Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh holder politisk rally og taler i anledning af sin nye bog 'Vejen til ansvar' i K.B. Hallen på Frederiksberg, onsdag den 21. juni 2023.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Alex Vanopslagh er blevet lun på de radikale og vil have dem med i en blå regering

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det sker i dag

I dag har miljøminister Magnus Heunicke (S) inviteret Folketingets miljøordførere til en virtuel briefing om to miljøsager. Den ene handler om de containere, som et Mærsk-fragtskib tabte i havet under stormen Pia. Den anden sag handler om et jordskred hos virksomheden Nordic Waste i Randers.

Årets fund 2023 i dansk idræt udpeges i dag blandt ti nominerede. Det er specialforbundene under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der har haft mulighed for at indstille atleter. Dem har DIF, Team Danmark og dagbladet Politiken vurderet for at nå frem til en nominering af årets ti største idrætslige gennembrud.

 

____

 

Vanopslagh bejler til de radikale

Leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh siger til Politiken, at han og LA har et "glimrende" samarbejde med De Radikale. Han lufter muligheden for, at der efter næste valg kan dannes en blå regering med radikal deltagelse.

- Det kan jo også godt være, at man kunne få en centrum-højrekonstellation, som inkluderer Venstre, Moderaterne, De Radikale, De Konservative, LA og så bliver suppleret af de mandater, der mangler, siger han.

 

Pusher Street på vej mod udryddelse

Ifølge Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) skal et stærkt samarbejde mellem politi, kommune og christianitter bane vejen for en snarlig permanent lukning af Pusher Street i Christiania. Her er hvor ulovlig handel med stoffer og hash sket åbenlyst gennem adskillige år.

- Vi kommer til at lukke Pusher Street. Det kommer til at ske over de kommende måneder, siger hun til DR.

 

Prisfald på elbiler forude

Der er godt nyt til dem, der ønsker at skifte til en elbil. Ifølge Berlingske er der prisfald i horisonten. Det skyldes faldende priser på litium, som er et væsentligt råstof i produktionen af batterier til elbilerne.

 

Ønske om endnu strammere fyrværkeriregler

Regeringens ønske om at indskrænke affyring af fyrværkeri til kun 31. december og 1. januar bliver modtaget godt i en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget på vegne af Jyllands-Posten. En fjerdedel af de adspurgte er klar til at gå endnu videre: De ønsker et totalt forbud mod nytårsskyts.

 

Rekordordre til Vestas

Den danske vindmølleproducent  Vestas har fået en væsentlig del af et kæmpe vindmølleprojekt i den amerikanske delstat New Mexico. Projektet har givet Vestas sin hidtil største ordre på det amerikanske marked. Læs mere her.

 

Otteårigt barn bryder igennem som skakgeni

Russiske Roman Shogdzhiev er en dreng på blot otte år. Han har vakt stærk opmærksomhed ved verdensmesterskaberne i hurtigskak. Her har han blandt andet banket to erfarne stormestre af brættet. Det fortæller den norske avis VG og TV2.

 

____

 

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er mere læsestof. Her følger fem historier fra Avisen Danmark. Du finder bl. a. interviewet med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), der taler om, hvad han kalder ”skræmmende tal” for migrationen i Europa. Du kan også læse om urmageren, der røg i fængsel, da han skød mod tre røvere.

Billede af Flemming Mønster
Billede af skribentens underskrift Flemming Mønster Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

De seneste migrationstal viser, at tilstrømningen til Europa nu er på det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. Selvom året ikke er gået endnu, så overstiger det i år allerede nu de seks foregående år. Det er ”skræmmende tal", siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Højeste europæiske migrationstal siden flygtningekrisen: - Det er umuligt at integrere så mange mennesker på så kort tid

De seneste migrationstal viser, at tilstrømningen til Europa nu er på det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2015 og 2016.

Selvom tallet kun gælder indtil og med november i år, så overstiger det i år allerede nu de seks foregående år.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), er der tale om et ”skræmmende tal.”

Nye tal viser, at der indtil november i år er registreret mere end 355.000 irregulære indrejser i EU. Det antal er det højeste siden 2016.

