En flok borgere i Skanderborg var utilfredse med manglende affaldstømning på grund af sneglatte veje.

Det blev soleklart for renovationsselskabet i Skanderborg, da fem mandlige beboere på en af byens villaveje i sidste uge gik sammen om at omringe og tilbageholde den skraldemand, som netop havde tømt deres skraldespand efter 28 dages tømningstørke.

- Vi er meget bevidste om, at nogen har ventet rigtig længe på at få tømt deres affald. Vi har så godt som muligt forsøgt at indhente det - blandt andet med ekstraordinær kørsel i weekenden - men der er stadig borgere, som står i en træls situation med fyldte beholdere, siger kommunikationsansvarlig hos Renosyd, Anders Taylor Hansen, til Stiften og fortsætter:

- I den forbindelse modtog vi nogle henvendelser fra en borger, som var rigtig vred over manglende affaldstømning i perioden med is og sne. Han varslede, at det i hans øjne var nødvendigt med den her aktion, hvor han ville tilbageholde skraldemanden et minut for hver dag, der ikke havde været tømt affald.

Hos renovationsselskabet havde man dog ikke forventet, at manden ville gøre alvor af sine trusler, før man altså ude på ruten kunne konstatere, at han ikke bare mente det gravalvorligt, men at han tilmed havde mobiliseret fire andre mænd på vejen til at deltage i blokaden.

Blokaden endte dog ikke med at vare de varslede 28 minutter svarende til de 28 dage, hvor der ikke var blevet tømt affaldsspande.

Den chokerede skraldemand ringede nemlig hurtigt til sin chef for at spørge, hvordan han skulle forholde sig, og han blev opfordret til at politianmelde de vrede borgere.

Og udsigten til, at politiet blev involveret i sagen, gav straks de fem mænd kolde fødder.

- Det blev godt nok ikke til de 28 minutter, men det er stadig en helt vanvittig opførsel. Vi kan selvfølgelig ikke have, at private går ind og blokerer vores chauffører på den måde. Det betyder jo bare, at flere medborgere ikke får tømt deres affald, lyder det fra Anders Taylor Hansen, der oplyser, at man fortsat er ved at finde ud af, om episoden skal kaste en politianmeldelse af sig.

Stempeluret kan få comeback på de danske arbejdspladser.

Fra den 1. juli skal alle lønmodtagere nemlig registrere deres arbejdstid. Det blev tirsdag vedtaget i Folketinget på baggrund af en snart fem år gammel EU-dom.

Hvordan tidsregistreringen i praksis skal ske, er endnu ikke bestemt.

Ifølge eksperter kan tidsregistrering både være til gavn for medarbejderne, men også skabe problemer. I sidste instans kan det direkte skade arbejdsmiljøet.

Det mener lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Laust Høgedal:

- Selv om det måske sikrer, at der ikke kan drives rovdrift på ansatte, kan en sådan registrering også opfattes som kontrol og skabe mistillid mellem ledelse og medarbejdere, mener han.

Han peger på, at mens mange vil kunne få gavn af den nye ordning, vil den andre steder ligefrem kunne skade arbejdsmiljøet.

- Mange, især arbejdsgivere, får noget ekstra bureaukratisk bøvl, ligesom det også koster penge at etablere sådan et registreringssystem, som i mange tilfælde synes helt unødvendigt, siger han.

Lektoren påpeger også, at et sådant system ikke rigtig passer ind i danske traditioner og arbejdskultur.

- Det er noget, der er påtvunget os at gøre, og det rimer ikke på den måde, vi normalt ordner forholdene på arbejdsmarkedet. Det gør vi som regel gennem overenskomster og gennem lokale aftaler og regler, siger Laust Høgedal.

Også privatpraktiserende erhvervspsykolog, Karen Marie Fiirgaard, mener , at de nye regler både kan kaste gode og dårlige ting fra sig.

