Humøret er højt i Dagrofa, der satser helhjertet på sine over 500 supermarkeder og lokale købmænd - og lader andre om at drive discountbutikker.

- Antallet af kunder er stigende, og kunderne putter mere i kurven. Den kombination er rigtig god, lyder det fra en tilfreds Tomas Pietrangeli, der har været topchef i Dagrofa siden 2018.

Året før - i 2017 - trak Dagrofa sig fra discountkrigen og lukkede hele sin kæde af 103 Kiwi-discountbutikker.

Nogle butikker blev til Spar, men de fleste blev solgt til Salling Groups discountkæde Netto.

I dag fremstår købmandskoncernen i god stand og har lagt tidligere tiders store underskud bag sig.

Torsdag præsenterede Tomas Pietrangeli det stærkeste regnskab i mere end 20 år med et overskud på 89 millioner kroner. Fremgangen opleves på kryds og tværs af hele Danmark og alle Dagrofas kæder: Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.

- Vi er optaget af at skabe en bæredygtig og sund forretning, og jo mere, vi gør det, jo mere kan vi investere i fremtiden. Den positive spiral vil vi gerne fortsætte. Overskud skaber muligheder for at være offensiv, siger Tomas Pietrangeli.

Sidste år blev der sammenlagt føjet 13 nye butikker til koncernen, og det må siges at være offensivt i et dagligvaremarked, hvor konkurrencen er benhård.

Alligevel vil I åbne endnu flere butikker. Hvordan kan der overhovedet være plads til det i markedet?

- Det er en grundpræmis, at du skal have et dynamisk butiksnet. Vi åbner i hvert fald 20 butikker i 2024, og der kan godt komme flere til. Der er rigtigt mange dagligvarebutikker allerede, men der bygges også nye boliger, og så er der brug for dagligvarer. Omvendt er der byer, hvor befolkningstallet falder, og så ser man over tid, at der lukkes butikker. Den dynamik skal vi være på toppen af, siger Tomas Pietrangeli.

I sidste uge åbnede Dagrofa et helt nyt Meny-supermarked på Toftegårds Plads i Valby. Et flagskib inden for, hvad Dagrofa kan præstere i et område, hvor konkurrenterne ligger tæt - også discountbutikker.

Også Grenaa får et nyt Meny-supermarked, der efter mange års fravær afløser Meny-forgængeren, Superbest. Sidste år snuppede Meny i ét hug to tidligere Liva-supermarkeder i Kolding.

Alle taler om, at kunderne flytter sig til discountbutikkerne, så hvad er det, der fungerer, hvis man kan lykkes med at drive supermarkeder?

- Det er et godt spørgsmål. Kunsten for os er at sætte faglighed og service højt samtidig med at være attraktive prismæssigt. Vi skal spille med og vise, at vi er lige så billige som discountbutikkerne på langt de fleste hverdagsvarer, og så tilbyder vi noget mere på toppen. Det er vores nøgle til succes, siger Tomas Pietrangeli.

Alt tyder på, at lukningen af luksuskæden Irma i Storkøbenhavn har sendt attraktive kunder over i supermarkederne Meny og Spar. Den forklaring køber topchefen i hvert fald, men han understreger, at hans kæder også vokser uden for Irmas område.

I mangler lidt en discountkæde, men kan man anskue det sådan, at det er en fordel, at I ikke konkurrerer mod jeres egen discountkæde?

- Der er en lang række aktører, der investerer massivt i discountbutikker, men det er jo på bekostning af noget andet. Vi investerer massivt i supermarkedsdelen og vil stå stærkt der. Jeg anskuer det sådan, at halvdelen af dagligvaremarkedet på 120 milliarder kroner er supermarkeder. Vores markedsandel er stadig lav, så der er et stort vækstpotentiale, siger Tomas Pietrangeli.

