- Det var et ubehageligt billede at kigge på, fordi billedet er taget på en ferie, hvor jeg sidder i en bikini. Det var bare et feriebillede, og lige pludselig er der en, som har fjernet det fuldstændig, og fået det til at ligne, at det er mig nøgen, beretter Anna Briand.

Hun er en af de fynske influencere, som er blevet udsat for falske nøgenbilleder.

Selvom hændelsen med uønskede billeder foregik for et par år siden, så har den kendte fynbo, som er til stede på Instagram, Youtube og TikTok, stadig den kedelige oplevelse, som andre kendte også blev en del af, i baghovedet.

- Jeg synes, at det er ubehageligt, at der er lavet nogle af mig, men det er også ubehageligt for de andre piger, fordi flere af dem er mine veninder og kolleger. Det er ikke rart for dem, siger Anna Briand, som efterfølgende brugte sit store fællesskab, som er skabt over årene.

- Man kan tale om det sammen, og det har hjulpet, at vi har gjort det og er blevet enige om, at det ikke er i orden.

Oplevelsen med forfalskede nøgenbilleder blev taget op af Danmarks Radio i 2021, men i første omgang overraskede det 23-årige Anna Briand, hvorfor hun overhovedet fik et opkald fra en journalist.

- På daværende tidspunkt var jeg faktisk ikke klar over, at der fandtes nogle forfalskede nøgenbilleder af mig. Jeg var klar over, at der fandtes nogle af andre influencere, fordi jeg havde hørt det, og de havde lavet opmærksomhed, fortæller hun og tilføjer:

- Det var først efter, jeg blev kontaktet af journalisten, at billederne tikkede ind i min indbakke, og folk skrev, om det var ægte. Der kan jeg huske, at det var journalisten, der gjorde mig opmærksom på, at der fandtes nogle af mig.

Anna Briand sætter også ord på, hvorfor hun i første omgang stillede sig offentligt frem.

- Det var vigtigt for mig at sætte fokus på det, så man kan prøve at sætte en stopper for det. Man kan aldrig 100 procent stoppe det, men hvis man italesætter det, er det en start.

De mange følgere på de sociale medier reagerede også på de forfalskede fotos.

- Der var nogen, der skrev, fordi de var bekymrede og troede, at det var rigtigt. På den måde var det rart at blive gjort opmærksom på.

- Hvis de havde været ægte, så havde det været rart at vide, at der florerede sådan nogle ting rundt af en. Det var skræmmende, fordi jeg ikke selv havde set dem, før andre havde, siger Anna Briand.

Dengang kom det frem, at billederne florerede på et underforum på det sociale medie Reddit, men indholdet er efterfølgende fjernet fra stedet.

Da Anna Briand fik tilsendt de første falske billeder, var hun overbevist om, at der var en ny app på markedet.

- Da jeg fik de første beskeder, blev jeg chokeret, fordi jeg oprigtigt troede, at der var blevet lavet en app, der kunne fjerne alt mit tøj.

- Det så ægte ud, og det var skræmmende, så jeg blev bange. Derfor tænkte jeg, hvordan jeg kunne stoppe det her. Bagefter blev jeg lidt ked af det over, at nogen føler et behov for at udstille en på den her måde, fordi det er sket uden min vilje, forklarer hun.

Influenceren, som nu bor i Odense, opdagede først sent, at der var fabrikeret en del materiale.

- Jeg fik tilsendt et par stykker, men det var de samme billeder, som blev sendt og over en længere periode. Jeg fandt senere ud af, at der var flere billeder end de to, jeg fik tilsendt. Der var fem eller seks, som var blevet lavet, og dem modtog jeg senere, forklarer Anna Briand, som både slettede beskeder og blokerede profiler, som gjorde grin med indholdet.

Og det var ikke kun Anna Briand, der oplevede et ubehag ved at få redigeret personlige feriebilleder om til falske nøgenbilleder. Derfor snakkede hun også med sin daværende partner, da kæresten ikke var begejstret for de falske billeder.

Anna Briand fortæller også, at de falske fotos kan give et forvrænget indtryk hos andre.

