Den unge Venstre-profil, Morten Dahlin, har nu indtaget posten som minister for landdistrikter, by, kirke og nordisk samarbejde

Han er nu klar til at afsløre sine visioner for det kommende landdistriktsudspil, som vil spille en central rolle i regeringens arbejde.

Men selvom det er hjerteblod for Venstre, kommer Morten Dahlin også med en advarsel.

- Jeg vil også gerne sige, at hvis man tror, man kan vende den negative udvikling blot ved at sende en pose penge fra Christiansborg, så tager man fejl, siger Morten Dahlin.

Regeringen har derfor udpeget et specifikt område, hvor der ifølge den er behov for ændringer i lovgivningen. Hvor en særlig liste især har sat gang i tankerne hos Morten Dahlin.

- Hvis vi skal, og det skal vi, skabe mere bæredygtige samfund der, hvor der er længere mellem husene, så kræver det, at vi skaber bedre forhold. Forhold, der kan lade skabertrangen og viljelysten blive sluppet fri, så der kan blive skabt vækst og udvikling nedefra. Og det gøres ikke med penge alene, siger Morten Dahlin.

Listen, der har vakt Morten Dahlins interesse, er en oversigt over projekter i landdistrikterne, der har fået afslag fra Christiansborg.

Derfor varsler Morten Dahlin nu ændringer i planloven, så det i højere grad er borgmestrene og byrådene i kommunerne, der afgør, hvor der skal anlægges nye sommerhuse og virksomheder.

- Vores landdistrikter er gået glip af store millionbeløb fra private investorer, fordi lovgivningen er for stram. Og der skal man huske på, at det kun drejer sig om projekter, som er landet på mit bord, fordi kommunerne faktisk troede, de kunne blive til virkelighed, siger Morten Dahlin.

Derfor argumenterer Morten Dahlin for, at der bør findes en "bedre balance" i forhold til, hvornår der gives afslag til nye projekter nær kysterne og i naturen.

- Jeg tror, at balancen er tippet over til, at der fra starten bliver sagt nej til for mange projekter her fra Christiansborg

I stedet bør de lokale politikere i højere grad have beslutningsmagten, når fremtiden for lokalsamfundet skal fastlægges, mener han.

- Det, jeg egentlig gerne vil, er at decentralisere. Jeg vil tage noget af beslutningskraften fra mig selv på Christiansborg og give den videre til dem der er valgt lokalt og bor lokalt, siger Morten Dahlin.

Han nævner som eksempel en gammel betonfabrik på Samsø, som ligger ikke langt fra vandet.

Den er ikke særlig pæn at se på, og den skæmmer landskabet uden at skabe vækst eller udvikling.

Men på grund af lovgivningen må private aktører ikke omdanne den til et hotel, da det vil ændre bygningens anvendelse

- Den private udvikler var klar til at investere i projektet, ansætte håndværkere, og efterfølgende ville turister med penge skabe nye arbejdspladser. Dette kunne have løftet Samsø som lokalsamfund. Og man ville egentligt gerne, men det fik man ikke lov til, siger Morten Dahlin.

Morten Dahlin holder detaljerne om, hvordan regeringen planlægger at lempe i planloven, tæt til kroppen for nu.

Han anerkender dog, at det er en svær balancegang, da det primære formål er at beskytte den danske natur og kyster.

- Danmark skal ikke være Mallorca med betonhoteller i vandkanten. Men vores beskyttelseszone i Danmark er tre kilometer bred.

Så den skal være mindre?

- Vi skal i hvert fald overveje, hvilke rammer vi sætter for udvikling. Er tre kilometer meget? På Langeland er det, fordi øen er mindre end seks kilometer i bredden. Det betyder, at borgmesteren ikke kan udvikle nye boligformer, som de unge ønsker at bo i, eller nye virksomheder, siger Morten Dahlin og forsætter:

- Så kunne vi ikke overveje at løsne nogle af de snærende bånd. Ikke for at ødelægge vores kyster eller natur, det vil jeg ikke være en del af. Men snarere for at overføre mere beslutningskraft til det lokale niveau, i stedet for at det hele styres af os politikere her på Christiansborg.

