Den seneste tids polariserede debat om danskernes arbejdstid og arbejdsmoral har gjort indtryk på SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og fået hende til at tænke.

Hun mener nemlig ikke, at det danske arbejdsmarked tager nok hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Og det er særligt et problem, hvis livet ramler.

Derfor lægger SF med et udspil op til en reform arbejdsmarkedet, der skal give alle ret til at gå ned i tid, hvis der for eksempel opstår sygdom i familien eller mistrivsel hos et af børnene.

- Vi vil gøre det til en rettighed for flertallet, og det er i virkeligheden det, som jeg har gået og tænkt over, siger Pia Olsen Dyhr om udspillet, som hun præsenterer, når hun lørdag holder tale til SF's bagland på weekendens landsmøde i Kolding.

Konkret foreslår SF at indføre en ret til at gå op til 15 timer ned i tid i fem måneder. I den periode skal medlemmer af en a-kasse kunne få supplerende dagpenge, som en kompensation for nedgangen i lønnen.

SF peger på, at rettigheden for eksempel kan gælde, hvis et barn har skoleværing, en pårørende får kræft, man gennemgår fertilitetsbehandling eller en forælder får demens.

- Alt for mange danskere går ned med stress, eller bliver udbrændte og kan ikke overskue deres hverdag, fordi der sker noget med en pårørende, siger Pia Olsen Dyhr.

- Vi er nødt til at kigge på vores arbejdsmarkedsmodel, for den fungerer ikke. Den får ikke arbejdsliv og familieliv til at hænge godt nok sammen, og derfor er vi nødt til at lave en eller anden form for fleksibilitet. Vi er nødt til at forstå folks liv bedre.

Målet er, at reformen skal bidrage til lavere sygefravær for pårørende og en lavere risiko for stress.

SF har hverken lagt sig fast på en endelig model eller kriterierne for at få ret til at gå ned i tid.

Indtil videre hviler forslaget på nogle grundlæggende principper. Pia Olsen Dyhr pointerer, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, når det skal afgrænses, hvad der tæller som en livskrise, ligesom der også skal laves yderligere beregninger.

SF har fastsat en ramme på to milliarder om året på at gøre forslaget til en realitet.

Det er altså ikke en helt lille sjat penge, der er behov for, hvis sådan en ordning skal være relevant for de mennesker, der er under pres for at få privatlivet og arbejdslivet til at hænge sammen.

For to milliarder vurderer SF, at cirka 60.000 a-kassemedlemmer hvert år kan gå ned på 22 ugentlige timer i en periode på fem måneder.

- Det er vores bud på en ramme, men det vil vi også gerne diskutere. Det er mange penge at sætte af i et statsbudget, og vi har jo også andre ting vi gerne vil i vores samfund, men vi vil gerne bruge nogle penge på flere solidariske løsninger, siger Pia Olsen Dyhr.

Står det til SF skal de omkring to milliarder findes ved at tilbagerulle nogle af de kommende skattelettelser, som regeringen og en række partier i folketinget lavede en aftale om i december.

Det forventer Pia Olsen Dyhr ikke, at der i den nærmeste fremtid er politisk flertal for, og derfor foreslår SF at finde penge i det økonomiske råderum – altså fra overskuddet i statskassen.

Hos Socialdemokratiet bliver forslaget kaldt for "sympatisk, men ukonkret".

- Det konkrete forslag rejser flere spørgsmål, end det besvarer, men selve grundtanken om, at livet ikke altid går snorlige, forstår jeg godt, siger den socialdemokratiske ordfører Astrid Krag.

Vil I gerne være med til at bruge to milliarder kroner på en ordning, hvor x-antal personer kan gå ned i tid?

- Her kommer vi nok til den del, hvor forslaget er for løst i kanterne til at man kan forholde sig til det. To milliarder er et løst tal, når forslaget ikke er mere afgrænset, lyder det.

Fronterne i debatten om arbejdstid blev sidste år trukket hårdt op.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte arbejdskraft for vor tids nye valuta og afviste, at danskerne kan komme til at arbejde færre timer i fremtiden. ”Glem det, venner”, lød det under et debatarrangement sidste forår.