De seneste migrationstal viser, at tilstrømningen til Europa nu er på det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2015 og 2016.

Selvom tallet kun gælder indtil og med november i år, så overstiger det i år allerede nu de seks foregående år.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), er der tale om et ”skræmmende tal.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I nogle lande ankommer der så mange mennesker, at det underminerer den sociale sammenhængskraft. Det er umuligt at integrere så mange mennesker på så kort tid. For eksempel fortalte en tysk borgmester fra Rur-distriktet, at i hans kommune med 40.000 indbyggere boede der 2.000 flygtninge, det er en helt uholdbar mængde. siger Kaare Dybvad Bek og forsætter:

- Forestil dig, hvis Assens kommune skulle have 2.000 flygtninge. Det ville være umuligt at integrere dem. De har i år måske kun fået seks-syv flygtninge, lyder det.

Danmark er ikke presset

I 2022 modtog Danmark 4.597 asylansøgninger, heraf 2.070 fra Ukraine. I 2023 har Danmark til og med november modtaget 2320 asylansøgninger.

Ifølge Kaare Dybvad Bek, så vil de høje migrationstal til Europa ikke have direkte effekt på Danmark.

- Det skyldes, at vi har en stram politik, og fordi vi i løbet af de sidste tre-fire år har opbygget et system, der gør, at vi kan sende folk retur, som ikke har ret til asyl i Danmark. En stor del af dem, der kommer til Europa, gør det af økonomiske grunde. De ved, at hvis man ikke har et legitimt asylbehov, kan man ikke blive i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek.

Asyltal for Danmark fra 2015-2022

2015: 21.316
2016: 6.266
2017: 3.500
2018: 3.559
2019: 2.716
2020: 1.515
2021: 2.095
2022: 4.597*

* Af de 4.597 asylansøgninger i 2022 var 2.070 fra Ukraine.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Men er det en smule usolidarisk fra dansk side, når nu presset på EU er så stort, at Danmark ikke tager en større andel?

- Jeg synes, det er usolidarisk af de lande, der modtager mange flygtninge, at de ikke gør mere for at kontrollere antallet og sender dem retur, der ikke har et legitimt asylbehov, siger Kaare Dybvad Bek og uddyber:

- Strømmen af flygtninge er ikke konstant. Det afhænger af, hvilke muligheder de har for at blive. De lande der giver attraktive forhold gør, at andre lande modtager et stort antal asylansøgere. Så hvis man skal pege på nogen, der er usolidariske, er det dem, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen blev især stillet personlige spørgsmål i DR-programmet "En særlig samtale". Foto: Lars Erik Andreasen/DR

Statsministeren i usædvanligt interview: Om sorgen efter sin mors død og frygten for ensomhed

TV Glad sluttede en omsorgsfuld og spørgelysten ring om statsministeren i DR-serie "En særlig samtale". Det mest direkte politiske spørgsmål om købesex, gav Mette Frederiksen et klart svar på.

De personlige spørgsmål stod forrest, da Mette Frederiksen blev interviewet af en flok journalister fra TV Glad.

Hvad er det mest romantiske, du har gjort for din mand? Hvornår er det svært at være Mette? Hvad er dit bedste barndomsminde?

Det var langt fra de gængse politiske spørgsmål, der onsdag aften mødte statsminister Mette Frederiksen i DR-programmet "En særlig samtale", hvor en stor gruppe journalister med forskellige former for funktionsnedsættelse fra tv-stationen TV Glad stillede spørgsmål til en kendt hovedperson.

Mette Frederiksens bedste barndomsminder er at spise æggepandekage med bacon og rabarbergrød i sin farmor og farfars sommerhus - og at rende rundt med de andre børn på vejen og lege om aftenen uden opsyn af voksne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Curlingbørn? - Jaehaeahaehh

Spørgsmålene kredsede flere gange om statsministerens opvækst og barndom. En af interviewerne spurgte, om Mette Frederiksen var præget af en ambitiøs opdragelse.

