Sidste år blev der for første gang solgt flere nye elbiler end benzin-, diesel-, og plug-in hybridbiler.

Og netop derfor er der nu også begyndt at dukke flere elbiler op rundt om på de danske autoværksteder.

En ny analyse fra F&P - forsikrings- og pensionsbranchen - konkluderer, at det er noget dyrere at sende sin elbil på værksted sammenlignet med benzin-, diesel-, og plug-in hybridbiler

Faktisk viser nye tal, at det i gennemsnit koster 30 procent mere for danske elbil-ejere.

- Umiddelbart giver det god mening, at en ny teknologi er dyrere at reparere end den gamle velkendte – og elbiler er stadig en meget ny teknologi, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør hos F&P og uddyber:

- Men det er vigtigt at tage hele det økonomiske billede med i beregningerne, hvis man overvejer at skifte sin benzin- eller dieselbil ud med en elbil, for elbilen kan måske nok være dyrere at reparere, men den er billigere i både afgifter og brændstof.

I 2023 var der godt 380.000 skader på personbiler, hvor der blev repareret for i alt 4,9 milliarder kroner.

Og ifølge den nye analyse fra F&P er der også stor forskel på, hvilke bilmærker der er blevet repareret mest på, og hvor meget det koster.

Som en tilføjelse til tallene påpeger Pia Holm Steffensen, at antallet af reparationer på elbiler reelt kan være højere, end analysen indikerer.

Det forklarer hun således:

- Det handler om et forbehold for de fremkomne data. Antallet af elbiler steg eksplosivt i 2023, så bestanden af elbiler ved årets start var meget mindre end ved årets slutning. Vi har taget det valg, at beregningerne tager udgangspunkt i det antal elbiler, der fandtes ved årets slutning, da vi ikke rimeligt har kunnet korrigere for den eksplosive vækst, og derfor gør vi opmærksomme på forbeholdet.

Tallene fra 2023 er de første af sin slags, fordi antallet af elbiler i Danmark har været for lavt førhen.

I datingprogrammet "Kærlighed hvor kragerne vender" kaldes de kvindelige deltagere ikke for kvinder. Og det på trods af, at alle af hunkøn er fuldt udvoksede. De kaldes derimod for piger. I år er de enten Anders' piger, Benjamins, Rasmus' eller Tobias'.

"Mine piger", siger mændene stolt, når de taler om de kvinder, de hver især har valgt at date - ud af en flok på 22, der troppede håbefuldt op med hver sin rullekuffert.

Man skal ikke være ret meget feminist eller modnet af alder, før dette "mine" og "piger" bliver lidt bøvet at høre på. Også selvom det er velment.

Vi er godt i gang med årets sæson - denne gang på Langeland på godset Broløkke - og de fleste kvinder er efterhånden blevet sendt hjem af mændene. Kun få har valgt at gå selv. Måske er det fordi, kvinderne er meget hurtige til at blive mere eller mindre forelskede. Måske er der også et konkurrence-element. Vi vil alle gerne være den foretrukne - vinderen.

"Kærlighed hvor kragerne vender" har alle dage været et program, som har dyrket det akavede. Kameraerne elsker højrøde kinder, tabte kæber, tårer eller underlige udsagn. Kan man få et glimt af afvisning, jalousi og konflikt er det også godt.

I det seneste afsnit topper underholdningen, da Tobias i al sin overvældethed kommer til på tomandshånd med hver af "sine piger" at fortælle i hvert fald to af dem, at han føler sig som en skoledreng i deres selskab. Uha - kvinder vil have unikke komplimenter.

Et andet højdepunkt kommer fra Benjamin og Kaya. Hun bad i sidste afsnit om et kys, men han sagde nej, og situationen sved. Nu siger han ja, og kysset er så romantisk, at selv landsvalerne må have slået kølbøtter af lykke.

Benjamin har også lyst til at kysse kammeraten Anders, men samtidig kvæle ham, fordi "pigerne er gladere for Anders, end de er for mig", som han siger. Det koster ham Freja, der ikke kan skjule sin skuffelse over ikke at være inviteret med på Anders hold.

"Det rører mig mere, end jeg havde regnet med", konstaterer Benjamin, da Freja skrider. Også selvom han lige har kysset med Kaya.