- Det er et følsomt emne, selvom det ikke er et ægte nøgenbillede, så bliver man udstillet. Hvis folk ikke vidste, hvem jeg var, og de oprigtigt troede, at det var rigtigt, så kunne de få et helt andet indtryk af, hvem jeg er som person, eller hvordan jeg vil fremstille mig på de sociale medier.

Hun tilføjer, at det giver mening at stå frem om de digitale krænkelser igen, fordi personer i den samme aldersgruppe bliver udsat for lignende oplevelser.

- Det er heller ikke særligt fedt - det er ikke det, som jeg vil udstille på de sociale medier. Derfor, tænkte jeg, at jeg ville sige ja til at snakke om det igen, fordi der bliver nødt til at blive talt om det, fordi det ikke kun sker for influencere. Det kan jo ske for alle, siger Anna Briand.

Hun fortæller også, at påklædningen ikke er et hovedfokus, når hun medvirker i reklamer for andre virksomheder på sine sociale medier.

- Det eneste, jeg tænker på, er, at der ikke skal være et kæmpestort andet brand på min trøje - det er mest korrekt. Jeg vil ikke stå vildt letpåklædt i en kampagne, medmindre det er for en bikini. Jeg har tøj på, jeg føler mig tilpas i og ønsker at have på. Det er også det, brandet køber sig ind i; det er mig.

Det er to år siden, at Anna Briand fik det opkald, som ændrede hendes dag, og hun tænker anderledes nu.

- Det har nok noget at gøre med, at jeg er blevet lidt ældre og har fået et andet syn på det. Måske ville jeg have reageret anderledes, hvis jeg fik det nu end dengang.

- Nu ville jeg tænke en gang eller to mere over det. Dengang italesatte jeg det faktisk ikke på mine egne medier, fordi jeg var sådan: Skal jeg sige noget om det her, eller bliver det så bare værre?

Anmeldte du hændelsen til politiet?

- Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg var ikke klar over, at jeg kunne anmelde det til politiet, fordi det var lavet fake på nettet, forklarer Anna Briand, som ikke er sikker på, at Fyns Politi vil få en anmeldelse, hvis noget lignende sker igen.

- Det er lidt svært at sige. På en eller anden måde er det ikke okay, men på den anden måde synes jeg også, at politiet har vigtigere ting at tage sig til, end at jeg har fået lagt et falsk nøgenbillede ud.

Youtuberen frygter særligt en type materiale fremfor andet, hvis hun igen fik delt uønsket materiale.

- Jeg er meget mere bange for, at det var en video fremfor et billede. En video er mere: Hvordan kan det lade sig gøre, forklarer Anna Briand, som ikke har delt pikante videoer på nogen sociale medier.

Til gengæld har influenceren postet færre af en anden type billeder.

- Jeg kan mærke på mig selv, at jeg - måske - ikke har delt lige så mange billeder, hvor jeg har været i bikini af den grund. Jeg ville ikke have, at mine billeder skulle blive manipuleret.

Hun tilføjer dog, at der ikke er givet et personligt forbud fra hende selv imod at poste de billeder, influenceren har lyst til at dele.

- Selvfølgelig gør jeg det på en eller anden måde, fordi jeg deler ud af mit liv. Hvis jeg står på en lækker strand, vil jeg tage et billede og synes, at det er megafedt, forklarer Anna Briand.

Har det haft en større betydning end først antaget?

- Det har været meget mere ubevidst, fordi den første tanke var, at det ikke skulle påvirke mig. Det skal andre ikke bestemme, forklarer Anna Briand, som fortsætter med at dele ud af sit liv:

- Jeg tænkte mere over det i den periode, da det var sket. Generelt er jeg ikke en type, der poster en masse af den slags billeder, men det er en naturlig ting at gøre, hvis man er på ferie; så skal andre ikke stoppe en.

Der var intet at komme efter for pensionisterne, da regeringen for nylig præsenterede skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Til gengæld står pensionskassen ATP nu klar med højere pension til de 1,1 millioner pensionister, der i øjeblikket modtager en pension fra ATP.

ATP, der med 5,5 millioner medlemmer omfatter stort set alle danskere, hæver fra nytår pensionen med tre procent for alle pensionister. Det svarer til, at den årlige pensionsudbetaling stiger fra 16.000 kroner i gennemsnit til 16.500 kroner.