Samtidig prøver Dagrofa at appellere til nogle af discountkunderne. Det sker med et løfte om, at man matcher priserne på de 400 mest solgte hverdagsprodukter med priserne i konkurrenternes discountbutikker.

Dynamikken er noget anderledes i Danmarks yderområder, hvor Dagrofa-kæden Min Købmand har succes med sine såkaldte borgerbutikker. Siden 2018 er der åbnet 48 butikker, hvor man på forhånd har hentet opbakning og finansiering lokalt.

Sidste år etablerede Dagrofa en såkaldt landsbypulje på 15 millioner kroner, hvor landsbyer kan søge op til 600.000 kroner til hjælp til at etablere en borgerbutik. I år ventes der at åbne yderligere 10 af disse butikker.

Der er ingen tvivl om, at de butikker udfylder en rolle i yderområderne, men hvor interessant er det som en forretning for jer?

- Selvom det er små butikker, så har vi så mange af dem nu, at det begynder at være attraktivt for os. Vi kan drive dem, så lokalsamfundet får en lokal dagligvareforsyning, der er en købmand, der kan tjene penge, og vi har en model, så det kan hænge sammen for os, siger Tomas Pietrangeli.

Når Mads Fuglede vender tilbage fra barselsorlov som medlem af Danmarksdemokraterne, skal han se sig om efter nye udvalgsposter.

For selv om udvalgsposter normalt følger folketingsmedlemmet, så er sagen en anden, når folketingsmedlemmet er på orlov.

Lige nu er det nemlig Mads Fugledes suppleant, Kristian Pihl Lorentzen (V), der vikarier på udvalgsposterne. Derfor er sæderne Venstres.

Og Venstre vil ikke give dem tilbage til Mads Fuglede, når han genindtræder i Folketinget, skriver Politiken.

Avisen har set en mailudveksling mellem Mads Fuglede, der meldte sig ud af Venstre tirsdag, og Folketingets formand, Søren Gade (V).

Her lyder det fra Mads Fuglede, at han efter skiftet til Danmarksdemokraterne ønsker at fortsætte i sine ni udvalg i Folketinget.

- Da du er på orlov, er dine poster 1:1 overgivet til din suppleant Kristian Pihl Lorentzen. Derfor har du ingen poster med over i dit nye parti, fordi du skifter i orlovsperioden, skriver Søren Gade tilbage ifølge Politiken.

Mads Fuglede var blandt andet medlem af det eftertragtede Udenrigspolitisk Nævn samt formand i Folketingets såkaldte Nato Parliamentary Assembly, der ville have betydet, at han skulle deltage i Nato-topmødet i USA til sommer.

Nu bliver Mads Fuglede i stedet for nødt til at overtage udvalgsposter fra sine nye kolleger i Danmarksdemokraterne.

Det tager gruppeformand Peter Skaarup (DD) dog roligt i en sms til Politiken. Han nævner, at Danmarksdemokraternes andet nye folketingsmedlem, Kim Edberg Andersen, tog "et vognlæs af udvalgsposter med over til os".

Politiken har spurgt Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, om der er tale om "en hævnaktion fra Venstre". Det afviser han blankt og kalder situationen "almindelig praksis".

- Det er poster, der tilfalder Venstre, og så må det nye parti, han kommer ind i, jo tildele ham poster, hvis der er nogen at tildele, siger Lars Christian Lilleholt til avisen.

Efter flere tilløb og forgæves forsøg de seneste måneder er EU's stats- og regeringschefer torsdag aften blevet enige om en fælles holdning til situationen i Gaza.

EU-landene appellerer til øjeblikkelig humanitær pause i Gaza frem mod en holdbar våbenhvile.

Det skriver EU-præsident Charles Michel på det sociale medie X:

- Stærk og fælles udtalelse fra EU's ledere på Mellemøsten i aften. EU opfordrer til en øjeblikkelig humanitær pause, der fører til en holdbar våbenhvile.

