Altinget har lavet et vægtet gennemsnit af meningsmålinger udarbejdet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Resultatet afslører en alvorlig sandhed for regeringen.

Såvel Moderaterne, Venstre som Socialdemokratiet er fanget i en vælgerkrise.

Det baner vejen for nogle dramatiske måneder i dansk politik, hvor skelsættende beslutninger lurer rundt om hjørnet.

Oven i kommer et Europa-Parlamentsvalg i juni, og det står som en afgørende prøvesten for partierne efter folketingsvalget.

Avisen Danmark giver dig her overblikket over regeringens status blandt vælgerne.

Det er noget, rigtig mange danskere efterhånden har oplevet.

Du modtager en sms, der ser ud til at stamme fra for eksempel PostNord eller MobilePay, der beder dig om at trykke på et link og indtaste dine betalingsoplysninger.

Men det skal du under ingen omstændigheder gøre.

Det er bare ét eksempel på et forsøg på svindel, som dansk politi ser mere og mere af.

I 2023 modtog ordensmagten mere end 35.000 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 30 procent sammenlignet med året før.

Særligt anmeldelser om svindel via sms'er steg voldsomt i 2023 med hele 130 procent.

- Svindlerne er blevet markant dygtigere, og med få klik på computeren kan de nå meget bredt ud. Samtidig er det blevet sværere at gennemskue, om det er en ægte mail eller sms, man modtager fra eksempelvis PostNord eller SKAT, fortæller politiinspektør Jesper Kracht, der er chef for Nationalt Center for IT-kriminalitet, i en pressemeddelelse.

Svindel via sms-beskeder kaldes også "smishing" og udspiller sig ifølge Nationalt Center for IT-kriminalitets årsrapport på flere måder.

Gerningspersonen sender i de fleste tilfælde en sms - der ser ud til at stamme fra en troværdig kilde - som forsøger at lokke oplysninger ud af den forurettede.

Det kan være, at de beder om kortoplysninger eller MitID-oplysninger, men det kan også være informationer om, hvor forurettede har bank, der kan bruges senere ved videre telefonsvindel.

En anden metode udspiller sig på private handelsplatforme. Her forsøger svindlere, der hævder at ville købe en vare, at få sælger til at klikke på et link, der ligner et fragtfirmas hjemmeside eller MitID's loginside.

Her kan sælger tro, at de arrangerer forsendelse af en vare eller modtager betaling for den, men i virkeligheden afleverer de deres oplysninger til gerningspersonen.

En tredje meget udspekuleret metode, der er i vækst, er det, politiet kalder "i-knibe-scenariet", hvor forældre modtager en sms fra et telefonnummer fra svindlere, der udgiver sig for at være forurettedes barn.

Typisk skriver "barnet", at de har mistet deres telefon på den ene eller den anden måde, derfor har fået nyt nummer og skal bruge penge til at betale for den nye telefon.

Politiet oplyser, at man ser særligt mange svindel-sms'er, hvor afsenderen udgiver sig for at være en region, en bank, Skat, MobilePay, MitID, politiet, fragtfirmaer eller - som med "i-knibe-scenariet" - modtagerens barn.

Sms'erne kan sendes ud til mange borgere på én gang, hvilket øger svindlernes rækkevidde og sandsynlighed for at ramme en borger, der er uopmærksom.

Dermed er alderen på anmelderne af forsøg på sms-svindel også jævnt fordelt mellem 20 og 70 år, lyder det i Nationalt Center for IT-kriminalitets årsrapport.

Sådan forholder det sig også med it-kriminalitet generelt, fortæller politiinspektør Jesper Kracht.

- Mange vil måske være tilbøjelige til at tænke, at det kun er ældre, der lader sig narre af svindlen. Virkeligheden er dog en helt anden, for det er i høj grad også unge, voksne og virksomheder, der fylder i anmeldelsestallene.

- Det er ofte svært at gennemskue svindlen, men det bedste værn er at stoppe op, tænke sig om og eventuel søge råd fra en man stoler på, hver gang man får en sms, e-mail eller et telefonopkald, hvor man bliver bedt om at oplyse kortoplysninger eller logge ind med MitID, siger han.

De danske kommuner har de seneste år ansat flere og flere akademikere.

Fra 2007 til 2023 er antallet af akademikere på landets rådhuse steget med 10.000.

Og på samme tid er den samlede beskæftigelse i kommunerne ellers faldet med 5.900 fuldtidsbeskæftigede.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stigningen i akademikere i kommunerne er 80 procent. I regionerne er væksten endnu højere.

Her er der kommet 6.000 ekstra akademikere til i samme periode - svarende til en stigning på hele 144 procent.