På den anden side står partier som Enhedslisten og Alternativet med politiske forslag om kortere arbejdsuge.

I efteråret sagde den socialdemokratiske minister og ideolog Kaare Dybvad Bek, at forældre skulle være stolte over at hente deres børn sent i institutionen. Det vakte opstand og fik kritik fra både røde og blå partier.

SF placerer sig et sted i midten i den til tider ophedede debat, vurderer Pia Olsen Dyhr.

- Det her er vores bud frem til næste valgkamp på hele debatten om arbejdstid, men jeg tror slet ikke, at vi er færdige. Jeg tror kun, at vi er i gang med at starte en ny debat, siger hun.

Overskriften passer ikke helt. For jeg har ingen drømme om at blive kendt.

Men når jeg ser tv, er det tydeligt, at det er en fordel at være det, hvis jeg vil ud på eksotiske rejser og udvikle mig mentalt med alt betalt -  og bagefter også have løn for det.

Og det vil jeg da gerne.

Derfor driver misundelsen ned af min tv-skærm indimellem - i øjeblikket især, når jeg ser "Shaolin" på TV 2.

Her er en række kendisser i Kina for at lære at blive mestre i eget liv. Og det indbefatter oldgammel kamptræning, meditation og god tid til indre overvejelser. Ingen telefoner, ingen computerskærme, men ro, struktur og enkelhed - og fribillet til egen navle.

Herinde bor der, kan vi se, ofte et traume eller to. Det gør der garanteret også i min, hvis jeg graver dybt nok.

 "Shaolin" er glimrende tv. Det kalder på eventyrlysten og eftertanken - og ja, desværre også misundelsen. Og de medvirkende gør sig umage og er gavmilde med sig selv. Det drejer sig om Sarah Grünewald, Anne Sofie Espersen, Sharin Foo, Geeti Amiri, Sarah Bro, Esben Dalgaard, Adam Duvå Hall, Albert Rosin Harson og Rico Coker.

Disse deltagere er ikke i A-rækken af kendte, men enten på vej ned i B-rækken - uden at det skal tolkes negativt. Eller på vej op den modsatte vej. Sådan er det typisk for denne type reality-programmer, der jo også er med til at holde de medvirkendes kendthed ved lige - eller forstørre den.

Hvis "Shaolin" og lignende programmer får mange sæsoner nok, risikerer TV 2 dog at ende i samme situation som med "Vild med dans", der er ved at løbe tør for kendte mennesker.

Større er Danmark trods alt ikke.

Vi kommer formentlig aldrig til at se de største stjerner, de rigeste erhvervsfolk, de mest magtfulde eller adelige pådrage sig forstuvninger i Shaolin-forsøget på at slå en hånd igennem flere lag af træ. 

Eller opleve dem i programmer som "The Journey – 15 dage i Nepal", hvor Christiane Schaumburg-Müller Åxman, Anders Lund Madsen, Søs Egelind, Stig Tøfting, Josephine Højbjerg og Dulfi Al-Jabouri tog på nepalesisk pilgrimsfærd.

Den tur ville jeg i øvrigt også gerne have været med på.

Men selvfølgelig er der undtagelser. På et tidspunkt, da tidligere statsminister og nu udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen befandt sig i et politisk dødvande, kunne vi pludselig på Discovery se ham medvirke i det altid søsyge-ramte "Over Atlanten".

Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med disse programmer. 

Svaret er ikke kun det åbenlyse, at vi skal underholdes. For underholdende er det, når mennesker, vi tror, vi kender, bliver pressede eller bragt i usædvanlige situationer. Så føler vi, at vi lærer dem lidt bedre at kende under facaden. Måske griner vi af dem, måske fatter vi større sympati. Måske noget tredje. Der er ikke noget i vejen med at ville underholdes.

En andet svar er viden og inspiration. Programmerne kan vække lyst til at vide noget om et land, et emne eller til at gøre noget lignende selv.

Et tredje er refleksion, men det forudsætter, at de medvirkende siger noget interessant. Det er ikke givet.