Men reglerne er netop lavet for at beskytte miljøet og naturen, er det ikke svært at ignorere?

- Det er netop det dilemma og den balance, vi skal finde. Vi skal have åbne kystlandskaber i Danmark. Det er vigtigt at passe godt på vores natur og bevare vores smukke landskaber. Men er balancen ramt helt præcist i dag? Det er jeg ret overbevist om, at den ikke er, lyder det fra Morten Dahlin.

Interviewet med Morten Dahlin blev foretaget før hans barselsorlov, som begyndte den 5. februar.

Det er ikke alle, der færdes på DSB's stationer, som har en gyldig togbillet i lommen.

Når mørket falder på, og nattekulden sætter ind, er det nemlig ikke ualmindeligt, at hjemløse danskere befinder sig på de oplyste perroner.

Men på 15 af landets togstationer har DSB taget et våben i brug, som skal skræmme uønskede, overnattende gæster væk: Musik i højtalerne.

Senest er det blevet taget i brug på Vanløse Station i København, skriver TV 2 Kosmopol.

DSB's chef for stationsservice, Per Vestergaard Pedersen, fortæller til Avisen Danmark, at det skyldes, at der på Vanløse Station er problemer med grupper af især unge mennesker, der "gør det utrygt for togrejsende og andre gæster på stationen".

- Derfor har vi nu sat musikken op på stationen for at skabe ro. Vi har erfaring fra andre stationer i landet, hvor der har været lignende udfordringer, hvor musikken var med til at skabe mere tryghed på stationerne. Musikken bliver spillet om aftenen og natten, hvor der er færrest kunder, og problemet er størst, siger Per Vestergaard Pedersen.

Til TV2 Kosmopol fortæller han desuden, at musikken er udviklet af "professionelle komponister, som har arbejdet med det i mange år", og at han beskriver det som "noget diffust musik, hvor flere faktorer spiller ind i forhold til, hvordan det påvirker os rent mentalt".

Metoden får nu hård kritik af Kirkens Korshærs chef, Jeanette Bauer. Hun mener, det er "udtryk for et kynisk menneskesyn", da musikken går ud over de hjemløse.

Det siger hun i Radio4 Morgen mandag.

- DSB har et ansvar for at udvise medmenneskelighed - også overfor dem, der ikke lige er passagerer i deres tog.

- Det er jo absurd, at en statsejet virksomhed bruger tid, penge og teknologi på at udvikle musik, der skal være så irriterende som muligt. Det siger noget rigtig skidt om DSB, at de bruger deres kræfter på at få folk væk fra ly, læ og varme i stedet for at hjælpe dem, siger Jeanette Bauer til Radio4 Morgen.

- Min opfordring til DSB er, at de bruger kræfterne på at udvise menneskesyn i stedet for at bruge dem på skræmmemusik. I Kirkens Korshær gør vi en kæmpe indsats for at få hjemløse ind under et tag, men der er desværre stadig mennesker, som det ikke lykkes os at nå, og det ville klæde DSB, hvis man hjalp mennesker videre til steder, hvor de rent faktisk kan få hjælp.

Jeanette Bauer erkender, at DSB ikke har ansvar for hjemløsheden i Danmark, men fordi det er en statsejet virksomhed, mener hun, at man som forbruger bør forvente en anden tilgang til samfundets udsatte.

Og det ville altså heller ikke være en ny strategi for de danske statsbaner, forklarer hun.

- For 10-15 år siden samarbejdede DSB med en række hjemløse-organisationer, ligesom deres kolleger i Norge også gør det med stor succes. Det ville klæde DSB at gribe knoglen og kontakte os, for vi har ledige pladser til de hjemløse - men det kræver, at folk ved det, siger hun.

Hos DSB svarer Per Vestergaard Pedersen til Avisen Danmark, at "DSB kører tog for alle, og derfor skal det være nemt og trygt at tage toget på vores stationer".