Trækplasteret Anders kysser også - med Emilie.

Rasmus har nu fået så meget tillid til sine kvinder, at han åbner op. Ja, det hedder det igen og igen, når nogen fortæller noget personligt. Her handler det om en genfejl, der blandt andet har kostet Rasmus både hår og tænder, og som potentielle mødre til hans potentielt kommende børn naturligvis bør vide er arvelig.

Det er flot, at han "åbner op" overfor os, siger kvinderne samstemmende. Og for resten af Danmark, kan vi tilføje.

På trods af dyrkelsen af det akavede er "Kærlighed når kragerne vender" et af tidens bedste datingprogrammer. Det akavede er nemlig ikke kun underholdende - det er naturligt.

Her er langt til "Bachelorettes" bikini-babes og sixpack-mænd. Langt til selviscenesættelse og arrogance. De medvirkende er høje, lave, tykke, tynde og midt i mellem. De er sjove, alvorlige, kloge og mindre kloge hverdagsdanskere med hverdagsproblemer og hverdagsdrømme.

De er ikke eksperter i at føre sig frem eller i at forskønne deres kunnen og intellekt. De er som de fleste af os: Sig selv med en drøm om tosomhed og ofte børn.

Det er til at forstå og sætte sig ind i. Der er høj identifikation i naturlighed, og den er programmets varme og altafgørende hjerte - i både med- og modgang. Som når afviste Maria tappert siger til kameraet: "Man får følelsen af ikke at være god nok, men det ved jeg godt, jeg er".

Sådan, Maria!

"Kærlighed hvor kragerne vender". TV 2. Nye afsnit hver tirsdag.

Det må siges at være et positivt problem. Legetøjsfabrikken Lego tjener masser af penge, og hovedparten ender hvert år i Lego-familien Kirk Kristiansens pengetank.

Pengetanken hedder i virkeligheden Kirkbi, og det positive problem består i at få familiens formue til at yngle endnu mere - og det går ikke altid godt.

Det viser årsregnskabet for 2023, hvor Kirkbi helt omme på side 51 fortæller om en milliardnedskrivning i ét af de selskaber, som Lego-familien har placeret sine penge i.

Det drejer sig om den amerikanske virksomhed, Brainpop, som Kirkbi købte i 2022 for 6,8 milliarder kroner. Brainpop, der var familieejet lige som Lego, lignede umiddelbart et perfekt match for Lego-familien. Firmaet udvikler undervisningsmaterialer til 5-18-årige i form af små videoer, og ved købet blev videoerne brugt i over 25 procent af de amerikanske skoler.

Det betød, at videoerne årligt blev set af mere end 25 millioner elever.

Men prisen viser sig nu at være alt for høj. Omsætningen i Brainpop voksede sidste år kun med to procent, og det var ”signifikant lavere end antaget i forretningsplanen”, skriver Kirkbi nu. Det skyldes blandt andet, at det amerikanske marked for undervisningsmaterialer er presset, og der er altså ikke udsigt til, at Brainpop vokser betydeligt i nær fremtid.

Derfor har Kirkbi med et pennestrøg nedskrevet værdien af Brainpop med 2,6 milliarder kroner efter mindre end to års ejerskab.

- Det er aldrig rart, for det er udtryk for, at vi har betalt for meget for selskabet, med den viden vi sidder med i dag. Vi er ikke kede af, at vi har købt Brainpop, men vi er kede af, at vi må nedskrive værdien, siger Søren Thorup Sørensen, Kirkbis administrerende direktør, til Børsen.

Brainpop er ikke det eneste hår i suppen i Kirkbis ellers overbevisende regnskab. Ejerskabet af selskabet Merlin Entertainments, der blandt andet driver Legoland-parkerne, endte med et underskud på 900 millioner kroner. Det skyldes især nedskrivninger af værdierne i Legoland-parkerne i New York og i Sydkorea.

Kirkbi kontrolleres af Kjeld Kirk Kristiansen og hans børn, Sofie, Agnete og Thomas Kirk Kristiansen. Sidstnævnte overtog sidste år rollen som bestyrelsesformand for Kirkbi efter sin far.

Hele pengetanken endte sidste år med overskud på 11,3 milliarder kroner efter skat, hvilket var lidt bedre end året før - på trods af de store nedskrivninger.

