I et forsøg på at mindske problemet med mangel på medarbejdere i ældreplejen og i sundhedsvæsnet vil regeringen lave en tilføjelse til den såkaldte positivliste.

Fremover skal social- og sundhedshjælpere også stå på listen over, hvilke faggrupper der har lettere adgang til Danmark, når vi selv mangler kvalificeret arbejdskraft inden for netop de specifikke fag.

- Hvis vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt med sosu-medarbejdere i fremtiden, bliver vi også nødt til at se mod udlandet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Vi skal styrke den internationale rekruttering og blandt andet se på, hvordan vi kan gøre det nemmere for udenlandske sundhedsmedarbejdere at komme til Danmark for at arbejde.

Positivlisten er en liste over jobs, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og hvor der derfor kan rekrutteres uden for EU.

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er allerede på positivlisten, men det er social- og sundhedshjælpere, som har en kortere uddannelse, ikke.

Det betyder altså, at nogle social- og sundhedshjælpere har mistet deres opholdstilladelse, selv om de egentligt er en del af en efterspurgt faggruppe. Det problem har fagbladet FOA og Ekstra Bladet beskrevet igennem længere tid.

Men det vil regeringen altså ændre på nu.

- Social- og sundhedshjælpere er en uundværlig del af vores velfærdssamfund og ikke mindst i vores ældrepleje, siger Sophie Løhde, som kommer med meldingen, forud for at regeringen skal forhandle med Folketingets partier om at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsområdet.

- Det er dem, der hver dag tager sig af de mennesker, som har brug for hjælp og ekstra omsorg og støtte, og det er en medarbejdergruppe, som vi kommer til at få endnu større brug for i fremtiden, i takt med at vi bliver flere ældre.

Regeringens forsigtige fremskrivninger viser, at Danmark i 2035 kan komme til at mangle cirka 15.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i forhold til 2021. Heraf 11.100 social- og sundhedshjælpere.

Udvidelsen af positivlisten kommer til at kræve en lovændring på udlændinge- og integrationsministerens område, men Sophie Løhde mener ikke, at der er tale om en lempelse af udlændingeområdet.

Regeringen lægger nemlig op til, at der skal fastsættes et loft på 1000 personer, som kan få opholds- og arbejdstilladelse igennem den udvidede ordning.

- Det her handler om at sikre, at der også er nogle, der kan hjælpe os og tage vare på ældre mennesker i ældreplejen, når man har behov for pleje og omsorg. Og som sagt er der et loft på 1000 personer. Hvis man tror, det er en ladeport, så må man melde hus forbi. Det er slet ikke det, der er snak om, siger Sophie Løhde.

Hun tilføjer, at man skal være i job, hvis man ikke skal miste sit opholdsgrundlag, ligesom det ikke vil være muligt at få opholdstilladelse efter positivlisten, hvis der ikke længere er mangel på social- og sundhedshjælpere.

- Vi ved ikke, hvor attraktivt det vil være at benytte sig af ordningen. Det, vi ved, er, at vi kommer til - eller vi mangler allerede i dag - rigtig mange social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og vi er nødt til at gøre meget mere for at kunne rekruttere flere, siger Sophie Løhde.

Hvorfor har I bestemt jer for et loft på lige præcis 1000 mennesker, for I skriver jo selv, at der kan komme til at mangle op mod 11.100 social- og sundhedshjælpere?

- Det her er så heller ikke det eneste, vi gør. Det her skal ses som et element ud af mange, siger Sophie Løhde.

Hun nævner, at regeringen i starten af december indgik en trepartsaftale, som giver et lønløft til blandt andet social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Derudover har regeringen tidligere på ugen fremlagt et udspil til et løft af SOSU-uddannelserne, og har desuden lagt op til at hente sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne igennem partnerskaber med de to lande.

- Så det her skal jo ikke stå alene. Vi skal sådan set hele vejen rundt. Det er nok også mit væsentligste budskab, at hvis man tror, at man kan nøjes med kun at gøre noget herhjemme ved at sikre mere attraktive uddannelser og sikre, at flere gennemfører, så kommer vi simpelthen ikke i mål, siger ministeren.

Men jeg går ikke ud fra, at loftet på 1000 personer er grebet ud af den blå luft?

- Vi har ikke nogen erfaringer med det her, så det er for at sikre, at vi også har hånd i hanke med ordningen. Vi lægger op til at fastsætte det her loft på 1000 personer, som kan få opholds- og arbejdstilladelse via ordningen, men med den klare betingelse, at hvis man ikke har noget job, så mister man også sit opholdsgrundlag i Danmark.