Det sker indimellem i "Shaolin". Men det kan på ingen måde nå samme høje niveau som med deltagere udvalgt på baggrund af deres viden frem for deres kendthed.

Som da arkæolog Jeanette Varberg sammen med sejlere og andre vikingeeksperter rejste i vikingernes 5000 kilometer lange hav-spor i "Togtet" på DR.

Den tur ville jeg også gerne have været med på - også selv om kok Nikolaj Kirk insisterede på at servere ækel vikingekost.

"Shaolin". TV 2 og TV 2 Play. Næste afsnit 11. marts.

På landsplan er bilsalget gået tilbage i februar, men i Region Syddanmark er der en lille fremgang sammenlignet med samme periode sidste år. Og især når det gælder salget af elbiler er der forskel på landets sydligste region og resten af landet.

Ud af de 2130 nyindregistrerede biler var 1034 af dem nye elbiler, som blev indregistreret i årets anden måned, hvilket er 470 flere elbiler end samme måned sidste år.

Det skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Forskellen svarer til en stigning på 83,3 procent, og det glæder direktøren for De Danske Bilimportører.

- Det er glædeligt, at flere og flere danskere vælger elbilen. Vi forventer, at over 50 procent af nye biler i 2024 vil være elbiler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Når syddanskerne skal vælge bil, falder valget oftest på Tesla, Toyota og Audi, viser tallene for i år.

Derimod er antallet af nyindregistrerede hybridbiler stærkt faldende., og det hænger formentlig sammen med afgiftsændringen.

Ved årsskiftet faldt afgiftsfritagelsen på plug-in hybrider fra 45 procent af registreringsafgiften til 40 procent, hvilket betyder, at plug-in hybriderne er blevet dyrere i erhvervelse, end de var sidste år.

Flere syddanskere køber med el, men samtidig vil køberne gerne have en stor bil. Hele 57,7 procent af nyregistreringerne i februar var en SUV-model, skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Skattestyrelsen har tidligt fredag aften åbnet for adgangen til årsopgørelserne.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi kører lige nu en snigpremiere af årsopgørelsen for 2023, og de første borgere er allerede kommet igennem, siger fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen Jan Møller Mikkelsen i meddelelsen.

Den officielle åbning er mandag den 11. marts, men Skattestyrelsen har åbnet for adgangen til TastSelv før tid for at teste systemerne.

Derfor kan der også opstå ventetid, og tempoet kan variere.

- Så hav tålmodighed. Alle skal nok komme igennem, siger Jan Møller Mikkelsen.

Når mange brugere forsøger at logge på samtidig, bliver der aktiveret en køfunktion på hjemmesiden.

Allerede få minutter efter at Skattestyrelsen gav danskerne adgang til deres årsopgørelse, forsøgte mere end 200.000 at logge ind.

Det tal er dog steget siden, og i skrivende stund er køen altså mere end 420.000 mennesker lang.

Sidste år åbnede opgørelserne også før tid, og mere end tre millioner borgere loggede ind via skat.dk i løbet af testweekenden.

Omkring 92 procent af de oplysninger der ses i årsopgørelsen, har Skattestyrelsen modtaget på forhånd.

Men der er stadig nogle oplysninger, som man selv skal huske at indtaste. Blandt andet kørsels- og servicefradrag.

- Vores bedste råd til borgerne er, at man løber oplysningerne igennem og er opmærksom på at få korrekte fradrag, siger Jan Møller Mikkelsen.

Som noget nyt i år er der mulighed for at rette sin opgørelse på engelsk. Derudover kan forældre også rette i årsopgørelsen for deres børn under 18 år.

Sidste år blev der udbetalt 25,5 milliarder kroner i alt til borgere, der havde betalt for meget i skat. Det fordelte sig på 3,8 millioner borgere.

Samtidig havde 800.000 borgere betalt sammenlagt 6,4 milliarder kroner for lidt i skat, som skulle tilbagebetales.

Overskydende skat udbetales i år fra 12. april, og fristen for at rette i årsopgørelsen er 1. maj.