- Der er virkelig sket et ryk i antallet af akademikere i kommunerne og regionerne siden kommunalreformen. Spørgsmålet er, om borgerne har en oplevelse af, om den offentlige service er blevet bedre, siger Kristoffer Lind Glavind, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Der er tale om ansatte på akademiker-overenskomst - og altså ikke læger, psykologer, jordemødre eller andre, der kan betegnes akademikere på grund af uddannelse.

Selvom der generelt er blevet ansat flere og flere akademikere, er der store forskelle fra kommune til kommune på, hvor stor en del af de ansatte, der er ansat på akademiker-overenskomst.

Mens 10,5 procent af de ansatte i Københavns Kommune er akademikere, er det kun 3,1 procent i Læsø Kommune.

- Tallene viser virkelig store kommunale forskelle. Opgaverne, der skal løses, er i høj grad de samme på tværs af kommunerne. Derfor er det overraskende, at der er så stor forskel i, hvem der løser dem, siger Kristoffer Lind Glavind

Der er samtidig væsentlig forskel fra by til land. Bykommuner som København, Frederiksberg og Aarhus har den største andel akademikere ansat, mens landkommunerne længere fra universiteterne ikke har lige så stor akademisk beskæftigelse.

- Når kommunerne i og omkring universitetsbyerne i højere grad end andre kommuner ansætter akademikere, siger det noget om arbejdsstyrkens sammensætning de forskellige steder i landet. Der er nok en tendens til, at akademikerne bliver boende i og omkring de store byer, mens det er sværere at hente akademisk arbejdskraft andre steder i landet, siger Kristoffer Lind Glavind.

Denne vinters heftige nedbør giver på mange kirkegårde problemer med vand i gravene og urnehullerne, når kister og urner skal sænkes.

Det fortæller formanden for Foreningen Danske Kirkegårdsledere, Christian Høybye Hougaard, der også er leder af Gjellerup Kirkegård i Herning.

- Problemet er ikke nyt, men mange steder oplever man det oftere, fordi vi får mere nedbør, siger han.

Det har han ret i. Ifølge DMI var 2023 således det vådeste år i Danmark, siden disse målinger blev indledt for 150 år siden.

Det er kirkegårdenes jordforhold og placering i forhold til grundvand, der er afgørende for problemets omfang. Kirkegårde med leret jord og beliggende et sted med højt grundvand, der stiger yderligere ved kraftig nedbør, er særligt udsatte.

- Det værste er, når vand står i kistegravene, for en begravelse er ikke sådan noget, man lige aflyser. Så pumper vi gravene fri for vand så tæt på følgets ankomst som muligt og dækker gravbunden med gran-grene, så vi camouflerer den restmængde af vand, der måtte stå tilbage, siger Christian Høybye Hougaard.

Han kender selv til problemet på Gjellerup Kirkegård.

- En del af kirkegården ligger på leret jord, og dér har vi problemet, når der er kommet meget nedbør, men ikke på resten af kirkegården, der har mere sandet jord, siger han.

Nogle kirkegårde oplever imidlertid så store vandmængder, at begravelser ikke kan finde sted. Af den grund er der eksempelvis helt vinterlukket for jordbegravelser i Glamsbjerg på Fyn.

Det fortæller Hanne Madsen til Fyens Stiftstidende. Hun er kirkegårdsgraver i Glamsbjerg og Køng. I Køng har begravelser været gennemført, men med store forhindringer. En enkelt gang oplevede hun vandet stige en halv meter op i graven.

- Vi kunne se, at grundvandet piblede ind tre steder, siger hun.

I alt har hun i Køng stået med otte oversvømmede gravsteder i løbet af vinteren.

- Jeg har været her i 10 år, og jeg har aldrig set det før, siger hun.

På en af kirkegårdene i Roskilde har nedbøren i år også voldt problemer med udskudte og forsinkede urnedsættelser og begravelser, fortæller DR.

- Ved urnenedsættelser graver vi et hul i jorden på en meter, hvoraf de nederste 30-40 centimeter er fyldt med vand, siger kirkegårdsleder Rasmus Christoffersen.

Ligesom grave pumpes fri for vand, bliver også urnehuller tømt for vand, inden en urne kan nedsættes, ofte helt op til at de pårørende ankommer.

- Vi kan ikke sætte urnerne ned i 30-40 centimeter vand og samtidig give en værdig oplevelse for familien til den afdøde, siger Rasmus Christoffersen.

Der er omkring 2200 kirkegårde i Danmark. Ifølge Foreningen Danske Kirkegårdsledere er der ingen statistik over, hvor mange af dem, der får forstyrret begravelser og urnenedsættelser af den vand, der er følgevirkningen af store nedbørsmængder.