Landene er videre enige om, at der skal sikres humanitær adgang til Gaza, så de civile kan få livsvigtig hjælp i en katastrofal situation, uddyber Michel.

Det har ikke været let at finde et fælles sprog, da medlemslandene har ret forskellige grundholdninger til konflikten.

På et topmøde i december mundede en lang drøftelse mellem stats- og regeringscheferne ud i ingenting.

Heller ikke på et topmøde 1. februar kom de frem til en fælles tekst.

Situationen i Gaza stod højt på listen over emner, som stats- og regeringscheferne ville tale om, da de torsdag ankom til førstedagen af topmødet i Bruxelles.

De indledte mødet med en arbejdsfrokost med FN's generalsekretær, Antonio Guterres, og her blev netop den humanitære situation i Gaza vendt.

Guterres appellerede til, at Europa ikke agerer hyklerisk med fordømmelser af Ruslands drab i Ukraine, mens man tier, når Israel dræber civile i Gaza.

- Vi har en situation med straffrihed, hvor ethvert land og enhver væbnet gruppe tror, at de kan gøre, hvad de vil, fordi der ikke er nogen, der tager ansvar, lød kritikken fra generalsekretæren.

Israel har ført krig i Gaza i knap et halvt år som reaktion på et angreb af Hamas på Israel 7. oktober, da 1160 israelere blev dræbt, og 250 blevet taget til fange. 130 gidsler er ifølge Israel fortsat tilbageholdt i Gaza.

I omfattende og vedvarende angreb på Hamas har Israel ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder dræbt flere end 30.000 palæstinensere. Herunder rigtig mange børn.

- Det er ikke en humanitær krise. Det er et svigt af menneskeheden. Det er ikke et jordskælv, det er ikke en oversvømmelse. Det er en bombning, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, før topmødet.

Efter Hamas' angreb 7. oktober 2023 har Israel folkeretligt ret til selvforsvar, der imidlertid skal være proportionalt. Det vil sige, at angrebet ikke må overskride, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå et legitimt mål i selvforsvaret.

I et svar til Folketinget 12. marts skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Hamas' angreb må opfattes som led i en allerede eksisterende konflikt med Israel.

Den konflikt kan ifølge Udenrigsministeriet betragtes som en "ikke-international væbnet konflikt". Det vil sige en konflikt mellem en stat på den ene side og med en ikkestatslig aktør på den anden.

/ritzau/

Vi har taget hul på foråret, og lige om lidt skriver vi 1. april. Det betyder, at vi kan se frem til en lavere elregning.

1. april går de fleste af landets netselskaber nemlig over til at opkræve sommertariffer, og det betyder faktisk, at nettariffen mange steder halveres i de perioder, hvor de fleste af os bruger mest strøm.

Nettariffen er det, du betaler for at få transporteret strømmen frem til dig. Beløbet dækker dit netselskabs udgifter til drift og vedligeholdelse af elnettet. Du betaler nettarif, uanset hvilken elaftale du har, og hvor du er kunde.

Den konkrete pris afhænger af, hvilket netselskab der leverer strømmen, der hvor du bor.

Langt de fleste af landet netselskaber har en sommertarif og en vintertarif. Derudover har de fleste netselskaber opdelt døgnet i tre tidsperioder. Det betyder, at nettariffen varierer afhængigt af, hvornår på døgnet du bruger strømmen. Den er væsentligt lavere om natten i tidsrummet mellem klokken 24 og 6 sammenlignet med tidsrummet mellem klokken 17 og 21, hvor der er mest pres på elnettet.

De differentierede tariffer er indført for at få os til at flytte vores forbrug væk fra de tidspunkter, hvor der er størst belastning på elnettet, så vi udnytter elnet bedre. Særligt det stigende forbrug til opladning af elbiler og til varmepumper presser elnettet.