Du er ikke den eneste, der sidder klar ved computeren, når der åbnes for årsopgørelsen. Svindlere er nemlig parat til at udnytte danskernes store interesse for at se, om de skal have penge retur fra Skat.

Svindlere sender falske mails og sms'er, og de ser ofte ud, som om de kommer fra Skat, advarer politiet. Formålet med de falske beskeder er at få modtagerne til at opgive personlige oplysninger, som både kan bruges til senere telefonsvindel og til at hæve penge på ofrenes konti.

Derfor gentager politiet de råd, som er blevet fremhævet mange gange:

• Lad være med at klikke på links i en mail eller sms, som kan være falsk. 
• Husk at hverken banker eller offentlige myndigheder som Skat vil bede om personlige oplysninger i en mail eller en sms eller i et telefonopkald.
• De vil heller ikke bede om at få overført penge, og Skat skriver aldrig konkrete beløb i en mail eller sms. Hvis man skal have overskydende skat tilbage, bliver pengene automatisk udbetalt til ens Nemkonto, og man skal derfor ikke afgive hverken konto- eller kortoplysninger

Det berømte delfinarium Miami Seaquarium i Florida er blevet beordret til at lukke efter flere eksempler på døde havdyr og dårlig pleje. Det skriver The Guardian.

I et brev fra driftschefen i Miami-Dade County, Jimmy Morales, fremgår det, at delfinariet har begået "mange og væsentlige overtrædelser" af lejeaftalen, og at virksomheden "fuldstændig har tilsidesat dyrenes sikkerhed".

- Lejerens lange og bekymrende historie med overtrædelser udgør gentagne, vedvarende og langvarige overtrædelser af den kontraktlige forpligtelse til at holde ejendommen i god stand og holde dyr i overensstemmelse med gældende lovgivning, står der i brevet.

Undervægtige dyr, bakteriefyldte bassiner og delfiner der angriber hinanden er nogle af de kritikpunkter, som Miami Seaquarium har fået fra amerikanske myndigheder over årene.

Samtidig er mindst 120 delfiner og hvaler døde i fangenskab i delfinariet ifølge Dolphin Project.

Hos dyrerettighedsorganisationen World Animal Protection glæder man sig over, at det berømte delfinarium nu er tvunget til at lukke.

- Det er en sejr for dyrene, at Miami Seaquarium endelig er blevet lukket. Det afslutter næsten 70 års grusom dyremishandling på stedet, udtaler organisationens danske kampagnechef, Esben Sloth i en pressemeddelelse fredag.

Hos World Animal Protection har man ifølge kampagnechefen presset på i årevis for at få stedet lukket.

Men selvom nyheden vækker glæde i organisationen, er arbejdet for delfinerne ikke slut endnu.

- Vores amerikanske kontor er i dialog med Miami-Dade County for at sikre, at de prioriterer sikkerheden og velfærden for Miami Seaquariums dyr, der desværre ikke kan genudsættes i naturen efter et liv i fangenskab, da de ikke vil være i stand til at klare sig selv, lyder det fra Esben Sloth.

Miami Seaquarium skal lukke inden 21. april.

- Bliver du seksuelt tiltrukket af piger i alderen fra 11-15?

Anklager Annemarie Haahr stillede spørgsmålet nøgternt. Hun fik et afmålt svar fra den 24-årige mand på anklagebænken:

- Jeg har ingen kommentarer. Mit sexliv vedkommer ikke andre, især ikke dig.

"Ingen kommentarer" var også svaret på spørgsmålene "interesserer du dig for spanking?" og "forbinder du sex med vold?". Manden havde heller ikke lyst til at svare på, om han havde et sexliv i 2014, og han kunne ikke huske, hvornår det egentlig startede.

Manden brød sig heller ikke om spørgsmålet

- Har du et problem med din kønsdrift?

Svaret var:

- Det vedkommer ikke dig.

Det var i Retten i Esbjerg, at den 24-årige mand måtte svare på alvorlige spørgsmål fra anklagerne Lise Dyrby Hansen og Annemarie Haahr om sin seksualitet.