Det betyder, at ATP skal finde yderligere seks milliarder kroner i pengetanken, der skal sendes ud til modtagerne af den såkaldte ATP Livslang Pension - i resten af deres levetid.

Nyheden vil komme bag på mange, da ATP sidste år fik et underskud på 57 milliarder kroner efter kolossale tab på de finansielle markeder. I det første halvår i år leverede ATP omtrent et resultat på et rundt nul, men det får ikke ledelsen til at ryste på hånden.

- ATP’s økonomi er stærk nok til nu at løfte udbetalingen til dem, der har ATP tættest inde på livet: Pensionister. I den gruppe er mange af de danskere, der virkelig har mærket de senere års stigende inflation presse pengepungen. Derfor er det rart, at vi kan bidrage til at lette økonomien for netop pensionisterne, siger Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP.

Der kan være nogen, der undrer sig over, at der er råd til at hæve pensionerne nu. Hvad er forklaringen på det?

- Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå. Men det er ikke et enkelt års resultat, der afgør, om vi kan hæve pensionerne. Det afspejler, at vi igennem de sidste ti år har tjent gode penge, og vi vurderer, at vores sundhedstilstand er god, selvom vi havde et hårdt år i 2022 og også har det i 2023, siger Martin Præstegaard.

Regeringen har fået kritik for, at skattelettelserne opfattes som småpenge for lønmodtagerne. Det samme vil nogle muligvis sige om de 500 kroner om året fra ATP.

- Vores udbetaling supplerer folkepensionen og kommer alle til gavn, men pengene fra ATP er særligt vigtige for de godt 400.000 danske pensionister, der i dag lever alene af dem og så de offentlige pensioner. For de 400.000 mennesker betyder en højere ATP-pension meget i den daglige økonomi, siger Martin Præstegaard.

Når du siger, at der er tjent gode penge, kunne beløbet så ikke have været endnu højere?

- Det ville da være dejligt, hvis det var højere, men vi vurderer konkret, hvad der er ansvarligt. Det er en afvejning mellem, at pengene skal ud og bruges blandt vores medlemmer, men vi skal også have penge til at udbetale pensioner fremover. Vi leverer en garanteret livslang pension til stort set alle danskere, og det skal vi også kunne om 10, 20 og 30 år, siger Martin Præstegaard.

Han afviser i øvrigt, at den forhøjede pension hænger sammen med, at pensionisterne blev forbigået, da der blev forhandlet om skattelettelser.

ATP har regler for, hvornår ATP’s bestyrelse skal vurdere, om der er penge nok til at hæve pensionerne, enten for samtlige 5,5 millioner medlemmer eller for pensionisterne alene.

Det er to år siden, at ATP-pensionen sidst blev forhøjet, dengang med 4 procent og for alle medlemmer. Denne gang gælder stigningen alene pensionister med ATP-pension.

- Vi lukker ikke hele det hul i økonomien, som den enkelte har oplevet efter en inflation på næsten 10 procent i 2022. Det er der ingen pensionsordninger, der kan. Men vi går så langt, vi kan for at sikre pensionisterne lidt mere at gøre godt med i dagligdagen, siger Martin Præstegaard.

ATP - eller Arbejdsmarkedets Tillægspension - blev opfundet af politikerne i 1964 som en obligatorisk pensionsordning, som man sparer op til igennem sit arbejdsliv. Opsparingen bliver til en livslang ydelse, når vi rammer pensionsalderen.

Den maksimale udbetaling er i 2023 på 27.300 kroner og gælder de medlemmer, der har indbetalt et fuldt bidrag fra 18-årsalderen og indtil pensionering.

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje.

Ved udgangen af oktober kørte mere end 175.000 biler på el - svarende til 6,3 procent af den samlede danske personbilpark.

Og mens antallet af benzin- og dieselbiler er faldende, er der stadig nogle, der sværger til de konventionelle brændstofkøretøjer.

Ladeoperatøren Clever har undersøgt, hvilke barrierer de andre - dem der stadig tøffer rundt på benzin og diesel - ser i forhold til at investere i et elektrisk køretøj.

