Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, reagerer på Jan E. Jørgensens udmelding tirsdag om Eccos Ruslandsengagement.

Her opfordrede venstremanden blandt andet Eccos ansatte i Tønder til at sige deres job op, fordi Ecco fortsat driver forretning i Rusland.

- Det er fuldstændig skørt og langt, langt over grænsen. Jeg synes, at det er helt rablende, det her. Tænk at han få sig selv til det, siger Peter Kofod.

Jan E. Jørgensen begrundede sin holdning med, at Ecco ikke har indstillet sin virksomhed i Rusland på trods af, at det officielle Danmark opfordrer virksomheder til at trække sig ud af Rusland. I et opslag på LinkedIn skrev Jan E. Jørgensen tidligere på ugen:

"Jeg vil opfordre alle til at boykotte Danmarks mest tonedøve virksomhed: Ecco.

Køb intet fra dem. Sælg intet til dem. Arbejd ikke hos dem. Arbejd ikke for dem. Sælg ikke deres produkter".

Det er opfordringen til at de 600 ansatte hos Ecco i Tønder bør sige deres job op, som er faldet Peter Kofod for brystet.

- Så kommer der sådan en Fætter Højben fra København, som sparker til en hæderkronet virksomhed, som ligger i en del af landet, som i den grad har brug for produktionsarbejdspladser. Ecco er jo en global virksomhed, som man sagtens kan være stolt af at arbejde for, siger Peter Kofod.

Jan E. Jørgensen slår til lyd for en total boykot af Ecco, og en boykot koster vel. Hvorfor skulle det ikke koste arbejdspladser i Danmark? 

- Sig det til de folk, der har arbejdet to-tre generationer for Ecco i Bredebro: Så er I bare fyret og må finde jer et andet arbejde. Aldrig. Det er da helt åndssvagt. Den der form for plat moralisme sætter jeg ikke pris på. Virksomhederne skal ikke bedrive udenrigspolitik - det er op til politikerne.

Hvordan skulle en boykot af Ruslands se ud, set fra Dansk Folkepartis side, hvis ikke det skulle være en boykot af Ecco?

- Jamen, jeg vil ikke anbefale at boykotte noget som helst. Jeg dømmer ikke folk, der køber et par Ecco-sko. Hvis man har lyst til at eje et par Ecco-sko, skal man da bare gå ned og købe dem. Det vil jeg da ikke moralisere over, siger Peter Kofod med henvisning til, at Jan E. Jørgensen også opfordrer forbrugerne til ikke at købe Eccos varer.

Peter Kofod reagerer også på, at Jan E. Jørgensen i en radioudsendelse på Radio4 onsdag, sammenlignede de ansatte på Ecco med værnemagerne under den tyske besættelse af Danmark. Her sagde han blandt andet:

"Det minder i hvert fald om hinanden. Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man skal trække sig ud af Rusland, det er noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå".

Og den bemærkning er mildest talt heller ikke faldet i god jord hos Dansk Folkepartis gruppeformand.

- Tænk, at han overhovedet kan få sig selv til det. Jeg kan slet ikke forstå, at han kan få sig selv til at sammenligne de her mennesker med folk, der samarbejde med tyskerne under besættelsen, siger Peter Kofod.

Opdateret: torsdag den 29 oktober, klokken 13.16 med en præcisering af den økonomiske ramme i regeringens ældreudspil og SF ældreudspil.

Pia Olsen Dyhr rakte tirsdag en hånd ud til Moderaterne og Radikale Venstre. SF kan nemlig ikke forestille sig en regering med en rød statsminister uden deltagelse af et af midterpartierne.

Men denne udstrakte hånd ledsages af et krav.

Ældreplejen skal have en bund på 10,5 milliarder kroner. Derudover skal ældreområdet løftes med yderligere 3 milliarder om året.

Dette betyder, at ældreplejen i alt skal tilføres 13,5 milliarder kroner frem mod 2030.

- Vi er stadig et parti, der er optaget af børn og klima, men ældre er nu på niveau med de to andre, som vi vil kæmpe for, når vi får en ny regering, siger Pia Olsen Dyhr.

Den udstrakte hånd fra SF bliver modtaget positivt af Radikale Venstre, men det er ikke uden en vis skepsis.

- Det er kun godt, at flere partier nu orienterer sig mod midten i dansk politik. Vi er selv optagede af at bygge broer i en tid, hvor alt er oppe i luften, og vi udelukker ingen scenarier. Vi har på flere områder et glimrende samarbejde med SF, som vi sagtens kan bygge videre på, lyder det fra Martin Lidegaard.