- For de enkelte ansatte kan det give mening at registrere, så de ikke bliver snydt, men i det danske marked har vi gode traditioner for samarbejde mellem arbejdsgivere og ansatte og deres fagforeninger og organisationer.

I den private sektor måles medarbejdere ofte på deres præstationer og kvaliteten i deres arbejde, påpeger hun. Derfor kan en tidsregistrering blive et "dilemma".

- Det er et dilemma, hvis ikke der kan præsteres inden for en reel arbejdstid. Spørgsmålet er, hvem der ejer dette dilemma. Hvis det er den ansatte, der skal løse det, kan det blive kimen til dårligt arbejdsmiljø. Hvis ledelsessiden skal løse det, kan det blive kimen til en forbedring, siger Karen Marie Fiirgaard.

Stempelure kendes især fra industrien, hvor ansatte stempler ind og ud. I tidligere tider skulle de især sikre, at arbejdsgiverne fik udført det arbejde, de betalte deres ansatte for at udføre.

Men formålet med den nye lovgivning er det modsatte: at sikre korrekte lønforhold og sikre de ansatte mod at blive presset til at arbejde mere, end de får betaling for, ligesom den er et værn mod løndumping.

Det er årsagen til, at Fagbevægelens Hovedorganisation giver den nye lov fine velkomstord:

- Tidsregistreringen gør det muligt for lønmodtagere at tjekke, at deres rettigheder om f.eks. hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidigt sikrer det også, at der er gennemsigtighed om f.eks. overarbejde og afspadsering, siger Flemming Grønsund.

I Dansk Industri modtages loven dog med mere kritiske øjne:

- Det bliver dyrt at etablere, vedligeholde og kontrollere systemer til registreringen, lyder fra vicedirektør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, Christoffer Thomas Skov, til erhvervsmediet DIBusiness.dk.

Det er ikke kun omkostningerne ved at gennemføre registreringen, der er problemet for DI. Det er nok så meget, mener man, at den er unødvendig.

- Det er ikke noget, medarbejderne efterspørger, og der er ikke grund til at tro, at der er udbredte eller væsentlige problemer med overholdelse af arbejdstidsreglerne, siger Christoffer Thomas Skov.

Når nu, det skal være sådan, mener Christoffer Thomas Skov, at de danske politikere har skåret loven fornuftigt til.

- Arbejdsgiverne kan selv vælge, hvilken slags system, de vil opsætte til registreringen, og retningslinjerne i forhold, hvad, hvornår og hvordan, der skal registreres, er ikke rigide, siger han.

I FH noterer Flemming Grønsund tilsvarende, at reglerne bygger videre på et generelt godt samarbejdsklima mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

- Jeg antager, at virksomhederne tager udgangspunkt i den sunde tillidskultur, der generelt er på arbejdsmarkedet i Danmark, og finder en fornuftig og brugbar løsning på tidsregistreringen sammen med deres medarbejdere f.eks. via samarbejdsudvalget. Det er lov nu, og derfor er der ingen vej udenom, men erfaringen er heldigvis, at arbejdsgivere og lønmodtagere er gode til at tale sammen og finde løsninger, og det forventer jeg også her, sig Flemming Grønsund.

Medmindre du sidder med en bolig i København, er der gode chancer for stigende boligpriser i år og til næste år, spår Nordea i sin nye prognose for 2024 og 2025.

- Vi tror på, at boligpriserne stiger, men det bliver ikke voldsomt. Mange skyndte sig at få handlet bolig inden nytår for at slippe for den højere ejendomsskat, så efterspørgslen er ikke stor lige nu. Men lavere renter og høj beskæftigelse trækker i retning af højere boligpriser, siger Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Undtagelsen er København og især københavnske ejerlejligheder.  Her er priserne kommet så højt op, at Helge J. Pedersen har svært ved at se, hvad der skulle kunne drive dem endnu højere op.

