Stabiliteten på politiets nye motorcykler af den italienske fabrikant Ducati har vist at være en reel udfordring for det danske politi.

Som avisen har fortalt, har pludseligt opståede vibrationer i styret blandt andet ført til et alvorligt styrt for en betjent i Nordjylland, en midlertidigt indført hastighedsbegrænsning og periodevise forbud mod at køre på motorcyklerne i nogle politikredse.

Det er dog ikke første gang, at politiet har problemer med sine tohjulede køretøjer, viser det sig. I 2009 oplevede politiet nemlig to gange på et halvt år, at deres daværende Honda-motorcykler blev tvunget i garage på grund af livsfarlige bremser.

Ulig de aktuelle stabilitetsproblemer med Ducati-motorcyklerne nåede bremsefejlen heldigvis ikke at føre til ulykker. Begge gange oplevede betjente ikke desto mindre, at bremserne pludseligt blokerede under dem.

I et Ritzau-telegram sagde Rigspolitiets daværende vicepolitiinspektør Michael Engell Olsen dengang:

- Vi havde det samme problem i efteråret, og selv om vi i mellemtiden har udskiftet alle bremseskiverne og gennemført nye kontroller, så står vi altså igen med nogle motorcykler, som vi ikke kan forsvare at sende ud på vejene.

Han oplyste i samme forbindelse, at problemerne betød, at politiet ville begynde at se sig om efter andre mærker end Honda.

Som tidligere beskrevet er det trods henvendelser over længere end en uge ikke lykkedes avisen at få svar fra Rigspolitiet på, hvorvidt de aktuelle udfordringer kan få lignende konsekvenser for den syv år lange og op mod 150 millioner kroner store aftale mellem politiet og den danske distributør af Ducati, Skandinavisk Motor Co.

Til forskel fra bremse-problemerne i 2009 er Rigspolitiets aktuelle anbefaling dog ikke, at Ducati-motorcyklerne holdes af vejene. Til gengæld er der som nævnt indført en hastighedsbegrænsning på motorcyklerne, men derudover er det uklart, hvor omfangsrige konsekvenserne er.

Avisen har onsdag forsøgt at få svar på netop dette via blandt andet Politiforbundet og flere af forbundets lokale foreninger.

Fra centralt hold henviser forbundsformand Heino Kegel til formanden for Københavns Politiforbund, Ole Sønder, som imidlertid ikke har haft mulighed for at stille op til interview før næste uge, da han er udenlands.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi afviser den operative leder af færdselsafdelingen, Eli Gejsing, ligeledes at svare på spørgsmål om problemerne og henviser i stedet til Rigspolitiet.

Korrespondancer mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Rigspolitiet, som avisen er i besiddelse af, viser ellers, at netop den sydjyske kreds er blandt dem, hvor nogle Ducati-motorcykler har stået stille i en periode - selv efter Rigspolitiets opfordringer om at tage køretøjerne i brug.

Til gengæld fortæller tillidsrepræsentant i færdselsafdelingen hos Nordjyllands Politi Peter Bloksgaard, at Ducati-problemerne ikke har fyldt meget i det nordjyske. Det var ellers på netop de kanter af landet, at en betjent i april sidste år styrtede på en af de nye motorcykler og kurede op mod 120 meter hen ad asfalten.

- Selvfølgelig var ulykken noget, man tænkte over lige efter. Men jeg oplever ikke, at det ellers har fyldt, siger Peter Bloksgaard.

Ifølge tillidsrepræsentanten har Ducati-motorcyklerne således heller ikke stået stille i hans afdeling.

- Som du selv er inde på, så ved jeg, at andre kredse har gjort nogle ting. Men her har det ikke været sådan, at vi har sat motorcyklerne hen i hjørnet og undladt at køre på dem, til der er fundet en løsning, siger Peter Bloksgaard og tilføjer:

- Desuden står det jo i princippet folk frit for, om de vil tage en Ducati eller en af vores Yamaha-motorcykler i stedet for. Det er ikke sådan, at folk er blevet påduttet at køre Ducati.

Har du oplevet kolleger vælge Yamaha til i stedet for Ducati oven på de problemer, der har vist sig?

- Nej, jeg har faktisk oplevet, at folk har kørt videre på dem. Det gælder også mig selv. Men de fire-fem Ducatier, vi har heroppe, er også placeret i vores tungvognscenter, som jeg selv er en del af, og ikke i vores operative færdselscenter, siger Peter Bloksgaard og uddyber:

- Og vores primære opgave er jo de tunge køretøjer, som ikke kører så hurtigt, såsom lastbiler og varebiler. Så den opgaveløsning bør jo være mulig, selv om vi ikke kan køre hurtigt-hurtigt, hvis man kan sige det sådan, ligesom det også bør kunne nås eksempelvis at køre eskorte med en ambulance inden for de anbefalinger, vi har fået.