Ifølge Martin Lidegaard er der allerede et stort fokus på ældre i dansk politik. Han mener, at energien i højere grad bør anvendes på andre områder.

- Der bliver talt meget om de ældre i dansk politik, men skruer man op for noget, skal man også skrue ned for noget andet. Og vi synes snart, det er de unge generationers tur. Det er jo en ærlig sag, at SF nu vægter de ældre højere - vi er forskellige partier med forskellige prioriteter. Den slags plejer vi at kunne løse i forhandlingslokalet, lyder det fra Martin Lidegaard.

Hos Moderaterne mener man, at det er for tidligt at spekulere i nye regeringskonstellationer. Politisk ordfører Monika Rubin vil hellere bruge tiden på den nuværende SVM-regering.

- Jeg synes, at vi måske lige skal klappe hesten, og tage valgene i den rækkefølge, de kommer i. Vi er trods alt medlemmer af en SVM-regering, som vi er rigtig glade for, siger Monika Rubin.

For regeringen har i deres 2030-plan afsat 19 milliarder til at dække basisvelfærden, når der kommer flere børn og ældre frem mod 2030.

Samtidig har regeringen fremlagt et ældreudspil, der vil afsætte 0,3 milliarder kroner i 2024, 0,5 milliarder kroner i 2025, 0,7 milliarder kroner i 2026 samt én milliard kroner i 2027.

Fra 2027 forsætter det varige løft på én milliard kroner.

- Det er flere penge, end det SF afsætter, og vi har et særligt fokus på, hvordan vi forbedrer ældreplejen i denne valgperiode. Vi vil ikke vente til næste valgperiode, før vi gør noget, siger Monika Rubin og forsætter:

- Men det er dejligt, at SF er så positivt indstillede over for at gøre noget på ældreområdet, fordi det tegner jo godt for de forhandlinger, som Moderaternes ældreminister sidder med, der er den største ældrereform i mands minde, lyder det fra Monika Rubin.

Mellem jul og nytår tog Sund og Bælt en ny strækningskontrol i brug på Storebæltsbroen.

Tre kameraer måler bilisternes hastighed og udregner et gennemsnit af farten over broen. Bevismaterialet med fartsynderne sendes videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der så kan tage affære.

Metoden mødte kritik hos FDM, der kaldte den "privat fartkontrol" for "uskøn" og slog tvivl om, hvorvidt det overhovedet ville føre til bøder eller sigtelser fra politiet.

Og det gør det heller ikke lige foreløbigt.

31 bilister, som Sund og Bælt målte til at køre for stærkt i december og januar, slipper for bøder og retsforfølgelse.

Det gør de, fordi billedmaterialet fra broen ifølge Rigspolitiet ikke har nok "bevismæssig kvalitet" til, at personerne bag rattet kan identificeres.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Klaus Hansen, der er sekretariatschef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man indstillet efterforskningen i de 31 sager, fordi der er problemer med både vinklen på billederne og kvaliteten.

- Når vi ikke engang kan identificere føreren, så stopper vi jo allerede dér. Så kan vi ikke gå videre i straffesagen, siger han til TV 2 Fyn.

Til samme medie oplyser Sund og Bælt, at man har forsøgt at imødekomme problemerne ved at ændre på placeringen af kameraerne og rådført sig hos ordensmagten i forhold til andre tekniske udfordringer.

Sund og Bælts fartkontrol er indført, fordi politiet på nuværende tidspunkt ikke kan håndhæve hastighedsbegrænsningerne på broen, når det blæser kraftigt.

- I det øjeblik, politiet er i stand til at løfte opgaven, så stopper vores indsats, lød det fra Sund og Bælt i et svar til FDM.

Ifølge Sund og Bælt mærker man allerede, at bilisterne sænker farten, fordi de bliver advaret om hastighedskontrollen.

Og der er da også - som altid - god grund til at holde styr på farten over Storebælt. For politiets ATK-vogne dukker jævnligt op på broen. Så sent som i seneste weekend blitzede de 26 bilister, der kan se frem til en hilsen i e-boks, skriver Fyens Stiftstidende.

Det har ikke været en harmløs skovtur, deltagerne i "Alene i vildmarken" gennem årene har været på. Vi har i nu syv sæsoner set på så mange sultne maver, svimlende hoveder og klaprende tænder, at vi har forstået, at det kræver sin kvinde og mand at blive sat af i vildmarken - overladt til sig selv.

