil gerne blive her, men de er nødt til at kigge ud over grænserne, da de er globale virksomheder. Hvis mængden af arbejdskraft ikke er tilstrækkelig i Danmark, kigger de andre steder hen.

Er der noget, energivirksomhederne kan gøre bedre for at tiltrække flere selv?

- Virksomhederne er opmærksomme på, at det også er et spørgsmål om diversitet. Ikke kun i forhold til kvinder og mænd. Også i forhold til nationalitet, kultur og baggrund. Dele af sektoren har en høj gennemsnitsalder. Her skal der ydes en særlig indsats, så vi bliver bedre til at tiltrække og fastholde helt unge, nyuddannede medarbejdere. Det ved sektoren godt, og det er én af de hjemmeopgaver, vi selv har, siger Jan Hylleberg.

Ifølge Green Power Denmark er der i dag over 70.000 medarbejdere, som tjener deres månedsløn inden for grøn energi.

Det er sikkert og vist: Mette Frederiksen vil senest efter Venstres landsmøde den 18. - 19. november i Herning tage en tur forbi dronningen for at annoncere endnu en ministerrokade.

Jakob Ellemann-Jensen har forladt dansk politik, og Troels Lund Poulsen varetager i øjeblikket både posten som forsvarsminister og fungerende økonomiminister. Men det er naturligvis ikke holdbart i længden. Det slog Troels Lund Poulsen allerede fast, da han i foråret vikarierede som minister i begge ministerier en måneds tid under Ellemanns stresssygemelding.

Men hvilke overvejelser gør man sig i regeringsledelsen om det nye ministerhold, når Venstres formandsskifte tvinger en rokade igennem? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et overblik over scenarierne og overvejelserne bag:

To gange har den vestfynske landmand Søren Kok fået medhold i, at staten skal opkøbe hans gård, der køres over af den kommende fynske jernbane. Alligevel ender han som en bitter taber i den langstrakte sag, der har givet ham utallige søvnløse nætter.

- Jeg kan ikke holde til flere års ny usikkerhed om gårdens fremtid. Hverken psykisk eller økonomisk. Derfor smider jeg håndklædet i ringen, siger han.

I weekenden fik han besked på, at landboorganisationen Landbrug & Fødevarer ikke vil føre sagen for ham i retssystemet.

- Det accepterer jeg, men jeg er vred og bitter på Vejdirektoratet, siger han.

Det er Vejdirektoratet, der som en del af Transportministeriet anlægger den nye jernbane. Direktoratet står også for opkøb af ejendomme, der ligger i vejen for jernbanen. Et forhåndsopkøb er muligt for at undgå, at ejerne stavnsbindes til usælgelige ejendomme. Det har over 50 lodsejere benyttet sig af, og Søren Kok søgte tilbage i 2020 om at få opkøbt sin gård.

Vejdirektoratet har afslået ansøgningen, fordi direktoratet mener, at det stadig er muligt at drive landbrug på ejendommen, når jernbanen er en realitet. Den afgørelse har to instanser imidlertid omstødt. Først gav Ekspropriationskommissionen Søren Kok medhold i, at staten skulle købe gården, der også er påvirket af udvidelsen af Fynske Motorvej og omlægning af gasledning.

Vejdirektoratet valgte imidlertid at anke afgørelsen til Taksationskommissionen, der også gav Søren Kok medhold, men dermed var sagen ikke slut. I sommer fik Søren Kok besked på, at Vejdirektoratet vil indbringe sagen for domstolene.

- Dengang var jeg egentlig allerede klar til at opgive det hele, fordi en retssag kan trække ud i årevis, hvis den skal gå hele vejen fra byret til landsret og til Højesteret. Det tærer på psyken, og jeg ville risikere en millionregning i advokatudgifter, forklarer Søren Kok.

Den fynske landboforening Centrovice fandt imidlertid sagen så grotesk og principiel, at den bad hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer føre sagen for Søren Kok.

Det er så det Forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer nu har afvist med henvisning til, at sagen er så speciel, at den ikke vil have betydning for en stor gruppe af organisationens medlemmer.