Fagforbundet FOA har igennem flere år ønsket sig at få positivlisten udvidet, fordi FOA hvert år har haft kontakt til en håndfuld social- og sundhedshjælpere, der er blevet udvist, selv om der egentligt har været brug for deres arbejdskraft.

- Der kan jo være langt flere, for det er bare de medlemmer, der har rakt ud til os. Vi har haft tilpas mange sager til, at vi har ment, at det var tudetosset at sende de medarbejdere ud af landet, siger forbundsformand Mona Striib.

- Det er jo ikke noget, der løser vores rekrutteringsudfordringerne, men alle former for initiativer er gode, hvis vi kan fastholde og bruge dygtige og veluddannede medarbejdere på områderne, siger hun.

Forhandlingerne om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsområdet går i gang fredag.

I løbet af to år blev en række sønderjyske unge idømt fængselsstraffe på samlet 126 år i en omfattende narkosag. I fællesskab har de gennem en periode på fire år smuglet store mængder euforiserende stoffer fra Holland til Danmark.

Og den historie er langt fra enestående. Gang på gang ser man i Danmark sager, der drejer sig om indsmugling af især amfetamin, som er et af de mest udbredte stoffer herhjemme.

Men hvorfor er det netop Holland, der så ofte nævnes i de store, danske amfetaminsager?

Størstedelen af den amfetamin, vi ser i Europa, produceres i Holland. Grunden til dette har avisen besøgt det hollandske politi for at finde svar på - og her peger enhedskoordinatoren for syntetiske stoffer, Freek Pecht, på tre faktorer.

Fængselsstraffe på 14 år kan lyde af meget. Men faktisk er det ikke en uset ting, når det kommer til narkokriminalitet i Danmark. Her ser vi ofte fængselsstraffe på op til 16 år, og netop dette er en del af grunden til, at amfetaminen ikke produceres i Danmark, forklarer koordinatoren.

- Hvis du har et kilo amfetamin, hvilken straf vil du så få i hvert af de europæiske lande? I Holland er straffen meget lav, imens du i Frankrig kan blive idømt 20 til 25 års fængsel for narkotikakriminalitet. Det er ikke risikoen værd for de kriminelle, lyder det fra Freek Pecht.

Størstedelen af den amfetamin, vi ser i Europa, produceres i laboratorier i Holland, imens kokainen fra Sydamerika ofte ses indsmuglet via havnen i Rotterdam. Derfor nævnes Holland også ofte i de danske kokainsager.

En anden vigtig faktor er Hollands placering i forhold til resten af Europa, forklarer Freek Pecht.

- Mulighederne for at transportere varer ind og ud af landet er gode, når det kommer til eksempelvis havne og lufthavne. Og fordi Holland er geografisk småt, er der sjældent langt fra den ene kriminelle til den anden, lyder det.

Den sidste grund, enhedskoordinatoren peger på, er, at landet er fyldt med den viden, der skal til for at producere de illegale stoffer.

- Produktionen begyndte for alvor i 80'erne og 90'erne, hvorefter de kriminelle har givet deres viden videre til nye kriminelle, forklarer Freek Pecht.

I Danmark ser vi både sager, hvor hollændere eller personer fra andre steder i Europa dømmes for at transportere syntetiske stoffer fra Holland til Danmark.

Men det sker også - som i sagen med de unge, der endte med i alt 126 års fængsel - at de hollandske kriminelle indgår aftaler med danskere, som senere dømmes for indsmugling af narkotika.

I denne sag er også to hollændere idømt lange fængselsstraffe, imens en tredje i øjeblikket sidder varetægtsfængslet efter at have været eftersøgt gennem flere år.

Det begyndte med ”priskrig” og ”discountmatch”. Nu kører konkurrencen om forbrugernes indkøbskurve op i et nyt gear, og denne gang gælder det en helt speciel varegruppe:

Plantebaseret og vegansk mad.

Lidl tog førertrøjen, da den tyske discountkæde i denne uge lancerede konceptet ”Valget er dit”. Her tilbydes kunderne at købe veganske alternativer til samme kilopris som klassiske produkter som kød og mejerivarer.

- Formålet med kampagnen er at fjerne den barriere, der kan være omkring prisen, når valget om veganske eller animalske produkter træffes. Typisk er veganske produkter dyrere end sammenlignelige animalske produkter, siger Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

- Det er vores kunders valg, om de foretrækker animalske eller veganske produkter, men vi håber, at det vil motivere flere til at prøve de veganske alternativer, tilføjer hun.