- Jeg tror mere, man kan sige, at jeg er lidt gammeldags opdraget med at have pligter, svarede hun.

Synes du, vi er lidt curlingbørn i vores generation?

- Jaehaeahaehh..., lød den første undvigende reaktion fra statsministeren, før hun kom med et egentligt svar:

- Jeg tror, at man skal passe på med at sætte sådan nogle mærkater på hinanden, men jeg tror, at der er noget i vores tid med, at forældre kan komme til at overbeskytte deres børn lidt. Som forældre må man ikke fjerne alle forhindringer for sine børn.

- Børn skal nogle gange falde og slå knæet og rejse op igen og finde ud af, at man kan godt lære at cykle for eksempel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kærligt tv-program

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, døbte efter første udgave af "En særlig samtale" programmet til at være julens kærligste tv-program. Her fortalte Thomas Helmig blandt andet om sorgen over at miste sin søn Hugo Helmig.

Der var ikke mange kritiske spørgsmål til statsministeren. Til gengæld var der masser af personligt engagement og nysgerrighed på personen Mette fra TV Glads journalister. Foto: Lars Erik Andreasen/DR

I program to blev Mette Frederiksen ligeledes mødt af masser af omsorg fra interviewerne, der også delte meget åbent om deres egne liv og vanskeligheder.

Statsministeren fik både en digtoplæsning, der kaldte en tåre frem i øjenkrogen, og hun fik sunget sangen "Du, som har tændt millioner af stjerner" højt for sig af intervieweren Tobias, som spurgte til Mette Frederiksens mors død for ti år siden.

- Det bliver bedre, synes jeg, for i starten er det bare en rigtig, rigtig tung sorg, når man mister sin mor. Så synes jeg som tiden går, bliver det mere sådan, så man savner og mindes noget af alt det, der har været godt ved sin mor, lød Mette Frederiksens svar til Tobias, hvis mor døde for nylig.

Der blev også spurgt om, hvad hun allerhelst ville have nået at dele med sin mor.

- Jeg tror allerhelst, jeg ville have haft, at hun kunne have blevet ved med at være mormor til mine børn... ja, svarede en tydeligt berørt Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen fortalte også under interviewet, at hendes største frygt er ensomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klart nej til købesex

Blandt de mange personlige spørgsmål var der dog også et enkelt helt konkret politisk spørgsmål, som statsministeren kunne svare meget klart på:

Har du i din tid som statsminister tænkt på at indføre nogle mere moderne tiltag i forhold til købesex-paragraffen? Man kunne for eksempel lave nogle forbedrede ordninger, så handicappede nemmere kunne tilgå købesex.

- Det ærlige svar er nej, og det har jeg heller ikke nogen planer om.

Hvis jeg lige må spørge engang: Hvorfor?

- Det er fordi, at jeg ikke selv er tilhænger af prostitution.

Hele interviewet med statsministeren kan streames på DR TV.

Pernille Vermund (NB) og Morten Messerschmidt (DF). Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dall: Gør blå blok klar til bunkebryllup?

De har haft et helt år til at finde sig selv og hinanden efter, at SVM-regeringen blev dannet. Men hvordan går det egentlig i blå blok?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her sin analytiske årsopgørelse over de borgerlige partier, som Venstre forlod til fordel for Socialdemokratiet og Moderaterne.

Der er stadig fem borgerlige partier - foruden Venstre - men er de ved at finde ud af, at det er for mange? Avisen Danmarks politiske redaktør gør regnebrættet for 2023 op for de borgerlige partier, som Venstre forlod efter folketingsvalget.

Venstre skulle ikke hjem, partiet skulle videre, lød budskabet fra Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen i august.

Pernille Vermund (NB) og Morten Messerschmidt (DF). Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Siden har der lydt lidt andre toner fra Venstres nye formand, Troels Lund Poulsen. Men hvad er egentlig status hos de borgerlige partier, som Venstre måske måske-ikke vender hjem til på et tidspunkt?