Men nu bliver det værre. DR har skruet op for kravene og ned for temperaturen i den nye og ottende sæson, der begynder 7. marts.

Denne gang befinder deltagerne sig i Lapland i Finland - 300 grader nord for Polarcirklen, og ifølge DR øger det sværhedsgraden betydeligt. Og ikke nok med det. Deltagerne er også blevet sat af senere på året, så det bliver ekstra koldt. Med andre ord: De kommer til at fryse som aldrig før.

- Jeg tør godt sige, at det bliver rigtig vildt i år, siger programmets redaktør Stine Preem til dr.dk.

Som i den amerikanske pendant må årets deltagere denne gang jage. To af dem endda med bue og pil. Der er altså udsigt til andet end bær, svampe og fisk på bålet.

På grund af de noget vanskelige forhold, er årets deltagere udvalgt på baggrund af deres såkaldt specifikke færdigheder. Ingen af dem er under 30 år gamle.

De syv deltagere er:

Anne fra Amager, 33 år, sygeplejerske og med speciale som lystfisker.

Anders fra Hårlev ved Køge, 34 år, gulvmand og med speciale i såkaldt bushcraft - vildmandshåndværk.

Bettina fra Vejle, 38 år, fra autobranchen og med speciale som lystfisker.

Ulrik fra Ellinge på Fyn, 32 år, dyrlæge, jagttegnsunderviser og med speciale som buejæger.

Claus fra København, 50 år, driver en jagt- og friluftslivbutik og med speciale som vildmarkseventyrer.

Mette fra Søborg, 54 år, guldsmed og med speciale som buejæger.

Søren fra Borup på Midtsjælland, 41 år, arbejder med teambuilding og med speciale i bushcraft.

For sidste gang har Karen Frøsig underskrevet et årsregnskab for Sydbank.

Den mangeårige topchef går på pension i 2024, og hun stempler ud med en imponerende årsrapport for 2023, hvor overskuddet lyder på intet mindre end 4,28 milliarder kroner før skat, mens årets resultat efter skat er landet på 3,3 milliarder kroner.

Det er en ganske markant forbedring af resultatet fra 2022, som ellers også var et rekordår. Dengang lød overskuddet på 2,4 milliarder kroner før skat og et resultat efter skat på 1,9 milliarder.

- Jeg skal arbejde i Sydbank til udgangen af juli måned, og jeg forsøger at holde snuden i plovsporet og sikre, at jeg afleverer den stærkest mulige bank til den næste, som kommer til. Og så er jeg selvfølgelig taknemmelig for, at jeg får lov til at aflægge et så godt regnskab at slutte på, siger hun til avisen.

Afløseren er der allerede sat navn på. Det bliver Mark Luscombe, som tiltræder 1. april som bankdirektør med henblik på at overtage Karen Frøsigs post, når hun efter en overgangsperiode går på pension til sommer.

- Jeg tænker, det bliver stille og roligt. Jeg vil gerne lave et godt arbejde og overlevere fint til Mark. Det handler ikke om mig, men om at bankens kunder får det bedst mulige, siger topchefen.

Og som tallene antyder, så afleverer hun en bank i topform. En bank som tjener penge som aldrig før, og det skyldes især renteindtægter.

De seneste år har centralbankerne sat styringsrenterne på en måde, som har været gunstigt for pengeinstitutterne, og flere store danske banker har her i begyndelsen af 2024 præsenteret meget store overskud for 2023.

I den forbindelse er det blevet diskuteret, hvorvidt bankerne burde hæve indlånsrenterne for privatkunderne - din banks betaling til dig for at have penge stående hos dem.

Men Karen Frøsig er ikke enig i kritikken.

- Man skal tænke over, hvad det egentlig er, man kritiserer. I Sydbank hævede vi med virkning fra 3. oktober den flade indlånsrente. Og derudover har vi lanceret en håndfuld nye indlånsprodukter, hvor man kan få en væsentligt højere rente, hvis man for eksempel kan binde sine penge i en, to eller tre måneder, siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man opfordret de danske banker til at konkurrere mere om at give kunderne nogle bedre tilbud.

Men Karen Frøsig henviser igen til de tiltag, som Sydbank allerede har indført.

- Så man skal finde ud af, om man er ved at sparke en åben dør ind. Jeg synes, vi prøver at imødekomme det, så godt som vi kan. Vi vil jo også gerne have, at kunderne er tilfredse, siger Sydbank-topchefen.