- Det betyder ikke, at vi vurderer, at Søren Kok har en dårlig sag. Helt grundlæggende synes vi, at det er trist og ærgerligt, at Vejdirektoratet ikke anerkender to instansers vurderinger, men tvinger en borger ind i en retssag, skriver områdedirektør for Jura & Fonde i Landbrug & Fødevarer Charlotte Bigum Lynæs i en skriftlig kommentar.

Derfor vælger Søren Kok nu at trække sin snart fire år gamle ansøgning om forlodsekspropriation af gården.

- Jeg må konstatere, at det er lykkedes Vejdirektoratet at køre mig helt ned. Jeg har ellers i skolen lært om den ukrænkelige ejendomsret, men er helt med på, at der af hensyn til samfundet kan være behov for anlæg af f.eks. infrastruktur. Derfor er der også en lov, der skal sikre, at ramte lodsejere hjælpes videre med opkøb af ejendomme. Loven har så bare ikke hjulpet mig. Tværtimod har jeg måttet leve med uvisheden i årevis, siger Søren Kok, hvis advokatregning allerede er løbet op i et par hundrede tusinde kroner.

Formanden for Centrovice, Torben Povlsen, ærgrer sig over, at Landbrug & Fødevarer ikke vil føre sagen.

- Men vi vil igen tage den op i bestyrelsen i Centrovice for at drøfte, om vi kan påvirke politikerne eller andre, så vi kan undgå, at borgere skal udsættes for det, Søren Kok er blevet. Det er ikke en retsstat værdigt. Der er tale om et overgreb, når Vejdirektoratet på den måde kan blive ved med at forhale en sag, selv om Søren Kok har fået medhold i flere instanser, siger Torben Povlsen.

Sagen har også givet genlyd på Christiansborg, hvor Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen ønsker at ændre Vejdirektoratets muligheder for at anke afgørelser i en civilsag, der går staten/Vejdirektoratet imod Han betegnede i august Søren Koks langstrakte sag som grotesk, fordi loven om forlods-ekspropriationer netop skal bringe borgere hurtigt videre i livet.

Der er dog endnu ikke taget initiativ til en lovændring.

Søren Koks gård er på 42 hektar, og han har undervejs i forløbet valgt at forpagte jorden ud, da han har mistet glæden ved at være i marken på grund af den opslidende sag. Han forventer, at han i slutningen af året eller begyndelsen af det nye år vil få besøg af Ekspropriationskommissionen og få tilkendt en erstatning for de cirka syv hektar jord, han skal afstå til jernbanen, der ventes køreklar i 2028.

Et opkøb af hele ejendommen bliver det altså ikke til, og hvorvidt Søren Kok selv vil forsøge at sælge slægtsgården i fri handel, ved han endnu ikke.

- Under alle omstændigheder er den jo faldet i værdi, bemærker han bittert om både påvirkningen fra motorvej, gasledning og jernbanen.

Vejdirektoratet har tidligere afvist at kommentere den konkrete sag.

Rundt om i landets lægeklinikker henvender flere og flere danskere sig, fordi de selv mener, at de er overvægtige og gerne vil have ordineret slankemedicin.

Men nogle steder ordinerer lægerne det også på baggrund af online-konsultationer uden af have set patienterne først.

Tidligere har DR beskrevet, hvordan både Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Almen Medicin retter kritik af, at læger ordinerer medicinen uden at se patienterne.

De mener, at det er problematisk, fordi en række krav skal opfyldes, før man er i målgruppen for at kunne modtage medicinen. Derudover mener de, at det er problematisk, fordi onlineklinikkerne har økonomisk incitament for at sælge mest, hvilket kan gå ud over patientsikkerheden.

Én af de læger, som med glæde ordinerer slankemidlet Wegovy uden at have set sine patienter først, er Jesper Nygart, som ejer onlineklinikken Fit for Livet.

Det fortæller han til Radio4 tirsdag morgen.