Avisen Danmarks politiske redaktør gør regnebrættet for 2023 op for de borgerlige partier, som Venstre forlod efter folketingsvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1 Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

"Uhh, det er svært at være så god", rappede Kidd i 2011. Og Alex Vanopslagh nynner måske med, når han skal se tilbage på 2023. For efter en forrygende valgkamp, der rundede 2022 af, er det nu gået én vej for Liberal Alliance i meningsmålingerne i år: Opad.

Alex Vanopslagh fik også proppet flere end 2000 publikummer ind i K.B. Hallen, og succesen bliver nu rullet ud til resten af landet. Her vil Vanopslagh som en anden rockstjerne indtage den ene provinsby efter den anden for at tale om sin bog - Vejen til ansvar - der også udkom i 2023.

Som det største parti i meningsmålingerne i den borgerlige opposition er Liberal Alliance i 2023 blev langt mere toneangivende, end partiet tidligere har været i oppositionen, og regeringens - især Venstres - lyst til at få partiet med i de større aftaler har været stor.

Selv om der er blevet en post ledig som de borgerliges statsministerkandidat, har Vanopslagh klogeligt ikke grebet ud efter den. Men kan presset på ham for at være klar til at tage mere ansvar blive for stort? Det bliver værd at følge i det kommende år.

2 Inger Støjberg

Inger Støjberg. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der, der lever stille, lever godt.

Der har ikke været de store armbevægelser over Danmarksdemokraterne i det første år som parti på Christiansborg. Men det er lige præcis, som det skal være. For Inger Støjberg har haft brug for ro til at bygge sit nye politiske projekt op. 

Der er kommet flere byrødder til, der er lavet en kandidatliste til valget til Europa-Parlamentet, og ganske langsomt begynder partiet også at have en lokal struktur, der kan bruges ved kommunalvalget i 2025.

Støjberg lancerede Danmarksdemokraterne som et parti, der søger indflydelse - og ikke blot et protestparti. Derfor har partiet også brugt det første år på at komme med i en række eksisterende politiske forlig, men det er ikke altid, at de andre partier har ønsket at lukke Danmarksdemokraterne ind. Partiet har blandt andet i stedet forhandlet sig med i aftalen om at reformere universiteterne og næste års finanslov.

2023 blev også året, hvor Danmarksdemokraterne entydigt erklærede sig som modstandere af en CO2-afgift på landbruget. Den position kommer vi til at høre meget mere om, når et af de helt store emner for det kommende år allerede til februar ryger øverst på den politiske dagsorden. Her offentliggøres nemlig en ekspertgruppes forslag til en CO2-afgift på landbruget.

3 Søren Pape Poulsen

Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen. Arkivfoto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

- Mit livs værste år.

Så direkte har Søren Pape Poulsen været om perioden fra sommeren 2022 til sommeren 2023.

I et stort interview på DR1 talte den konservative leder ud om partiets valgnederlag.

- For at være ærlig. Skylden ligger kun ét sted, og det er hos mig. Det var dårligt, det jeg gjorde i valgkampen. Det var faktisk helt forfærdeligt, sagde han til DR.

Men nederlaget fik ikke konsekvenser for ham selv. I stedet gik et internt arbejde i gang med at definere, hvad det vil sige at være konservativ anno 2023. Et arbejde, der blev præsenteret på partiets landsråd i september. 

Desværre for De Konservative virkede det ikke til, at vælgerne gik rundt og sukkede efter en konservativ fortælling. For i de fleste meningsmålinger roder partiet stadig rundt omkring valgresultatet.

Men fortællingen lever i bedste velgående, for De Konservative forsøger virkelig at være tro mod deres "nye" fundament. Her er familien i centrum, og det budskab blev klart kommunikeret, da partiet var en del af næste års finanslov. Her fik partiet kæmpet et højere servicefradrag ind, så familierne kan trække flere udgifter til eksempelvis rengøring og havehjælp fra i skat.

4 Morten Messerschmidt

Formand Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Selv om han næsten har været formand i to år, er det først i 2023, vi rigtigt har fået set Morten Messerschmidts udgave af Dansk Folkeparti. Og det er et parti, der både har flyttet sig fremad og tilbage. Partiet har under Messerschmidts ledelse eksempelvis kastet foragten for lettelser i topskatten over bord. Dansk Folkeparti er ikke længere afvisende over for at lempe i skatten.

