Mens regeringens Sundhedsstrukturkommission er i gang med at lægge allersidste hånd på sit arbejde, kommer Danske Regioner og tre store patientforeninger nu med et markant forslag.

Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen og regionerne presser på for hurtigst muligt at få indført en ensartet behandling til det stigende antal kronisk syge danskere.

- Hvis man er kroniker i en kommune eller en region frem for en anden, kan det være vidt forskellige tilbud, man modtager, siger Mads Duedahl (V), der er næstformand i Danske Regioner, og som taler om ”postnummerlotteri”.

Konkret foreslår Danske Regioner og patientforeningerne at indføre såkaldte grundpakkeforløb til kronikere, ligesom man også kender det fra kræftområdet.

- Vi skal sikre en ensartethed i de tilbud, vi tilbyder vores patienter i det danske sundhedsvæsen, både før og efter de har fået deres behandling på sygehusene, siger Mads Duedahl.

Problemet med den usammenhængende behandling af kronisk syge patienter er ikke ny. Til gengæld er den særdeles aktuel.

Både fordi antallet af kronikere i de her år stiger, men også fordi Sundhedsstrukturkommissionen i juni skal komme med sit bud på, hvordan sundhedsvæsnet skal indrettes fremover.

- Det her er en af de løsninger, vi bliver nødt til at tage fat på nu. Vi står i en situation, hvor sundhedsvæsenet er presset, og hvor vi bliver nødt til at finde nogle flere løsninger, siger Mads Duedahl.

- Det her er et rigtig godt bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for en af de allerstørste grupper i det danske sundhedsvæsen, nemlig kronikerne, siger han.

Grundpakkeforløbene vil betyde, at alle – uanset hvor man bor – vil have krav på den samme standardiserede behandling i det øjeblik, man bliver diagnosticeret med en kronisk sygdom som eksempelvis KOL, gigt eller diabetes.

Håbet er, at man på den måde kan skære ned på hospitalsindlæggelser og følgesygdomme.

Mette Bryde Lind, som er direktør i Gigtforeningen, kalder det ”helt urimeligt, at det i dag er dit postnummer der afgør, ” om en kronisk patient i dag f.eks. kan få adgang til superviseret træning.

- Det medfører ulighed og efterlader en stor gruppe patienter uden de redskaber, de har brug for, så de kan leve det bedst mulige liv med deres gigtsygdom, siger hun.

Direktøren i Diabetesforeningen, Claus Richter, påpeger, at ”mennesker med kronisk sygdom ønsker lige god kvalitet og mulighed for at leve et godt liv med deres sygdom, uanset hvor i landet de bor”.

Forslaget om en grundpakke til kronikere er stærkt inspireret af kræftpakkerne, som alle bliver henvist til, hvis en læge har mistanke om kræft.

- Kræftpakkerne er til dels en succes, fordi der er flere og flere, der overlever, men jo også fordi vi kan se, at der er en lighed mellem regionerne. Det er en kæmpe styrke i kræftpakkeforløbene, og det er jo det samme princip med en grundpakke til kronikere, siger Mads Duedahl.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at mere end en tredjedel af danskerne over 16 år har en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom. Det svarer til over 1,5 millioner danskere. Og det tal vil sandsynligvis kun stige, i takt med at der bliver flere og flere ældre.

Hvem skal være omfattet af muligheden for at få et grundpakkeforløb?

- Min vurdering er, at det vil være klogest at udvælge nogle store kronikergrupper til at starte med. Det kunne jo eksempelvis være KOL-patienter, diabetes-patienter og folk, der lider af en gigtsygdom, siger Mads Duedahl.

Giver det overhovedet mening med sådan standardiseret forløb med så vidt forskellige sygdomme?

- Uden at jeg er læge, så vil jeg også tro, at der er forskel på, hvilken type kræft man har, men derfor er det alligevel godt, at man har nogle kræftpakker, som sikrer, at man kommer til inden for en vis tidsramme, og som sikrer, at man hurtigst muligt får den hjælp, man skal have. Det er jo det samme med kronikere, siger Mads Duedahl.

Hvad skal tidsfristerne være?