Tirsdag kom det frem, at soldater på den danske fregat "Iver Huitfeldt" er blevet sendt afsted på mission i Det Røde Hav med defekt radarsystem og ammunition.

Det kunne forsvarsmediet Olfi fortælle, hvortil det kunne berette, at skibets tekniske problemer tilbage i marts udsatte soldater for fare, da de under et droneangreb ikke kunne affyre fregattens eneste luftforsvarsmissil i en halv time. I stedet blev kanonerne taget i brug, men flere af granaterne var defekte.

Beretninger, som nu får en række forsvarsordførere til at rette skarp kritik af forløbet.

- Det er dybt alvorligt og chokerende, at materiellet ikke har virket og har efterladt vores soldater i en livsfarlig situation. Når vi sender soldater afsted, skal det være med det bedst mulige udstyr og den højeste sikkerhed, og det er ikke sket her, hvilket er under al kritik, siger forsvarsordfører hos Socialistisk Folkeparti, Anne Valentina Berthelsen.

Hos Liberal Alliance er ordføreren ligeledes "rystet over situationen".

- Jeg er mildest tal rystet over, at vi er havnet i en situation, hvor vi sender en fregat til en skarp og farlig international mission i Det Røde Hav med gammel, defekt ammunition og radarsystem, som ikke er funktionsdygtig. Det er meget alvorligt, siger forsvarsordfører hos Liberal Alliance, Carsten Bach.

Tilbage i januar kom udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), med beslutningsforslaget om at sende en dansk fregat til Det Røde Hav for at beskytte og overvåge området for Houthi-bevægelsens angreb.

Hertil stemte et flertal bestående af SVM-regeringen samt SF, LA, DD, K og RV for, hvilket betød, at forslaget blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod, og det er partiets forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, i dag glad for. Han er "ikke overrasket" over problemerne, siger han.

- Jeg kan huske, at mange i Folketingssalen stemte for og sagde, at vi ikke støtter vores soldater ved at stemme imod. Men det har jo vist sig, at det var omvendt. Dem, der sagde ja til at sende soldaterne afsted, har jo ikke støttet soldaterne, fordi materialet ikke har været i orden.

Tirsdag har forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), udtalt, at han ikke har kendt til våbensystemernes svigt på den danske fregat.

- Jeg er meget kritisk overfor, at så afgørende en viden ikke bliver delt med mig som minister. Jeg får generelt meget at vide, men det er afgørende viden, som det politiske system og Christiansborg skulle have fået, fortæller han til Ritzau.

Ministeren fortalte herudover, at han inden dagens udgang kræver en redegørende over sagen, og at han på nuværende tidspunkt ikke kan gå yderligere ind i sagen.

Troels Lund Poulsen siger også, at det tirsdag eftermiddag endnu er for tidligt at sige, om sagen får konsekvenser for personer i Forsvaret.

Selvom forsvarsministeren tirsdag eftermiddag mener, det er for tidligt at rette blikket mod Forsvaret, så mener flere forsvarsordførere, at der kan være god grund til at kigge i den retning.

- Altså, det er jo i sidste ende altid ministerens ansvar. Men der er noget, det tyder på, at forsvarsministeren ikke har kendt til det her og heller ikke har været orienteret, da skibschefen sender sin kritik hjem. Hvis det er tilfældet, så peger pilen entydigt i retningen af forsvarets øverste ledelse, siger Carsten Bach fra Liberal Alliance og tilføjer:

- Lad mig sige det sådan, at jeg håber virkelig ikke, at ministeren har været bekendt med den her situation, så er det temmelig alvorligt.

Hos Socialistisk Folkeparti hæfter man sig ved, at den tilsyneladende manglende information mellem Christiansborg og Forsvaret.

- Jeg har noteret mig, at forsvarsministeren også selv er overrasket over sagen, og det tyder jo på, at der ikke er blevet informeret grundigt nok, hverken til Folketinget eller til det politiske niveau i Forsvarsministeriet. Det er uacceptabelt og skal redegøres for.

Ligeledes mener Alex Ahrendtsen, at det nu er op til Forsvaret at melde ud i sagen.

Avisen Danmark har tirsdag eftermiddag indhentet en kommentar fra Forsvaret angående den kritik som ordførerne retter.

