Den kinesiske webshop Temu er på kort tid blevet danskernes foretrukne app og et populært sted at handle.

Produkterne er hamrende billige - men man risikerer så til gengæld at betale en helt anden pris.

Legetøj, der er blevet solgt på platformen, lever nemlig ikke op til EU's regler og kan i mange tilfælde være farligt at lege med.

Det skriver sammenslutningen af legetøjsproducenter i Europa, TIE, i en pressemeddelelse.

Organisationen købte 19 forskellige stykker legetøj på Temu og fik et uafhængigt laboratorie til at teste legetøjet ud fra EU's standarder.

Det viste sig, at ikke et eneste stykke legetøj opfyldte EU's lovgivning på området, hvorfor det slet ikke skulle være mulige at sælge til europæere.

Dernæst viste det sig også, at 18 ud af 19 stykker legetøj ikke levede op til europæiske standarder for legetøjs sikkerhed. Det kan være decideret farligt for børn at lege med, fordi de for eksempel kan skære sig på det, blive kvalt af det eller blive udsat for farlig kemi i berøring med det.

I Dansk Erhverv er man ikke overrasket over, at man kan købe farligt legetøj på Temu.

- Det er meget triste at konstatere, hvor mange farlige produkter, der finder vej til de europæiske forbrugere via onlinemarkedspladser som Temu. Det går først og fremmest ud over os som forbrugere, men det skaber også en meget unfair og ulige konkurrence for de danske og europæiske virksomheder, der lever op til reglerne, siger vicedirektør Henrik Hyltoft i en pressemeddelelse.

Og fra Forbrugerrådet Tænk lyder der derfor nu en klar opfordring: Lad være med at købe legetøj på Temu.

- Vi anbefaler generelt ikke, at man køber produkter til børn der, så længe vi ikke har mere styr på sikkerheden på den platform, siger seniorrådgiver Helen Amundsen til DR.

I pressemeddelelsen fra TIE fremgår det, at Temu fjernede de pågældende produkter fra platformen, da TIE henvendte sig.

Det bekræfter virksomheden også i en skriftlig kommentar til Avisen Danmark.

"12 af produkterne var allerede blevet fjernet på baggrund af vores rutinemæssige produktscreening, og vi fjernede hurtigt de resterende produkter den 8. februar 2024. Derfor er alle 19 produkter ikke længere tilgængelige på vores EU-butik", skriver Temu og uddyber, at produktsikkerhed er vigtigt for den kinesiske virksomhed.

Tredjepartssælgere på Temu har nu også fået besked på at overholde gældende sikkerhedskrav.

"Løbende overvågning og samarbejde med sælgere er også en integreret del af kvalitetskontrollen. Temu overvåger nøje kundernes feedback for at identificere eventuelle potentielle problemer med produkter. Når der opstår bekymringer, tages der omgående handling for at undersøge og om nødvendigt fjerne alle produkter, der mistænkes for at være usikre", skriver Temu.

”Det er gået over gevind”. ”En mand er en mand”. ”Nu må de feminister altså holde kæft”.

Kønskampen er ikke slut. Vel er Me Too-bevægelsen lykkedes med at flytte grænser - ikke mindst på arbejdspladserne, hvor et klap bagi og kønschikanerende adfærd i stigende grad er noget, man foragter.

Men i de lag, hvor mennesker mødes og diskuterer, fortsætter debatten. Hvad enten det er over et glas vin til en reception eller i debat-trådene på Facebook , der som bekendt altid vikler sig uløseligt sammen i en hårdknude.

Senest har Andrew Tate - kick-bokseren, som er blevet kaldt verdens største kvindehader - givet anledning til en ophedet debat på de sociale medier. Formentlig fordi man nu på DRTV kan streame en ny britisk dokumentar om Tate.

Måske i den anledning har blandt andet Berlingske skrevet om ham. Og siden været nødt til at moderere og stoppe artiklens debatspor på Facebook, fordi mange af kommentarerne har overskredet avisens retningslinjer.

Når man nærlæser debatten, er det tydeligt, at både kvinder og mænd taler om ”rigtige mænd" og deres - lad os kalde den for dominerende natur. Om lykken ved, at en stol bliver trukket ud og en dør holdt. At neglelak absolut kun er for kvinder. Og at når kvinder vil forvandle mænd til blød modellervoks, bliver de uinteressante. Og så videre og så videre. Eksemplerne er endeløse.

For nogle kvinder er en ”rigtig mand” sådan en, der tager teten, når der skal intim-hygges. De tænder ikke på bløde og medgørlige hanner, men på bejlen, galanteri og på ”jægeren” i manden. Derfor frygter nogle af dem - og mange mænd med - at Me Too er ved at smadre alle former for testosteron.