Nøglen til de stigende boligpriser er faldende inflation. Den har de seneste år været uhørt høj og værst i oktober 2022, hvor inflationen ramte 10,1 procent. Siden da er især priserne på energi og fødevarer styrtdykket, og nu ventes en inflation på to procent. I 2024 lidt under og i 2025 lidt over. To procent er den inflationsrate, både den europæiske centralbank ECB og den amerikanske centralbank Fed er gladest for, og det giver plads til rentenedsættelser.

Holder udsigterne for udviklingen i inflationen, vil der komme rentenedsættelser fra sommer og fremover, så renten lander på 2,25 procent. I Danmark forventes Nationalbanken at gå lidt videre på grund af den store valutareserve og ende med en rente på 1,85 procent.

Med til at holde hånden under det hele er også en høj beskæftigelse, og skulle det knibe i industrien, er der gode muligheder for job i serviceerhvervene.

- Når vi ser på vores kunder her i Nordea, bruger de penge på rejser, kultur og restaurationsbesøg. Der er måske stadig et oplevelses-efterslæb efter coronakrisen. Det hører alt sammen hjemme i den mandskabstunge servicesektor, så der mangler hænder, forklarer Helge J. Pedersen.

Nogle ting kan dog ødelægge den gode stemning i økonomien. Breder Israel-Gaza konflikten sig, skal varer fra Asien fortsat sejles rundt om Sydafrika. Det tager 10 dage ekstra og koster en masse brændstof. Det kan muligvis give lidt højere priser. En større konflikt i regionen kan også ramme energipriserne og lynhurtigt presse inflationen i vejret.

Præsidentvalget i november i USA er også en joker. Vinder Donald Trump, vil han så vende tilbage til "America First"-retorikken? I Europa synes krigen i Ukraine at være kørt fast, og med et valg til EU-parlamentet til juni kan holdningerne både til krigen, den grønne omstilling og EU's budgetpolitik være i spil.

- Alt dette giver prognosen noget ekstra usikkerhed. Men vi tror på en blød landing for økonomien, siger Helge J. Pedersen.

Med næsten to millioner medlemmer - og medejere - er Coop i en liga for sig, når det handler om at blande dagligvarer med foreningsdemokrati.

Men er de mange medlemmer klar til at acceptere Pernille Skipper, Enhedslistens tidligere toppolitiker, i spidsen for brugsbevægelsen med dens næsten 1000 butikker spredt rundt i hele landet?

Alt tyder på, at Skipper bliver valgt til formand for andelsforeningen Coop Amba, der ejer Coop-butikkerne. Det sker, når den øverste myndighed, Coops Landsråd, mødes den 20. april i Middelfart.

Og måske kan det blive en succes.

Den succes, som skal sikre Coops fremtid, for lige nu ser det svært ud. Underskuddet i 2022 rundede 600 millioner kroner, og regnskabet for 2023 tegner ikke godt.

Koncernen er for tung og langsom og fejler med de projekter, der skal fastholde kunderne, der sværger til discount. Et område, hvor specielt Rema 1000 og Netto lykkes mange gange bedre end alt det nye, Coop sætter i søen.

Hvad kan Pernille Skipper så bidrage med? Hun er uddannet jurist, men har ingen erhvervserfaring og slet ikke inden for dagligvarer. Hun stoppede i Folketinget i 2022, men har ikke brugt tiden på nogle af de højtprofilerede bestyrelsesuddannelser, der pynter på cv’et, hvis man skal kapre bestyrelseslokalet i en milliardkoncern.

Til gengæld har hun betydelig politisk erfaring efter mere end ti år som folketingsmedlem, heraf seks år som partileder for Enhedslisten. Undervurdér ikke de slagsmål, der hører med, når man stikker snuden frem på den yderste venstrefløj.

Dertil er hun er vant til at tale med politisk aktive over hele landet, sikre deres opbakning og vække deres gejst.

Det bliver også hendes rolle, når hun skal sparke liv i Coops demokratiske institutioner.