Men kan man ikke forestille sig, at der sidder nogle kunder og tænker på, hvorfor I skal tjene rekordmange penge, uden at de kan få højere indlånsrenter?

- Selvfølgelig skal man have nogle ordentlige satser. Men jeg vil gerne sige til de kunder, at jeg synes, det vigtigste, man kan få i sin bank, er en rigtig god rådgivning. Man kan spørge alle, som producerer noget, hvorfor de ikke sælger produktet billigere. Hvorfor kan jeg ikke få nogen af jeres penge? Men det, vi virkelig kan give folk, er rådgivning, som gør, at folk har en god, stabil og robust økonomi livet igennem. Det er ubetaleligt, siger Karen Frøsig.

Af det store overskud for 2023 sender Sydbank en meget stor del videre til aktionærerne, da hele 86 procent udloddes til aktionærerne. 50 procent skal gå til udbytte, mens resten bruges på et aktietilbagekøbsprogram på 1,2 milliarder kroner.

Sydbanks forventning til overskuddet i 2023 lød oprindeligt på 1,9-2,2 milliarder kroner efter skat. Det blev i løbet af året opjusteret fire gange og landede altså markant over det, der først blev estimeret.

For 2024 forventer den sønderjyske bank et lavere overskud i intervallet 2,5-2,9 milliarder kroner.

Løver er meget sjældent en del af dyreholdet på danske bondegårde, faktisk aldrig.

Alligevel er det stærkt fristende at bruge den sproglige kliché om manden, der vovede sig ind i løvens hule.

Manden er økonomiprofessor Michael Svarer. Løvehulen er Bæredygtigt Landbrug, der bl.a. definerer sig selv som en organisation, der kæmper for "konkurrencedygtige rammevilkår, så landbruget kan producere til glæde for landmandsfamilierne og til gavn for samfundet."

Onsdag var 400 medlemmer samlet på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Egentlig for at få formandens årsberetning, blive informeret om foreningsregnskabet, vælge bestyrelsesmedlemmer og anden revisorsuppleant og den slags. Generalforsamling med andre ord. Men det var meget mere end det.

Interessen samlede sig således på gnistrende følelsesniveau om manden i hulen, om Svarer. Han er nemlig ikke nogen hvilken som helst professor. Han er ham, der har lagt navn til det ekspertudvalg, Svarer-udvalget, som i sidste uge afsluttede tre års arbejde med en rapport om mulighederne for en CO2-afgift for landbruget. Med det formål at få reduceret CO2-udledningen, så kloden kan blive grønnere og menneskeskabte klimaforandringer bremses.

Alene ordet afgift er grufuldt i sig selv i de kredse. Vurderet på stemningen i salen er det et ord, som snildt kan forkortes med en tredjedel. Til: gift.

Michael Svarer lever ikke op til mulige fordomme om økonomer som vindtørre typer. Han har et muntert og selvironisk sind, som han straks fra mødets begyndelse tog i brug. Velvidende at i en løvehule er der højrisiko for at ende som føde:

- Hvis man er lidt masochistisk anlagt, er dette sikkert en fin oplevelse. Men det er jeg ikke, sagde han.

Lige forinden havde organisationens næstformand, Niels Hauge Mikkelsen, mere end antydet de forsamlede landmænds holdning. Han betonede således overfor dem, at Svarer ikke havde fundet på baggrundsdataen for de afgiftsmodeller, eksperterne har givet deres bud på, blot udført beregninger ud fra den data, de fik serveret fra diverse embedsfolk.

- Bare så I saver ham i det rigtige ben, sagde næstformanden.

Så var tonen lagt.

Svarer fik en halv time til at forklare, hvordan han og de øvrige økonomer havde regnet sig frem til de tre afgiftsmuligheder - 750 kroner, 375 kroner eller 125 kroner i afgift pr. ton udledt CO2 og de konsekvenser, hver enkelt kategori forventes at få.

Det gjorde han med en ikke ringe mængde muntre replikker presset ind i sværmen af powerpoints og fagudtryk fra både den økonomiske og den agrare verden - skyggepriser, erhvervsstruktur, samfundsøkonomi, social balance, vådlægning, fotosyntese.

Uha, dygtig inden for sit fag, såmænd også flink og venlig i sin fremtoning var han, syntes åbenlyst de fleste, måske ligefrem alle. Men de åd ikke det, han fremlagde, for det burde aldrig have været fremlagt, mente de.