Og samtidig er partiet vendt tilbage til de gamle "vinderemner": En hård udlændingepolitik og bedre forhold for de ældre. Tilsyneladende en kurs, som flere danskere synes om, for partiet vokser lige så stille og roligt i meningsmålingerne.

Partiet er også vokset, når det gælder medlemmer, hvor især Nye Borgerlige har været leveringsdygtige i både flere folke- og tillidsvalgte eks-medlemmer til Dansk Folkeparti. I løbet af året florerede der også endog meget solide rygter om, at Messerschmidt bejlede til Pernille Vermund om at slå de to partier sammen. 

Vermund afviste tanken, men blandt flere borgerlige er der stadig liv i håbet om, at der inden næste valg er færre borgerlige partier, vælgerne kan vælge mellem, så de partier, der bliver valgt ind, ikke bliver alt for små og dermed mister gennemslagskraft.

5 Pernille Vermund

Pernille Vermund. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Først ville hun ikke mere, men så ville hun godt alligevel igen. Og denne gang uden en udløbsdato. Pernille Vermund forsøgte at slippe ud af politik, men så gik Nye Borgerlige i gang med at selvantænde, og hendes afløser, Lars Boje Mathiesen, blev ekskluderet.

Vermund bliver nu hængende i dansk politik, og i version 2.0 vil Vermund ikke længere have ultimative krav for at støtte en borgerlig statsministerkandidat - hvis nogen engang tør melde sig. Vermund har i stedet valgt at fokusere ganske meget på naturen - især det ringe havmiljø i de danske farvande har fået hendes opmærksomhed.

Om det er nok til at redde partiet, når valgdagen en gang kommer, er tvivlsomt, men Vermunds mere forsonlige kurs er blevet bemærket på Christiansborg. Udfordringen for partiet bliver stadig at nå over spærregrænsen - og være relevant for borgerlige vælgere, der har utrolig mange tilbud at vælge mellem.

Michael Woolheads kæmpe have i Viby uden for Kerteminde har været guld værd, når tankerne fra de mange røvere skulle på afstand. Havearbejdet har nemlig været som en form for terapi for ham. Foto: André Majlund Jensen/JFM

Michael blev landskendt, da han skød tre serbiske røvere i sin butik: - Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad jeg skulle i fængsel for

Syv gange tidligere havde Michael Woolhead været udsat for røveri, men nummer otte blev den sidste.

I 2007 blev Michael Woolhead landskendt efter at have forsvaret sin butik med vintageure mod tre serbiske røvere ved at skyde dem. Men at blive røvet, tævet og truet gentagne gange sætter sine spor, og Michael Woolhead bokser stadig med PTSD.

"Den skydeglade urmager taler ud: Mit liv er ændret for evigt - men jeg fortryder ikke, at jeg skød".

Sådan lød en af Ekstra Bladets forsider om Michael Woolhead i 2007, hvor han i nødværge skød mod tre serbiske mænd, der ville røve hans butik med vintageure i indre København.

Mændene, der var udstyret med attrappistoler, kom ind i butikken, hvor de råbte og skreg på et sprog, han ikke forstod, de tvang Michael Woolhead ud i butikkens baglokale, mens de slog ham gentagne gange med attrapperne - og ville bagbinde ham og hans niece Sara, der var medejer af butikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun var højgravid dengang, og jeg så, at de havde plastikposer og gaffatape med, som jeg kun kan forestille mig, at de ville smide over hovedet på os og vente på, at vi blev kvalt, forklarer han, hvorefter han bliver tavs i et par sekunder.

Selvom det er 16 år siden, er det stadig et emne, der er svært at tale om. Derfor skænker han sig også et glas med gåpåmod, da samtalen er gået i gang. PTSD'en ligger stadig og lurer, men han siger selv, at han har det meget bedre i dag.

- Jeg kan i det mindste tage ned i Brugsen og handle nu.