- Det skal der helt sikkert en noget større dialog i gang med ministeriet i økonomiforhandlinger og så videre, for det er jo klart, at når vi stiller krav op, så skal det også være nogen, vi kan honorere og noget, vi har kapacitet til.

Men behandlingen kan vel næppe blive bedre, hvis man stiller flere krav til behandlingen, uden at der også følger personale, penge osv. med. Hvor mange penge skal der til?

- Det kommer meget an på, hvor ambitiøst man vælger at være på modellen. Men det er jo ikke altid, at det koster flere penge at ensrette tilbud. Det kan jo være, at der er nogle tilbud, der virker bedre end andre.

Mads Duedahl mener, at det i dag i alt for høj grad er op til kommunerne selv at vurdere, hvilke tilbud de kronisk syge borgere skal tilbydes.

- Det er Sundhedsstyrelsen, der løbende kommer med faglige anbefalinger og kvalitetsstandarder, men der er i min vurdering lidt for meget ”kan” og lidt for lidt ”skal” i forhold til den måde, man har styret det på i dag, siger Mads Duedahl.

Er det her forslag også et svirp til kommunerne, som, I mener, ikke løfter opgaven godt nok?

- Nej, men altså man kan jo sige, at kommunerne gør jo det, der er af forventninger i forhold til deres indsats.

Spørger man kommunerne, er grundpakker ikke den bedste løsning for landets kronikere.

Sådan lyder vurderingen fra næstformanden i KL's ældre- og sundhedsudvalg, Michael Fenger.

For det for det første har han tiltro til, at de nye nationale sundhedstandarder for forebyggelsestilbud til kroniske borgere, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet og præsenteret i januar, kommer til at gøre en forskel.

- Det er jo en god idé med kvalitetsstandarder, som alle kommuner skal følge. Nu er vi startet, og det er positivt, siger han.

For det andet vil grundpakker blive både dyre og ufleksible.

- Det kan være fornuftigt med kræftpakker, men hvis vi for alle specialer og sygdomme skal have et skræddersyet pakkeforløb, så ender vi med at have, nu siger jeg bare 20-30 forskellige forløb, som vi skal gennemføre på en bestemt måde, siger Michael Fenger.

-  Hver gang man putter noget ned i en kasse, bliver det mindre fleksibelt. Det, vi går op i, er, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i en differentiering, fordi vi som borgere er utroligt forskellige. Ellers bliver det også alt for dyrt, siger han.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) erklærer sig "helt enig i", at danskere med en kronisk sygdom skal have behandling af høj kvalitet, uanset hvor de bor.

Hun henviser ligesom KL til de kvalitetsstandarder, som Sundhedsstyrelsen for nylig har udarbejdet, og pointerer, at Sundhedsstrukturkommissionen også har fokus op netop kronikerne.

-  Det handler derfor om at finde den rette balance, så vi på den ene side sikrer en større ensartethed i sundhedstilbuddene på tværs af landet, samtidig med at vi tager højde for de forskellige behov og ønsker, som den enkelte har, udtaler hun.

Tusindvis af ukrainere har allerede betalt den ultimative pris i kampen mod Putins tropper, mens millioner enten er internt fordrevne eller har søgt tilflugt i andre europæiske lande, heriblandt Danmark.

Af den grund mener Venstres formand, Troels Lund Poulsen, der også er forsvarsminister, at tiden er inde til at tage et skridt videre i bestræbelserne på at få Ukraine indlemmet i EU.

- Der er ikke nogen tvivl om, at truslen fra Rusland bliver stadig større i disse år. Og derfor mener jeg også, at vi på en måde skylder at række Ukraine endnu en hjælpende hånd, så de ikke føler sig fuldstændig ladt alene, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Venstre ønsker derfor, at Ukraine skal være associeret medlem af EU, mens muligheden for fuldt medlemskab undersøges.

Det indebærer, at Ukraine skal have adgang til udvalgte rådsmøder og drøftelser i Det Europæiske Råd. Først som observatør med taleret, men uden stemmeret.