Derfor kan du spare penge, hvis man flytter dit forbrug væk fra det tidsrum. Og ifølge Energinet tyder meget faktisk på, at vi er blevet mere opmærksomme på at bruge strømmen, når den er billigst og grønnest.

Men hvornår er den samlede pris på el så egentlig lavest?

Hen over vinteren er det ofte om natten, hvor nettariffen er lav, og der er færrest, der bruger strøm. Men i takt med at der er flere lyse timer i døgnet, og solen kommer højere op på himlen, kan prisen sagtens være lavest om dagen mellem klokken 11 og 16. Meget af vores strøm produceres nemlig af solceller og vindmøller, så hvis vi har en solrig dag med let til frisk vind, vil det typisk få elprisen til at falde.

Og det kan faktisk ske, at den rå markedspris på el er negativ. Hvis vinden blæser, solen skinner, og forbruget er lavt, kan vi få tidspunkter, hvor der produceres mere strøm, end der bliver brugt. Men du skal huske på, at din samlede elpris også inkluderer nettariffen, skatter og afgifter. 

Pr. 1. januar 2024 er elafgiften steget til næsten en krone, så elprisen skal langt ned, inden din samlede elpris reelt bliver negativ.

Du kan nemt holde øje med elprisen i dit energiselskabs app.

Orker du ikke at tjekke elprisen, hver gang du starter vaskemaskinen eller lader bilen, kan du typisk gå ud fra, at strømmen er billigst mellem klokken 1 og 4 om natten og mellem klokken 11 og 16 om dagen.

Tip: Du kan her følge elpriserne her på Avisen Danmarks nye side med opdaterede elpriser - avisendanmark.dk/elpriser

Når TV 2 blænder op for en fortælling om hjemmeplejen på den københavnske vestegn i dramaserien "SOSU", bliver det med selveste dronningen af vestegnen, Tessa, i hovedrollen. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I sin debut som skuespiller skal hun spille over for erfarne Iben Hjejle, der skal oplære rapperen, som har rollen som den unge og utilpassede Sille.

De indgår begge i det team af SOSU'er (social- og sundhedsassistenter- og hjælpere) som serien følger, når de under stramme tidsskemaer og intern uro skal rykke ud med omsorg og pleje til områdets borgere.

Temaet for serien er, hvordan man netop passer på andre, når man selv kæmper for at overleve.

-  Det er en historie om hverdagens magtmisbrug og overlevelse i et hårdt presset fag, der fortjener meget mere anseelse og respekt, end det får. Det er også en historie om generationskløfter, og den forsinkede og voldsomme reaktion, der kan sætte ind, når et gammelt traume pludseligt vækkes til live gennem et nyt offer, siger seriens hovedforfatter Karina Dam.

Hun står også bag serier som "Skruk", "Herrens Veje" og "Ulven Kommer".

Den 26-årige rapper Tessa slog igennem i 2019, og har siden udgivet talrige hits som "Ben" og "Okay".

Flere af hendes tekster kredser om, at hun netop er født og opvokset i Hundige på Vestegnen, hvor dramaserien foregår.

Stoltheden over rødderne kommer til udtryk i eksempelvis sangen "Blæstegnen", hun har kreeret i samarbejde med Emil Simonsen, der også er kendt som Orgi-E, Klamfyr eller slet og ret som et af medlemmerne af rapgruppen Suspekt.

Men i musikvideoen optræder også Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der selv er vokset op på vestegnen i Ishøj.

Og hvis man skal tro de to kvinders Instagramprofiler, hænger de to også ud sammen, når musikken ikke spiller.

- Love this girl. Keep doing your thing (Elsker denne pige. Bliv ved med at gøre dine ting, red.), har Helle Thorning-Schmidt skrevet i et opslag med Tessa ved sin side.

Hos TV 2 var det ifølge producerne oplagt, at den fremadstormende rapper var den rette til rollen i sosu-serien.

