Meldingen om, at Mads Fuglede skifter fra Venstre til Danmarksdemokraterne, har for alvor sat gang i Christiansborg.

Skiftet kom bag på Venstre. Og det sker på et af de måske værst tænkelige tidspunkter for partiet, da det lige nu befinder sig midt i en af de sværeste diskussioner overhovedet – om en kommende CO2-afgift på landbruget.

Men bagved partiskiftet ligger også et nært personligt forhold til partiformanden Inger Støjberg, hvor Mads Fugledes morfar har spillet en betydelig rolle.

- Når støvet har lagt sig, ved jeg jo, at det er det rigtige, jeg har gjort. Det er ikke noget, jeg bare er kommet til over natten, lød det tirsdag fra Mads Fuglede foran pressen på Christiansborg.

Båndene mellem Inger Støjberg og Mads Fuglede strækker sig helt tilbage til deres barndom.

Mads Fugledes morfar var dyrlæge i Oddense, og det var gennem ham, at de to lærte hinanden at kende. Det skete, når Mads Fuglede sommetider var med morfaren på arbejde for at undersøge dyrene på Inger Støjbergs forældres gård i Salling.

- Inger mødte jeg første gang som barn, hvor min morfar var dyrlæge på hendes fars gård, har Fuglede sagt til Dagbladet Ringkøbing Skjern i 2021.

Båndene voksede sig stærkere gennem deres politiske løbebane hos Venstre, med Fuglede som partiets ordfører på udlændingeområdet, mens Støjberg styrede roret som udlændinge- og integrationsminister.

Som minister var Inger Støjberg ofte i mediernes søgelys for sine skarpe udtalelser om udlændinge, hvilket Fuglede ikke kun beundrede, men også misundte en smule for hendes evne til at stå fast.

- Et typisk politikersvar er det sidste, du kan sige om Ingers svar. Hun gemmer sig ikke bag bløde formuleringer, lød det tilbage i 2019 fra Fuglede.

Så på mange måder er det en tro væbner, Danmarksdemokraterne har fået ind i folden.

Og rigsretssagen? Den kastede et skarpt lys på Fugledes loyalitet, hvor hans støtte til Støjberg stod krystalklar for alle.

For Fuglede var en af de ni Venstre-folketingsmedlemmer, som valgte ikke at stemme for at sende Inger Støjberg for Rigsretten – på trods af daværende venstreformand Jakob Ellemann-Jensens støttede en rigsretssag.

Opbakningen til Inger Støjberg fortsatte dog ud over de politiske korridorer.

Nye Borgerlige lancerede hjemmesiden "Danskerne støtter Støjberg", hvor man kunne donere 40 kroner til at hjælpe hende i rigsretssagen.

Ifølge Berlingske var Mads Fuglede blandt donorerne, og han valgte endda at få sit navn offentliggjort i forbindelse med kampagnen.

- Hvis jeg skulle bakke op, ville jeg gerne gøre det, så det var offentligt, sagde han til Berlingske.

Inger Støjberg blev som bekendt kendt skyldig i Rigsretten. Men Mads Fuglede fastholdt standhaftigt sin støtte, selvom 25 ud af 26 dommere fandt hende skyldig.

- Nu er der faldet en dom, og det fører desværre til, at et menneske, som jeg holder utrolig meget af, får en meget voldsom ekstra dom oveni den, hun allerede har fået, sagde Mads Fuglede i 2021 til TV Midtvest, da Inger Støjberg blev dømt.

Fødevarekrisen nåede nye højder med krigen i Ukraine, heriblandt blev mejeriprodukterne hårdt ramt, hvor særligt priserne på smør stak helt af og fulgte prisen på gas.

Det har også fået producenterne til at tænke kreativt i forhold til at få mest muligt ud af produkterne. I Storbritannien kom Arla i sommer i modvind for at ændre størrelsen på Lurpak smør fra 250 til 200 gram. Dermed blev 100 gram Lurpak altså dyrere.

I USA har den amerikanske detailkæde Costco i slutningen af 2023 fået hug for at øge vandindholdet i kædens private label smørprodukt på bekostning af fedtprocenten. Det skriver CBS News.

Angiveligt var det brugere på det sociale medie Reddit, som har mistænkt produktet for, at mindre fedt er skyld i, at bagværk bagt med den type smør pludselig faldt fra hinanden.