Blå Bog

  • Michael Woolhead
  • 63 år
  • Flyttede i 2005 til Viby, der ligger lidt udenfor Kerteminde
  • Er vokset op i den lille sjællandske by Lårup tæt på Sorø. 
  • Drev gennem 12 år butikken Vintageure på Kompagnistræde i det indre København
  • Efter røveriet i 2007 blev han førtidspensionist og drev i nogle år et lille bed & breakfast i hjemmet i Viby

Den sidste gang

Syv gange tidligere havde Michael Woolhead været udsat for røveri, men nummer otte blev den sidste. Han var træt af at få tæsk, træt af at få pistoler for panden og træt af at hans forsikringsselskab kun ville dække en brøkdel af tabet, når uheldet havde været ude.

- På mange måder var de de egentlige banditter, siger han.

Han følte sig derfor nødsaget til at beskytte sin forretning på anden vis og slå igen. Han anskaffede sig en pistol efter det syvende røveri, og havde den liggende i butikken.

- Jeg ved ikke, hvad det var for en. Jeg fik at vide, at det var en, der blev brugt under krigen. Den kunne lige være i hånden og havde syv skud i sig, forklarer han.

I marts 2004 kom to bevæbnede røvere ind i Michael Woolheads butik og truede hans niece. Det fik urmageren til at kaste varm kaffe i hovedet på røverne, der straks fløj på ham, hvorefter han hamrede en skruetrækker i siden på en af dem. Dengang havde røverne ægte pistoler med. Foto: André Majlund Jensen/JFM

Da de serbiske røvere angreb ham, fik han fat i pistolen, pegede den bagud mod dem og trykkede på aftrækkeren.

Røverne løb herefter ud af butikken, mens Michael Woolhead fortsatte med at skyde. Han ramte alle tre og en af dem lige i nakken, hvilket invaliderede ham. To af mændene blev anholdt kort tid efter, mens den tredje tog på flugt, men via DNA'et fra blodsporet, han havde efterladt sig, fandt politiet ham til sidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterspillet

Efter røveriforsøget blev Michael Woolhead anholdt og kørt til Vestre Fængsel. Her blev han placeret i en celle, der med hans egne ord var fyldt med "pis og lort". Kort tid efter blev han varetægtsfængslet i halvanden måned for mordforsøg mod den serbiske røver, han havde skudt i nakken.

- Når jeg husker tilbage, har jeg været i en form for chok. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad jeg skulle i fængsel for, forklarer han.

En gammel ven samlede samtlige artikler, der var skrevet om sagen og Michael Woolhead har nu to bind fyldt med avisudklip. Foto: André Majlund Jensen/JFM

Han endte kun med at få en dom for ulovlig våbenbesiddelse på seks måneder. Selvom anklageren ville have ham dømt for mordforsøg. Ligesom at den serbiske røver, der var blevet ramt i nakken, ville sagsøge ham for tabt arbejdsfortjeneste.

- Han sagde, at han var dykkerinstruktør i Serbien, men da han fandt ud af, at han selv skulle betale sagens omkostninger, trak han i land igen, forklarer Michael Woolhead.

Urmageren fik lov til at afsone de resterende fire og halv måned i et udslusningsfængsel et sted på Fyn, hvor han fik lov til at tage hjem til Viby i dagtimerne og så kun overnatte i fængslet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sjove "røveri"

Michael Woolhead understreger, at han husker tilbage på langt de fleste stunder i butikken som gode.

- Du skal lige høre en sjov en, siger han, som var det begyndelsen på en vittighed.

- Der var også en, der kom ind i butikken. Jeg stod lige og betjente en kunde, men kunne se, at han så lidt nervøs ud. Han spurgte så, om han måtte låne telefonen.

Det måtte han gerne. Det viste sig, at han både havde en kniv og en pistol med - og at han var blevet sendt i byen af nogle andre for at røve butikken for at betale en gæld. Men det ville han ikke.

- Han ringede selv efter politiet, og sagde, at han stod hernede og var blevet bedt om at røve butikken, og om de ikke kom herned og hentede ham.