Det ligner en kamp for mandens potens. Og det ville da også være trist, hvis den røg sig en tur. Men mon ikke det går? Folk kan jo have alle de magt- og antimagt-spil, de vil, i deres private rum. Vel at mærke, hvis de er enige om legen. Lad derfor bare manden dominere i sengen, hvis både han og partneren synes, at det er rarest sådan.

Men kvinder og mænd skal ikke tage sådanne magtstrukturer og de handlinger og det sprogbrug, der bølger i dets kølvand, videre ind i familielivet som ”far bestemmer”. Eller med ud på arbejdspladserne, hvor mandlige chefer beskrives som ”faste og stærke beslutningstagere” og kvindelige for ”hysteriske furier”.

En mand kan være elsket for at være en dominerende alfahan på madrasserne, men han skal ikke være det på arbejdspladsen og tro, at han har ret til at rage på kvinder og bruge sin eventuelle magtposition til at udnytte dem. Kvinder skal heller ikke forsøge at udnytte ham ved at spille erotisk op til ham for egen vindings skyld. Og omvendt naturligvis.

På en arbejdsplads skal det handle om arbejdet og kompetencerne.

Og i familien må mænd og kvinder bidrage hver især med deres tilrådeværende evner og kræfter. Ingen af dem er mere værd og har ret til at bestemme mere end den anden.

Forholdet mellem kønnene - og mellem mennesker generelt - bør i det hele taget handle om ordentlighed og respekt. Men det virker, som om at sex hele tiden forstyrrer. Måske fordi sex hører hjemme i vores reptilhjerne, der ikke er så forfinet, og tilsyneladende er upåvirkelig af evolution.

Men vi kunne i det mindste prøve og dermed slippe for krænkende adfærd og endeløse diskussioner og kønskampe.

Det gav genlyd i elbil-kredse, da Avisen Danmark onsdag kunne fortælle om en kovending på lademarkedet: En dugfrisk aftale, der i løbet af foråret giver ladeoperatøren Clevers mange kunder adgang til at hente strøm på energiselskabet Ewiis foreløbigt 2.000 ladestandere.

”God nyhed at vågne til”. Mere af det”. ”En virkelig god nyhed”. Sådan lød nogle af reaktionerne i de Facebook-grupper, hvor elbilejere deler erfaringer og frustrationer.

FDM kaldte det en ”kongenyhed for Clevers kunder”, men historien behøver ikke kun at handle om Clever, selvom virksomheden har en særlig position i markedet.

Her er tre vigtige detaljer om aftalen, der kan blive begyndelsen på et nyt lademarked.

1. Ja, det er muligt

Clever og Ewii har bevist, at det faktisk er muligt for to selvstændige udbydere af ladenetværk at samarbejde - vel at mærke uden en mellemmand i form af en roamingtjeneste, der lægger røgslør ud over priserne på opladning af en elbil.

Når en bilist i dag tanker strøm på en Ewii-ladestander, betales der typisk gennem diverse lade-apps, og priserne er vidt forskellige, uden at Ewii kan ændre noget som helst. Den ene app kan opkræve to kroner for en kilowatttime strøm, mens en anden opkræver syv kroner. En forskel på flere hundrede kroner for en enkelt opladning af et elbilbatteri.

Med den nye aftale uden om mellemhandlerne betaler Clevers kunder kun den velkendte pris fra Clevers app. Hvis man har valgt et flat rate-abonnement hos Clever, er det gratis at oplade bilen hos Ewii.

2. Hvem følger efter?

Ewii lægger ikke skjul på, at der slet ikke er nok trafik omkring selskabets ladestandere rundt i Danmark. Man kan mistænke, at det samme gælder andre store ladenetværk. Hvor tit ser du ladere fra OK, Eon, Circle K, Shell, Norlys, Uno-X, Q8 og Spirii stå ubrugt hen?

Det er oplagt, at nogle af disse aktører indbyrdes finder sammen - måske uden at involvere allestedsnærværende Clever - for at styrke deres netværk og levere gennemsigtige priser til kunderne uden at forgylde en fremmed roamingtjeneste.

For elbilisterne vil det betyde, at man skal have færre lade-apps på mobiltelefonen og lade-brikker i nøglebundtet. Men fremfor alt vil man kunne stole på, at man ikke pludselig rammes af ågerpriser på strøm, fordi man glemte at læse det med småt.

3. Clever sejrer igen

Alligevel kommer vi ikke udenom, at markedslederen Clever og Clevers kunder sejrer endnu engang. Med aftalen får de adgang til opladning masser af steder, hvor Clever i forvejen stod svagt.

Ewii har vundet mange kommunale udbud om at opstille ladestandere lige fra Ringkøbing-Skjern til Faaborg-Midtfyn og Guldborgsund, og det vil redde mange Clever-kunder på langfart - og tiltrække nye abonnementskunder, der ser en fordel i en fast månedspris på ubegrænset opladning.