- Vores stationer er åbne for alle, men vores fokus er først og fremmest på de rejsendes behov, så vores kunder kan komme trygt frem til og fra deres tog.

Han mener ikke, at DSB kan tage ansvaret for at løse "lokale sociale problemstillinger", men han er åben overfor at tale med Kirkens Korshær, fortæller han.

- Som en transportvirksomhed kan vi ikke tage ansvaret for at løse lokale sociale problemstillinger, men vi bidrager gerne, hvor vi kan. Og vi tager gerne en fortsat dialog om hvordan. Det gælder naturligvis også med Kirkens Korshær, såvel som de organisationer vi allerede er i kontakt med, siger Per Vestergaard Pedersen.

Der har været skrevet så meget om Nicklas Bendtners synderegister, at det ikke giver nogen mening at male det hele udførligt op igen i dramatiske farver. De fleste af os kan godt huske spritkørslen, for-høj-fart-tendensen, reklame-underbukserne og dommen for vold.

Men hvorfor spændte han ben for sin egen fodboldkarriere? Hvad er det inde i ham, som førte til, at han blev grænseløs, udsvævende og skandaleramt?

Det er interessant at dykke ned i, og det er præcis, hvad en ny Viaplay-dokumentar i tre dele tilstræber.

Vi får både et gensyn med hans kuldegysende flotte mål, der kan få det til at boble lykkeligt i enhver fodboldglads mave. Men vi får også indblik i hans mentalitet gennem interviews med blandt andre hans mor, hans trænere og ham selv.

Dokumentaren forsvarer ikke alle hans gerninger - endsige alt hans væsen. Det er heldigvis op til os selv at "dømme".

Min dom, efter at have set hele serien, er, at Bendtner er historien om et voldsomt stort talent, som blev svigtet.

Han fik som barn og ung masser af beundring og ros. Og resultatet blev en gigantisk - og for al sport så afgørende - selvtillid. Men rosen fik ikke følgeskab af den omsorg og kærlighed, der ligger i at få sat grænser. Der svigtede hans familie og hans trænere for længe.

- Der var alt for meget pres på ham. Alle fortalte ham, at han var den bedste i verden, og Nicklas begyndte at tro det, fortæller hans "plejefar", som han boede hos, da han som blot 16-årig blev hentet til Arsenal.

Det er ikke en undskyldning. Det er en forklaring.

Bendtner selv angler da heller ikke efter ynk. Men han konstaterer, at han havde alt som spiller, men manglede noget støtte.

Dokumentaren krydser mellem tilbageblik, interviews og optagelser af Nicklas Bendtner mellem 2019 og 2022. Her følger vi ham blandt andet, mens han kæmper en svær kamp for at få en kontrakt og komme på banen igen - og helst hos FCK.

Vi hører også om hans familieforhold. Hans mor erkender, at det var en fejl, at den unge Nicklas endte med at forsørge både hende og faren - at de på en måde forsøgte at være som tennis-familien Wozniacki. Helt galt gik det, da Nicklas og hans far ragede uklar. De har i dag ingen kontakt.

Faren har ikke ønsket at medvirke, hvilket selvfølgelig er hans frie valg, men med beskyldninger om misbrug af Nicklas' penge, havde det klædt Viaplay at vise seerne dokumentationen.

Det stærkeste og mest interessante i serien er samtalerne med Bendtners trænere. De får endnu engang bevist, at en træner også er nødt til at være en slags psykolog. De analyserer ham forholdsvist ens, og de fleste har også så megen selvindsigt, at de sidder med afarter af klædelig fortrydelse.