Ser man bort fra prisen, er det særligt rækkevidden, det handler om. Mere end hver fjerde dansker tror, at elbiler kun fungerer til korte distancer.

Og spørger man, hvad der kunne gøre elbilen mere attraktiv, svarer over halvdelen - 54 procent - at de gerne vil kunne køre længere på en opladning.

Men hvor mange kilometer har man egentlig brug for?

Kan man stole på batteriet?

Og skal man være bange for at løbe tør for strøm?

Avisen Danmark har spurgt tre elbilister.

Offentlige toiletter, hvor alle køn er velkomne, begynder at titte frem flere steder herhjemme og i udlandet.

Herhjemme finder du eksempelvis kønsneutrale toiletter, hvis du besøger den nye IKEA ved Dybbølsbro i København og hos mange restauranter i hele landet.

Men den nye toilet-type kommer ikke uden problemer.

I hvert fald ikke hvis man spørger Maria Brix Balle, der er biolog og hygiejneekspert.

- Der er nogle hygiejniske udfordringer ved kønsneutrale toiletter, da mænd har mulighed for at stå op og tisse, hvilket helt naturligt giver rekyl og derfor spreder urin på brættet. Mange tager et stykke papir og tørrer brættet, men i stedet for at fjerne urinbakterierne fra brættet, bliver de i stedet spredt rundt på hele brættet. Det er problematisk, for pludselig bliver brættet en reel smittekilde, siger hun i en pressemeddelelse.

Hygiejnevirksomheden Initial har via en ny undersøgelse kortlagt, at 14 procent af brugerne af offentlige toiletter ofte oplever urin og fæces på brættet.

Og at 48 procent sjældent eller aldrig lukker toiletlåget, inden de trækker ud.

At skylle ud, før toiletbrættet lukkes, kan være skyld i, at godt en million dråber med bakterier hvirvles op og sætter sig på alt fra toiletbrættet til dørhåndtaget og armaturet. Det viser tidligere hygiejne-undersøgelser.

Ifølge Maria Brix Balle skal der altså laves et par justeringer, hvis de kønsneutrale toiletter skal kunne fungere hygiejnemæssigt.

- For at kønsneutrale toiletter er hygiejniske, kræver det nye toiletvaner, og her er mentaliteten ”Din mor gør det ikke for dig” helt afgørende for at øge hygiejnen, uanset om det er på en restaurant, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum, fortæller hun.

Et foto af sønnen Bogdan hænger centralt i Tetyana Demchuks lille værelse i Vestukraine og spejder ned over rummet. En sort streg i hjørnet afslører, at Bogdan er en af de mange tusinde ukrainere, der har mistet livet i forsvaret af Ukraine siden den russiske invasion.

Tæt derved hænger også et billede af lillebroderen Oleg, der kæmpede side om side med Bogdan sidste år i havnebyen Mariupol, som russerne belejrede i to måneder. Oleg er tilsyneladende i live og befinder sig i russisk fangenskab et eller andet sted i Rusland.

- Det sidste livstegn, som jeg har fra Oleg, er fra maj i år, da han tilsyneladende blev flyttet fra et hospital i Donetsk til et eller andet fængsel i Rusland, forklarer sønnernes mor Tetyana til Avisen Danmark og tilføjer, at hun ingen mulighed har for at få kontakt til ham.

Hun hører kun om sønnen, når ukrainske soldater bliver udvekslet med russiske fanger og kan fortælle nyt. Oleg er en af mere end tusind ukrainske soldater fra Mariupol, som stadig befinder sig i russisk fangenskab. Det har været flere måneder siden sidste fangeudveksling. Tetyana frygter, at der ikke kommer flere. At hun aldrig ser sin søn igen.

- Jeg ved, at han holder håbet i live på grund af os. Jeg må gøre det samme, siger Tetyana, der har svært ved at holde tårerne tilbage.

- Jeg har hørt om en mor, der fik et hjerteanfald og døde, da hendes søn blev taget til fange. Hun kunne ikke klare presset. Jeg nægter at bryde sammen på den måde. Jeg vil kæmpe for min søns frihed. Hvis han kan klare det i russisk fangenskab, så kan jeg også her, siger Tetyana, der tilføjer, at hun også kæmper for at få Bogdans lig udleveret af russerne.