- Nogle oplever slet ikke problemet, men selv om vi ikke har fået deciderede indberetninger om det, ved vi, at andre steder oplever man det i stigende omfang, siger formanden Christian Høybye Hougaard.

Billund/Grindsted: En 20-årig mand er afgået ved døden, efter at han var involveret i en alvorlig ulykke på Vandelvej lørdag aften.

Klokken 13:30 modtog Sydøstjyllands Politi en melding fra Odense Universitetshospital om, at den 20-årige mand, der var værst tilskadekommen efter ulykken, var død.

Det oplyser vagtchef, Jesper Brian Jensen. Den 20-årige er fra Grindsted, og hans pårørende er underrettet.

Tidligere meldte politiet ud, at én person var i kritisk tilstand efter ulykken, og der var altså tale om den 20-årige mand fra Grindsted.

De resterende indlagte, der også kom til skade i ulykken, er alle udenfor livsfare og er i en forfatning, hvor de kan blive afhørt i sagen. Det oplyser vagtchefen.

En anden 20-årig ung mand blev efter ulykken anholdt og sigtet for vanvidsbilisme.

Det oplyste vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Knudsen, søndag formiddag.

Han kom kørende ad Vandelvej i vestgående retning, da han foretog en overhaling af en anden bil. Bilen, han overhalede, skred ud og påkører en anden bil.

Efterfølgende kørte han væk fra stedet, og derfor efterlyste politiet en hvid Audi efter ulykken.

Den unge mand meldte sig selv til politiet.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 18:05 til Billund Brandvæsen, hvor der var meldinger om fastklemte personer.

Der var to biler impliceret og i alt fem tilskadekomne.

Ulykken spærrede vejen i flere timer, mens myndighederne ryddede op og undersøgte ulykkesstedet, hvor også en lægehelikopter landede.

Ulykken skete i den side af vejen, hvor motortrafikvejen starter, og hastigheden skifter fra 90 km/t til 100 km/t.

For et år siden havde bilbranchen i Danmark ikke nået at sunde sig, efter Tesla i midten af januar 2023 havde dumpet priserne på sine to vigtigste modeller, Model 3 og Model Y.

Andre bilmærker famlede rundt for at finde et modsvar, og for mange mærker tog det overraskende lang tid.

Tesla viste sig hurtigt som den lille smidige spiller, der pludselig solgte rigtig mange biler.

Efter cirka 14 måneder med Tesla som altoverskyggende mærke præger en vis Tesla-mæthed indregistreringstallene for nye biler i Danmark.

I årets første kvartal havde Tesla Model Y, altså alene den ene model, en andel af indregistreringstallene for personbiler på 6,1 procent.

Langt mere end nogen anden bil. Men i første kvartal 2023 var andelen næsten dobbelt så høj med 11,8 procent.

Det er ikke kun Tesla, der har oplevet dalende interesse for nye biler.

De Danske Bilimportører, som hver måned offentliggør indregistreringstallene, oplyser, at der i første kvartal 2024 har været et generelt fald i antallet af nye personbiler.

I første kvartal i år indregistrerede alle bilmærker under et otte procent færre nye personbiler end i samme periode i 2024, og hos enkelte bilmærker har det været nogle virkelig sløje måneder.

Til trods for flere nye modeller har koreanske Hyundai mere end halveret leveringerne i Danmark, så markedsandelen faldt fra 6,2 procent til kun 3 procent.

Målt på antal biler er det en nedgang fra 2476 biler i første kvartal af 2023 til 1106 biler i første kvartal i år.

Mazda, som har et lille modelprogram og kun en enkelt elbil, der har meget kort rækkevidde, er gået fra 3,2 procent markedsandel - 1288 biler - til 1,8 procent markedsandel, som svarer til 651 biler.

Men i den samlede nedgang for personbilsmarkedet på otte procent gemmer sig også flere succeshistorier.

En række bilmærker og en række bilmodeller stod langt stærkere i de første tre måneder af 2024 end i de første tre måneder af 2023.

Toyota har overtaget rollen som markedsleder efter Tesla med en markedsandel på hele 10,5 procent, som svarer til i alt 3879 nye personbiler.

I 2023-perioden var den på 8,2 procent, og de små bilmodeller Aygo X, Yaris og Yaris Cross står for en stor del af Toyota-indregistreringerne.

På samme måde var der pæne stigninger i indregistreringerne hos Mercedes-Benz, Nissan og Renault, mens enkeltstående modeller som Audi Q4 e-tron, Citroën C3 og Peugeot 2008 også klarede sig rigtig godt i første kvartal.