Det gør Nicklas Bendtner også, og det kommer i små dryp. Han siger blandt andet:

- Jeg har ikke bevidst prøvet at såre eller skuffe nogle... Jeg har måske nogle gange sat nogle personer i nogle vanskeligere situationer, end jeg burde. Og hvor jeg også selv - nu ældre - kan sidde tilbage og tænke: Hvorfor? Hvad skete der? Og man kan godt angre... Men det har aldrig været min intention eller hensigt at skabe noget negativt for andre. Jeg har bare nogle gange ladet den sorte ulv inde i mig bestemme i stedet for den hvide. Det har gjort, at jeg nogle gange har truffet nogle uforståelige valg.

Både dokumentaren og "Bendtner" skal have ros for ikke at forskønne. Den nøgterne tilgang gør, at jeg føler, at jeg har fået en ægte og velfortalt historie. Om en talentfuld dreng, der blev til en grænsesøgende ung, og som nu er en voksen mand, der leder efter en ny identitet.

"Bendtner". Dokumentar i tre afsnit. Kan ses på Viaplay fra 19. februar og hver mandag kl. 20 på TV 3. Denne omtale baserer sig på alle tre afsnit. Serien er blevet til i samarbejde med instruktør og forfatter Rune Skyum-Nielsen, der i 2019 skrev biografien "Nicklas Bendtner – Begge Sider".  Instruktion: Andreas Koefoed, der senest har stået bag "The Lost Leonardo’"og "Music For Black Pigeons".

Tesla risikerer at tabe sit forspring på markedet for storkunder, selvom mange store virksomheder er glade for elbiler for at nå klimamålene.

Er man ny Tesla-kunde, er de heftige prisfald siden januar 2023 herlige.

Men hvis man er storkunde med eksempelvis 20.000 Tesla-biler i vognparken, er prisnedsættelser på 70.000-100.000 kroner stykket på et år noget, der rammer hårdt på årsregnskabet. Og det betyder, at risikoen ved Tesla bliver for stor.

Store biludlejningsfirmaer som Hertz og Sixt har taget konsekvensen og sagt farvel til Tesla.

Hertz har måttet afskrive 245 millioner dollar på Tesla-flåden efter prisnedsættelserne og sælger de 20.000 Teslaer, virksomheden råder over. Sixt udfaser Teslaerne langsommere og tager ikke nye ind, skriver avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ).

Så vidt er det ikke kommet i Danmark. Hertz tilbyder stadig Tesla på hjemmesiden, og hos Danske Bank-ejede Nordania Leasing bliver Tesla også stadig udbudt.

- Teslas dynamiske prisstruktur giver selvfølgelig nogle udfordringer for os som leasingselskab, men vores kunders præferencer og behov kommer i første række, siger Jens Haarmark Nielsen, chef for Fleet Management i Nordania Leasing.

- Model Y var den mest populære firmabil blandt vores kunder i det forgangne år, og vi har derfor også oplevet på nærmeste hold, hvordan Tesla har påvirket markedet. De første prisjusteringer skabte en stor efterspørgsel, men efterfølgende har vi set det udvikle sig til en usikkerhed i markedet, fordi man nu ikke på samme måde kan vide, om en god pris i dag også er en god pris i morgen, siger Jens Haarmark Nielsen.

Tesla giver også problemer for store koncerner, der selv administrerer flåden af firmabiler. Prisnedsættelserne er én ting, men levering af biler i utide og lang leveringstid af reservedele presser også.

- Når man er en virksomhed, der for eksempel har 30.000 biler at holde styr på, skal processerne bare fungere, siger Axel Schäfer, leder af interesseorganisation for erhvervsbiler, Bundesverbandes Betriebliche Mobilität, til FAZ.

Herhjemme kendes problemerne også. Hos Nordania Leasing er det en del af dialogen med kunderne.

- Mens leveringstiderne på bilerne fra Tesla er nogle af de korteste på markedet, kan vi ikke sige det samme om hastigheden på værkstederne i tilfælde af fejl eller skader. Vi er i løbende dialog med Tesla, som arbejder intenst på at nedbringe ventetiderne, og det er samtidig noget, vi er åbne om over for kunderne i vores rådgivning, før de vælger deres næste firmabil, siger Jens Haarmark Nielsen.