Lidls kampagne fortsætter indtil udgangen af marts og har muligvis inspireret Danmarks største dagligvarekoncern, Salling Group. Koncernen, der står bag Bilka, Føtex og Netto, sænker nu prisen på 100 plantebaserede varer med minimum 10 procent. Det sker med virkning fra uge fem, altså den sidste uge i januar. Kampagnen har ingen slutdato.

- Vi fortsætter vores pres på priserne og ønsker samtidig at udbygge vores position på det plantebaserede marked, fordi gode og konkurrencedygtige alternativer er vigtige i kampen for at bringe CO2-udledningen ned, siger Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Salling Group.

Han peger på, at koncernen også vil inspirere kunderne til at prøve alternativer til kødholdige retter.

- Vores mål er i første omgang at fordoble omsætningen inden 2025 og tage endnu flere plantebaserede fødevarer ind på vores hylder. Det vil kunderne kunne se i vores butikker i markedsføringen, men ambitionen rækker videre, og vi vil løbende følge og udfordre markedet for at drive det frem, siger Henrik Vinther Olesen og understreger ligesom hos Lidl, at målet ikke er at fortælle danskerne, hvad de skal og bør spise.

Den nye priskrig angriber et udfordret marked. Efter nogle år med voksende klimafokus i befolkningen fylder klimahensynet nu mindre for vores forhold til råvarer. Det fremgår af den seneste rapport fra Madkulturen, der er en vidensinstitution under Fødevareministeriet.

- Langt de fleste af os ved godt, at vores måltider er mindre klimavenlige, når de indeholder kød og især oksekød. Alligevel er det kun hver tredje, som finder det vigtigt at reducere mængden af kød for klimaets skyld. Når det er sagt, er det stadig hver fjerde af os, som rent faktisk tilpasser kødforbruget af hensyn til klimaet, hedder det i rapporten fra december.

I 2023 var det kun 56 procent af danskerne, der fandt det vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige, mens det i 2019 gjaldt 70 procent. Et endnu større fald ses i, hvor mange af os, der selv ønsker at spise klimavenligt. Det gælder nu under halvdelen, 46 procent, mod 60 procent i 2019.

Hos Lidl mener man, at man kan påvirke kunderne ved at placere plantebaserede produkter mere synligt og skrue på prisen. I Lidl Tyskland sænkede man i oktober størstedelen af priserne på det veganske sortiment, der kaldes Vemondo. Her har man oplevet en markant stigning i salget af veganske produkter. Derfor regner man også med, at flere vil prøve de plantebaserede alternativer i Lidls danske butikker.

Dansk Vegetarisk Forening slog alarm i efteråret, da det viste sig, at antallet af plantebaserede varer i dagligvarebutikkerne var faldende. Foreningen antog dengang, at det skyldtes den hårde priskonkurrence i butikkerne, der tog fokus fra at indføre flere plantebaserede produkter og løsninger.

Dengang vandt Bilka for femte år i træk Dansk Vegetarisk Forenings pris som årets plantebaserede supermarked, mens Lidl sidder på titlen som årets plantebaserede discount-supermarked. I bedømmelsen bliver der lagt særlig vægt på andelen af plantebaserede produkter samt placeringen af dem ved siden af de animalske produkter.

Den kommende kong Frederik stemplede ind på Aarhus Universitet i 1989, hvor han oprindelig kun skulle have læst nogle enkelte fag på statskundskab som sin mor. Men som bekendt valgte han at gå hele vejen og fik en kandidatgrad og titlen cand. scient. pol. i hus.

Og selv om han imens var tronarving og til daglig boede på Marselisborg Slot, var han ikke en sjælden gæst i studie- eller bylivet i Aarhus. Det fortæller to tidligere studiekammerater, Thomas Helbig Hansen og Thomas Köllner, som læste med kronprinsen i 1990'erne.

De gav begge interview "om at gå i skole med prinsen" til Århus Stiftstidende i 1995, da Frederik dimitterede. Avisen Danmark har atter taget kontakt til dem her knap 30 år efter studiedagene.

Studiekammeraternes erindring om kronprinsen har ikke ændret sig meget. De husker ham stadig særligt for hans naturlige, hjertelige og afslappede måde at være på.