Costco ønskede dog ikke selv at gå ind i debatten over for mediet.

Men nu er en lignende sag opstået herhjemme, hvor danske brugere på Reddit anklager Arlas Kærgården for at være blevet for "vandet".

- Jeg kan simpelthen ikke mere, Kærgården smør opfører sig underligt! Jeg har været yndet bruger af Kærgården, siden jeg var en lille knægt. Men det sidste halve år har jeg simpelthen undret mig over konsistensen, skriver en bruger på det anonyme medie.

Helt konkret oplever han, at smørret er blevet så flydende, at det nu falder af smørkniven, lyder det.

I modsætning til amerikanske Costco vil Arla godt indrømme, at de har ændret på Kærgården. Og forklaringen hænger også meget godt sammen med brugerens tidslinje.

- Det er rigtigt, at vi har ændret i opskriften på Kærgården et par gange. Senest i efteråret, hvor Kærgården gik fra at have et totalt fedtindhold på 72 procent til et totalt fedtindhold på 70 procent, siger Arlas pressechef Jesper Skovlund.

Motivet har - modsat brugerens oplevelse - været at forbedre konsistensen, forklarer Arlas pressechef.

- Vi oplevede, at Kærgården var blevet blødere, især når den havde stået på bordet i lidt tid. Den lidt større mængde vand er med til at stabilisere produktet lige præcis nok til, at konsistensen er lidt fastere, særligt når det står på bordet. Vi har ikke ændret på hverken processen eller ingredienser, siger han.

Mens fedtindholdet i den nyeste Kærgården udgør 70 procent, lød fedtindholdet per hundrede gram Lurpak imidlertid på 75 procent i 2020, hvilket svarer til den fedtprocent, som Arlas Lurpak Smørbar fortsat har.

Til Berlingske har ekspert i fødevarepriser Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet, tidligere forklaret, at markedet for smør er uigennemsigtigt.

Ordene faldt, da priserne på smør for et år siden pludselig var dyrere herhjemme end i udlandet.

Henning Otte Hansen kan ikke sige noget konkret om, hvorvidt det er en tendens med et større vandindhold i smør-produkterne, men:

- Vi ser jo også mindre pakninger, så det er nok lidt i samme retning. De internationale priser på mejeriprodukter har desuden været stigende de seneste par måneder, siger han.

På overfladen er det små krusninger, men tendensen til højere priser på brugte benzinbiler er der. Den biltype er efterspurgt, og der er ikke så mange af dem på brugtbilsmarkedet.

Har man planer om at skifte fra benzin til el, er tidspunktet stadig gunstigt målt på bytteprisen.

Det samlede udbud af brugte biler er faldet med otte procent siden marts sidste år, og samtidig er antal handler steget med to procent i årets første måneder. Men dybere nede i statistikken stikker nyere benzinbiler ud. I branchen defineres en nyere brugt bil som maksimalt 48 måneder gammel.

- Der mangler simpelthen benzinbiler. Udbuddet af nyere benzinbiler er faldet med 20 procent, og brugtvognsmarkedet kører benhårdt på udbud og efterspørgsel. Vi begynder at se konsekvenserne af det, vi kalder de små årgange i bilmarkedet. Derfor er der intet, der tyder på, at priserne skal ned. Tværtimod, siger Jan Lang, markedsanalytiker på brugtbilsitet Bilbasen.

I årene med coronakrise og kollapsede forsyningskæder blev det indregistreret langt færre biler end normalt. 2022 var det magreste år med kun omkring 148.000 nyregistreringer, lidt flere i 2021. Til sammenligning var der i årene 2015 til 2019 over 200.000 nyregistreringer om året.

- I coronaårene kunne bilfabrikkerne slet og ret ikke levere, og det har sat sig i udbuddet nu. Samtidig er der rigtig godt gang i brugtbilmarkedet nu. Udbuddet af biler er nu nede under 60.000, siger Jan Lang.

Antallet af prisnedsættelser er også faldet drastisk siden begyndelsen af 2024. I det aktuelle brugtbilmarked er prisnedsættelserne faldet med 39 procent, og antal prisnedsættelser på elbiler er faldet med 44 procent. Det understøtter tendensen med, at priserne er ved at finde et stabilt leje på elbilerne, mener Jan Lang.

2023 var et katastrofeår for danske farvande med det værste iltsvind i tyve år. I år bliver det endnu værre. Ikke, fordi der mangler viden om, hvad der skal gøres, men fordi politikerne har smølet og undladt at beslutte sig gennem de seneste to årtier.