Manden spurgte derefter Michael Woolhead, om det var i orden, at han ventede på dem ude på toilettet.

- Så stak jeg ham en kold bajer, og så sad han ellers derude og ventede, griner Michael Woolhead og fortsætter:

Gennem de 12 år Michael Woolhead havde butikken på Kopagnistræde i København, fik han flere prominente besøg. Alt fra ministre til kendte rockere. Foto: André Majlund Jensen/JFM

- Men da politiet så kom, ville de ikke tage ham med. For han ville ikke sige, hvem der havde sendt ham i byen. Så de endte med bare at køre ham op til hovedbanegården.

Derfor kom manden også tilbage til butikken efter cirka 20 minutter og spurgte, om han ikke måtte gå ud og hente sin pistol, som han havde gemt på toilettet.

- Det fik han lov til, for jeg tænkte, at den kunne han nok få brug for, når han nu havde trodset de gutter der.

Michael Woolhead blev senere indkaldt som vidne i sagen, da manden var blevet fundet gennembanket på en kirkegård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PTSD og efterliv

Michael Woolhead fik ret i profetien fra Ekstra Bladets forside i 2007 - hans liv blev ændret for evigt. De mange røverier og fængslet havde sat dybe spor. Han hørte konstant lyde, der ikke var der og så skygger, der ikke fandtes og fik derfor konstateret PTSD og kom på førtidspension.

- Jeg kan godt se nu, at jeg var begyndt at få det dårligt før det sidste røveri, men det var det, der fik bægeret til at flyde over.

Heldigvis har han masser af plads i Viby, og har fået megen tid til at gå med at passe hans store have.

- Der er altid noget at lave, og det er godt for hovedet at lave havearbejde, fordi man kommer til at tænke på noget andet.

Han har også sin voksne søn, der bor på et bosted for folk med autisme, og som stadig har brug for sin far.

- Han er sgu sej. Han har en helt anden selvtillid end os andre. Han har to jobs, som han farer rundt til. Det ene fik han ved at gå ind i en butik, spørge efter chefen, og så høre om de ikke kunne bruge en som ham, forklarer Michael Woolhead, mens et stort smil breder sig henover ansigtet.

Det hænder stadig, at det hele bliver mørkt for Michael Woolhead, når det sker, har han fået et godt råd fra ven, der hjælper ham.

- Han plejer at sige, at man også skal huske at fokusere på det gode i livet.

Michael Woolhead har aldrig fortrudt, at han anskaffede sig pistolen - og skulle det gøres om, ville han gøre det igen. Foto: André Majlund Jensen/JFM


Det aarhusianske firma Sinful, der sælger sexlegetøj, har gjort det til en tradition at trække statistik fra årets salg at kåre danske byer alt efter seksuelle præferencer - eller mangel på samme. Foto: Lasse Hoej Nielsen

Er din hjemstavn på listen? Sexshop kårer Danmarks frækkeste, kedeligste og mest brummende by

Gentofte er Danmarks kedeligste by. Men hvilken dansk by er den mest kinky? Gazellevirksomheden og webshoppen Sinful er leveringsdygtig i underholdende statistik.

Webshoppen Sinful har trukket en omgang kulørt statistik og kårer nu en række danske byer i forskellige kategorier som 'mest kinky', 'stærkeste underliv' og 'mest glidende'.

Rigtig meget statistik hører til i den tørre afdeling, men vidste du eksempelvis, at hvis man stablede alle de dildoer, sexshoppen Sinful har solgt i løbet af 2023, så ville de næsten nå op på toppen af Mount Everest?

Der er stadig nogle dage til årets udløb, men da dataene blev trukket før jul, havde web-butikken sendt i alt 8.538 meter dildo af sted til danskerne.

Til sammenligning er Mount Everest 8.848 meter højt, så hvis ellers man kunne lykkes med at få dem til at balancere, ville alle dildoerne oven på hinanden næsten nå tinden på verdens højeste bjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blevet en tradition for Sinful hvert år at samle en statistikbank ud fra årets salg og præsentere dataene med et glimt i øjet - herunder får du de syv byer, der i år har gjort sig fortjent til at blive kåret.