Hun viser flere skilte frem såsom et med ordene “Rusland er terrorister”. Tetyana deltager ofte i demonstrationer og begivenheder for at holde fokus på de mange ukrainske soldater i fangenskab. Hun kan dog mærke, at omverdenen er ved at miste interesse for Ukraine. Det er kommet snigende i løbet af 2022 og taget fart i løbet af i år.

Bogdan og Oleg var en del af den ukrainske brigade med navn Azov, der tog del i forsvaret af havnebyen Mariupol sidste år. De var begge i hæren før den russiske invasion i 2022. Bogdan meldte sig som 19-årig til hæren tilbage i 2015 og tog del i kampene i Østukraine, der brød ud i 2014. Oleg, der i dag er 25 år, fulgte i sin brors fodspor i 2018.

Mariupol blev centrum for nogle af de hårdeste kampe i starten af den russiske invasion sidste år. Byen blev hurtigt omringet af de russiske soldater, efter de var brudt igennem de ukrainske forsvarsværker ved Krim-halvøen i Sydukraine og stormede frem vest for byen.

Russerne bombede blandt andet byen fra luften. Den 16. marts 2022 ramte russerne et teater i Mariupol, hvor en række civile havde søgt dækning i kælderen. Nyhedsbureauet AP anslog sidste år efter en undersøgelse, at omkring 600 civile døde i angrebet på teatret.

Store dele af byen er i dag ødelagt. Belejringen udviklede sig hurtigt til gadekrig, hvor russerne skulle kæmpe for hver en opgang. De ukrainske soldater i Mariupol fortsatte kampen i mere end to måneder på trods af, at de havde store problemer med at få forsyninger ind. De forskansede sig i det enorme stålværk Azvostal.

- Det føles, som om jeg er landet i et realityshow fra helvede, hvor vi soldater kæmper for vores liv, og hele verden kigger som var det en interessant episode… Smerte, lidelse, sult, elendighed, tårer, frygt, død. Det hele er virkelighed, sagde Serhiy Volinski, der var chef for den ukrainske 36. Marine infanteribrigade under belejringen sidste år, ifølge Al-Jazeera.

I maj 2022 overgav de ukrainske soldater sig efter ordre fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij, der havde indgået en aftale med Rusland. Der har siden løbende været fangeudvekslinger, men omkring 1500 ukrainske soldater menes stadig at være i russisk fangenskab. 700 af dem menes at være fra Azov-brigaden, såsom Tetyanas søn Oleg.

Overalt i Tetyanas lille værelse i byen Khmelnitsky hænger der billeder af sønnerne. På køleskabet hænger også et af barnebarnet, seksårige Michael, Bogdans søn. Tetyana havde sporadisk telefonisk kontakt med sønnerne, mens de var omringet af russerne i Mariupol.

Hun viser billeder frem af Bogdan og Oleg som børn og billeder fra tiden i hæren. Tetyana siger, at hun ikke var specielt begejstret for, at de meldte sig frivilligt. Hun kunne ikke helt begribe, hvorfor de havde sådan et brændende ønske for at forsvare deres land.

- Jeg tror måske, at min generation har svært ved at forstå det, fordi vi voksede op i Sovjetunionen. Mine sønner voksede op i et frit Ukraine med deres egne muligheder i livet. Mulighed for at tale deres eget sprog, vælge deres eget tøj, sige, hvad de vil, og det havde de bare et brændende ønske for at forsvare. På en eller anden måde tror jeg, at det er den form for ægte kærlighed, som jeg ellers kun har læst om i bøger, forklarer Tetyana.

Det var Oleg, der med en grådfyldt stemme overbragte nyheden om Bogdans død sidste år. Oleg var stadig på stålværket Azovstal omringet af russerne, da han over en dårlig telefonforbindelse forsøgte at sætte ord sammen til en sætning.

- Han græd, for siden barndommen havde de været uadskillelige. Han kunne næsten ikke få ordene frem. Jeg bad ham om at gentage, for jeg kunne ikke tro på det, forklarer Tetyana, der var sammen med Bogdans hustru og barnebarnet Michael, da Oleg overbragte nyheden.