- Det er en måde at give Ukraine et tilsagn om, at vi ikke vil glemme dem, og vi ønsker, at de får en tættere tilknytning til Europa, siger Troels Lund Poulsen.

I december 2023 besluttede EU's ledere at indlede forhandlinger med Ukraine om optagelse i EU.

Men det forudsætter, at Ukraine kan opfylde syv krav fra EU, herunder en reform af forfatningsdomstolen og tiltag mod korruption. Og krigssituationen i Ukraine taget i betragtning, er det ikke noget, der forventes at ske lige med det samme.

- Det er jo ikke realistisk lige nu. Men omvendt kan det heller ikke være sådan, at vi ikke er interesseret i at tilrette en proces på en mere smidig måde. Og dermed også potentielt på en lidt anderledes måde end for nogle af de andre kandidatlande, fortæller Troels Lund Poulsen.

Venstre har dog ikke defineret, hvad den mere "smidige proces" indebærer. Ifølge Troels Lund Poulsen bør det dog være muligt at sætte processen på pause, hvis Ukraine oplever tilbageslag, indtil landet opfylder kriterierne.

- Det her er en overordnet politisk markering om, at vi mener, vi bør gøre noget ekstra for Ukraine. Fordi hvis vi ikke gør det, så frygter jeg, at Ukraine på mange måder vil komme til at betale en høj pris for den kamp, de kæmper, lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Selvom Venstre nu foreslår, at Ukraine bliver associeret medlem af EU, er det langt fra sikkert, at forslaget bliver til virkelighed.

Det skyldes divergerende holdninger til Ukraine blandt EU's medlemslande. Troels Lund Poulsen forventer derfor ikke, at der vil være opbakning til forslaget på nuværende tidspunkt.

- Der er ingen tvivl om, at de forskellige europæiske lande har forskellige syn på det her. Men der er jo nogle lande, der skal gå forrest, ligesom Danmark også gjorde i sin tid med de baltiske lande, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen har i de seneste måneder intensiveret alvoren i sin retorik om krigen i Ukraine.

De seneste uger har også tydeliggjort krigens alvor, hvilket blev understreget af fredagens terrorangreb i Moskva, hvor Rusland pegede på Ukraine som delvist ansvarlig. Derudover har Putin nu omdøbt invasionen af Ukraine fra at være en "særlig militær operation" til at være "krig".

Og tidligt søndag morgen sendte Rusland et krydsermissil, der kortvarigt passerede over Polen på vej til Ukraine. En hændelse, som er blevet betegnet som en bevidst provokation.

- Den udvikling synes jeg, man skal være meget bekymret for. Al udvikling, der har fundet sted de seneste otte måneder, har kun peget i én retning, og det er den forkerte, siger Troels Lund Poulsen.

Er vi kommet tættere på, at der udbryder direkte krig mellem Nato og Rusland?

- Jeg mener ikke på nogen måde, at vi er der overhovedet. Men vi kommer tættere på, at Rusland vil foretage en meget voldsom mobilisering, som vi bliver nødt til at imødegå, både fra europæisk og fra NATOs side, med stærk afskrækkelse, siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

- Hvis vi ikke gør det, tror jeg desværre, man må indstille sig på, at det ikke kun er Ukraine, der kan blive sat i den situation, de er i nu. Nemlig at blive kompromitteret på deres sikkerhed. Så kan der være en frygt for, at andre europæiske lande også kan komme i en lignende situation, lyder det fra forsvarsministeren.

Otte personer og flere køretøjer styrtede i vandet, Mærsk-aktien har taget dyk, og en person er indlagt i kritisk tilstand, mens seks fortsat er savnet.

Det har haft katastrofale følger, at Francis Scott Key-broen i den amerikanske millionby Baltimore kollapsede natten til tirsdag dansk tid efter at være blevet påsejlet af et Mærsk-lejet containerskib.

Men hvordan kunne det ske?

Det undrer Henrik Stang, der er professor i byggeri og mekanisk teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, i et interview med dr.dk.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Broen fejler formentlig ikke noget, så at den er lagt ned af et skib, er helt vildt, siger han til mediet.