- Vi behandler patienter i hele landet. Det er ikke nødvendigt for os at se patienten. Mange af de her mennesker kan godt finde ud af at veje sig, siger han og tilføjer:

- Der er nogle ting, hvor jeg gerne vil se patienten. Hvis du ringer ind og siger, at du har en brækket arm, så vil jeg meget gerne se dig, men det her er et medicinsk spørgsmål, hvor vi gerne vil kende folks vægt, højde og taljemål. Der behøver man ikke at komme fysisk, det kan vi snakke om over telefonen og gennem et spørgeskema, hvor vi lærer vedkommendes sygehistorie at kende. På det grundlag kan vi sagtens tage en beslutning.

Siden januar har 3200 patienter henvendt sig til Jesper Nygarts klinik for at få ordineret Wegovy. På landsplan har næsten 90.000 danskere fået ordineret næsten 400.000 recepter på medicinen fra december 2022 og frem til august i år.

Ifølge Jesper Nygart bør det slet ikke være til diskussion, om patienter med overvægt skal behandles medicinsk.

- Hvis folk spørger mig, om patienter med et BMI på over 30 skal behandles, så er mit svar et rungende ja. Det skal børn også. Det næste projekt, vi begynder at kigge på, det bliver de unge over 15 år, siger han til Radio4.

Han uddyber, at de i klinikken giver råd til kost og motion, når de ordinerer medicinen.

Jesper Nygart fortæller derudover, at han selv er bruger af slankemidlet, som har hjulpet ham til at tabe 18 kilo i en alder af 67 år.

- Jeg havde også forhøjet kolesterol, hvilket også er blevet stabiliseret. Ikke af alt muligt medicin, men af mit vægttab. Så skal jeg have medicin resten af livet? Ja, det kan jeg love dig for, at jeg skal, pointerer han.

'Se mig, hør mig, elsk mig’ er navnet på et nyt datingprogram på TV 2, hvor 20 singler indlogeres på et hotel i håbet om at finde et kærlighedsmatch på en ny måde. Det skriver mediet i en pressemeddelelse.

De skal nemlig ved at date hinanden sammen undersøge, hvad der sker, hvis vi skiftevis fordyber os i henholdsvis den indre og ydre tiltrækning til et andet menneske? For kan det ændre vores opfattelse af, hvad vi egentlig tiltrækkes af?

Den store udfordring er, at de enten kun kan se, høre og røre hinanden undervejs.

- Vi blev nysgerrige på, hvor bevidste vi egentlig er om, hvad der tænder os, når vi dater. Og vi fik lyst til at udvikle et program, der med et glimt i øjet og en overraskende præmis kunne gøre både de medvirkende og seerne klogere på den indre og ydre tiltrækning, siger TV 2- redaktør Anders Fuchs.

Singlerne kommer hver især på både se mig-dates og hør mig-dates samt gruppedates. De har hver et matchboard på deres værelse, hvor de efter en gruppe- eller solodate skal tage stilling til, hvem der er deres hør mig- og se mig-favorit.

Anders Fuchs lover, at der bliver plads til både drama, intriger og store følelser.

- De måder, vi dater og bliver tiltrukket af andre på, er vidt forskellige fra person til person, og intet er rigtigt eller forkert. Her dater de medvirkende i en ramme, de aldrig har prøvet før, hvor vi skiller deres sanser fra hinanden og skærper deres bevidsthed i mødet med et andet menneske, siger han.

Spørgsmålet ifølge TV 2 er, om romancen vil fortsætte, hvis indpakningen er perfekt, men samtalen halter? Eller hvis samtalen slog gnister, men udseendet overrasker?

Datingprogrammet sendes i ti afsnit og har premiere 14. november på TV 2 Play og TV 2 Echo.

Dagen er på nuværende tidspunkt aftaget med mere end otte timer siden sommersolhverv.

De fleste mennesker påvirkes af skiftende årstider, og alle kan føle sig triste ind imellem. Men nogle mennesker har vinterdepressioner. De reagerer meget kraftigere, når det går fra sommer til efterår og vinter.

Ifølge Sundhed.dk lider mellem 5 og 10 procent af danskerne af vinterdepression i større eller mindre grad.

Vinterdepression kaldes også for sæsonafhængig stemningsforstyrrelse og er en psykisk lidelse, som typisk dukker op i den mørke tid.

Avisen Danmark har samlet fem gode råd.