Hertil har Forsvaret svaret således i et skriftligt svar:

"Forsvarsministeren har bedt om en redegørelse om sagen. Derfor er det begrænset, hvad vi lige nu kan kommentere på.

Det kan dog generelt siges, at det billede, der tegnes af situationen i medierne, baserer sig på et øjebliksbillede, hvor meget endnu var uklart og præget af kampens hede. På bagkant af hændelsen er der gjort en række observationer af sensor- og våbenteknisk karakter, der aktuelt analyseres. Derfor er det for tidligt at konkludere entydigt på de observationer.

Det eneste, der for nuværende med sikkerhed kan konkluderes, er, at fregatten nedkæmpede de fire identificerede droner, og at skibets indarbejdede procedurer og taktikker virkede."

Det sendte chokbølger gennem Danmarks politiske landskab, da folketingsmedlemmerne Mads Fuglede og Kim Edberg Andersen i sidste måned meldte sig under Inger Støjbergs faner i Danmarksdemokraterne.

Partihoppet fik jorden til at vakle under Mette Frederiksens midterregering, der med et trylleslag mistede sit indenrigspolitiske flertal, mens Venstres bagland stod tilbage med åben mund og polypper.

Og ikke mere end to uger skulle der gå, før oppositionen øjnede sit første flertal.

- Det er godt med forhandlinger.

- Men det gør selvfølgelig ikke noget at have en pistol i baglommen.

Sådan lød det tirsdag morgen fra de Radikales partileder Martin Lidegaard (R), som er ordfører på et beslutningsforslag, der blandt andet skal skabe mere gennemsigtighed i regeringens interne arbejde.

Et forslag, der med opbakning fra tre løsgængere og et grønlandsk mandat, tirsdag formiddag så ud til at have den nødvendige opbakning udenom den siddende regering.

Allerede senere samme dag, så Lidegaards flertal dog ud til at smuldre - og det er langt fra det eneste drama, der har hængt over Christiansborg i den seneste valgperiode.

Meget vand er nemlig løbet under åen, siden SVM-regeringen kom sejrrigt ud af seneste folketingsvalg.

På det knap halvandet år, der er gået, har intet mindre end 16 folkevalgte politikere enten valgt at stoppe, er blevet løsgængere eller har skiftet partibogstavet ud med et andet.

Her får du overblikket over hopperne og stopperne i dansk politik - og de sager, der ligger bag.

Rasmus Dahlbergs kælder er ikke som de fleste andres. Den er fyldt med de vigtigste fornødenheder, der kan få ham og resten af familien igennem flere dage uden myndighedernes hjælp i tilfælde af en national krise, hvor vandforsyningen eksempelvis ville blive påvirket.

Og det har måske noget med hans profession at gøre.

Rasmus Dahlberg bor i Esbjerg og er blandt andet lektor ved Forsvarsakademiet, foredragsholder og forsker i beredskab.

Han er med andre ord beredt, og det mener han også, at du burde være - indenfor rimelighedens grænser. Rasmus Dahlberg bryder sig nemlig ikke om at blive kaldt en prepper, men vil hellere tale om hjemmeberedskab.

- Prepper har en konnotation af mistillid til myndighederne, regeringen og andre mennesker. Det bliver meget individualiseret, siger han.

I stedet for at have gasmasker, rensetabletter og generatorer i kælderen, går Rasmus Dahlberg ind for, at man ganske enkelt skal kunne klare sig selv mellem tre og syv dage.

- Det handler om, at myndighederne ikke skal bruge deres knappe beredskab til at hjælpe dig, men kan bruge ressourcerne på dem, der virkelig har brug for det, siger han og fortsætter:

- Vi skal ikke forberede os på russisk invasion eller den store zombie-apokalypse, men det kan give mening at bruge rettidig omhu og fornuft, så du heller ikke ender i den anden ende af skalaen og er total uforberedt på alt, siger han.

Den grundlæggende forberedelse har også en anden fordel, mener Rasmus Dahlberg. Hvis borgerne eksempelvis har rent vand i kælderen, vil det ikke være lige så fristende at forsøge at ramme vandforsyningen, fordi det ikke vil påvirke folks hverdag på samme måde, som hvis de ikke havde et ekstra vanddepot.

Og hvad står der så i Rasmus Dahlbergs kælder? Det kan du læse her.