Efter at have set en video af det voldsomme kollaps fortæller Henrik Stang til DR, at containerskibet tilsyneladende er sejlet ind i en af de vigtigste understøtninger i broen.

Og hvorfor bropillen ikke er bedre sikret mod sammenstød, undrer ham.

Han forklarer videre, at den 2,5 kilometer lange motorvejsbro er konstrueret med såkaldte kontinuel drager, og det betyder, skriver DR, at når et brofag forsvinder, så kollapser resten af broen som dominobrikker.

- Normalt ville man sikre sådan en bropille med en kunstig ø, som man fylder op omkring bropillen. Det vil bremse skibet, inden det når hen til bropillen, siger Henrik Stang, som vurderer, at ulykken på den måde helt kunne være undgået.

Af samme grund ville lignende uheld sandsynligvis ikke kunne ske i Danmark.

Flere danske broer - heriblandt Storebæltsbroen - er nemlig beskyttet omkring bropillerne, siger eksperten.

At sandsynligheden er lille for et lignende kollaps på Storebæltsbroen, vurderer også Preben Terndrup Pedersen, der er professor emeritus ved Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

Men man kan ikke sige, at det aldrig kan ske, fortæller han til Ritzau.

- Storebæltsbroen blev dimensioneret således, at den kan tage påsejlinger af meget store skibe. Det var et af sejlkriterierne. Det er taget med i beregninger, siger Preben Terndrup Pedersen.

- Rundt om ankerblokkene er der nogle øer, og det er også med til at bremse skibe, der kommer på afveje. Så der er virkelig gjort meget for at kunne modstå et skibsstød, siger professoren.

Efter at have set videooptagelserne fra USA, konstaterer Preben Terndrup Pedersen, at Baltimore-broens konstruktion "ser svag ud".

- Broen er designet i 1970'erne, og selv om man godt vidste noget om skibene, så er de blevet meget større siden dengang.

- Alene af den grund er der mange ældre broer, som man er nødt til at lave ekstra beskyttelse omkring, siger Preben Terndrup Pedersen til Ritzau.

Containerskibet, der sejlede ind i broen, var chartret - det vil sige lejet - af det danske selskab Mærsk.

Ifølge Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, kan det ende med, at Mærsk skal dække nogle af de omkostninger, der kommer i forbindelse med kollapset af Francis Scott Key Bridge.

Det skriver Marketwire ifølge Ritzau.

– Nu går der en undersøgelse i gang om, hvordan ansvaret skal placeres.

– Mærsk har selvfølgelig en specialforsikring også til ulykker som dette, men de kan risikere at skulle dække noget i sidste ende. Men lige nu koncentreres arbejdet om at få reddet de personer, der er involveret i ulykken - så kommer det andet senere, siger Mikkel Emil Jensen til Marketwire.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er skibet Dali forsikret hos forsikringsselskabet Britannia, der har hovedsæde i Storbritannien.

Firmaet forsikrer især virksomheder, der ejer eller chartrer skibe.

Flere europæiske storbyer er ved at segne under antallet af turister, der strømmer til verdensberømte katedraler, museer og pladser.

London: 19,6 millioner. Rom: 10,3 millioner. Amsterdam: 8,8 millioner. Barcelona: 7 millioner. Prag: 6,8 millioner. Venedig: 5,6 millioner.

Og det ser ud til at fortsætte.

Således viser en optælling fra rejseselskabet TUI, at danskernes favoritter i 2023 netop var byer som London, Rom, Barcelona og Prag.

Det er dog muligt at rejse til en interessant storby og slippe for trængslen. Det viser en rundspørge, som den amerikanske tv-station CNBC har foretaget blandt 175 rejseskribenter og branchefolk.

Spørgsmålet lød: Hvilken by er den mest undervurderede i verden?

”Undervurderede byer har den fordel, at de ofte er mindre overrendte, billigere og lige så spændende som andre destinationer,” skriver CNBC.

Og byen, der fik flest stemmer, er Bologna i det nordlige Italien omtrent halvvejs mellem to af de helt store turistmagneter, Firenze og Venedig.

Eksperterne fremhæver tre ting ved byen, der har cirka 400.000 indbyggere.