Det siger Stig Markager professor og forsker i vandmiljø, Århus Universitet, til Radio4.

Ekstraordinært store nedbørsmængder har præget sidste år og denne vinter og har vasket kvælstoffet ud af landmændenes marker.

- Det kvælstof ender ude i vores fjorde, hvor det giver algevækst. Vi har allerede nu data for meget høje algekoncentrationer i forhold til årstiden, siger Stig Markager til Radio4.

Det dårlige vandmiljø bliver resultatet, når algerne dør og falder ned på bunden, ilten bruges, og vandet bliver uklart.

Når en bund er sund med mange bunddyr, ilter den sig selv. Men i 2023 blev bunddyrene slået ihjel.

- Det vil tage år, før de er kommet tilbage. Så rigtig meget kvælstof ud i fjordene og en bund, der er blottet for bunddyr, gør vandmiljøet dårligere, end det plejer at være, siger Stig Markager.

Konsekvenserne er omfattende, mener han. Uden bunddyrene er fiskenes mad slået ihjel. Bestandene af visse fisk, f. eks. torsk, skrubber og stenbidere, er de seneste 10-15 år gået voldsomt tilbage, påpeger han.

Venstres miljøordfører i Folketinget Erling Bonnesen medvirker også i Radio4-programmet, hvor han efterlyser løsningsmuligheder.

- Det er fint nok, at forskellige forskere og interessenter presser på. Vi er alle sammen interesseret i at gøre nogle nogle indsatser i forhold til at passe bedre på havmiljøet og så videre. Man skal også lige nå frem til nogle initiativer og løsninger, som jo har de rigtige effekter og kan få de rigtige prioriteringer de forskellige steder. Det er ikke bare én løsning, der skal til over det hele. Der vil givet være nogle forskellige løsninger, siger Erling Bonnesen.

Dét, mener Stig Markager, er noget sludder.

- Det er simpelthen ikke korrekt, når Erling Bonnesen siger, at vi ikke ved, hvad der skal til. Vi ved præcist, hvad der skal til. Vi har regnet ud på decimaler, hvor meget kvælstof, der skal reduceres til vores 109 vandområder. Vi ved også, hvordan vi skal realisere det: Tage 20 procent landbrugsjord ud af drift, som er dem, der er intensivt dyrket. Vi ved også, hvilke marker det er -  alle dem, der ligger ud til kysten, 500 meter fra eller tættere på.

- Det er kun en politisk beslutning, der mangler. Vi mangler ikke viden, og vi mangler ikke værktøjet til at gøre noget. Men politikerne har ikke i tyve år villet tage en beslutning, siger Stig Markager.

Statsministeren havde lige sat sig ned, efter at hun tirsdag morgen havde holdt tale ved et debatmøde i Landstingssalen på Christiansborg, da Folketingets formand, Søren Gade (V), lænede sig frem mod hende for at give hende en diskret besked.

Men hans mikrofon var tændt, og derfor blev det, han sagde til statsministeren, fanget på Folketingets kameraer, som sendte debatten live på Folketingets hjemmeside.

- Mads Fuglede er lige skiftet til Inger, sagde han til Mette Frederiksen, efter at han angiveligt lige havde modtaget en sms fra Venstres gruppeformand med beskeden.

- Hvad for noget, lød det fra statsministeren.

- Mads Fuglede er lige skiftet til Inger, gentog Søren Gade.

- Nå, var reaktionen fra Mette Frederiksen. Hun lød ikke ligeglad, nærmere overrasket.

- Jeg har ikke hørt en skid, tilføjede Søren Gade, inden debatmødet i Landstingssalen fortsatte.

Den korte samtale er et præcist billede på det chok, der ramte Venstre tirsdag morgen.

Ud ad det blå annoncerede det mangeårige folketingsmedlem Mads Fuglede pludselig, at han havde meldt sig ud af Venstre.

Og partiskiftet har ikke kun konsekvenser for Venstre.

Det betyder også, at SVM-regeringen, som med sit flertal har brystet sig af at have en større styrke end mange foregående regeringer, med ét har mistet sin indenrigspolitiske flertal. Nu er den afhængig af andre partiers mandater for at få sin politik igennem.