- Hun vil uden tvivl være en stærk forbrugerstemme for Coops medlemmer, siger Niels Mayland, formand for Coops Landsråd, i en pressemeddelelse.

- Det betyder noget, hvad vi putter i kurven, når vi handler. For vores klode, vores sundhed og fremtidige generationer, lyder det med patos fra Pernille Skipper.

Hun vil helt sikkert profilere sig på bæredygtighed og sunde madvarer. Nøjagtigt lige som rivalerne hos Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, og hos købmændene i Meny, Rema 1000 og Lidl. Så hvordan vil hun placere Coop som et reelt alternativ til den øvrige dagligvarehandel?

Pernille Skipper får ikke fingrene ned i maskinrummet hos Coop. Det nye er, at Coop - måske alt for sent - får to formænd, én for foreningsdemokratiet og én for forretningsdelen. I de sidste 16 år har Lasse Bolander beklædt begge poster.

I efteråret tiltrådte Jeff Gravenhorst, tidligere topchef i servicekoncernen ISS, posten som formand for Coops forretningsdel. Han skal hjælpe ledelsen med at eksekvere på nye strategier, rydde op i hængedyndet og udfordre Coops dårlige økonomi.

Hvis Pernille Skipper lykkes, er det, fordi hun netop ikke ligner Jeff Gravenhorst.

Som formand for andelsforeningen og forbrugernes stemme skal hun ophøje Coop til noget særligt. Noget, der skaber loyalitet hos medlemmerne. De skal rent faktisk lægge madbudgettet i Kvickly, Superbrugsen, de små brugser eller 365discount, og ikke bare snakke om det (det tog livet af Irma). De skal mærke gejsten, når Skipper møder dem i brugsbestyrelserne og spreder god energi på butikstorvet.

Hvis hun ikke lykkes, er det, fordi Coop er for fattig og for konkurrenceramt til at udfolde den kommende formands rendyrkede idealisme.

"De små og mellemstore virksomheder viser det røde kort", står der på tysk på det billede, der lige nu florerer på sociale medier i Flensborg.

Her oplyses det, at den dansk-tyske grænse vil blive blokeret fra kl. 22 søndag aften. Hvem der står bag, er ikke angivet.

Hashtags henviser til brancherne logistik, håndværk, landbrug, transportbranchen, de handlende, sundhedspersonale, fiskere, restauratører og industri.

»Vertrauensfrage - mistillid« står der med store bogstaver nedenunder.

December og januar har budt på demonstrationer over hele Tyskland, hvor vrede landmænd i traktorer blandt andet har spærret veje for at protestere mod den tyske regerings nedskæringer i landbrugsstøtten. Her blev adskillige grænseovergange til Frankrig spærret.

Desuden har der for nylig været store demonstrationer rundt om i Tyskland mod det højrenationale parti AfD og den ekstreme højrefløj.

Lokalt i Flensborg blev der for nylig organiseret en demonstrationskonvoj gennem byen på vegne af håndværkere og små og mellemstore virksomheder. Tobias Becker fra »Glas Thomsen« i Handewitt, som stod bag demonstrationen, har hørt om udmeldingen om at blokere grænsen til Danmark søndag. Men han tager klart afstand fra den:

- Det har ikke noget med os at gøre.

Landbrugsaktivisterne i foreningen »Land schafft Verbindung« for Slesvig-Holsten og Hamborg, som på app'en Whatsapp tilsyneladende nævnes i samtaler om planlægningen af blokaden ved den danske grænse, afviser også enhver forbindelse.

- Vi er ikke involveret i planlægningen af en sådan kampagne, siger formand Uta v. Schmidt-Kühl.

- Vi har kun hørt om det fra Whatsapp-grupperne og ved ikke, hvem der står bag.

Billedet er også nået frem til det tyske politi, men ikke via officielle kanaler.