I Tyskland har der været eksempler på, at Tesla bare har stillet en ny bil ved en firmabilkundes dør flere måneder før aftalt. Det sker gerne op til kvartalsafslutning, hvor Tesla lige mangler det sidste for at nå salgsmålene, og så står kunden dér med en bil uden papirer og nummerplade.

- Desuden mangler Tesla en struktur for reservedele. Karrosseridele laves åbenbart først på bestilling og kan være måneder undervejs, siger Axel Schäfer til FAZ.

Bøvlet fik den tyske kæmpevirksomhed SAP til at fjerne Tesla som firmabil. Prisfald og leveringsbetingelser var ikke længere til at have med at gøre.

Bileksperten Ferdinand Dudenhöffer siger til den tyske avis, at situationen er tragisk for Tesla, og at producenten må forstå, at pålidelig levering af reservedele og en vis lydhørhed over for firmakunder ikke er overflødig luksus.

Flere børn i alderen 6 til 11 år er gennem cirka to år blevet udsat for trusler, vold og seksuelle overgreb begået af jævnaldrende børn på Borup Skole i Køge Kommune.

Det afslører TV2 og Sjællandske Nyheder i en række artikler.

Sagens voldsomme karakter vækker opsigt og forargelse blandt mange, heriblandt børne- og familieordfører hos Dansk Folkeparti, Mette Thiesen.

- Det her er ikke normal opførsel. Det er grænsen til en syg opførsel, når børn begår overgreb på sådan en måde her.

Og netop af den årsag er børneordføreren klar i spyttet:

- Umiddelbart så tænker jeg, at skoleledelsen bør fyres, og at det burde have meget, meget store og vidtrækkende konsekvenser. Så vidt jeg er informeret, er der her tale om brud på den udvidet underretningspligt. Det er meget alvorligt, siger hun og uddyber:

- Som skolelærer ved jeg, at det er noget, man skal tage meget alvorligt. Her har man svigtet massivt, og det er børn, der gennem to år er blevet udsat for de mest grusomme overgreb.

Også Steffen Larsen, retsordfører hos Liberal Alliance, har ytret sin holdning om sagen.

- Hvis man på en dansk arbejdsplads, havde en person, der havde voldtaget en medarbejder, så ville man jo bortvise forbryderen med det samme, skriver han i et opslag på X.

Ifølge TV 2's oplysninger drejer sig "om alt fra trusler på livet, trusler med kniv, slag med jernrør og decideret seksuelle overgreb". TV 2 og Sjællandske Nyheder beskriver, at omkring 50 til 70 forældre holdt et hastemøde, hvor de sendte et fælles bekymringsbrev til kommunen og skoleledelsen med bekymring for deres børns sikkerhed.

Pædagogisk psykolog Rasmus Alenkær, der i en årrække har beskæftiget sig med børn, der skaber uro i folkeskolen, kalder sagen "en af de mest alvorlige".

- Det er en forfærdelig sag og må virkelig være modbydeligt at skulle opleve. Jeg har set en del i min tid og må bare sige, at det her virkelig er i den alvorlige ende, fortæller psykolog Rasmus Alenkær til TV2.

Mimi Strunge, der er børnepsykolog og direktør på JanusCentret, fortæller til samme medie, at børn, der begår denne slags overgreb, er i mistrivsel og vanskeligheder.

- Det allervigtigste er at finde baggrunden for, hvorfor børnene gør det her. Og hvorfor dem, der har været udsat for det, ikke har syntes, at de kunne tale med nogen om det, siger hun til mediet.

Hos Dansk Folkeparti har man mandag henvendt sig til børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S), på baggrund af sagen.

- Idet der på Borup Skoles hjemmeside i afsnittet om antimobning står, at skolen har ansvaret for kulturen, mener ministeren så, at der hersker en voldtægtskultur på skolen?, lyder spørgsmålet fra Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, til ministeren.

Ifølge partifællen Mette Thiesen er der ingen tvivl om, at de elever, der har begået overgrebene, bør bortvises - og at forældrene må tage det videre ansvar.