Har du nogen forventninger eller holdning til, hvor længe der kan gå, før problemerne bør være løst?

- Jeg har ikke hørt om, at hastighedsbegrænsningen skulle være ophævet endnu. Men det, tænker jeg også, først meldes ud, når der er fundet en løsning. Hvor længe man vil tåle den begrænsning, der er, tænker jeg, er op til Rigspolitiet at svare på.

Inden for de kommende år skal danskerne til at vænne sig til nye pengesedler.

Danmarks Nationalbank er nemlig i gang med at udvikle den næste generation af pengesedler, som danskerne vil få i hænderne i 2028-2029.

Og eftersom 1000-kronesedlen udgår, vil den nye seddelserie komme til at bestå af 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.

De nye sedler skal både bruges i Danmark og i Grønland, mens Færøerne har deres egne sedler.

I løbet af det første halve år af 2024 vil interesserede danskere få mulighed for at være med i designprocessen af de nye sedler.

Her kan man virtuelt give sin mening til kende om motiverne, hvorefter Nationalbanken med inddragelse fra eksperter og sikkerhedselementer vil beslutte det endelige design. Hos Nationalmuseet ser man frem til at komme med forslag til de nye motiver. Det fortæller direktøren til DR.

- Pengesedlerne kan lære os om vores vigtigste kulturgenstande, og de er en anerkendelse af, at vores kulturelle identitet som danskere hviler på vores historie, siger Rane Willerslev, der er direktør hos Nationalmuseet, til DR.

Nationalbanken har allerede påbegyndt arbejdet med de nye sedler og vil løbende melde ud, når borgere inviteres til at komme med input. Siden man udviklede den nuværende seddelserie, har teknologien udviklet sig, så man i dag er i stand til at lave sedler, hvor sikkerheden er højere, end den vi ser på vores sedler i dag.

Nationalbanken oplyser, at den har i sinde at lave æstetisk smukke sedler, der skal kunne vække genkendelighed hos den danske befolkning.

Ud over almene danskere vil en lang række institutioner også blive inviteret til at komme med input til den nye seddelserie.

Nu er hestepærer ikke den mest ildelugtende form for lort, der findes. Lige den del kunne trods alt have været værre, da Ekstra Bladet tirsdag placerede et læs lort på en trailer foran Nordic Waste-ejeren Torben Østergaard-Nielsens hus i Middelfart.

Sammen med hestepærerne stod et skilt med teksten "Fjern dit lort, så fjerner vi vores". Og Ekstra Bladet fulgte op med en video med ordlyden: "Torben er stukket af fra regningen. Han har efterladt sit lort oppe ved Randers. Så nu har vi givet ham lidt lort, han kan tygge på".

Uanset, hvor arrig man er over "møg-sagen" fra Nordic Waste, er Ekstra Bladet igen slået ind på en kritisabel vej.  Den samme, som da avisen sendte et banner ind over Christiansborg med ordlyden "Gå nu hjem Barbara".

Avisen mente, at statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, burde trække sig efter den kritik, minkkommissionen rettede mod hende.

Medier skal ikke skabe virkeligheden - de skal dække den. Og holdninger og meninger har hjemme på lederplads og i kommentarer - ikke i artikler og i et læs aktivistisk hestemøg.

Miljøkatastrofen i Randers handler om mennesker og deres liv i Ølst. Om hjem, der er i overhængende fare for at blive kvalt i jord. Den handler om en potentiel udfordret velfærd i hele Randers Kommune, fordi oprydnings-regningen er så stor. Og om truede dyr, planter og vandmiljø i det hele taget.

Den handler også om en gigantisk regning, der ser ud til at lande hos andre end dem, der har forårsaget katastrofen. En lovgivning, der måske er utilstrækkelig og måske ikke er blevet håndhævet ordentligt. Den sætter spørgsmålstegn ved tilsyn, tilladelser, armlængdeprincipper og meget andet.

Men med sin happening får Ekstra Bladet sagen til at handle mere om sig selv end om katastrofen.

Der er tale om selviscenesættelse og selvpromovering, og derfor lyser hestepærerne mere på avisen end på noget andet.

Den slags er ikke journalistik. I bedste fald er det en gimmick, men en upassende af slagsen, sagens alvor taget i betragtning.

Men det er ikke det eneste kritisable.

For hvordan påvirker det os og vores måder at debattere på, når et landskendt medie viser os, at et argument kan være at efterlade et læs lort hos den, man er vred på?