Bogdan var ved at flytte sårede patienter fra et hospital nær Azovstal med otte andre soldater, da de kom under russisk beskydning. Han døde med det samme.

En måneds tid efter, i maj 2022, ringer Oleg igen. Denne gang med nyheden om, at han sammen med tusindvis af andre soldater skulle nedlægge våbnene.

- Han bad mig om ikke at være bange og panikke. Han sagde, at vi ville ses igen om tre til fire måneder, når han ville blive udvekslet og så ville alting være godt, forklarer Tetyana, der kun talte med ham kort, da andre soldater også skulle ringe inden overgivelsen.

En måned efter lånte Oleg en telefon af en medfange, som havde skjult den fra russerne, og ringede fra et russisk fængsel. Dengang var håbet om frihed vekslet til håbløshed.

- Han spurgte, om der overhovedet er nogen, der tænker på ham? Er der nogen, der husker os? Han havde fået at vide af russerne, at alle i Ukraine var ligeglade med dem. At de allerede var glemt. Jeg fortalte, at vi synger sange om heltene som ham, og at jeg er rigtig stolt af ham. At der er demonstrationer for at få ham tilbage, siger Tetyana og tilføjer, at telefonopkaldet blev afbrudt kort efter. Det var deres sidste kommunikation.

Tetyana forsøger at holde sig beskæftiget. Det er en evig kamp for ikke at synke ned i et dybt hul. Hvis hun giver op, vil al håb om Olegs befrielse være ude, siger hun, og hendes barnebarn har brug for hende, som var hun en redningskrans på et stormfuldt hav.

- I starten føltes sorgen som en kniv, der bare stak ind alle steder. Det var en mørk tid. Før alt dette lort havde jeg det, som om jeg havde vinger. Jeg var flyvende, men nu var mine vinger væk. Jeg kravlede bare med hovedet mod jorden ind i et stort mørke, siger Tetyana, der tilføjer, at hun finder trøst og støtte hos andre familier med pårørende i fangenskab.

Det gør også en stor forskel, at Ukraine gør meget ud af at holde mindet om soldaterne i Mariupol i live. I Khmelnitsky er der blandt andet en mindeudstilling i midtbyen med billeder af de faldne soldater fra Mariupol såsom et af Bogdan. Tetyana viser en video, hvor hun sammen med Bogdans hustru og barnebarn besøger udstillingen.

- Michael forstår godt, at hans far er væk, men han er stadig ked af det. Vi har fortalt ham, at hans far er en stjerne nu på himlen, men nu siger Michael, at Bogdan godt kan stoppe med at være en stjerne, forklarer Tetyana, der har svært ved at gribe sorgen an.

Det er også sværere at lægge tabet af Bogdan bag sig, når de har skulle sige farvel til ham uden et lig. Det hele er lidt uafsluttet, siger Tetyana.

- I starten holdt Rusland de døde i køleskabe, og Røde Kors kunne så få udleveret dem, men Bogdan er ikke kommet tilbage endnu. Det hele går meget langsomt, siger hun.

Det samme er tilfældet med Olegs situation. Tetyana aner ikke, hvordan han har det i dag. Der er ikke blevet frigivet ukrainske soldater i månedsvis. Det sidste billede, hun har af Oleg, er fra sommeren sidste år, da han pludselig dukkede op i et russisk medie.

Kort forinden havde flere eksplosioner ramt det russiske fængsel Olenivka nær millionbyen Donetsk i det russisk-kontrollerede område af Ukraine. Over 50 ukrainske soldater fra slaget om Mariupol menes at være døde og mere end 75 sårede. Oleg befandt sig i fængslet.

Til det russiske medie fortalte han, at det var amerikanske Hamas-raketter, som Ukraine har fået leveret af amerikanerne, der ramte fængslet. Vestlige eksperter har dog peget på, at det højst sandsynligt er russerne selv, der har bombet fængslet.

FN ville starte en undersøgelse, men har ikke fået adgang til det russiske fængsel.

Tetyana siger, at hun tydeligt kan se, at Oleg er presset i videoen til at give russerne ret. I videoen har han skader på venstre ben efter eksplosionerne.