Thomas Helbig Hansen var i læsegruppe med prinsen. Det medførte stor nervøsitet, husker han. Der var mange tanker om, hvordan man tiltalte kronprinsen, og hvad man talte med ham om.

- Men så kommer der sådan en frisk fyr ind, der virkelig var helt almindelig, og som med det samme går rundt og giver hånd til alle. Der gik 5 minutter, så kunne vi se, han var ligesom os - altså uden at være det, siger Thomas Helbig Hansen.

Og tiltalen var helst ved fornavn. Altid "bare Frederik", lød det til de folk, prinsen omgik.

Thomas Köllner begyndte på samme hold på statskundskab som Frederik i 1989 og fortæller, at prinsens studiestart ikke var blevet annonceret. Det var tydeligt, han ikke ønskede at gøre sig bemærket, fortæller han.

- Han sad på bagerste række og havde to livvagter med. Og da jeg får øje på ham for første gang, beder han livvagterne om at gå ud. Fordi vi alle sad og var helt betagede af de to gutter i jakkesæt, som fyldte hele rummet.

- Det var meget typisk Frederik. Han gjorde meget ud af ikke at skulle have særbehandling, siger Thomas Köllner.

Det samme gjorde sig gældende senere til den første fredagsbar på studiet.

- Vi tænkte: "Ham ser vi nok aldrig her, han gider da ikke tale med sådan nogen som os". Men pludselig står han ved siden af mig med en øl i hånden. Jeg kigger på ham, vi skåler og begynder så at snakke sammen. Han var lige til, siger Thomas Köllner.

De to tidligere universitetsstuderende nævner begge, at de var fascinerede af Frederiks sociale evner.

- Ugen efter fredagsbaren møder jeg ham i kantinen, da jeg står sammen med en anden kammerat. Og så siger han: "Hej Thomas og Jesper!", som det mest naturlige i verden. Da kiggede vi godt nok på hinanden og var sådan: "Hold kæft, han kan jo huske os." Fortæller Thomas Köllner.

At den kommende konge genkendte de to unge fyre, viste sig ikke at være tilfældigt.

På et tidspunkt er Frederik bortrejst fra Aarhus og på et ophold ved den danske FN-mission i New York. Da han vender tilbage på skolebænken, har han igen fag med den tidligere læsegruppe-makker Thomas Helbig Hansen.

- Der var gået et helt år. Men da han får øje på mig tværs igennem auditoriet, kommer han springende over, giver hånd og siger: "Godt at møde dig igen, Thomas."

-  Sådan var han. Han kunne simpelthen huske folk. Han går ind i folk med træsko på, siger Thomas Helbig Hansen.

Den jordnære væremåde er central for prinsens år i det østjyske. Frederik deltog i timer, fredagsbarer, gruppemøder og lektielæsning hos kammerater. Han tog ikke mindst også med ud i byen, viste interesse for det modsatte køn og kom på ikoniske Aarhus-lokationer som spillestedet Vestergade 58 og natklubben "Den sidste".

Han var heller ikke bleg for at følge med i Brugsen, hvis læsegruppen manglede proviant, hvilket medførte stor opmærksomhed ved kassebåndet med prinsen som følgeskab.

Han kunne godt lide at få en øl med gutterne, høre musik og tale om fodbold og sport generelt, lyder det.

- Han var slet ikke interesseret i at blive sat op på en piedestal og er noget af det mest usnobbede, jeg har mødt, siger Thomas Helbig Hansen.

Thomas Köllner erindrer også, at den kommende konge ville bedømmes og have karakter som alle andre på studiet. Karaktererne blev efter eksamener traditionen tro hængt op på en væg med et anonymt studienummer, som de studerende selv skulle tjekke med jubel eller ærgrelse til følge.

- Det tror jeg, han har insisteret på. Jeg husker tydeligt den torsdag morgen klokken 9 efter eksamen i nationaløkonomi - en af de allerhårdeste eksamener på studiet, hvor det er flot i sig selv at bestå. Dér står Frederik ved siden af mig for at tjekke listen, og det går op for mig, at han også har et anonymt nummer.

- Jeg spørger ham, om han er nervøs, og han svarer: "Gu' er jeg så".

- Han bestod i øvrigt med røven i vandskorpen, ligesom os andre, griner Thomas Köllner.

Allerede i 1995 giver studiekammerater udtryk for i Århus Stiftstidende, at Frederik var glad for piger og biler.

- Men hvilke drenge er ikke det i den alder? Vi andre havde bare ikke bilerne og måske heller ikke de samme tilbud fra pigerne, lød det dengang fra en ung Thomas Köllner til avisen. Imidlertid understregede han, at prinsen "udviste høj moral, hvad angik pigerne".