- I denne situation må det jo være sådan, at hvis ikke der er andre skoler, der vil have de her børn, fordi forældrene ikke har kunne finde ud af at opdrage dem ordentlig, og de ikke kan være nogen steder, så har vi undervisningspligt i Danmark, og så må forældrene selv sørge for at hjemmeskole dem, når de ikke kan finde ud af at opdrage dem normalt, siger hun.

Hun peger herudover på, at vi i Danmark generelt har en for stor berøringsangst i skolevæsenet, når det kommer til bortvisning af elever.

- Generelt er der en for blød holdning til børn som dem her. De her børn skal bortvises, og der skal ikke tages hensyn til dem. Det er alle de andre børn, som dagligt ikke kan gå i skole på grund af dem, der skal tages hensyn til, siger Mette Thiesen.

Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune, skriver på sin Facebook, at beretningerne fra Borup Skole har gjort stort indtryk på hende.

Og så åbner hun for, at der kan være blevet begået fejl i sagen.

- Noget kunne tyde på, at en del af opfølgningen på sagerne, som forvaltning og ledelse kender til, kunne være håndteret bedre overfor resten af forældregruppen og øvrige elever, skriver borgmesteren i opslaget.

Borgmesteren beder herudover om forståelse for, at man som politiker og kommune ikke kan dele personfølsomme oplysninger i sagen.

Marie Stærke fortæller desuden, at hun har en klar forventning om, at kommunens fagfolk har ageret på de bekymrende henvendelser og indberetninger.

Som svar på kritikken skriver direktør i Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Køge Kommune, Henrik Laybourn, således til Avisen Danmark:

"Ledelse og medarbejdere har i samarbejde med Køge Kommunes Familieafdeling gjort alt, hvad de kunne, for at håndtere hændelserne med støtte til de berørte børn og familier.

Der er tale om hændelser, som involverer personfølsomme oplysninger. Tavshedspligten for den enkelte elev og familie gør, at skolen kun på et overordnet plan kan kommunikere til den store gruppe af forældre, der ikke har børn, som er direkte berørte af hændelserne.

Skolen har undervejs forsøgt så godt som muligt at håndtere den utryghed og frustration, som en større gruppe af forældre giver udtryk for.

Men vi må erkende, at det ikke er lykkedes godt nok at skabe tryghed blandt samtlige forældre, hvilket naturligvis er skolens mål også i en situation, som er ekstraordinær."

Henrik Laybourn oplyser yderligere, at der er blevet igangsat en række handlinger:

"Skolen har i en periode sat ind med ekstra tilsyn, ligesom der bliver lagt en plan for trivselsarbejdet i indskolingen.

Vi genbesøger de underretninger der har været for at se, om der er noget, vi har overset og om der er brug for yderligere handling.

Vi har indkaldt alle forældre i indskolingen til et møde, hvor vi vil fortælle om de handleplaner, vi sætter i værk, og om de tilbud, vi kan give forældrene."

En 16-årig pige forsøgte at hænge sig tre gange på en uge. Da hun blev hentet i Skejby, hvor hun kortvarigt havde været indlagt som følge af sine selvmordsforsøg, var hun ikke engang nået retur til sit bosted i Viborg, før hun igen talte om sin længsel efter at dø.

Konkrete tanker og idéer om hvor og hvordan:

På togskinnerne.

Nu.

Pigens tilstand førte straks til endnu en indlæggelse - troede i hvert fald de medarbejdere i regionen, som var omkring den 16-årige.

Sådan gik det bare ikke.

Historien har fået personer omkring pigen til at råbe op. De ønsker af hensyn til den sårbare situation at være anonyme, men folkebladet er bekendt med deres identitet.

De ønsker at historien kommer frem, fordi den i udtalt grad fortæller om et system, der kalder på frustration og i værste fald tabte liv.

Den 16-årige er svært psykisk syg. Hun har autisme og ufatteligt ondt i livet. Så meget, at hun en søndag  for få uger siden forsøgte at gøre en ende på det hele.

