Med det samme byder Lars Boje Mathiesen på en Faxe Kondi Booster, der er hans favorit energidrik.

Humøret er højt. Og hjørnet af hans kontor afslører, at der snart kommer endnu mere fra politikeren, der er kendt som den ukronede konge af Facebook.

For i hjørnet af det store kontor hænger der tre mørklægningsgardiner, som kan indstilles efter behov. De kan også anvendes som green screen, hvilket typisk bruges til at skabe visuelle baggrunde i nyhedsstudier.

Og det er præcist det, som det skal være: Et nyhedsstudie.

I midten af det hele er der placeret to stole skråt overfor hinanden. Her er det planen, at tre kameraer skal kunne skifte mellem værten og gæsten under samtalen.

Ifølge Lars Boje Mathiesen får det nye nyhedsstudie premiere i april. Med ham selv som vært.

Det varsler fremtiden for den tidligere formand for Nye Borgerlige. Han vil fra Christiansborg lave nyhedsudsendelser, interviews og indhold til de sociale medier og Youtube.

Men det står ikke alene. For samtidig så bliver tankerne om et nyt parti mere og mere konkrete.

- Jeg vil jo ikke starte det bare for at starte det. Men når jeg ser, hvordan alle de blå partier indgår i en blodrød finanslov, så er der i høj grad behov for et parti, der tør gå imod strømmen, siger Lars Boje Mathiesen.

En af årsagerne til, at Lars Boje Mathiesen har besluttet at lave sine egne nyhedsudsendelser, er hans grundlæggende mistillid til medierne.

Den opfattelse stammer fra dengang, han selv blev ekskluderet fra Nye Borgerlige. Her mener han, at medierne slugte løgne fra partiet, som skulle sætte ham i et dårligt lys.

- Man kan sætte sig i et hjørne og tude over det og sige, at det hele er så synd for mig. Men det er jo ikke den måde, jeg er skruet sammen på. Jeg lærer af det, og derfor bliver det endnu vigtigere for mig, at jeg har min egen løsning, siger han.

I nyhedsstudiet forestiller han sig at interviewe andre politikere, erhvervsfolk, journalister og almindelige danskere, som han har mødt på sin vej, og som står over for et konkret problem.

Hvad har det med dit parlamentariske arbejde at gøre, at du vil lave nyhedsudsendelser?

- Jeg vil gerne sparke lidt til måden, det foregår på Christiansborg. Det gælder også hele overvejelsen om at lave et nyt parti. Det skal ikke bare være noget, der allerede eksisterer, så gider jeg ikke.

Men hvorfor skal du sidde på Christiansborg? Kunne du ikke lige så godt gøre det udenfor og så opgive dit mandat?

- Nej, for hvis du vil fremsætte beslutningsforslag, skal du være medlem af Folketinget. Jeg kan ikke ændre lovgivningen eller fremsætte konkrete beslutningsforslag, hvis jeg ikke er medlem. Det er netop derfor, jeg er her, siger Lars Boje Mathiesen og forsætter:

- Og hvis du kigger på mange andre partier, er kommunikation også en del af det politiske spil. Jeg tror ikke, man kan skille tingene ad og nøjes med hardcore parlamentarisme, siger han.

Tucker Carlson har opnået stor succes som selvstændig konservativ nyhedsvært i USA. Er du inspireret af ham?

- Ej, det tror jeg, man skal vente med at bedømme, til der rent faktisk kommer nogle programmer. Jeg har ikke udgivet noget endnu. Det her er kun en lille del af det hele, så det er ikke sådan, at jeg bruger mit mandat til at blive et nyhedsmedie herinde. Men det er en konklusion, jeg har draget ud fra den analyse, at der ikke er mange medier, der kontakter mig, siger Lars Boje Mathiesen.

Udover sine ambitioner som kommende nyhedsvært arbejder Lars Boje Mathiesen også i kulissen på et nyt parti.

Men det er endnu ikke afklaret, om det bliver en realitet.

Planen er dog, at han stiller op til næste folketingsvalg. Enten på et kredsmandat, for et andet parti, eller med sit eget nye parti. Han hælder klart mest til den sidste mulighed.

Når Lars Boje Mathiesen omtaler det nye parti, refererer han til det som et 'vi'. Han vil dog ikke fortælle, hvem der ellers er involveret i planerne, eller hvor mange de er.

- Det er en lang række gode mennesker. Selvfølgelig har vi en inderkreds, og så har vi nogle lidt mere i periferien. Men det er folk fra erhvervslivet, medieverdenen og fagfolk. Nu har jeg den frihed, at jeg kan omgive mig med de mennesker, som, jeg synes, er kvalificerede og kompetente, i stedet for mennesker, man er tvunget til at samarbejde med via et eller andet fællesskab.

Hvor mange er I? Bare i inderkredsen?

- Jamen, det er sådan... åh, det er svært at definere.

Bare sådan cirka?

- Det er svært at sige, for det afhænger af, hvordan man opdeler fokusgrupperne. Jeg kan ikke lige give et præcist tal, for det afhænger af, hvordan du definerer det. Jeg bruger meget fokusgrupper, for eksempel når det handler om iværksætterpolitik. Så involverer jeg de mennesker, der er iværksættere.

Hvor sikker føler du dig på, at der kommer et nyt parti?

- Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men der er ingen tvivl om, at det er noget, vi arbejder seriøst med. Og jeg bruger rigtig meget tid på det. For det er nu, det skal undersøges og vurderes, om dette projekt kan blive til noget seriøst og nyskabende, siger Lars Boje Mathiesen.

Selvom Lars Boje Mathiesen endnu ikke vil afsløre, hvem der står bag det potentielle nye parti. og hvor mange de er, så har de allerede endnu et forslag i ærmet.

Det første forslag gik på, at politikere ikke må sidde mere end 10 år på Christiansborg. Nu vil Lars Boje Mathiesen også arbejde for at etablere en forfatningsdomstol.

- Vi så blå blok holde hånden under Inger Støjberg, så hun ikke skulle få en rigsretssag, mens de var ved magten. Men da magten skiftede, fik hun en rigsretssag. Og vi så det i høj grad under Mette Frederiksen i mink-skandalen, hvor Venstre og Moderaterne gik til valg på en advokatvurdering. Hvad skete der så bagefter? De droppede det.

- Det, at politikere skal stå til ansvar over for loven, blev til et forhandlingsværktøj under regeringsdannelsesforhandlingerne. Det, synes jeg, er forkert.

Hvad skal den forfatningsdomstol kunne?

- Den skal have forfatningspligt og forfatningsinitiativsret. Det vil sige, at hvis de vurderer, at nogle politikere har brudt loven, så skal de tage affære, i stedet for det er et politisk flertal, der afgør det, lyder det fra Lars Boje Mathiesen.

På mange måder er Jacob Holbraad en tilfreds mand.

Som administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har han været vidne til, at arbejdsmarkedet i 2023 har slået den ene rekord efter den anden.

Men der er noget, der bekymrer ham.

For når man ser under overfladen, viser det sig, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse, såsom førtidspension og seniorpension, er steget betragteligt.

- Det omfang, vi er nået op i, er simpelthen for voldsomt. Jeg mener, at det kan ende med at gøre en række mennesker en bjørnetjeneste, samtidig med at vi går glip af arbejdskraft, som vi har brug for i den private og den offentlige sektor, siger Jacob Holbraad.

Antallet af personer, der årligt kommer på permanent offentlig forsørgelse, er faktisk mere end fordoblet siden 2012.

I 2023 kom over 45.000 personer på permanent offentlig forsørgelse. Det er hidtil det højeste antal på et enkelt år.

- Er det virkelig sådan, at vi i år 2023 er i en situation, hvor der skal tilkendes mere end dobbelt så mange permanente offentlige forøgelser, som for 10 år siden? Det er det, jeg grundlæggende tillader mig at tvivle på, Jacob Holbraad.

I 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft med det formål, at "færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse”.

Men det har langt fra været effekten.

- Jeg mener bestemt, at vi skal sørge for at tage os godt af de personer, som har behov for hjælp, hvad enten det er for en kort, længere eller permanent periode. Men tallene tyder på, at der er markant flere ordninger, og markant flere får tilkendt en ordning, siger Jacob Holbraad.

Er I ikke i gang med at jagte nogle mennesker, der har nedsat arbejdsevne, ud på arbejdsmarkedet?

- Nej, jeg forholder mig bare til, at der har været en mere end fordobling af de årlige tilkendelser i 2023.

Men du vil også gerne have, at der er færre af dem. Så er det ikke lidt at jagte nogle personer med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet?

- Nej, jeg mener faktisk ikke, at det, jeg taler om, er at jagte nogen. Jeg peger blot på, at for 10 år siden tilkendte man permanente forsørgelsesordninger i mindre end halvdelen af det omfang, som vi gør i dag, siger Jacob Holbraad og forsætter:

- Så tillader jeg mig at tvivle på, om vi gør det rigtige i dag, eller om vi tilkender for mange permanent offentlig forsørgelse. Og så gør vi efter min bedste overbevisning faktisk også det enkelte menneske en bjørnetjeneste, lyder det fra Jacob Holbraad.

Avisen Danmark har sendt tallene til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun pointerer, at Danmark aldrig har haft så mange i beskæftigelse som nu. Og det danske arbejdsmarked grundlæggende er i rigtig god form.

- Men der er naturligvis opmærksomhedspunkter. For eksempel er jeg bekymret over det stigende antal unge på førtidspension. Førtidspension kan være det helt rette for den ene – men en trist og permanent passiv forsørgelse for den anden, lyder det i et skriftligt svar fra Ane Halsboe Jørgensen.

Ministeren er særligt bekymret for de 43.00 unge, der hverken er i job eller beskæftigelse. Og hun skriver, at stigningen i antallet af førtidspensioner til unge i høj grad skyldes psykiske diagnoser.

- Derfor har regeringen investeret massivt i vores psykiatri. Får vi vendt udviklingen og ser ungdomsårgange, der trives, må vi også forvente at se færre på førtidspension. Det må være målet, lyder det fra ministeren.

Hun afviser dog, at det er et problem, at regeringen har fjernet målet om færre tilbagetrækningsmuligheder, som det ellers var planen i regeringsgrundlaget.

- Jeg synes, det var den helt rigtige beslutning at skabe ro om tilbagetrækningsordningerne. Regeringen er ambitiøs på vegne af Danmark og vores arbejdsmarked, og det viser vores resultater allerede, lyder det fra Ane Halsboe Jørgensen.

Har du gamle guldsmykker og -mønter i skuffen, som du længe har tænkt på at sælge, er det nok nu, du skal få et bud på sagerne.

Priserne på guld har aldrig været højere, og det fortæller, at verden er blevet et mere usikkert sted efter især krigen i Ukraine og konflikten på Gaza-striben.

- Guld har altid været den stabiliserende faktor i opbevaring i værdi. Nogle af vores kunder har lagt lidt guld ind i porteføljen af værdipapirer for at sprede investeringerne og minimere udsvingene, forklarer Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

Prisen ramte tirsdag rekordhøje 2148 dollar pr. troy ounce (31,1 gram), som er den enhed, guldprisen fastsættes efter. Den tidligere rekord var 2135 dollar. som blev sat i december.

Investeringsmæssigt er guld et paradoks. Fysisk guld giver intet løbende afkast som en aktie eller obligation eller en god rente på en bankkonto kan. Til gengæld kan guld noget andet.

- Guld er ikke noget, der indbyder til risikofyldt spekulation ligesom for eksempel kryptovalutaer såsom Bitcoin. Guld holder altid en vis værdi, og er en god sikring mod inflation, siger Kim Blindbæk.

Stabiliteten fik Danmarks Nationalbank glæde af i 2020. Nationalbanken har ikke mindre end 67 ton guld, og i regnskabsåret 2020 var det udelukkende prisstigninger på guld, der sendte Nationalbankens årsresultat i plus. Nationalbankens guld er gemt i kælderen under Bank of England i London, hvor det har været placeret siden Den Kolde Krig af sikkerhedsmæssige årsager.

I mere usikre stater nyder guld også stor anseelse. Værdipapirer kan spores og beslaglægges, mens guld i fysisk form er nemmere at holde væk fra myndighedernes søgelys. Såmænd også på statsligt niveau, hvor Putins Rusland måtte se sine økonomiske aktiver blive indefrosset. Russerne risikerer endda, at de indefrosne midler overdrages til Ukraine, eller i hvert fald afkastet af de indefrosne midler.

- Rusland har købt mere guld på markedet omkring invasionen af Ukraine. Det har været en grim erkendelse for russerne, at deres midler i udenlandske banker er indefrosset, siger Kim Blindbæk.

Men hvorfor prisen hoppede op på rekorden tirsdag står ikke lysende klart, men spekulationer er der masser af i markedet. Læser man for eksempel tyske Commerzbanks markedsanalyse, peges der ikke på nogen enkeltfaktor. Der spekuleres mere i, at amerikanske nøgletal fredag gav rum til flere rentesænkninger end markedet forventede, hvilket kan sende guldprisen i vejret. Brancheorganisationen for guldindustrien, World Gold Council (WGC), har også noteret store indkøb fra kinesisk og indisk side, både fra private og fra de to landes nationalbanker.

Dog gælder det stadig, at prisen på guld langt hen ad vejen holdes oppe af velstand kombineret med angst, som Jeff Currie, råvareanalytiker i investeringsbanken Goldman Sachs, engang har formuleret det. Banker krig og krise for alvor på døren, kan man tage sit guld med sig.

Danskerne har også opdaget, at guld er blevet dyrt, og kigger lidt ekstra efter i kommodeskufferne.

- Vi er stort set fuldt booket i vores fire forretninger. Kunderne kommer løbende gennem hele dagen, og vi har både købere og sælgere. Sælgerne kommer med gamle smykker, men også investeringsguld, som er købt for år tilbage, og nu vil sælgerne tage gevinsten hjem, siger Christian Klingenberg, direktør i guldhandlervirksomheden Vitus Guld, der har været i markedet siden 2010.

Han noterer, at prisen på guld er steget, selvom markedet dybest set har været imod guldet på grund af stigende aktiekurser og høje renter. Trods det er prisen på guld steget over 14 procent siden marts sidste år.

Frister priserne på guld, er der masser af guldhandlere, der gerne vil købe. Også her gælder det gode råd at spørge flere steder, før du sælger. Vær dog opmærksom på, at nogle guldhandlere vil tage et gebyr for testen af guldets lødighed, hvis du vælger at sælge et andet sted. Husk billedlegitimation. Loven siger, at guldhandlere skal føre en købs- og salgsbog med personoplysninger, så eventuelle tyvekoster kan spores.

Og priserne: Hos Vitus Guld lå priserne onsdag på 250 kroner pr. gram for 14 karats guld. Rykker vi op i 18 karat, hedder det 320 kroner, og endelig 462 kroner for det såkaldte investeringsguld, der som regel er guldbarrer og guldmønter, som også er lette at videresælge for guldhandleren.

- Jeg har en smerte i min krop, og jeg ved ikke, om den nogensinde forsvinder. Mit liv, som jeg kendte det, sluttede den aften, fortæller Kristina Borup.

For lidt over fem måneder siden blev hendes datter, 26-årige Natasja slået ihjel af sin ekskæreste på Frederiksberg i København, hvor hun boede.

Sent om aftenen 3. oktober knuste 29-årige Frederik Nalaed Kaas-Sørensen en rude på terrassen ind til hendes stuelejlighed og slog hende ihjel med en kniv fra køkkenet. Dernæst begik han selvmord.

Drabet på Natasja skete omkring to måneder efter, at Natasja havde slået op med Frederik. Efterfølgende opsøgte han Natasja utallige gange mod hendes vilje, fortæller Kristina Borup.

- Der er ingen af os, der ved, hvad der er gået gennem Frederiks hoved. Men umiddelbart har det handlet om en besættelse af Natasja. Jeg tror, han har tænkt, at hvis han ikke havde hende, havde han ingenting, siger Kristina Borup.

Frederik Nalaed Kaas-Sørensen fratog dermed Kristina Borup det dyrebareste, hun har: Et af hendes børn. I dag ved hun ikke, om hun skal sige, hun har to eller tre, når folk spørger. I de første måneder havde hun svært ved at spise og sove, og hun var sygemeldt fra sit arbejde. Det føltes som et ondt mareridt, som hun gik og ventede på at vågne fra.

- Jeg fik dårlig samvittighed, hvis jeg grinte, eller hvis jeg ikke havde tænkt på Natasja i to sekunder. Det begynder at aftage, men det tager lang tid, og det er med små skridt.

Kristina Borup synes ikke, at der har været meget hjælp at hente fra samfundets side til at håndtere drabet på hendes datter. Hun roser Københavns Politi, hvor hun har haft faste kontaktpersoner, men ellers har familien mere eller mindre skullet klare alting selv.

- Hvis ikke jeg havde fået så meget hjælp fra min familie og venner, var jeg måske endt med at ligge i fosterstilling i flere år. Men det er ikke alle, der har et netværk, som kan hjælpe på den måde.

Gradvist er Kristina Borup vendt tilbage til at arbejde fuld tid igen, selvom det kræver meget energi at holde på sig selv, når hun er sammen med nogen, der ikke ved, hvad der er sket, fortæller hun.

- Nu har jeg dage, hvor jeg kan køre hjem fra arbejde uden at græde. Men der er stadig kaos i mit hoved, og det er svært at gå forbi Natasjas lejlighed.

Natasja boede få hundrede meter fra sin mor på Mørk Hansens Vej i det vestlige Frederiksberg. Her bor en stor del af hendes familie, som hun var tæt med. Generelt var hun en meget vellidt person.

Kristina Borup fortæller, at Natasja ønskede det bedste for alle, og at hun var et meget rummeligt menneske, som ingen kunne blive uvenner med.

- Hun har aldrig råbt ad eller skændtes med nogen. Når hun stod i en situation, hvor vi andre blev sure over noget, så hun udover det og kunne forstå vedkommende. Hun var meget inde i folks hoveder og kunne forstå, hvorfor de gjorde, som de gjorde.

Natasja var uddannet socialpædagog og arbejdede til daglig i en daginstitution. Hun havde også et aflastningsbarn på besøg flere gange om ugen, som i dag kommer hos Kristina Borup i stedet.

Hver dag besøger hun Natasjas gravsted på Søndermark Kirkegård. Et af de ritualer, der gør, at hun mærker Natasja, fortæller hun.

- Så synes jeg stadig, at jeg har hende lidt.

I sin stue har hun også to store billeder af hende, som hver er ledsaget af en engel-figur.

Den meningsløshed, som ramte hende, da Natasja døde, sidder stadig i hende, og hun er ved at lære at leve med sorgen og savnet, som for altid vil være der.

- Jeg synes, at verden skal gå i stå, men i stedet går den bare videre, uden jeg kan følge med. Jeg vil aldrig kunne blive lige så glad eller lykkelig, som jeg kunne før, for der mangler noget - det er ligesom, der er kommet et låg på. Men jeg har to andre børn, og jeg siger til mig selv, at Natasja ville have, at jeg skulle leve mit liv.

Partnerdrab, der også omfatter ekspartnere, er den hyppigste drabstype i Danmark i perioden 1992-2016. Det viser en retsmedicinsk ph.d.-afhandling.

Fra 2017-2021 er partnerdrab den næsthyppigste type med 8-11 drab om året, hvor 83 procent af ofrene var kvinder, og de blev alle slået ihjel af mænd. Det viser en rapport udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor, hvor det også fremgår, at der i flere af sagerne er tegn på, at gerningspersonen forud for drabet har udsat offeret for trusler og/eller vold, ligesom der er flere sager, hvor der er indikation på, at der har været kontrol og/eller stalking i forholdet.

Den 24. januar 2023 står tydeligt i Flemming Schortills hukommelse.

Det var en mandag, og han havde passet sit arbejde som SSP-konsulent i Nyborg Kommune. Som alle andre aftener luftede han sin og hustruen Gittes franske bulldog, Saga, inden de skulle i seng.

Vinterkulden bed, og han mærkede en trykken for brystet.

Han slog det hen. Tænkte, at det nok var sygdomsrester fra en influenza eller en form for muskelsmerter, og da han kom hjem, var det gået væk igen. Derfor gik han i seng.

- Så vågner jeg klokken fem om morgenen med de vildeste smerter. Jeg har simpelthen bare så ondt, fortæller Flemming og lægger en hånd på brystkassen.

På det tidspunkt vidste han ikke, at det var en alvorlig blodprop, han var blevet ramt af, og at hans liv snart ville blive vendt helt på hovedet.

Flemming Schortill var glad for sit liv. Glad for hjemmet i Langeskov med hustruen Gitte og hunden Saga. Og ikke mindst glad for sit job som SSP-konsulent i Nyborg Kommune.

Et job, han havde været i siden 1. oktober 2007 - men også det endte blodproppen med at forandre.

Men når han den dag i dag fortæller om de mange år i jobbet, så stråler hans øjne stadig.

- Jeg gik aldrig på arbejde og tænkte: "Det gider jeg ikke". Jeg var sindssygt glad for mit arbejde, slår han fast.

Efter 14 år som misbruger var han dengang kommet godt på den anden side og havde en drøm om at hjælpe andre. Og da han så stillingsopslaget som SSP-konsulent i Nyborg Kommune, vidste han, at det var det rette for ham.

- Det var lige mig at hjælpe unge mennesker til ikke at begå de samme dumme fejl, jeg selv har begået, fortæller han.

Jobbet som SSP-konsulent var et nyt fænomen dengang i 2007, og Flemming kom i den grad til at præge området til det, det er i dag. Snart havde han gode kontakter til både samarbejdspartnere, børn, unge og ikke mindst deres forældre.

Flemming ved godt, at han var god til sit job - og det ved hans hustru Gitte også.

- Flemming blev ved med at udvikle SSP-området. Der blev lavet mange ting, for eksempel forældrecaféer, og han havde også et projekt med PET omkring ekstremisme og radikalisering, fortæller hun.

Om morgenen den 25. januar 2023 måtte Flemming Schortill sygemelde sig fra arbejdet. For efter at have mærket trykken for brystet aftenen inden, blev han vækket med voldsomme brystsmerter, og han besluttede sig for at stå op. Han tog et par panodiler, men lige lidt hjalp det, og til sidst måtte han sande, at noget var helt galt.

- Jeg ringede lægevagten op, men der var 25 minutters ventetid. Og mens jeg sad og ventede, så gik jeg på Google, siger Flemming.

Og der begyndte frygten at komme snigende. For når han læste om symptomerne, man skulle være opmærksom på, gik det op for ham, at han tjekkede flere bokse af. Trykken for brystet. Strålende smerter i armen.

- 'Ring 112', stod der, og det virkede, som om det kun kunne gå for langsomt, husker han.

Mens ambulancen var på vej for fulde gardiner, gik Flemming op for at vække Gitte, der blev noget forskrækket ved beskeden om, at han om lidt ville være på vej på hospitalet med udrykning.

Først om eftermiddagen den 25. januar 2023 fik Flemming at vide, hvad der var sket.

- Så kom lægen og fortalte mig, at jeg havde haft en blodprop i hjertet, fortæller han og tilføjer:

- De sagde, at jeg kunne have været død af det her, og det gør mig helt vildt bange. Jeg har sgu ikke lyst til at dø.

Han fik ad to omgange lavet ballonudvidelse og fik indopereret to stents, der skal sikre, at det ikke sker igen. Dagen efter blev han udskrevet fra hospitalet, nyopereret og med udsigt til genoptræning og en sundere livsstil, men han skulle nok blive god igen.

Med sig havde han en livline i form af nitroglycerin, som han skulle lægge ind under tungen, hvis han mod forventning skulle opleve brystsmerter igen. Det gjorde han flere gange, for tiden efter blodproppen var hård, og han blev angst for, at enhver følelse i brystet var en ny blodprop.

Når Flemming Schortill fortæller om forløbet i dag, er det tydeligt, at han er typen, der tager tingene med et smil på læben. Men så er det godt, at han har Gitte Schortill til at huske ham på alvoren.

- Du er rigtig bange på det her tidspunkt, og det glemmer du at fortælle, bryder hun ind.

- Jeg ved godt, jeg sidder og laver lidt sjov med det, medgiver Flemming.

Men der er faktisk en dyb alvor bag det. For selvom han slap fra blodproppen med minimale fysiske ar, så satte den afgrundsdybe ar på hans psyke.

- Mange af de symptomer, der viste sig, mindede rigtig meget om dengang, jeg havde en depression. Det føltes som ét langt angstanfald. Jeg var sindssygt bange. Bange for at dø.

De dybe ar på psyken endte også med at koste ham jobbet, som han ellers på ingen måde var på vej væk fra med god vilje. Den 17. april 2023, bare tre måneder efter blodproppen, lavede han et opslag på sin facebookprofil for sit SSP-arbejde, der overraskede både ham selv og alle dem, der kendte ham fra hans mangeårige arbejde.

"Jeg vil sige pænt farvel til alle de unge, deres forældre og samarbejdspartnere i Nyborg Kommune. Det har været mig en ære at være en lille del af jeres liv igennem de sidste 15 år. Jeg fratrådte min stilling i sidste uge og har i dag afleveret min telefon og pc," skrev han.

Da han startede i jobbet som SSP-konsulent, tænkte Flemming, at hvis han kunne være medvirkende til, at bare én persons liv ikke endte, som sit eget såkaldte 'lorteliv', dengang han havde et misbrug, så ville han være glad.

I dag ved han, at han har gjort en forskel for mere end bare én. Han ved, at han var dygtig til sit job - så dygtig, at flere af dem, der engang var børn og unge, nu stadig i deres voksenliv kommer og besøger ham privat, spiller lidt FIFA og drikker en sodavand.

Særligt derfor er han ked af den måde, han endte med at måtte forlade jobbet på. For det var uretfærdigt, grimt og umenneskeligt, mener han selv.

Læs med søndag, når del to af historien om Flemming udkommer.

Nyborg: "Hej Flemming. Der er sendt mail til dig på Outlook og e-boks, som du skal være opmærksom på. Vh."

SMS'en fra hans chef tikkede ind hos Flemming Schortill tirsdag den 28. marts 2023 klokken 9.03, og den blev begyndelsen på et forløb, som han betegner som uretfærdigt, grimt og umenneskeligt.

To måneder forinden var han blevet ramt af en blodprop. Han slap uden fysiske men, men beskeden fra lægerne, om hvor galt det kunne være gået, tog hård på hans psyke.

Efter blodproppen sygemeldte Flemming sig og fandt det naturligt, at han skulle have tid til at komme ovenpå igen. Men han føler, at han fra start blev mødt uden empati og forståelse for den situation, han var i.

I sidste ende kostede sygemeldingen ham jobbet efter 15 år som SSP-konsulent i Nyborg Kommune.

Allerede en uges tid efter blodproppen. den 2. februar 2023 tikkede en SMS fra chefen ind omkring et møde, selvom Flemming Schortill var sygemeldt.

"Jeg tager det 115-møde på mandag. Så skal vi ikke ud i aflysning," stod der.

Selvom det ikke var en ordre, følte Flemming sig presset til at sende en dagsorden ud, som han normalt gjorde. Men det stoppede ikke her.

- En dag ringer han til mig, og jeg følte mig presset til at raskmelde mig op til vinterferien, så jeg endte med at sige ja.

Flemming var sygemeldt i tre uger og afholdt en uges ferie, før han troppede op på arbejdet igen 20. februar 2023, men han havde en dårlig fornemmelse. For ham og chefen, der var startet i 2020, havde ikke altid været helt enig om tingene.

- Allerede der tænkte jeg 'åh nej, bliver jeg fyret?', forklarer Flemming.

Efter to dage tilbage på job, ramlede det hele for Flemming Schortill. Han kunne ikke huske, hvad han havde foretaget sig.

- Da jeg sidder på parkeringspladsen ved en skole og skal til at køre væk, kan jeg mærke, at jeg ikke kan klare det her, fortæller han.

Glemsomheden skræmte ham, og derfor kontaktede han sin læge og fik en akuttid. Da han kom derop, fortalte lægen, at det var helt sort, at han allerede var tilbage på arbejde efter sin blodprop.

- Det er helt skørt, siger han. Så han sygemelder mig, siger Flemming.

Den 1. marts 2023 var Flemming til sin første sygesamtale ud af to med sin chef, og her blev der sat gang i en såkaldt mulighedserklæring. Et dokument, der skal afdække hvad en medarbejder kan på trods af sin sygdom.

Flemming har fået at vide af både sin læge og psykolog, at det er helt normalt at reagere psykisk efter det, som han var igennem. I erklæringen skrev lægen, at Flemming langsomt ville kunne trappe op i timer og formentlig være helt tilbage på arbejde 1. september 2023.

- Det var det, der blev det springende punkt. Da jeg afleverede den til min chef fik han store øjne, bemærker Flemming.

Det var 25 dage efter erklæringen, at Flemming Schortill fik SMS'en om, at der var kommet mail og besked i e-boks.

Her lå en indkaldelse til en "statussamtale" på Nyborg Rådhus, og da han læste nærmere, stod det klart, at det var, præcis hvad han havde frygtet. Først blev han ked af det, og så blev han vred. Rigtig vred.

I brevet, som avisen er i besiddelse af, stod der, at ledelsen vurderede, at der ikke var udsigt til, at han ville blive i stand til at genoptage sit arbejde fuld ud inden for nærmeste tidshorisont. Derfor var det ikke længere muligt at fastholde ham i stillingen som SSP-konsulent på grund af 'driftsmæssige konsekvenser af sygefraværet'.

- Jeg havde det sådan, at jeg var helt nede at ligge, og så fik jeg et los lige i skridtet, siger Flemming.

Dér vidste Flemming, at han ikke havde lyst til at vende tilbage til sit arbejde gennem 15 år - for det stod klart for ham, at hans chef ville af med ham. Han følte sig presset til at få forhandlet en fratrædelsesaftale, da han ellers ville blive fyret, hvilket også fremgår af den fratrædelsesaftale, der blev lavet.

Hans fagforening fortalte ham, at de kunne undersøge, om der var grundlag for at føre en sag, hvis der var tale om en uretmæssig fyring. Men på daværende tidspunkt havde Flemming hverken overskud eller lyst til det, så han bad om at få ordnet en fritstilling.

- De (fagforeningen, red.) gav udtryk for, at det ikke var så let. Men det tog dem kun kun et kvarter at indgå aftalen om min fratrædelse, og dokumenterne var på plads i løbet af et par dage. Det viser jo også bare, at de (kommunen, red.) var villige til at gøre alt for at komme af med mig, siger han.

Argumentet om, at det var på grund af de driftsmæssige udfordringer ved hans sygefravær, har han heller ikke meget til overs for.

- Men driftsikkerheden var jo så ikke anderledes, end at man godt kunne vente til 1. august med, at den nye startede. Den nye startede altså en måned, inden jeg selv ville have været tilbage, bemærker han.

Med aftalen fik Flemming Schortill løn indtil udgangen af oktober 2023, og så blev han underlagt tavshedspligt. Men fordi hans kontraktmæssige forhold til Nyborg Kommune nu er ophørt, har han tjekket med sin fagforening og fået grønt lys til at stå frem. Dog er det ikke helt uden bekymringer, men han er blevet enig med sig selv om, at målet helliger midlet.

- Jeg kan godt mærke, det gør noget ved mig at tale om det nu. Den der retfærdighedsfølelse. Man kan da ikke behandle folk på den måde. Min vision med at stå frem er, at det måske kan hjælpe andre, siger han.

Uretfærdigheden og vreden er det, der fylder mest i Flemming i dag. Vrede over at være blevet smidt på porten fra et job, han har passet og elsket i årevis. Og følelsen af, at blodproppen blev brugt til at få ham ud.

- Jeg synes simpelthen, det er så grimt. Jeg er jo blevet presset til at indgå den aftale. Det var jo, fordi han ville af med mig, siger Flemming.

Sidste år havde Flemming Schortill ikke havde overskud til at råbe op om fyringen, der hang over hans hoved, og som han oplevede som uretfærdig. Men det har han nu. I håbet om, at kommunen vil udtale sig om hans sag, har han underskrevet et dokument, hvor han giver tilladelse til, at de udtaler sig om hans sag.

Men det svar kommer han til at se langt efter, for samtykke-erklæring eller ej, så udtaler kommunen sig ikke om personsager, fastslår HR-chef Maj-Britt Borg Pedersen. I en mail skriver hun:

"Vi er optaget af at være en god og tryg arbejdsplads for vores godt 2500 ansatte. Når en medarbejder fratræder, har vi altid fokus på, at det sker på den bedst mulige måde for vedkommende og samtidig sikre, at vi som kommune kan løse kerneopgaven for borgere og virksomheder."

Der både rammer og retningslinjer for, hvordan langtidssygemeldinger skal håndteres. Ifølge Maj-Britt Borg Pedersen forsøger man altid at hjælpe medarbejdere igennem sygemeldingen, men samtidig er der også driften at tage hensyn til.

Hun understreger i sit skriftlige svar, at der altid er forskel på sygemeldinger, og derfor vil både kontakt og hensyn tilpasses det enkelte tilfælde. Det samme gør sig gældende, når det kommer til kontakten om, hvornår en medarbejder kan vende retur igen.

"Ved sygemeldinger er man i løbende kontakt, fx hvis en sygemelding udvikler sig til en langtidssygemelding. Både for at kunne sikre driften i kommunen og for at finde den bedst mulige løsning for den berørte medarbejder. Alle sygemeldinger er forskellige og kræver individuelle hensyn", skriver HR-chefen.

Den dag i dag er Flemming Schortill landet på begge fødder igen. Han har fået et nyt job, som han er meget glad for, i Ungehuset Røjleskov, som er en delvist lukket institution.

- Både fysisk og psykisk har jeg det bedre, end jeg har haft det i mange år faktisk, fastslår Flemming.