Han griner højt under oplæsningen af det gamle citat:

- Haha, hold kæft, hvor godt...

- Men det er også noget af det, jeg tænker i dag, det kan jeg godt gentage, siger han.

Han mindes stadig Frederiks store "bimmer", som han har været passager i en enkelt gang.

- Han kørte altid lidt vildt i den BMW - også nede i de små, gamle gader - altid med livvagterne lige i hælene i en blå Ford Scorpio, det husker jeg tydeligt, siger Thomas Köllner.

- Vi kunne høre den der store motor, der kæmpede bag os, og han kiggede i bakspejlet, og vi grinte over, om de nu kunne følge med.

Sådan en scene har Thomas Helbig Hansen også deltaget i med den kommende konge. Efter en forelæsning kunne han give hurtigt tegn til livvagterne om, at nu kørte han, fortæller han.

- Og så satte han sig ud i BMW'en, gassede op og sagde noget i stil med: "Kom så drenge, lad os se, om I kan følge med". Han var meget til fart og fest i gaden, siger han og tilføjer:

- Og han drev ofte gæk med de livvagter. Politiet har jævnligt klaget til dronningen over, at de ikke kunne passe deres arbejde. Det var hans måde at slå sig i tøjret, tror jeg, siger Thomas Helbig Hansen.

Frederik bliver beskrevet som en "meget almindelig studerende", der deltog i de timer og møder, som han skulle i forbindelse med uddannelsen.

- Uden at gøre ham uret, så var Frederik ikke nørden, der efter forelæsningerne sad og fordybede sig i statistiske formler eller diskuterede med forelæserne, siger Thomas Helbig Hansen.

Her hæfter Thomas Köllner sig også ved, at Frederik adskiller sig fra sin mor, dronningen, der altid har været meget respekteret for at være belæst og have stor interesse for historie, kunst og kultur.

- Han var helt nede på jorden. Han var ikke sådan én, der hele tiden talte om de ting, vi læste teoretisk, siger han.

Köllner er selv en anden type og opretter under studietiden en læsegruppe med ingen ringere end blandt andre Bjørn Lomborg, fordi de to mente, at der ikke var nok klassikere som Aristoteles og Platon på pensum.

- Og der spurgte jeg engang Frederik: "Hvad så? Vil du ikke med i gruppen og læse nogle af de her gamle klassikere?"

- Og så sagde han, at "det gad han sgu ikke", griner Thomas Köllner og kalder det for en vanvittig tid.

I det hele taget deler studiekammeraterne en opfattelse af, at Frederik ikke var synderligt begejstret for det ophøjede og den livsbane, der var lagt for ham.

- Dét med at stikke af fra livvagterne, synes jeg, er et meget godt billede på, at han var lidt træt af sin rolle og følte sig fanget i den, siger Thomas Helbig Hansen.

Og når han nu skal være konge i 2024, er der derfor også et efterslæb, lyder vurderingen fra Helbig Hansen.

- Jeg tror, han bliver en helt anden regent end sin mor - nok mere som sin gamle morfar. Jovial og nede på jorden. Han er nok ikke helt så dannet som sin mor, det skal han nok arbejde på.

Hvordan?

- Så han får den samme kendskab til historie og dansk kultur. Der har han nok været lidt for glad for at lege frømand og krydse indlandsisen.

Men er han klar?

- Han er nok 85 procent klar. Han skal lige lære at møde sit folk med en vis distance, for det kommer ham naturligt at møde dem i øjenhøjde. Han skal have sat sin personlige og udadvendte side ind i en anden ramme. Og dét skal han nok også få styr på.

Thomas Köllner er ikke i tvivl om, at Frederik bliver en god konge.

- Han er forberedt nu, og han er modnet. Og det er på trods af, han måske ikke havde lyst til opgaven og egentlig havde det bedst dér i fredagsbaren med gutterne omkring sig i samtaler om helt almindelige ting, siger Köllner og fortsætter:

- Han kunne sagtens være blevet en levemand, der levede et beskyttet overklasseliv i Sydfrankrig. Men han har konfronteret sin eksistens og kæmpet for at gøre det på sin måde. Og derfor tror jeg, han bliver en værdig og dygtig konge.

Hverken Thomas Helbig Hansen eller Thomas Köllner har haft kontakt med prinsen siden studietiden. De kalder det i dag for en god tid og en sjov oplevelse.