Præcis klokken 09.00 – et kvarter, før Søren Gade hviskede til Mette Frederiksen for åben mikrofon – havde Mads Fuglede lagt et opslag på Facebook.

Her skrev Mads Fuglede, at han havde meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne.

Han har siddet i Folketinget for Venstre siden 2017 og fik 6981 personlige stemmer ved det seneste folketingsvalg, hvilket er markant flere, end formand Troels Lund Poulsen fik.

Fuglede er imod regeringsdeltagelsen og ikke mindst beslutningen om at lægge en klimaafgift på landbrugets udledninger. Det tog han den endelige konsekvens af tirsdag morgen.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fik først besked, da han landede med et privat-chartret fly i Tyskland klokken 09.10.

Her skulle han som forsvarsminister deltage i en international donorkonference på den amerikanske Ramstein-base.

TV 2 var til stede og fangede den første reaktion fra Troels Lund Poulsen.

- Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg er lige landet her i Tyskland på vej ind til vigtigt møde. Og det med Mads Fuglede fik jeg først at vide, da jeg landede, lød det fra Venstre-formanden til TV 2.

Det er noget bemærkelsesværdigt, at Venstres formand først fik viden om partiskiftet på bagkant, og en kilde i partiet bemærker da også med en vis irritation, at Mads Fuglede ikke engang har ”turdet at ringe, men har sendt en mail”.

På rød gang på Christiansborg, hvor partiernes gruppeværelser ligger, udspillede der sig senere på formiddagen nogle kontrastfulde scener.

Mange af Folketingets partier havde gruppemøder klokken 11, og allerede i god tid stimlede journalister og fotografer sammen foran Venstres gruppeværelse, hvor folketingsbetjente allerede havde været forudseende og sat afstandsbånd op for at holde journalisterne lidt på afstand.

Mens de fleste i Venstres folketingsgruppe gik tavst forbi pressen for at forsvinde bag døren til gruppeværelset, var der enkelte, som stoppede op.

Flere var overraskede over, at de ikke havde fået noget at vide fra Mads Fuglede selv. For mens Danmarksdemokraterne angiveligt allerede mandag aften fik viden om partiskiftet, måtte Venstres folketingsgruppe læse om det i medierne tirsdag morgen.

Stephanie Lose, der er økonomiminister og Venstres næstformand, ankom få minutter, før gruppemødet gik i gang.

Flankeret af Lars Christian Lilleholt, som er gruppeformand, Søren Gade og politisk ordfører Torsten Schack Pedersen, stoppede hun kort op.

- Det kommer som en overraskelse for os, og i virkeligheden er jeg lidt ked af den måde, det er foregået på. Jeg synes ikke, at det er fair overfor det bagland, som også har ydet en kæmpe indsats for Mads i dagligdagen, så det er jeg rigtig ked af, sagde Stephanie Lose.

Hvad tænker du om, at han ikke har sagt noget til jer?

- Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Jeg synes ikke, at det er ordentligt.

Er du bange for, at der er flere, som kommer til at forlade Venstre?

- Nej, det er jeg ikke. Når jeg kommer rundt, så mærker jeg en bred opbakning til, at vi vil ansvaret, at vi tager ansvaret, og at vi er med til at levere borgerlige resultater i regeringen og også finder svar på nogle af de store dagsordner, som er vigtige i det her land.

Uden at svare på flere spørgsmål gik Stephanie Lose og de tre mandlige partikolleger ind til gruppemødet.

Danmarksdemokraterne, som også havde gruppemøde klokken 11, var i et helt andet og langt bedre humør.

- Det er en god dag at være danmarksdemokrat på, som Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl bemærkede, da hun glad strøg forbi gruppen af journalister.

Ud over Mads Fuglede har Kim Edberg Andersen, tidligere medlem af Nye Borgerlige, også meldt sig ind i partiet.

Med de to yderligere mandater er Danmarksdemokraterne nu Folketingets tredje største parti, selv om partiet første gang kom i Folketinget ved valget i 2022.

- Skal du have flere fra Venstre i den her omgang? spurgte en journalist Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, da hun var på vej ned af den røde gang til Danmarksdemokraternes gruppeværelse.

- Nu er det jo sådan, at folk kommer selv og banker på vores dør, så det ved man ikke, sagde en smilende Støjberg.

Lige bag hende kom indenrigs- og sundhedsminister og Venstre-profil, Sophie Løhde. Uden at svare på pressens spørgsmål gik hun målrettet og med stålsat blik mod sit partis gruppeværelse.