Når en utilfredshed får lov at hellige midlet.

Tiden må vise, om andre bliver inspireret til noget lignende, men det er en kendt sag, at når grænser overskrides, er der ofte en tendens til, at også stop-snoren rykker længere tilbage. At så skal der mere til næste gang.

Vi har set det igen og igen i det Trump-hærgede USA.

Ekstra Bladet har med sin aktivistiske happening overskredet grænserne for journalistik. De dokumenterer ikke eller fortæller om virkeligheden. De skaber den selv.

Om avisen også har overskredet lovens grænser, er Fyns Politi i øjeblikket i færd med at undersøge. Foreløbig er bladet politianmeldt for at have efterladt affald.

Og så må vi kollektivt presse samtlige magthavere og pengemænd med argumenter, købekraft og stemmesedler, at vi aldrig nogensinde mere skal opleve et lignende svineri, som vi ser det i Randers.

Ellers kan man jo demonstrere - det er sådan, man gør, i et demokrati.

Dronningens nytårstale med nyheden om hendes abdikation udløste chok eller i hvert fald overraskelse i de danske hjem. Men i toppen af dansk erhvervsliv rev man sig i håret, for ville Frederik bruge tid på virksomhederne, når han nu var konge?

Det får vi et tydeligt svar på i denne uge, hvor Kong Frederik X kaster energi i et stort erhvervsfremstød i Polen.

Kongen er erhvervslivets konge, for her kan han skabe opmærksomhed omkring sit land og gøre en markant forskel for eksportvirksomhederne – og dermed danske arbejdspladser.

Besøget var planlagt længe før dronningens nytårstale, og det var meningen, at kronprinsparret skulle ledsage de danske virksomheder og en stribe ministre til Warszawa og havnebyen Stettin.

Der findes køreplaner for et tronskifte, og det var naturligt, hvis kongens første rejse gik til vores broderlande, Norge og Sverige. Derfor er Polen et opsigtsvækkende valg, men kongen valgte altså at gennemføre turen. Dog uden sin dronning Mary, så mange programpunkter måtte laves om.

Alligevel får erhvervslivet smæk for skillingerne. Det handler om gensidighed. Når vi stiller med vores statsoverhoved, som kong Frederik nu er. Ja, så stiller polakkerne med deres præsident Duda. Og når præsident Duda kommer med til gallafesten, så er der ikke mange topchefer i de polske virksomheder, der takker nej til en invitation fra en dansk forretningspartner.

Derfor er erhvervsfremstødet et mekka for dansk erhvervsliv, hvor man – hvis man gør sit benarbejde – på få dage kan få kontakt til indflydelsesrige personer, som man ellers kan jagte forgæves i årevis.

Polen ligger ikke blot tæt på Danmark. Det er også Danmarks niende største eksportmarked med eksportindtægter på over 50 milliarder kroner om året. Dansk erhvervsliv er allerede talrigt til stede med knap 700 danske datterselskaber. Vi beskæftiger omkring 105.000 mennesker i Polen.

Det er muligt, at tidspunktet for fremstødet er akavet i forhold til tronskiftet. Men det passer rigtig godt til, at Polen inden nytår fik en ny regering, som er langt mere progressiv end den forrige, når det kommer til den grønne omstilling.

Her er polakkerne håbløst bagud. Der fyres stadig med kul fra kulkælderen i mange polske hjem, og elbiler er et sjældent syn på vejene. Der er cykelstier i Warszawa, men det er stort set kun cykelbude, der bruger dem.

Så Polen kigger sig omkring efter forbilleder. Derfor er danske virksomheder med fokus på energieffektivisering, biogas og omstilling af landbruget i centrum for erhvervsfremstødet. Det passer heldigvis godt til kong Frederiks mission om at kæmpe for den grønne omstilling.

Torsdag flyver han til Stettin, hvor Vestas åbner en helt ny fabrik med 2500 arbejdspladser. Havnen, hvor værftet byggede ubåde under den kolde krig, skal nu udskibe havvindmøller, i øvrigt i samarbejde med den store vindmøllehavn, Esbjerg.

Det kongelige islæt? I republikken Polen har man stadig sine gamle konger afbilledet på pengesedlerne, og polakkerne elsker at få besøg af en rigtig konge. Især når Frederik er forbundet til den gamle danske konge, Erik af Pommern, der ligger begravet uden for Stettin.

I baggrunden står dansk erhvervsliv klar til business. I næste uge er Danmark blot ét af mange lande, der bejler til de polske virksomheder.

Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har denne uge benyttet temaugerne i landets folkeskoler, "skolevalg", til en kampagne for ungdomspartiets hjemsendelsespolitik.