En demonstration, hvis det ikke er en spontan forsamling, skal aftales på forhånd med forsamlingsmyndighederne. Men det er ikke sket, forklarer Jan Krüger, pressetalsmand for politiet i Flensborg:

- Vi har ikke modtaget en forsamlingsanmeldelse.

Det vil sige, at hvis arrangørerne ikke får rettet op på dette i tide, vil demonstrationen ikke blive tilladt.

Indtil videre ved politiet heller ikke, hvem der står bag, og om der rent faktisk bliver tale om en blokade. Alligevel gør betjentene sig klar til hvad som helst.

- Vi tager det alvorligt, forklarer Krüger, og forbereder os på det.

Der er flere anmeldte demonstrationer for demokrati, mangfoldighed og solidaritet i Tyskland denne weekend: på lørdag i Kiel, Husum og Rendsborg og på søndag i Slesvig og Egernførde.

Avisen Danmark og JydskeVestkysten belyste i juni 2023 schweisshundeførernes rolle. Når vi som bilister påkører et dyr, så rykker de døgnet rundt og hele året ud for at finde det påkørte dyr og afslutte dets lidelser. Fire ud af fem påkørsler er råvildt, altså bambi.

Men schweisshundeførerne får ikke én eneste krone for eftersøgninger bortset fra lidt kørepenge og penge til patroner. Det skete 7.294 gange i 2022 mod cirka 1.000 i 1998. Og det er kun de registrerede påkørsler. Det skønnes, at tallet er tre gange højere.

Det var Finn Hyldahl Petersen fra Ansager i Varde Kommune, som på vegne at schweisshundeførernes trafikgruppe råbte op. De vil have 500 kroner skattefrit per eftersøgning. Cirka 10-15 millioner kroner vil ordningen koste samfundet om året.

De politiske ører på Christiansborg var lydhøre og forstående. Men det var så det, og skuffelsen var til at tage at føle på, da der ikke var tænkt på en aflønning af schweisshundeførerne i Finansloven. Som Finn Hyldahl Petersen sagde:

- Vi er overhovedet ikke kommet nogen vegne bortset fra at blive hørt.

Men nu er det lykkedes Venstres Anni Matthiesen at få punktet med i forhandlingerne om den historiske dyrevelfærdsaftale. En aftale med 23 punkter, som blev præsenteret af fødevareminister Jacob Jensen (V) den 10. januar.

- Schweisshundeførerne var ikke med i udspillet til bedre dyrevelfærd. Men det er nu i spil og med på bordet. Jeg har sagt til ministeren (red. Jacob Jensen), at det her skal vi have løst. Det er et ønske fra Venstre, siger Anni Matthiesen.

Hvad, aflønningen ender på, tør hun ikke sige endnu. Men hun er ret sikker på, at schweisshundeførerne bliver en del af dyrevelfærdsaftalen, som hun forventer indgået om få dage.

I dag er det Naturstyrelsen Blåvandhuk, som via schweisshunderegistret leder indsatsen med trafikeftersøgningerne. Så hvorfor skal pengene hentes i Fødevareministeriet og ikke i Miljøministeriet, hvorunder Naturstyrelsen holdet til?

- Det er synd for dyrene, der ofte lider under en påkørsel. Det er også dyrevelfærd at befri dyret fra sine lidelser, siger Anni Matthiesen.

Schweisshundefører Finn Hyldahl Petersen ser nyheden som en kærkommen jubilæumsgave:

- Det kommer som en bombe. Det bliver en stor dag, når vi den 3. marts holder 50-års jubilæum. Det er godt, at Anni Matthiesen holdt ved, siger Finn Hyldahl Petersen.

Selv har han været schweisshundefører i 14 år. Han ser frem til at få lidt mere end kørepenge og taknemmelige tanker fra ofte chokerede bilister.

- Det er rigtig mange eftersøgninger på et år og kan mange gange være surt. Og så får du ofte kun kørepenge for to gange to kilometer, siger Finn Hyldahl Petersen.