- Efter et omfattende castingforløb er vi ikke i tvivl om, at Tessa er det helt rigtige valg til rollen som den oprørske Sille. Vi glæder os til at se det slå gnister mellem de to kvinder, siger Camilla Hammerich og Trin Hjortkjær Thomsen til TV 2.

Udover Iben Hjejle, Tessa og Zaki Nobel Mehabil spiller stærke navne som Lars Ranthe, Stephanie Leon, Lila Nobel, Claus Riis Østergaard, Helle Dolleris, Lane Lind, Marijana Jankovic, Arian Kashef, Yasmin Mahmoud, Kurt Dreyer og flere andre med i serien.

Serien bliver på seks afsnit og ventes at få premiere på TV 2 og TV 2 Play i 2026.

Film: Det er, som om "Jagtsæson 2: I medgang og modgang" ikke er færdig. Anden omgang af fortællingen om de tre veninder Eva (Mille Dinesen), Marlene (Lærke Winther) og Bella (Stephania Potalivo), der er ført sammen af forskellige tilfældigheder, rammer sjældent en ren tone.

Enten bygges her op til en morsomhed, hvor pointen leveres så hurtigt, at opbygning er overflødig. Eller også går komedien så meget i tomgang, at den helt glemmer sin egen pointe.

Ligesom i den første film er de tre kvinder arketyper skåret over det moderne Velfærdsdanmark. Eva vil ikke blotte sig for omverdenen. Hun er arbejdsløs, men har en sød kæreste (Lars Ranthe). Ikke engang ham fortæller hun, hvor ufuldstændigt hendes liv er.

Marlene er blevet skilt. Nu er hun gået på jagt iblandt mænd i alle aldre. Bella skal giftes med Evas eksmand. Hun er stadig sød og usikker. Det er spændt ud imellem disse tre typer, "Jagtsæson 2: I medgang og modgang" bevæger sig. Først går det akavet langsomt. Så går det fjollet i stå.

Eva kæmper for at få et job, men skal også arrangere en polterabend for Bella. Gæstelisten udvælges efter, hvad Eva selv kan få ud af det. Det kunne der være kommet mange sjove situationer ud af, men i stedet bliver filmen en omgang tø-hø-humor over, at nogle mennesker er latterlige med al deres selvrealisering.

Ligesom alle os andre lyver de for sig selv, må man forstå. Hvis nogle stikker uden for normerne, skal de have en humorflad i "Jagtsæson 2: I medgang og modgang".

Kun replikskifterne er glimtvis sjove. Især Lars Ranthe fungerer godt som sidekick til Mille Dinesens nævenyttige hovedperson. Ranthe får meget ud af lidt, når han afmonterer pinlige øjeblikke med bløde smil og overbærenhed.

Det er bare helt tydeligt, at det slet ikke er det, der er meningen med filmen. Her lægges i højere grad op til skraldgrin og latterbrøl. Det er "Jagtsæson 2: I medgang og modgang" på intet tidspunkt sjov nok til. Instruktør Peter Molde-Amelung viste ellers sidste år med "Jomfruer fra rummet", at han kan spidde andre generationer og køn end sit eget. Det lykkes imidlertid ikke denne gang.

Det er ganske enkelt for uoriginalt at fylde en dansk komedie med en lang scene, hvor Eva har fået en flåt på skamlæben. Eller én, hvor Marlene vil have hvem som helst med til bryllup og derfor flirter en tankpasser ind i bilen. Eller én, hvor Bella kommer i skudlinjen, fordi Eva har indtaget psykedeliske svampe.

"Jagtsæson 2: I medgang og modgang" vil gerne være kæk og drønende, men den er for det meste uden retning. Det ligner komedieskitser, hvor stregerne ofte ender blindt.

"Jagtsæson 2: I medgang og modgang", dansk, komedie, spilletid: 90 minutter. Tilladt for børn fra 11 år. Premiere torsdag den 21. marts i biografer i hele landet.