For det første er der maden. Det er nemlig ikke for ingenting, at byen har lagt navn til en af de mest ikoniske italienske retter: spaghetti bolognese. Madører vil elske Bolognas markeder og restauranter og må ikke snyde sig selv for en dag i Fico Eataly World, der også kaldes for madens Disneyland.

Historien har også en fremtrædende plads i byen. Dens næsten 40 kilometer søjlegange og arkader er på verdensarvslisten, og 24 stentårne fra middelalderen tegner dens særprægede skyline. Dertil kommer romerske ruiner og en række forskellige museer.

Endelig peger eksperterne også på, at Bologna er nem at komme rundt i - både til fods og med offentlig transport.

Det er også enkelt at komme dertil fra andre dele af Europa. Således flyver adskillige selskaber direkte til Bologna fra Københavns Lufthavn på to timer.

Eneste ulempe? Du risikerer at tage på i byen, der også kaldes La Grossa - den fede - som følge af al den gode mad.

FLENSBORG: Iført håndjern og grøn joggingdragt blev 36-årig mand tirsdag ført ind i landsretten i Flensborg. Her ventede dommere, domsmænd og en straf på livsvarigt fængsel til den syriske mand, der blev kendt skyldig i forsøg på overlagt mord, grov vold samt vold med døden til følge.

Offeret var den dømtes 32-årige hustru, der ligeledes var syrisk statsborger. Den syriske mand hedder ifølge Ekstra Bladets oplysninger Samer Maray.

Parret samt deres to, mindreårige sønner boede i Aarhus og førte en tilværelse, der blev stadig mere utålelig for hustruen og børnene. Den nu 36-årige udviklede med tiden et massivt misbrug af alkohol, kokain, marihuana og stærk receptpligtig medicin. Samtidig var han i tiltagende grad voldelig over for hustruen, der en overgang flygtede til et kvindehus med parrets sønner.

Retten fandt det bevist, at kvinden tidligt om morgenen den 20. november 2021 blev ramt af mindst 40 knivstik. Til sidst døde hun, da hun i panik forsøgte at flygte fra den Suzuki, som parret var undervejs med på motorvej A7 i sydgående retning ved Slesvig.

Her var manden kørt ind i nødsporet, hvor han flere gange stak hustruen med en kniv. Kvinden slap trods sine kvæstelser ud af bilen og løb ud på kørebanen, hvor hun døde, da hun åbenbart blev ramt af en lastvogn, der imidlertid aldrig er blevet fundet.

Den 36-årige blev anholdt ved bilen samme morgen.

Parret var på vej til Berlin, hvor sønnerne midlertidigt opholdt sig hos den dømtes forældre. Retten fandt det bevist, at den 36-årige ville dræbe kvinden, fordi hun ville forlade ham og tage parrets to sønner med sig.

Parrets brugte VW Passat gik i stykker på motorvejen ved Flensborg, hvorefter de fortsatte køreturen i en Suzuki, som den dømte bror havde stillet på en parkeringsplads i Flensborg.

Allerede på parkeringspladsen stak manden formentlig kvinden flere gange og placerede hende på Suzukiens bagsæde.

Muligvis troede den 36-årige, at den 32-årige kvinde allerede var død. Da han ud for Skovby fandt ud af, at dette ikke var tilfældet, forsøgte han atter at dræbe hende.

Retten lagde også vægt på, at den ene søn på dengang cirka 10 år indtrængende havde advaret moren mod at følge med ægtemanden til Berlin. Drengen har forklaret, at han havde hørt sin bedstefar befale, at sønnen skulle dræbe hustruen.

Børnene opholder sig nu hos plejeforældre et hemmeligt sted i Danmark.

For første gang siden 2018 er antallet af danskere, som er fyldt 67 år og fortsat arbejder, stigende.

Det viser tal fra Jobindsats, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Heraf fremgår en stigning på 5.000 fra juli 2022 til juli 2023, og det er der en særlig årsag til, mener professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

- Seniorerne er ved bedre helbred i dag end for 20 år siden, og det giver et naturligt løft i antallet af seniorer på arbejdsmarkedet, men den stigning, vi ser i øjeblikket, bunder i høj grad i manglen på arbejdskraft.