Det ene af hendes selvmordsforsøg gik i sig selv.

De to næste blev alene afværget, fordi personalet på hendes botilbud hørte stolen skride, da hun sparkede den væk under sig i forsøget på at dø. Medarbejdere måtte begge gange holde hendes krop og kæmpe imod tyngdekraften, mens de forsøgte at befri hende fra den hjemmelavede løkke.

Alle gange gik en sædvanlig procedure i gang: Den 16-årige blev kørt til Skejby, hvor hun blev indlagt på børne- og ungepsykiatriens sengeafsnit, indtil hun kunne komme hjem den følgende dag.

Det var også tilfældet efter det tredje selvmordsforsøg. Fredag den 19. januar blev hun som vanligt hentet efter en nats indlæggelse, men da bilen nærmede sig Viborg, begyndte hun at tale mere og mere om at tage livet af sig selv.

Truslerne gik på, at hun ville stikke af og løbe ned til toget, så snart hun fik chancen. Med hendes nylige historik i frisk erindring, tog ansatte i regionen ingen chancer og kontaktede vagtlægen, der ved selvsyn kunne konstatere, at den 16-årige fortsat var til fare for sig selv.

"Jeg skal ikke leve, når jeg bliver 17," gentog pigen, som også tidligere har prøvet at hoppe ud foran biler.

På grund af sin tilstand blev den 16-årige indskrevet på røde papirer - tvangsindlagt - og hentet af politiet, som atter skulle transportere hende til børne- og ungepsykiatrien i Skejby.

Pigen kom dog retur med det samme.

Under tre timer senere stod hun igen på matriklen i Viborg - med forundrede politifolk og med en pige, som åbenbart ikke længere var selvmordsturet. Sådan havde vurderingen i Skejby i hvert fald lydt: Pigens sindstilstand havde forandret sig i sådan en grad, at hun ikke længere var selvmordstruet, var konklusionen.

Turen til og fra Viborg foregik ifølge folkebladets oplysninger ikke med udrykning, så den tager - afhængig af trafikken - godt en time og 10 minutter.

Hvor længe, der nøjagtigt blev brugt på at vurdere og tale med den 16-årige, ved folkebladet ikke, men der er i bedste fald gået godt 45 minutter fra ankomsten i Skejby, til politibilen igen trillede nordpå.

- Jeg kender ikke sagen her ned i detaljer, men jeg gætter i hvert fald på, at lægen på Skejby ikke har haft særlig god tid til at tale med patienten, siger landsformand for Bedre Psykiatri, Mads Engholm, til historien.

Bedre Psykiatri håber, man får et beredskab, hvor man har bedre tid til at tale med folk.

- Problemet er, at folk ryger ind og ud ad døren i korte intervaller. Nogle af de her mennesker svinger utroligt meget - og meget hurtigt. Tiden til at gribe én er ikke særlig stor, og for nogen er måden at få opmærksomhed på, at man er ekstrem. Man skærer i sig selv og har selvmordstanker.

Mads Engholm kan af samme årsag godt se for sig, at patienter kan gå hurtigt ud ad døren igen, hvis deres selvmordstanker er så reelle, at de opfører sig roligt over for lægen - netop for så at kunne komme ud og gøre en ende på det hele.

- Især hvis lægen kigger ud på et venteværelse med 10 mennesker, som er ved at sprænge i luften. Akutmodtagelserne er højt oppe på listen, hvor folk synes, det er umuligt at gøre et godt stykke arbejde, siger Mads Engholm.

Et par uger senere er pigen stadig i live, men har angiveligt været nede på togskinnerne i hvert fald to gange for at vente på et tog. På hendes botilbud er der opsyn med hende hvert femte minut, og der er skruet op for mængden af ressourcer, så der kan blive passet på hende.

Hun blev holdt i live.

Siden er hun blevet flyttet til et sikret sted i en anden by.

Region Midtjylland oplyser, at den ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag.