Trine Dyrholm. Kvinden fra "Oense", der som ung dansede i måneskin, er for længst blevet en anerkendt og folkekær skuespiller. Og popper af og til også op i udenlandske produktioner.

Lige om lidt kan hun således opleves i det engelske seriedrama "Mary & George", hvor hun spiller dronning Anna, der var gift med den engelske konge og søster til den danske Christian IV.

I serien spiller hun over for blandt andre den amerikanske filmskuespiller Julianne Moore, og netop muligheden for det var en af grundene til, at Dyrholm takkede ja til rollen. Og også nåede at blive nervøs.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af Julianne Moore. At få lov til at hilse på hende og have et par scener med hende var i sig selv en meget stor ting for mig, fortæller Trine Dyrholm.

Hun er klædt i et hvidt og stilfuldt jakkesæt og sidder og lyser foran en sort baggrund. Hun smiler bredt og imødekommende på min computerskærm. Vores møde er digitalt, for Trine er i London. Og det er arrangeret af SkyShowtime, som er medskaber af serien, der sendes fra 8. marts. Vi har fået tildelt 20 minutter til vores samtale.

- Rollen som dronning Anna er ikke kæmpestor, men stor nok og spændende nok til, at det er dejligt, at jeg fik lov til at lave den. Det er et virkelig godt manuskript, som er skrevet på en meget moderne måde - en fed fortælling at være en del af. Det er en vild historie baseret på ægte hændelser. Og med en meget spændende instruktør (Oliver Hermanus). Men selvfølgelig - det mest attraktive for mig var muligheden for at møde Julianne Moore, fortæller Trine Dyrholm.

Fik du lært Julianne Moore lidt at kende?

- Ja. Det synes jeg. Det er klart, hun havde rigeligt at se til. Hun spiller jo en kæmpe rolle her. Jeg mødte hende, når jeg skulle spille med hende. Men hun var meget generøs og blev også stående på settet i pauserne og snakkede og grinede. Det var enormt nemt at være sammen med hende.

Du er 51 år nu. Kan du stadig få nerver på? Eller er du så rutineret, at du bare tager til London og hopper i store kjoler?

- Jeg fik faktisk en lille smule nerver til den første scene, jeg skulle lave med Julianne Moore. Og det handler jo om, at jeg pludselig står og kigger ind i et ansigt, som jeg har set på så meget...

Sådan har jeg det med dig nu.

Er det rigtigt. Nej, hvor sjovt. Det kan jeg jo slet ikke forstå.

Trine Dyrholm griner.

- For mig var det ikonisk, at jeg pludselig stod med hende. Det gjorde mig lidt nervøs. Straks vi gik i gang med scenen og arbejdet, så glemte jeg det igen. Når jeg kommer et nyt sted, kan jeg være ret nervøs for, om de vil synes, at jeg er mærkelig. Du ved, jeg kan have noget usikkerhed, indtil jeg er ankommet. Og så bliver jeg overrasket over, hvor søde folk er. Og Gud, de gider tale med mig.

Men når det gælder, så arbejder du dig igennem?

- Så er man i momentet, og det er vel også det, livet går ud på. Jeg kan godt lide at forberede mig rigtig meget, men jeg kan også godt lide at undersøge momentet.  Så på den måde prøver jeg at lade være med at være forudindtaget - at se, hvad der sker. Det er som regel der, der opstår nogle ret magiske ting: Når man tør at møde folk og se, hvad der sker.

"Mary & George" er, som Trine Dyrholm siger, en vild historie, der bygger på virkeligheden.

Det hele begynder i 1592, da Mary (Julianne Moore) føder George. En søn, der bliver til en smuk mand (Nicholas Galitzine). Sammen plotter de mod kong James VI af Skotland, der også er Kong James I af England.

Kongen er glad for unge mænd og søger åbent deres erotiske selskab. Den ene skandale tager den anden, og imens kravler Mary og George op i hierarkiet og ind i magtens centrum.

Som kongen holder serien sig ikke tilbage. Her er intriger, sex og vold.

I de tre første afsnit, jeg har fået lov at se forud for interviewet, beholder Trine Dyrholm dog tøjet på. Det vil sige iført gigantiske parykker og store kjoler, det kræver et stativ at holde oppe.

- Der var nærmest et dogme. At for hvert nyt bal skulle dronningen have en endnu større kjole på, fortæller hun.

Parykkerne var forholdsvis nemme at iføre sig.

- At klæde mig på var straks en anden sag. Jeg skulle bruge to piger, der skulle hjælpe med korsettet først. Og så skulle vi finde ud af at stramme det på den rigtige måde, så jeg kunne holde ud at have det på en hel dag. Og så havde jeg jo flere lag på. Selvfølgelig skal man indimellem ud på det lille hus, og det er helt klart besværligt at navigere i det tøj. Men det var også enormt sjovt og inspirerende.

Trine Dyrholm fandt det også inspirerende, at flere af optagelserne foregik på slotte, hvor virkelighedens James og Anna har færdedes og levet.

- Og der hænger ting, de har bragt hjem fra rejser. Det var en ret vild oplevelse. Sådan en stor tronsal, og man står der og laver et kæmpebal. På den måde har det været spektakulært for mig. Jeg havde 15 optagelsesdage, så det er selvfølgelig ikke særlig mange, men de var fyldt med magi hver gang.

- Det har været en god produktion at være på besøg hos. Når man kun kommer en gang imellem, kan man nogle gange have svært ved at føle sig som en del af det, men sådan har jeg slet ikke haft det her.

Trine Dyrholm fortæller, at hun føler sig beslægtet med den engelske humor og vibe, hvilket også har fået hende til at føle sig godt tilpas.

- Og så var instruktøren god til, at vi også skulle have det sjovt. Det har ikke været ensomt. Det kan det godt være nogen gange - forestiller jeg mig - på sådan nogle store produktioner.

Trine Dyrholm har medvirket i utallige danske film, men i få udenlandske.

Har du mere på vej fra det store udland?

- Jeg kommer ud med en dansk film om lidt, og så har jeg lavet nogle andre ting, men det kan vi tale om på et andet tidspunkt.

Det kan vi tage i Odense?

- Ja. Det kan vi tage i Odense. Jeg har både en agent i England, Tyskland og Sverige. Så på den måde har jeg måske de sidste mange år åbnet lidt op for at kunne arbejde forskellige steder rundt i Europa. Og hvis folk kan tåle, at jeg har en accent, så er det fint.

Trine Dyrholm griner.

Er det din karriereplan at filme mere i udlandet?

- Jeg har ikke nogen karriereplan. Nu gav det her sig selv, da de skulle bruge en dansk skuespiller, for jeg spiller jo Anna fra Danmark. Men jeg er ret vild med at arbejde forskellige steder i Europa og kan godt lide at møde nye mennesker. Og jeg rigtig glad, når det lykkes at finde materiale, som jeg kan være en del af og føle, at jeg kan relatere til som skuespiller. Jeg er optaget af at få nogle spændende og gode oplevelser med nogle gode projekter.

Du taler et smukt engelsk. Har du øvet dig, har de været efter dig, eller hvordan?

- Her ville de gerne have min danske accent. Men samtidig synes jeg jo også, fordi jeg skulle spille dronningen, at det ikke måtte være for meget. Jeg havde lyst til at prøve at gøre lidt ud af det. Så jeg havde faktisk en, der lige hjalp mig en lille smule.

- At spille på et andet sprog må ikke blive en hindring. Det skal helst kunne tale med karakteren. Og på den måde har jeg en følelse af - som når jeg står med en kæmpeparyk på - at man skal spille sig igennem det. Jeg skal være en karakter.

- På den måde er det vigtigt for mig, at jeg ikke går for meget op i sproget. Jeg skal frem for alt finde karakterens stemme. Jeg må ikke blive forfængelig og tænke "åh nej, nu taler jeg ikke godt nok engelsk".

At Trine Dyrholm i øvrigt også taler et smukt fynsk afslører sig, når hun bliver ivrig. Ikke som en hel sang, men som en lille tone, der af og til blander sig i samtalen.

Det gør arrangøren også. Små advarselsskilte begynder at dukke op på skærmen. Tre minutter tilbage, to minutter, et minut.

Tiden er gået. En ny journalist venter "på linjen" med spørgsmål på blokken.

"Mary & George". Premiere på SkyShowtime 8. marts. Serien er skrevet af D.C. Moore (kendt for bl.a. "Killing Eve") efter inspiration fra Benjamin Woolleys bog "The King’s Assassin".

Flere end 50.000 unge har gæld, de ikke kan betale – og er derfor havnet i RKI-registeret over dårlige betalere.

Det betyder for størstedelens vedkommende, at de ikke kan have et kreditkort - eller endda et almindeligt mobilabonnement.

Christian de Gier var en af dem. I første halvdel af tyverne var han praktiserende ludoman og havde opbrugt alle muligheder for at låne penge.

- Jeg tror, at jeg havde 30 opkald fra kreditorer, der ville have deres penge tilbage. Jeg tog min cykelhjelm på og cyklede ud i København og forsøgte at blive kørt ned og håbede på, at der var en uopmærksom bilist, der ikke lagde mærke til mig i højresvinget, for så kunne jeg få en erstatning. Det lykkedes heldigvis ikke, men det er jo et billede på desperationen og frustrationen: ”Hvor Fanden skal man gå hen?”, forklarer Christian de Gier til Radio4 Morgen.

I dag er han ude af den sekscifrede gæld, og arbejder som misbrugsbehandler. Her møder han mange, der ligesom han selv har siddet i bundløs gæld – og ødelægger muligheder for at få en normal overgang fra ungdom til voksen:

- Jeg kunne ikke tage en uddannelse. Jeg var nødt til at have en indtægt, ellers kunne jeg aldrig nogensinde komme ud af den gæld. Så det stopper mange i deres liv og udvikling. Jeg tænker heller ikke at der er mange der vil sætte børn i verden, hvis de har den gæld hængende over hovedet, så det bremser bare rigtig mange ting, fortæller Christian de Gier.

Økonomirådgiver Kenneth Hansen møder mange gældsplagede unge, når han medvirker som ekspert i TV3-programmet Luksusfælden. Han har sammen med en række andre økonomiske rådgivere oprettet et borgerforslag om at få privatøkonomi ind på skoleskemaet i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

- Det er både samfundet, skolerne og forældrene, der skal redde de unge. Jeg tror, at alle har en fælles interesse i at hjælpe vores ungdomsårgange, siger Kenneth Hansen til Radio4 Morgen.

Man kan overhovedet ikke se den, når man kører i en elbil. Men Danfoss er solidt til stede i massevis af de batteridrevne biler, som i disse år triller ud på vejene.

Onsdag fremlagde industrikoncernen Danfoss sit regnskab for 2023, og samtidig kom det frem, at virksomheden har leveret såkaldte effektmoduler til 500.000 fabriksnye elbiler inden for en periode på ca. 18 måneder.

Modulet forbinder elmotoren med elbilens batteri og er derfor en helt afgørende komponent, der udsættes for en stor belastning i hele bilens levetid. Komponenten produceres af Danfoss-datterselskabet Semikron Danfoss. Det blev skabt i 2022, da Danfoss købte hovedparten af den tyske industrivirksomhed, Semikron.

Semikron har den strøste produktion i Nürnberg og Flensborg. Mens elbiler påkalder sig masser af opmærksomhed lige nu, dækker Danfoss’ produktsortiment mange andre områder inden for elektrificering.

- Det er ikke bare biler, men også lastbiler, marinefartøjer og landbrugs- og entreprenørmaskiner, hvor man arbejder på at elektrificere. Det investerer vi fortsat kraftigt i, siger Danfoss-topchef Kim Fausing til Avisen Danmark.

Danfoss, der ofte forbindes med varmeforsyning og termostater, har da også høje ambitioner inden for det elektriske og digitale.

Om Semikron Danfoss, som datterselskabet hedder i dag, hedder det, at det skal opnå en ”førende position” på sit marked.

Men hvordan går det? Ifølge Reuters blev der sidste år solgt 9,5 millioner elbiler over hele verden, og Semikron har i alt solgt dele til 500.000 biler.

- Det går rigtigt fint. Vi må ikke tale om, hvilke biler vi er i, men vi følger planen, selvom der er lidt stop-and-go både i Europa og Nordamerika. Der har vi tabt lidt momentum på elbilerne, siger Kim Fausing.

I december bremsede den tyske regering med omgående virkning en støtteordning til elbiler, som har sendt dønninger ud i hele det europæiske bilmarked. Det mærker man også hos Danfoss.

- Der er lande, som giver tilskud til køb af elbiler, og pludselig fjerner det igen. Så tænker forbrugerne selvfølgelig, at så er det ikke lige nu, man skal købe sådan en, siger Jesper V. Christensen, finansdirektør i Danfoss.

I har tidligere fortalt, at I leverer til alle de store tyske bilproducenter. Men er I også indenfor hos de kinesiske, der fremstiller rigtigt mange elbiler lige nu?

- Vi er på det kinesiske marked, og vi er på det nordamerikanske marked. Vi står glimrende globalt. Vi har fabrikker i USA, Centraleuropa og Østeuropa, og vi bygger i øjeblikket en fabrik i Kina, siger Kim Fausing.

Danfoss kom ud af 2023 med sine hidtil stærkeste nøgletal, herunder en omsætning på næsten 80 milliarder kroner og et overskud på godt 6 milliarder kroner. Koncernen beskæftiger omkring 42.000 ansatte og driver ca. 100 fabrikker på tværs af jordkloden.

Skat: Lige nu er der en stor intern diskussion i regeringen: Skal skatterne på aktier sættes ned?

Her står Moderaterne i spidsen og har foreslået at sænke aktieskatten fra 42 til 30 procent på aktieindkomst over 61.000 kroner.

Satsen kommer dog sandsynligvis ikke så langt ned. Ifølge Børsens oplysninger diskuteres der lige nu en sænkelse fra 42 til 40 procent. Men skatteordføreren for Moderaterne, Mohammad Rona, vil ikke lægge sig fast på et præcist tal.

- Det der bare er vigtigt for os, at vi får rykket på satsen. Fordi vi vil rigtig gerne fremme iværksætteri, siger Mohammad Rona.

Det forslag får dog hård kritik fra blandt SF og Enhedslisten.

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal sænke skatten på arbejdsfrie indkomster, mens mange almindelige mennesker knokler for at få økonomien til at hænge sammen, skrev Pelle Dragsted, politisk ordfører fra Enhedslisten på mediet X.

Og nedenunder gemmer der sig en sprængfarlig debat om regeringens top-topskat.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at 97 ud af 100 kroner vil gå til den rigeste tiendedel af befolkningen, hvis man sænker aktieskatten. De resterende tre kroner vil gå til resten af befolkningen.

Forslaget bliver kritiseret for at skabe øget ulighed og for at give skattelettelser til de allerrigeste i Danmark.

- Jeg forstår godt deres analyse, men man skal bare huske på, at selvom vi sænker skatten fra 42 til 40 procent, så befinder vi os stadig i toppen i forhold til dem, der har de højeste skattesatser. Og en sådan ændring gør os for resten heller ikke mindre lige end lande som Norge, Sverige og Finland, siger Mohammad Rona og forsætter:

- Jeg synes nogle gange, at debatten glider over i en retning, hvor det handler om en forgyldning af de rige og så videre. Men det handler ikke om en personskattereform. Det handler om at skabe en ny aktiekultur i Danmark, lyder det.

Kritikken skal også ses i lyset af den nye top-topskat. Den betyder, at personer med en indkomst over 2,5 millioner kroner skal betale 5 procentpoint mere i skat.

Berlingske har dog afdækket, at 98 af Danmarks 100 rigeste personer kan undgå top-topskatten, da de ejer en virksomhed og kan vælge at få udbetalt deres løn som aktieudbytte, og dermed undgå den nye top-topskat.

Dermed vil top-topskatten primært ramme lønmodtagere, der tjener over 2,5 millioner kroner, men ikke dem, der kontrollerer virksomheder.

Samtidig ønsker Moderaterne at sænke aktieskatten og dermed give de rigeste danskere, som også kan undgå top-topskatten, en ekstra skattelettelse.

Argumentet fra Moderaterne og Mohammad Rona for at indføre en top-topskat var ellers, at man skulle opnå den rigtige sociale balance, så de, der tjente mest, også bidrog mest til statskassen.

Dem, der kan undgå den højere top-topskat, får så også en skattelettelse oveni. Er det den sociale balance, I gerne vil ramme?

- Jeg synes, vi rammer en fin social balance i forhold til vores skattereform. Det synes jeg, vi gør. Så er det jo rigtigt nok, at dem, der investerer meget, det er også dem, der får mest ud af det. Det er jo helt logisk. For os handler det også om at finde ud af, hvordan og hvorledes vi kommer til at strikke det her sammen, siger Mohammad Rona.

Her nævner Mohammad Rona, at man hos Moderaterne er villige til at se på det, som er blevet kaldt 'hovedaktionærproblemet'.

Helt simpelt handler det om reglerne for, hvor meget en hovedaktionær kan få udbetalt som udbytte, før de skal betale almindelig skat, såsom top-topskatten.

Er det i din optik problematisk, at man indfører en top-topskat, som langt de fleste kan undgå, og samtidig en generel sænkelse af aktieindkomstskatten, så dem, der kan undgå top-topskatten, samtidig får en skattesænkelse?

- Altså, jeg vil ikke sige, at det er et problem. Jeg synes, vi skal kigge ind i det. Vi skal finde ud af, hvordan og hvorledes vi kan strikke det sammen. Det vil jeg gerne sige her, siger Mohammad Rona.

Nu siger du, at I er parate til at kigge på det. Anerkender du så også, at der ligger et problem i, at mange kan undgå top-topskatten, og samtidig kan få en generel sænkelse af aktieskatten?

- Vi skal jo finde ud af, hvordan løsningen skal blive på det her område her. Så vi sænker aktieindkomstskatten på en ordentlig måde.

Men vil effekten af jeres samlede skatteudspil ikke være, at langt de fleste, der tjener over 2,5 millioner kroner, faktisk får en skattelettelse, selvom intentionen var den modsatte?

- Det ved jeg ikke. Det kan jeg jo ikke sige, om de gør. Det må vi kigge nærmere på.

Men det er vel effekten, hvis langt de fleste kan undgå top-topskatten, og de samtidig får sænket aktieskatten. Så kommer dem, I gerne vil have skulle betale lidt ekstra, til at betale lidt mindre?

- Vi må lige se på, hvordan vi strukturerer det her. For det jo rigtigt nok, at nogle godt kan undgå top-topskatten, det har vi set. Der er også nogle, der ikke kan, hvis de bare er almindeligt ansatte. De kan ikke undgå det. Og så skal vi finde en smart måde til, hvordan vi kan sænke aktiebeskatningen, som vi lige skal finde ud af.

Hvad er egentlig vigtigst for Moderaterne, er det den sociale balance, eller er det skabelsen af arbejdspladser og arbejdskraft?

- Jeg tænker, at det er begge dele. Jeg tror, det er svært at sige, at vi nu kun fokuserer på arbejdspladser, eller at vi kun fokuserer på social balance.

- Men jeg vil da rigtig gerne se, at de her danske virksomheder vokser sig store i Danmark, skaber danske arbejdspladser og betaler skat i Danmark og ikke i udlandet, lyder det fra Mohammad Rona.

Synet af ukrainske flag, der vejrer over nye grave, er et normalt syn på de ukrainske kirkegårde, når man kører igennem landsbyerne. De utrættelige russiske angreb ved fronten koster konstant ukrainske liv i kampen for at holde den russiske bjørn stangen.

For nylig meldte den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky ud, at der er brug for yderligere en halv million mænd i 2024 for at erstatte de faldne og udvide hæren. Det er dog blevet vanskeligere at finde de nye rekrutter. I starten af invasionen stod mænd i kø i timevis foran de ukrainske hvervekontorer for at melde sig, men situationen er nu en anden.

I det ukrainske samfund spredes historier om mænd, der aktivt undgår militærservice ved at gemme sig hjemme eller ved at finde smuthuller i systemet ved blandt andet at købe falske papirer, så de kan forlade landet. Det skaber stor splid i det ukrainske samfund, hvor der ofte deles videoer af unge mænd, der bliver hevet ind fra gaden af militæret.

Avisen Danmark har mødt en mand i Kyiv, der vil gøre alt for at undgå hæren. Den 24-årige, som vi kalder Artem, udtaler sig anonymt til avisen, da han er bange for, at han kan komme i problemer. I Ukraine kan mænd under 27 år kun komme i hæren, hvis de melder sig frivilligt, men den ukrainske præsident vil sænke grænsen til 25 år.

Artem fylder snart 25, og han kan derfor risikere at blive tvunget til fronten.

- Jeg er beskyttet i mindre end et år. Jeg er ikke sikker længere, men jeg vil ikke i hæren. Jeg vil gøre alt for at finde en udvej. Jeg skal nok sørge for at undgå det, forklarer Artem, der kender flere andre, der også vil gøre alt for at undgå rædslerne ved fronten.

- Jeg elsker det her land, men jeg mener ikke, at jeg beskytter Ukraine ved at drage i krig. Jeg frygter, at jeg kommer til at kæmpe alle mulige andres krige, siger Artem, der er klar til at forlade landet med falske papirer eller bestikke sig ud af militærservice, hvis det er.

Artem fortæller, at han er opvokset i fattige kår i et gammelt lejlighedskompleks. Hans forældre tjente en lav løn i et statsjob i en regnskabsafdeling. Det var nok til at familien kunne klare sig, men der var ikke penge til noget ekstraordinært. Det var en hård barndom, hvor han skulle kæmpe for alting, forklarer Artem. Intet kom nemt.

Som barn gik han i en nedslidt kommuneskole i en tid, hvor mange ukrainere var blevet rige på at rage til sig af de ukrainske naturressourcer, og korruptionen var i top. Du skulle betale for at få god behandling på det lokale hospital, som i princippet var gratis, og politiet virkede for Artem mere som nogen, der var sat i verden for at tage imod korruption.

Den eneste vej fremad, ifølge Artem, var at udnytte systemet. Han lever derfor i dag af at snyde russiske statsborgere for deres kreditkortoplysninger og lave falske indsamlinger. Hvis han kommer i problemer, så ved han, hvem han skal betale for at kigge den anden vej.

- Jeg har mine egne holdninger. Jeg har mit eget liv. Dette land giver mig ingenting. Min familie og jeg har betalt for alt - selv de “gratis” skoler og for medicin, siger Artem, der siger, at han elsker Ukraine og dets folk, men ikke ledelsen og den rige overklasse.

I 2020, da covid-19-pandemien rasede i Ukraine, blev Artems bedstemor syg. Hun kom på det lokale hospital, hvor der ikke var respiratorer nok, og hun døde kort efter i hans arme.

- Det var så frygteligt. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Der var ikke det udstyr, som der skulle være, fordi alting bliver stjålet. Korruptionen var skyld i det, som det har ødelagt så mange andre ting i vores land såsom veje, broer og så videre, siger Artem.

- Min bedstemor døde i mine arme på grund af det. Jeg mener virkelig ikke, at jeg skylder det her land noget. Jeg føler, at hvis jeg tager til fronten, så kæmper jeg for de riges interesser, fordi de vil beskytte deres rigdom. Det vil jeg ikke være med til, siger Artem, der mener, at det er de ukrainske politikere og oligarker, der er skyld i bedstemorderens død.

- Jeg vil ikke være denne lille dreng, der gør, hvad de store siger, siger Artem, der godt er klar over, at hans holdninger er kontroversielle og vil gøre nogen vrede.

I en anden del af Kyiv er 28-årige Yaryna Chornohuz chokeret, da Avisen Danmark fortæller om Artems holdninger. Hun er soldat i den ukrainske hær og har kæmpet ved fronten siden 2020. Hun har været i nogle af de værste hotspots siden invasionens begyndelse, såsom ved havnebyen Mariupol, Severodonetsk og Bakhmut. Yaryna Chornohuz har oplevet venner og kammerater dø i armene på hende og har set hendes mand få skudt to fingre af.

På et tidspunkt blev et militærkøretøj skudt i smadder ved siden af hende. Nogle soldater døde, men hun slap på mirakuløs vis. Det var rent held, siger hun.

- Der er i princippet to valg. At kæmpe eller ikke at kæmpe, men i realiteten er der kun ét. Det handler om at overleve for os. Det er uansvarligt, når folk ikke vil forsvare deres land for de familier, der har mistet familiemedlemmer. Jeg har mistet to venner, siger hun.

Det kan godt være, at Ukraine har problemer med korruptionen, og ikke alting er godt, men Ukraine er blevet angrebet, forklarer Yaryna Chornohuz. Hvis Ukraine ikke kæmper, så vil historierne om likvideringer fra Butja og Irpin bliver normalen andre steder, spår hun.

- Det vil blive en nedslagtning. Vi ved, at russerne har en liste med personer, som de vil dræbe, og jeg ved, at min familie vil være iblandt. Så vi har ikke noget valg. Folk, der ikke forstår det, er uansvarlige, siger Yaryna Chornohuz.

Mens Artem voksede op i en familie, der talte russisk som førstesprog, så voksede Yaryna Chornohuz op med ukrainsk i hjemmet. Hendes bedstefar var en kendt forfatter i Sovjetunionen, der skrev på ukrainsk, og familien var middelklasse.

Yaryna Chornohuz lærte fra barnsben at elske Ukraine og værdsætte ukrainske værdier. At Rusland historisk er fjenden, som altid ville have kontrol med landet. Hun deltog i Maidan Revolutionen i 2014 som 19-årig. I 2020, da den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky snakkede om en fredsaftale med Rusland over Donbas og Krim, var Yaryna Chornohuz straks på gaden for at demonstrere. Hun ville ikke have noget kompromis. Senere samme år meldte hun sig til hæren, selv om hun havde en syvårig datter derhjemme.

- Jeg har læst historie, og jeg ved, hvor meget Rusland har forsøgt at ødelægge os, fra vi fik vores selvstændighed i 1991, især efter at Putin fik magten, siger Yaryna Chornohuz, der siden invasionens begyndelse blot har set hendes datter få dage.

- Rusland har altid forsøgt at ødelægge os. Det skal vi forhindre, siger hun.

Artem har en anden opfattelse af, hvad der foregår i Ukraine. Han er enig i, at Rusland ikke er god, men han mener heller ikke, at Vesten er ren. Artem føler, at Ukraine blot er kampplads for en proxy-krig (stedfortræderkrig) mellem USA og Rusland, som egentlig har meget lidt med Ukraine at gøre. I hans verden burde Ukraine have indset, at tilnærmelser til NATO ville resultere i en russisk reaktion. Landet skulle i stedet have søgt mod neutralitet.

- Rusland sagde klart til os, at hvis vi nærmede os NATO, så ville de gøre noget. Ukraine udviklede sig til Vestens marionetdukke, og det ser vi konsekvensen af, siger han.

Det er også en af Artems begrundelser for, at han ikke vil i krig. Han vil ikke kæmpe USA's kamp. Det kan godt være, at det er Rusland, der løsnede det første skud, og at Ukraine i en ideel verden skulle være i stand til at vælge sin egen retning, men sådan er verden ikke.

- Jeg ved ikke, hvad Vesten vil have ud af det, men de har en interesse i at holde dette kørende, forklarer Artem, der mener, at hvis Vesten virkelig ville hjælpe Ukraine, så kunne de levere mere våbenhjælp og eventuelt selv komme med tropper.

Da det ikke er tilfældet, klinger Vestens støttende ord meget hult for Artem.

- Vi skulle have været realistiske. Acceptere verden, som den er. Jeg vil ikke kæmpe for en krig, som handler om alt andet end Ukraine, siger Artem, der dog sender penge til sine venner i hæren, så de kan købe udstyr til at beskytte sig selv.

Yaryna Chornohuz mener, at det hele er dårlige undskyldninger, når folk som Artem mener, at det ikke er deres krig. Hun hører også ofte, at nogle undgår tjeneste, da de er bange. De vil derfor ikke være gode soldater, lyder det. Det kan hun kun grine af, for mange af dem, der har meldt sig frivilligt, kommer også fra ganske almindelige job.

Der er også nogle som Artem, der mener, at de ikke skylder Ukraine noget. At hvis tingene var anderledes, og Ukraine var uden korruption, så ville de hjælpe.

- Der er ikke perfekte tilstande. Det er heller ikke perfekt i hæren. Sådan er det. Nogle vil have perfekte tilstande, før de vil hjælpe. Seriøst! Det er komisk i sådan en krig, siger hun.

- Jeg kæmper for vores frihed. For vores folk i skyttegravene. Ukraine har allerede bevæget sig i den rigtige retning siden 2014. Det vil fortsætte efter krigen. Det er det, som vi kæmper for. Det kan kun blive bedre, hvis vi vinder krigen, siger Yaryna Chornohuz.

Gennemsnitsalderen i hæren anslås til at være over 40 år. Netop derfor vil den ukrainske præsident sænke mobiliseringsalderen. Han vil også forsøge at lukke nogle af de smuthuller i systemet, der gør, at nogen kan købe sig til falske papirer og undgå mobilisering.

Ifølge Yaryna Chornohuz så skal Ukraine gå endnu længere. Hun vil også have, at kvinder kan hives ind i hæren. Det kan godt være, at ikke alle kan klare at være ved fronten, men så kan de løse andre opgaver. Nogen kan måske også være med til at producere våben, så Ukraine kan stå mere på egne ben og være mindre afhængig af Vesten.

- Jeg kan slet ikke fatte, at det er virkelighed.

Forargelsen var ikke til at tage fejl af, da folketingsmedlem Carl Valentin (SF) mandag eftermiddag gik til tasterne og langede ud efter regeringen i et Facebook-opslag.

Han er nemlig - mildest talt - ikke tilhænger af det politiske forslag, som transportminister Thomas Danielsen (V) præsenterede i en pressemeddelelse kort forinden.

Med forslaget vil regeringen indføre nulmoms for flyselskaber, der hovedsageligt flyver indenrigs i Danmark.

- Ja, du læste rigtigt! Kort efter, at vi (endelig!) har indført en flyafgift, skal den absolut sorteste form for transport have en skatterabat, lyder det fra Carl Valentin med henvisning til et udspil, som regeringen præsenterede for mindre end tre måneder siden.

Med udspillet indførte man i december sidste år en såkaldt "passagerafgift", der fra 2025 vil gøre det dyrere at købe en flybillet fra Danmark - særligt hvis flyet også lander inden for landets grænser.

Flyafgiften skal nemlig betales to gange, hvis man flyver tur-retur mellem to danske destinationer.

Da regeringen præsenterede sit udspil til aftalen, lød det, at flyafgiften ikke havde til hensigt at regulere adfærd, men i stedet samle penge til omstilling af flyene og ældrechecken.

Og så alligevel.

Da aftalen blev præsenteret i december sidste år, udtalte klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), nemlig på et pressemøde, at afgiften "handler om at få folk til at flyve lidt mindre".

- Vi regner med en nedgang på cirka ni procent, når det kommer til indenrigsluftfart, sagde han.

Men sådan bør det altså ikke være, må man forstå på Thomas Danielsen, som med det nye nulmoms-forslag nu ønsker at øge indenrigsflyvninger i Danmark.

Forslaget skal støtte flyselskaber, lokale lufthavne og ensrette reglerne, hvor det hidtil kun har været selskaber med flest flyvninger i udlandet, der var fritaget for moms, lyder det i pressemeddelelsen.

- Det giver ikke mening, at man bliver straffet for kun at flyve indenrigs. Det gør vi op med nu, så der bliver plads til mere indenrigsflyvning, udtaler Thomas Danielsen.

I pressemeddelelsen forklarer transportministeren desuden, at regeringen har udarbejdet det nye forslag med særligt Midtjyllands Lufthavn for øje. Den lokale lufthavn har kæmpet for at løbe rundt og modtog i 2023 en statslig indsprøjtning på 4,2 millioner kroner.

Fra næste år er støtten fast på 10 millioner kroner årligt.

Når den forslåede lovændring, som ventes at træde i kraft fra starten af næste år, skal fremsættes i folketinget, er det Skatteministeriet, der står bag.

- Vi håber, at ændringerne vil medvirke til at binde landet bedre sammen trafikalt, udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen og kalder Midtjyllands Lufthavn "vigtig for erhvervslivet og lokale arbejdspladser."

Den forklaring giver Carl Valentin dog ikke meget for.

- Ministeren (Jeppe Bruus, red.) siger, at tiltaget kan medvirke til at "binde landet bedre sammen trafikalt." Ja tak, det manglede da bare, men hvad med - og nu foreslår jeg bare noget helt vildt ekstremt - måske at sikre bedre og billigere TOG i stedet for at kaste skattelettelser efter indenrigsflyvning?!

- Det her er det mest absurde, sorte tiltag, jeg nogensinde har hørt om. Sig mig, har de slet ikke forstået klimakrisens alvor? Vi skal sgu da ikke have MERE indenrigsflyvning, skriver SF'eren på det sociale medie.

Den hårdhændede kritik er ikke gået ubemærket hen hos Jeppe Bruus, som afviser, at regeringens forslag vil føre til en større belastning af klimaet.

- Jeg tænker, at Carl Valentin kunne have spurgt os om, hvad forslaget har af klimaeffekter, før han udtaler sig.

- Så ville jeg have svaret, at vi simpelthen ikke kan måle, at der nødvendigvis skulle komme mere klimabelastning ud af det her, fortæller skatteministeren til Ritzau.

Jeppe Bruus peger desuden på, at der i aftalen om flyafgift, som også SF har været med til at indføre, står skrevet, at alle indenrigsflyvninger i Danmark i 2030 skal være bæredygtige.

- Det er en situation, hvor vi flyver uden forurening, siger han og tilføjer, at det "ikke er rimeligt," at nogle flyselskaber slipper for momsregningen, mens andre skal betale.

I dag er det nemlig sådan, at flyselskaber, hvis udenrigsflyvninger udgør mere end 55 procent af deres samlede trafik, i forvejen er fritaget for moms på indenrigsflyvninger.

Så reelt er der ikke nogen flyselskaber i dag, der betaler moms af indenrigsflyvninger. Ifølge en opgørelse, som Skattestyrelsen har lavet for DR, er der i Danmark registreret 27 flyselskaber, som er fritaget for moms.