- Jeg ved, at selv hvis han kommer tilbage igen, vil han være en helt anden person. Han vil behøve psykologisk hjælp. Det eneste, jeg kan gøre, er at være der for min søn. Jeg har set interviews med de personer, som er blevet frigivet, og de har det svært, siger hun.

- Men jeg vil stadig have ham tilbage. Han tabte fanen i Mariupol, da han blev taget til fange, og det har jeg så samlet op. Nu er det mig, der kæmper hans sag, siger Tetyana.

Hun er bange for, at Vesten glemmer Ukraines kamp.

- Vi kan ikke lave nogen fred med Rusland, fordi det så bare vil betyde, at Rusland vil angribe igen senere. At mit barnebarn så om nogle år skal drage til fronten.

Tesla med Elon Musk i spidsen har i den seneste måned ligget i åben krig med den stærke svenske fagbevægelse, der med talrige sympatiaktioner forsøger at presse elbilgiganten til at indgå en overenskomst for omkring 130 ansatte på Teslas svenske værksteder.

Nu har Tesla slået tilbage ved at lægge sag an mod både den svenske transportstyrelse og Postnord.

I sidste uge indledte postbudenes fagforening Seko en sympatiblokade, der betyder, at Tesla ikke får leveret post.

Det har vist sig at være en kolossal sten i skoen for Tesla, for Transportstyrelsen i Sverige udleverer kun nye nummerplader gennem Postnord, og dermed er der som udgangspunkt blokeret for, at Tesla kan levere nye biler i Sverige.

Mandag stævnede Tesla Transportstyrelsen og Postnord i et forsøg på at få udleveret sine nummerplader, og den første afgørelse gik hurtigt Teslas vej. Mandag eftermiddag afsagde tingsretten i Norrköping nemlig en foreløbig kendelse, som pålægger Transportstyrelsen at sørge for, at Tesla kan få udleveret nummerplader direkte fra producenten. Hvis ikke Transportstyrelsen opfylder kravet inden for syv dage, står styrelsen til en bøde på en million svenske kroner, skriver Aftonbladet.

Dermed har Tesla tilsyneladende afværget et slag fra fagbevægelsen, der kunne have været afgørende.

Blokaden af nye nummerplader var nemlig et stærkt kort på hånden for den svenske fagbevægelse, har professor i sociologi ved Lunds Universitet Anders Kjellberg tidligere vurderet.

- Det kan komme til at forkorte konflikten, da et totalstop for nye Tesla-biler betyder, at tommelskruerne på Tesla for alvor bliver spændt, sagde han i sidste uge til Avisen Danmark.

I første omgang melder Transportstyrelsen dog fortsat hus forbi. Producenten af nye nummerplader opbevarer nemlig ikke nummerplader fra Tesla, lyder meldingen fra styrelsen. De er alle leveret til Postnord, og tirsdag eftermiddag kom der en kendelse i sagsanlægget mod Postnord. Denne gang var det ikke til Teslas fordel.

Ifølge Aftonbladet har tingsretten i Solna afvist Teslas krav om at få udleveret 28 nummerplader, som er strandet hos Postnord. Sagen er dog ikke endeligt afgjort, og retten har nu givet Postnord tre dage til at udtale sig, før den tages op igen.

Professor Anders Kjellberg vurderer, at konflikten kan komme til vare meget længe, hvis der ikke sker noget afgørende nyt.

- Det er to meget hårde viljer, der står op imod hinanden. Tesla er en stor virksomhed med meget store ressourcer, og Elon Musk er en egensindig ejer, som ikke lader til at ville give sig. IF Metall kan heller ikke give sig i og med, at de har indledt strejken med det mål at få en overenskomstaftale, og det krav kan man ikke bare bakke væk fra igen. Man er fast besluttet på at holde fast.

Fagforeningen IF Metall mener, at de ansatte på Teslas værksteder har dårligere løn og vilkår end i resten af branchen.

Tesla har tidligere i konflikten udtalt, at deres ansatte har lige så gode eller bedre vilkår som ansatte i tilsvarende stillinger, og at virksomheden derfor ikke ser nogen grund til at indgå en overenskomstaftale.

Der har ikke været direkte forhandlinger mellem parterne siden den 6. november.