- Det udvider rammerne for, hvem arbejdsgiverne ansætter og skaber den rummelighed på arbejdsmarkedet, som seniorerne har brug for, siger han.

Af undersøgelsen fremgår det, at næsten hver fjerde dansker over 50 år regner med at arbejde efter at have nået folkepensionsalderen. Heriblandt er 66-årige Kaj Villadsen, der arbejder som daglig leder i aarhusianske Boxit.

Han kunne for flere år siden have gjort brug af den såkaldte Arne-pension, og til juli kunne han kalde sig for folkepensionist, men det har han ingen planer om.

- For mig handler det overhovedet ikke om økonomi - jeg kan sagtens klare mig uden lønindtægt, men jeg er ikke færdig på arbejdsmarkedet endnu. Jeg skal ud og møde mennesker og føle, jeg gør en forskel, fortæller Kaj Villadsen, som mere eller mindre har arbejdet uafbrudt i 40 år.

I størstedelen af årene har han arbejdet som kørende møbel-sælger, men også en titel som selvstændig står på CV'et.

- Jeg nød mit job som sælger i mange år, men til sidst blev jeg træt af det, fordi det hele blev sat i bås. Det var lige før, jeg skulle registrere hvorfor og hvornår, hvis jeg gik på toilet, og det gad jeg simpelthen ikke.

- Så jeg sagde mit job op, og så sagde jeg ellers til min kone, at jeg ville gå og hygge mig derhjemme i en måneds tid eller to. Der gik ikke mere end en måned, inden hun blev træt af mig og sendte mig tilbage på arbejdsmarkedet, griner Kaj Villadsen.

I dag er Kaj Villadsen glad for det venlige skub, han fik fra sin kone, og det skyldes i høj grad det sociale fællesskab, han er en del af hos Boxit. Men også kundekontakten giver motion til smilebåndene.

- Det er det, der driver mig i dag, og det er derfor, jeg ikke forestiller mig, at jeg skal på pension lige foreløbig. Nu må vi se, hvordan fysikken har det om nogle år, men lige så længe den kan følge med, fortsætter jeg, fortæller Kaj Villadsen og afviser, at trangen til socialt samvær kan erstattes af ikke-arbejdsrelaterede fællesskaber:

- Jeg er ikke sikker på, at foreningsliv ville give det samme. I Boxit møder jeg simpelthen så mange forskellige mennesker, og når man bliver takket for god betjening, giver det et eller andet særligt - en følelse af at gøre en forskel.

- Når det er sagt, gider jeg selvfølgelig ikke arbejde for enhver pris. Det skal være arbejde, som giver værdi.

Fra politisk side er der et ønske om at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet.

Derfor blev der i finansloven for 2023 afsat 42 millioner kroner til et "Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet", ligesom der er indført en skattepræmie i form af et skattefrit engangsbeløb på 46.868 kroner, hvis man arbejder i det første år efter folkepensionsalderen, og et engangsbeløb på 27.898 kroner, hvis man arbejder i det andet år efter pensionsalderen.

Ifølge Lars L. Andersen kan den økonomiske gulerod være en af årsagerne til, at flere seniorer fortsætter på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 67 år. Men særligt én ting er vigtigt, mener professoren, hvis danske virksomheder skal lykkes med at fastholde den ældste gruppe af medarbejdere.

- Beslutningen om at udskyde sin pension handler i nogen grad om økonomi, for mange har brug for pengene. Men det handler også om den livsglæde, det giver at gå på arbejde.

- Den indflydelse og anerkendelse, man oplever på en arbejdsplads, er en motivationsfaktor for mange seniorer for at fortsætte i job. Mange pensionister vil gerne arbejde, hvis de kan holde til det, siger Lars L. Andersen og fortsætter:

- Hvis vi ønsker flere seniorer på arbejdsmarkedet, skal der være bedre muligheder for en fleksibel indretning af arbejdslivet. Det kan være kortere arbejdsdage, længere ferier eller mulighed for at arbejde hjemmefra.