De har fulgt med på sidelinjen på samme vilkår som andre, mens de brugte statskundskaben ude i det virkelige liv til at blive især iværksættere. Thomas Köllner er i dag ejer og direktør af selskabet Krim Rejser, mens Thomas Helbig Hansen har et tekstbureau og opererer som ghostwriter.

Priserne på både nye og brugte biler går kun én vej, og det er ned. Sådan har det været hele 2023, fremgår det af Bilbasens markedsrapport for 2023. Der blev handlet 584.000 brugte biler sidste år, hvilket er tre procent flere end 2022.  Statistikken viser også, at der er mest fart på handel med elbiler. Målt på antal liggedage indeholder top-10 kun elbiler. Volvo C40 løber med førstepladsen i den statistik, hvor den kun står i butikken i 12 dage, til den er solgt.

Blandt årsagerne til den korte liggetid er de stadigt faldende priser på elbiler. Bilbasens markedsrapport viser, at der ved årsskiftet er skåret over 25 procent af priserne på elbiler sammenlignet med 4. kvartal 2021. Historisk set har det aldrig været billigere at købe en elbil.

- Vi har set voldsomme prisfald, og meget peger også på, at priserne skal endnu længere ned, vurderer Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.

Siden udgangen af november har Tesla nærmest holdt lagersalg med solide rabatter på modellerne Y, S og X. Teslas produktion er stadig stigende, og det i en grad, så efterspørgslen åbenbart ikke kan følge med. På det seneste har mærker som blandt andre VW, BMW og Renault også skåret en god luns af deres salgspriser. Desuden banker kinesiske bilproducenter nu på døren. Især BYD, som i 4. kvartal sidste år overhalede Tesla-salget på verdensplan med en strategi om billige elbiler.

Lige syd for grænsen påvirkes det store tyske marked af, at statstilskuddet på 4500 euro ved køb af en elbil blev afskaffet fra årsskiftet, og det kan smitte af på det danske.

- Vi forventer, at afskaffelsen af statstilskuddet presser elbilproducenterne til at sænke priserne, nu da statskassen ikke længere hjælper de tyske bilkøbere, siger Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.

De hastigt faldende priser på elbiler sammen med hurtig teknisk udvikling trækker dog også flere og flere danskere over mod leasingmarkedet, påpeger Jan Lang.

- Med de seneste års voldsomme prisfald er der mange, der ikke vil risikere at stå med et stort værditab på den nye bil. Her giver det mening at lade leasingselskabet tage risikoen, siger Jan Lang.

Som tommelfingerregel kan leasing være en god idé, hvis man ikke kører mere end 15.000 kilometer om året.

Den store taber på brugtbilmarkedet sidste år er dieselbilen. Måles der på antal søgninger på Bilbasen, faldt interessen med 15 procent. Priserne faldt også, og især fra efteråret, hvor der blev indført miljøzoner i de større byer. Her blev det forbudt at køre ind i byen i en ældre dieselbil uden partikelfilter.

Fra fredag morgen til søndag midnat skifter Classic FM navn til Royal FM.

Det sker i en hyldest til det danske monarki, skriver kanalen i en pressemeddelelse.

- På Classic FM elsker vi de store begivenheder, der samler kongeriget, så vi kunne ikke stå for idéen om at gøre hele kanalen til en stor kongelig fest i anledning af weekendens historiske tronskifte, siger Søren Bygbjerg, direktør for JFM Lyd, der står bag Classic FM.

I løbet af weekenden vil radioen spille musik i monarkiets tegn.

Dan Rachlin, der er vært på kanalen, vil i løbet af weekenden spille musik fra kronprins Frederiks egen playliste. Rachlin har været DJ på Amalienborg to gange - første gang i 1987 til en fest, dronning Ingrid holdt, og anden gang til prins Joakims 18-års fødselsdag.

- Det var helt klart nogle af de største øjeblikke i den første del af mit professionelle liv som DJ. Det var vildt sjovt og meget overvældende på den allerfedeste måde, siger Dan Rachlin, som dog stadig har en meget stor fortrydelse i sit liv:

- Jeg er stadig skidesur på 23-årige Dan, som valgte at indløse checken med Dronning Ingrids underskrift på. Den skulle jo have været indrammet, siger den populære radiovært.

Lytterne vil også blive fortalt royale anekdoter af kanalens værter, ligesom det vil være muligt at sende hilsner til både den afgående dronning Margrethe og landets kommende kongepar.