Da Danmarksdemokraternes nye medlemmer, Mads Fuglede og Kim Edberg, ankom til gruppemødet, blev de modtaget med dannebrogsflag og klapsalver.

Foran pressen forklarede Mads Fuglede, at han havde fulgt sin mavefornemmelse, selv om det var ”en svær beslutning og en tung dag”, og at beslutningen var én, som havde skullet modnes i ham i noget tid.

Inger Støjberg bemærkede også, at partiskiftet har været en "en længere proces".

- Men det er gået op for mig, at den mavefornemmelse jeg havde efter valget, nemlig at det var meget forkert at gå i regering, er jeg desværre blevet bestyrket i. At det i min optik er det forkerte, man gjorde i sin tid, sagde Fuglede.

- Og så til sidst skal man træffe et valg, og det er jeg kommet til nu. Elastikken er blevet trukket så langt ud, efter mange ting, jeg har været imod, at nu har jeg valgt at skifte fra det parti, som jeg har været glad for siden jeg var dreng. Når støvet har lagt sig, så ved jeg jo, at det er det rigtige, jeg har gjort. Det er ikke noget, jeg bare er kommet til over natten, men jeg glæder mig da til, at støvet lægger sig igen, så jeg kan arbejde for de synspunkter og det borgerlige Danmark, som jeg altid har bekendt mig til.

"Hvad er det for en advarsel, du sender til dem, der er tilbage i Venstre?", spurgte en journalist ved pressemødet.

- Det tror jeg ikke kræver de store analytiske evner for at forstå. Jeg synes, jeg sender et ret klart signal om, hvad jeg mener om den kurs, som Venstre har. Men det er jo ikke mig, der skal bestemme, hvor Venstre skal bevæge sig hen. Det er mit tidligere parti, sagde Fuglede, inden Støjberg brød ind.

- Tak! Tak for interessen, skar hun igennem, inden hun drejede om på hælen og forsvandt ind i gruppelokalet igen efterfulgt af de to nye medlemmer.

Med Mads Fugledes partiskifte er der flere spørgsmål, som er blevet langt mere nærværende, end de allerede var.

Vil flere utilfredse Venstre-medlemmer melde sig ud? Kan Venstre holde til at blive i regeringen? Vil SVM-regeringen gå i opløsning? Og hvordan skal det ende med den CO2-afgift på landbruget, som allerede i lang tid har martret partiet, og som var medvirkende til, at Venstres tidligere formand trak sig?

For mens Mads Fuglede ser frem mod, at støvet lægger sig omkring ham, er det nok næppe tilfældet, at støvet vil lægge sig omkring Venstre lige foreløbigt.

Regeringens indenrigspolitiske flertal forduftede tirsdag morgen.

Og derfor må det altså være på tide at udskrive valg til Folketinget, så danskerne kan få lov at afgøre, om midterregeringen SVM skal beholde magten.

Det fortæller ordførere fra en række oppositionspartier - Danmarksdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten - til Jyllands-Posten.

Men opfordringen fra oppositionspartierne er ikke én, statsminister Mette Frederiksen (S) tager til sig.

Faktisk morer hun sig over den.

- Nej. Selvfølgelig skal Danmark da ikke udskrive valg, sagde hun til Jyllands-Posten, mens hun ifølge avisen grinede og tog sig til maven.

Ud af det blå mistede Venstre et medlem og regeringen et mandat, da Mads Fuglede tirsdag morgen pludseligt meddelte på Facebook, at han nu hører til i Danmarksdemokraterne.

- Jeg har ikke hørt en skid, lød det for åben mikrofon fra en tydeligt overrasket Søren Gade (V), mens han og statsministeren - som han ville give diskret besked - tog del i en debat i Landstingssalen på Christiansborg.

Mads Fuglede træder ind i Danmarksdemokraternes folketingsgruppe midt i april, når han vender tilbage til politik efter barsel.

Han kunne til sidst ikke længere se flere grunde til at forblive medlem af Venstre.

- Jeg har aldrig været begejstret for regeringsdannelsen eller for, at Venstre gjorde Mette Frederiksen til statsminister. Afskaffelsen af store bededag. Værdipolitikken er skredet, afskeden med blå blok. CO2-afgiften på landbruget fik elastikken til at sprænge, fortæller han i dette interview.