Det vil sige, at når 8., 9. og 10. klasser har et hav af demokratiske debatter med input fra blandt andre debattører fra ungdomspartier, kan elever også se ind i at få sig en politisk flyer med hjem, der har delt vandene.

Den er nemlig udformet som en flybillet med teksten "envejsbillet fra Danmark til Mellemøsten", og på bagsiden lader den forstå, at det er kriminelle flygtninge og migranter, der skal sendes hjem.

En af de skoler, som har haft besøg af DFU og "flybilletterne", er Kløvermarkskolen i Haderslev. Det skriver JydskeVestkysten, som melder om rystede elever på baggrund af episoden.

Kløvermarkskolen har mange elever med mellemøstlig herkomst, og stuntet med billetterne ærgrer skoleleder Jacob Due Hansen.

- Det er da træls, at vores elever bliver mødt med den her type kampagne, men det er jo Folketinget og Dansk Ungdoms Fællesråd, der står for skolevalget, og det er ungdomspolitikere, der kommer ud på skolerne. Vi kan jo ikke vide på forhånd, hvad de kommer ud med, konstaterer Jacob Due Hansen.

Skolelederen blev først bekendt med kampagnen efter, den var blevet uddelt. Han mener ikke, at skolen kunne have gjort noget for at hindre, at eleverne mødte de falske sedler.

- Vi faciliteter sådan set bare valgmøderne, og politikerne deler deres materiale ud på stolene, som de altid gør. Vi går jo ikke og selekterer i det materiale, for vi lever i et frit land med ytringsfrihed. Men jeg kan godt forstå, hvis elever eller forældre på vores skole er blevet kede af, at materialet er blevet delt ud til arrangementet, siger Jacob Due Hansen.

Imidlertid vil skolen tage situationen op ved at have nogle snakke med eleverne om sagen ude i klasserne i samfundsfagstimerne, lyder det til avisen.

Kampagnen har i ugens løb fået en del kritik fra blandt andre De Radikales Zenia Stampe,  Skolelederforeningen og Formand for Danske Skoleelever formand, Laura Drachmann Poulsen, som har kaldt DFU's kampagne for ekstrem. Ligeledes har forældre kontaktet skolen, skriver avisen.

Hos DFU mener landsformand, Joachim Mortensen, at flyerens indhold er "helt indenfor rammerne" til et skolevalg.

- Der er mange af de ting, der diskuteres til skolevalget, der ikke har direkte relevans til skoleverdenen. Vi har tre mærkesager, og det er naturligt at lave en flyer om dem. Det gør alle andre også. Vi har ikke fået én eneste reaktion fra skoler, der går på, at vores flyer skulle gå til eller over kanten, siger Joachim Mortensen.

Moderpartiet bakker desuden op om tiltaget.

- Fuld opbakning til vores ungdomsparti! Selvfølgelig skal vi gøre langt, langt mere for at få sendt flere kriminelle udlændinge ud af Danmark, skriver formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, på partiets Facebookside.

Som turist i Berlin er der svært at komme udenom et smut til det berømte luksus-stormagasin Kaufhaus des Westens, eller KaDeWe, som det kaldes. Men nu har varehuset smidt en konkursbegæring på bordet i retten i Berlin Charlottenburg, skriver avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ).

Varehuset fra 1907 på Tauentzienstrasse i Berlin er en kæmpe turistattraktion på linje med Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen, og en lukning forekommer næsten utænkelig. I første omgang holder varehuset da også åbent, og konkursbegæringen ventes ikke umiddelbart at ramme de 1700 ansatte.

Det går ellers godt for salget i KadeWe i Berlin og dens to butikker udenbys, nemlig Alsterhaus i Hamborg og Oberpollinger i München. Sidste regnskabsår steg salget med 24 procent til 728 millioner euro. Problemet er huslejen.

- Vores mål er at beskytte KaDeWe. Vi vil af med den gamle huslejeaftale. Den indeksregulerede husleje er for høj og helt ude af trit med markedet, siger KaDeWes topchef, Michael Peterseim, til FAZ.

Siden regnskabsåret 2018/2019 er huslejen steget godt 37 procent og skulle også et nøk opad i år. Alene i filialen i München røg over en femtedel af omsætningen til husleje. Ejer af de ejendomme, KaDeWe lejer, er østrigske Signa Group, der ironisk nok også ejer 49,9 procent af KaDeWe. Resten ejes af Central Group, der holder til i Thailand.

Konkursbegæringens kuratorer tror på en god løsning for stormagasinet, og analytikere ser konkursbegæringen som ren strategi for at slippe ud af en dyr huslejekontrakt.