For selv om Svarer gang på gang understregede, at han kun havde forstand på økonomi og ikke vidste en døjt om landbrug og biologiske processer og derfor heller ikke noget om det talmateriale, udvalget havde fået til beregninger, så kunne han godt, eller rettere sagt burde, have stoppet op undervejs og sagt, at det skidt passer jo ikke, det kan man ikke lave troværdige beregninger ud fra. Det kunne han godt have gjort, lød en udbredt opfattelse.

En af landmændene på mødet, Holger Iversen, sagde det på sin egen måde:

- Havde vi været i 1824 og ikke 2024, havde vi bygget en galge her ude foran.

Det sagde han, om end med et skævt smil, så det ligefrem gav et gib i formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær, der holdt mikrofonen for landmand Iversen fra Augustenborg.

- Det er kun en skjult skat. Det er til at få knopper af. Det er ikke til at holde ud. Det er fuldstændig hul i hovedet, sagde Peter Andersen et andet sted fra i salen.

Jens Peter Aggesen fra Sommersted var ikke mildere stemt:

- Det er tudetosset, det I er i gang med, sagde han.

Svarer svarede igen og igen med forsikringen om, at man som økonom arbejder med nogle beregningsmodeller, som altid vil være usikre og stort set aldrig vil ende med at være præcise. Og at denne regneopgave er uafhængig af egne politiske holdninger og meninger om hvad som helst, men beror på data, som andre eksperttyper - her især eksperter inden for landbrug og biologi - har fremlagt, og som regnes for officielle og som sådan videregives til alle mulige internationale fora.

Det er en politisk beslutning, at det danske CO2-udslip skal nå en 70 procents reduktion i 2030, og den økonomiske opgave i den sammenhæng har været at beregne, hvordan det kan nås og hvilke konsekvenser, det vil have - i dette tilfælde med afgifter for landbruget.

Svarer bemærkede, at megen af kritikken i virkeligheden handlede om disse bagvedliggende data og om de politiske beslutninger. Ingen af delene kunne han svare på eller stå til ansvar for.

- Vi nødt til at tage afsæt i det, vi får forelagt som officielle tal.

- Jeg tror, I næste gang skal invitere en fagekspert, der kan svare på de spørgsmål, sagde Michael Svarer.

Landmand Svend Møller havde fanget Svarers pointe, men det gjorde ikke det hele bedre, fremgik det:

- Det er en bunden opgave, I har fået for at få et våben til at tage røven på os, sagde han.

Bent Bertelsen er landmand fra Vissenbjerg på Fyn. Han kunne heller ikke lide det, han hørte, fortalte han, da Avisen Danmark faldt i snak med ham og en kollega, Svend Møller Hansen fra Hobro, ved et af bordene.

Han kunne især ikke lide Svarers gentagne betoning af, at han og hans udvalg blot udførte en beregningsopgave ud fra nogle oplysninger, som andre eksperter og embedsfolk har lagt frem til dem.

- Det er en imponerende vasken hænder, når han hele tiden siger, at han intet ansvar har.  Jeg anerkender hans faglige kvalifikationer som økonom, det skal der slet ingen tvivl være om. Men der er processer, der trækker den anden vej i landbrugets CO2-udledning, som slet ikke er med i beregningerne.

- Det svarer til, at man i et skatteregnskab kun medregner indtægterne og ikke modregner udgifterne. Det er beskæmmende at gamble med dansk landbrug på en tidspunkt, hvor vi generelt på mange planer befinder os i en krisesituation, sagde Bent Bertelsen.

Svend Møller Hansen var enig, men mener også, at landbruget har manglet evnen til slå igennem med sådanne forhold og synspunkter.

- Vi er ikke dygtige nok til at markedsføre os selv. Mange vil helt af med landbruget, og så har man givet Michael Svarer en bunden opgave og givet ham nogle forkerte tal, som man så kan bruge til at falde os i ryggen bagefter, sagde Svend Møller Hansen.

Der var trods alt ingen, der faldt Michael Svarer i ryggen, i hvert fald ikke rent fysisk. Og nogen galge blev heller ikke rejst undervejs ude på parkeringspladsen.

Det kunne han rent faktisk ikke vide, da han sluttede sin optræden i forsamlingen, og tvivlen rådede kun en smule i hans slutbemærkning:

- Tilsyneladende slipper jeg med livet i behold. Så må jeg være glad for dét.

Joh, såmænd. Når nu der ikke rigtigt var nogen forståelse at være glad for.