Rødby - Danmarks frækkeste by

Borgerne i Rødby har angiveligt skufferne fulde af sager. Foto: Google Streetview

I udgangspunktet er det måske ikke særligt sjovt at bo på Lolland, som ofte bliver udpeget som det sted med de største udkantsproblematikker i Danmark.

Men man har jo om ikke andet så i hvert fald det sjov, man selv laver, og måske er det derfor, at de i Rødby har danmarksrekorden i flest stykker sexlegetøj per indbygger. 

2,8 stykker sexlegetøj ligger der i gennemsnit i hver indbyggers natbordsskuffe - og det er vel at mærke kun den andel, der er købt hos Sinful i 2023.

Gentofte - Danmarks kedeligste by

I Gentofte klarer man sig uden hjælpemidler. Foto: Google Streetview

Mens lollikerne kæmper med udkantsproblematiker, så er Gentofte til gengæld kendt som Danmarks rigeste kommune. 

Det er dog ikke kulørt legetøj, den nordkøbenhavnske elite bruger deres millioner på. I Gentofte er der således kun solgt 0,1 stykker sexlegetøj per indbygger.

Skævinge - Danmarks mest brummende by

I landsbyen Skævinge er der forholdsvis mange mennesker, der kører med vibrator. Foto: Google Streetview

Vi bliver i det nordsjællandske, nærmere bestemt Skævinge. 

Her vil en seismograf muligvis give udslag, når mørket falder på. Skævinge er nemlig den by i Danmark, der er solgt flest vibratorer til per indbygger. 

Skævinge indtager samtidig en 4. plads over frækkeste byer med 2,3 stykker købt sexlegetøj per indbygger. 

Løkken - Danmarks stærkeste underliv

Kvinder i den nordjyske ferieby Løkken, holder angiveligt formen ved lige. Foto: Google Streetview

Løkken var engang kendt som Nordens Ibiza, og selv om de vilde fester hører fortiden til, så lader det til, at indbyggerne fortsat holder sig i træning. 

Løkken er således den by, som Sinful har solgt flest bækkenbundskugler til.

Hvad er bækkenbundskugler? Det er et stykke værktøj, som kvinder kan bruge til at træne deres lukkemuskler i underlivet. Nyttigt efter en graviditet - eller hvis du vil prøve at klemme hovedet af en høne.

Aarhus - Danmarks sikreste by

Aarhus C fremhæves som det sted, hvor Sinful afsætter flest kondomer. Foto: Jens Thaysen

Aarhus, nærmere bestemt Aarhus C, vinder præmien som det sikreste postnummer i Danmark. Det er her, Sinful sælger flest kondomer per indbygger.

Det kan muligvis have noget at gøre med, at andelen af unge indbyggere i Aarhus C er høj. Og at det også er her, man går i byen.

Kerteminde - Danmarks glatteste by

Tilpas mange borgere i Kerteminde er så flittige til at købe glidecreme, at det har indbragt byen en plads på listen. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Kertemindeborgerne kan i særklasse sætte en glidende tackling ind i soveværelset. Byen har danmarksrekord i indkøb af glidecreme. 

I alt har Sinful i år solgt 21.209 liter glidecreme på landsplan. Det fremgår ikke af opgørelsen, hvor meget af det, der er endt i Kerteminde. 

Græsted - Danmarks mest kinky by

Lars Løkke Rasmussens hjemstavn, Græsted, bliver af Sinful udnævnt til den mest kinky by i landet. Foto: Google Streetview

Vi slutter i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens hjemby, Græsted. 

Uden nogen sammenligning i øvrigt med Lars Løkke, så er Græsted særdeles flot repræsenteret på Sinfuls lister. Byens borgere er således de mest kinky i kongeriget, da det er her, der bliver købt allerflest produkter inden for bondage, håndjern, piske, spanking og andet fetish-tilbehør. 

Græsted ligger desuden på andenpladsen over byer, hvor indbyggerne køber mest sexlegetøj generelt. Sidste år endte byen på førstepladsen.