Manden blev anholdt på sin bopæl i Vejen i april 2022. På det tidspunkt var han 23 år gammel. Anholdelsen blev startskuddet til en omfattende efterforskning. Nu, godt to år senere, skal en nævningeret afgøre, om den nu 24-årige mand er skyldig i at have begået hele 65 overgreb mod unge piger. Overgreb, der spænder fra blufærdighedskrænkelser over digitale krænkelse og også omfatter voldtægt og voldtægtsforsøg.

Manden blev anholdt, efter at en mor til en mindreårig anmeldte en voldtægt af sin datter i skoven ved Gørding i Esbjerg Kommune. På Snapchat havde pigen mødt en dreng, der kaldte sig Sofus og sagde, at han var 16 år gammel. Politiet fandt hurtigt ud af, at "Sofus" var en 24-årig mand med adresse i Vejen. Han blev anholdt i april 2022.

Overgrebene har i følge anklageskriftet fundet sted i en periode over hele otte år, og man kan måske undre sig over, at manden ikke er blevet pågrebet før, hvis han virkelig er skyldig.

Der var faktisk også advarselslamper, der lyste. Det kom frem på andendagen af den omfattende retssag. Her fremlagde anklagemyndigheden dokumentation, som viste, at nogen var opmærksom på den nu tiltalte lang tid før 2022.

Det gjaldt blandt andet Bornholms Politi. Her havde man allerede i 2016 indkaldt den dengang 17-årige skoleelev og hans mor til en bekymringssamtale. En samtale, hvor der var fokus på drengens forhold til mindreårige piger. I den sammenhæng fortalte drengen selv om et flerårigt forhold til en ung pige.

Netop det forhold er nu det første, som manden nu er blevet tiltalt for. Han er tiltalt for at have haft over hundredvis af samlejer med piger, der var under 15 år på to adresser i Nexø og Aakirkeby.

Det forhold havde han egentlig erkendt på forhånd. Men i retten udviste han på skift en ekstremt dårlig hukommelse og nægtede gentagne gange at kommentere eller fortælle om forholdet.

Kun en ting ville manden sige. At der var tale om en eks.

Anklagerens forsøgte forgæves at få mere at vide.

Da manden ikke engang kunne huske, hvad han for trekvart år siden havde fortalt til politiet, blev dette punkt nu også betragtet som en benægtelse.

Bekymringssamtalen var ikke den eneste alarmklokke, der kunne have lydt om manden. I det omfattende materiale havde den tiltalte på sin iPhone selv gemt et opslag, hvor der blev advaret mod ham på Facebook. Et opslag, hvor der blev fortalt, at han udgav sig for at være en ung dreng, men i virkeligheden var en voksen mand.

- Han er megaklam. Fjern ham fra alle medier. Pas på jeres piger, lød det blandt andet i opslaget.

Opslaget stammede fra flere år, før han blev anholdt, fortalte den tiltalte i retten. Han fortalte også, at det var en eks, der havde lavet det. Også på Instagram blev der i et opslag advaret om manden.

På spørgsmålet, om han selv gjorde, som det stod i opslaget, blev den 24-årige igen umeddelsom. Han svarede igen: "Ingen kommentarer". Han fortalte også, at han "var ligeglad" med opslaget, der advarede imod ham.

Under hele afhøringen sad den 24-årig i sin sorte hættetrøje med et gult-grønt-lilla stykke legetøj, som ikke slap hans hænder. I perioder slog han hektisk ned mod bordkanten samtidig med, at han afviste at svare på spørgsmål eller sagde, at han ikke kunne huske noget.

Den 24-årig rådede over et meget stort billedmateriale, da han blev anholdt. Alene på en harddisk fandt politiet over 100.000 filer med et overvejende seksuelt indhold. Og et indhold, der som hovedregel involverede meget unge piger.

Harddisken gemte på 109.472 billeder og 3969 videoer med et seksuelt indhold.

Der var også meget seksuelt materiale på de øvrige medier, der blev beslaglagt, en iPhone og iPad, flere USB-sticks med mere.

Retssagen mod manden fortsætter i de kommende uger og måneder. En dom forventes at falde i juni.