Ewii har ikke på samme måde en fast kundekreds, men nyder godt af aftalen, der sender noget tiltrængt trafik igennem Ewiis ladestandere. På den måde beskytter Ewii sine investeringer.

Bonus: Sidste år offentliggjorde Konkurrencerådet en meget omtalt rapport, der udtrykte bekymring over Clevers dominans i markedet. Den har politikerne endnu ikke taget stilling til. Aftalen med Ewii viser, at branchen kan finde på løsninger, uden at være tvunget til det på grund af lovgivning.

Men aftalen mindsker ikke Clevers markedsdominans. Det må konkurrenterne selv løse, medmindre lovgiverne kommer dem til undsætning.

Onsdag eftermiddag blev spændingen endelig udløst for de tusindvis af landmænd, der længe har ventet eksperternes bud på, hvordan CO2-afgifter for landbruget vil se ud i fremtiden.

Rapporten, der har været flere år undervejs og er blevet udskudt to gange, endte på 241 sider, hvor man blandt andet kan læse en anbefaling om at pålægge landbruget en afgift for den CO2, der udledes af dyrenes såkaldte biologiske processer.

Med andre ord deres prutter, bøvser og vejrtrækning.

Anbefalingen undrer svineavler og formand for den fynske landboforening, Centrovice, Torben Povlsen. For hvis dyr, der trækker vejret, er et problem for klimaet, hvorfor skal afgiften så ikke gælde for eksempel kæledyrsejere?

- Alle biologiske processer, der består i at trække ilt ind og puste CO2 ud, forurener, uanset om der er tale om mennesker, køer eller kæledyr. Forskellen er bare, at landmændene kan ende med at skulle betale for det, siger Torben Povlsen.

Avisen Danmark tog Torben Povlsens spørgsmål med til eksperterne, da Svarer-udvalget inviterede til pressemøde onsdag. Og det viser sig faktisk, at afgiften kan ende med ikke kun at ramme landmændene.

Det må siges at være et nybrud, at man vil lægge afgifter på dyrs ind- og udånding. Hvorfor skal det ikke også gælde for eksempel kæledyr?

- Vi foreslår sådan set en afgift på hvert eneste dyr - i princippet også kæledyr - men med en bagatelgrænse, så klappegeder og cirkuselefanter og den slags ikke kommer til at blive ramt. Derfor kommer afgifterne heller ikke til at gælde kæledyr, medmindre du har en stald med for eksempel 100 hunde, lyder svaret fra udvalgsformand, Michael Svarer, efter onsdagens pressemøde.

Hvorfor ikke? 

- Når man pålægger en skat, så påfører man samfundet nogle administrative omkostninger, og de omkostninger skal stå mål med den klimaeffekt, man får ud af det - og det gør de ikke, hvis der er tale om at beskatte en labrador hjemme i villaen.

Hvor går bagatelgrænsen? 

- Det har vi ikke taget stilling til. Der sig vi bare, at der skal være en, ligesom der er andre steder på skatteområdet.

Så ingen afgifter på hamstret eller katten? 

- Nej, der kommer ingen afgifter på hamsteren eller katten. Det er for dyrt i forhold til, hvad samfundet får ud af det, svarer udvalgsformanden.

Efter pressemødet fanger vi Torben Povlsen på telefonen for at viderebringe ham svaret, som viser sig at falde i god jord hos den fynske landmand.

- Det har jeg fuld forståelse for (ekspertgruppens svar red.). Der er ingen, der har brug for, at det her gøres mere bureaukratisk, end det allerede er, for det er en svær øvelse, som ikke må dø i bureaukrati, siger Torben Povlsen og tilføjer:

- Pointen er bare, at lige meget hvad vi gør, så påvirker vi klimaet. Det gør du og jeg også, hver gang vi trækker vejret, og derfor er det vigtigt, at der kommer en løsning, hvor landbruget får mulighed for at blive understøttet, så vi kan omstille os i stedet for at lukke.

Torben Povlsen erkender, at der er behov for grøn omstilling i landbruget, og fortæller, at han gerne betaler afgiften for sine grises CO2-udledning.

Men det er kun en mulighed, hvis der også kommer noget den anden vej, mener han.

- Det her det er en ambitiøs plan, som bliver svær at gennemføre, selvom det danske landbrug i generationer har gennemgået store omstillinger. Det skal vi også på klimafronten, men afgifter kan ikke stå alene - det kræver forskning og teknologisk udvikling.

I den dyreste afgiftsmodel lægger ekspertgruppen op til, at landbruget skal betale 750 kroner pr. udledt ton CO2 - uden tilskud fra staten.

- Der er ikke andre lande, der har vist vejen, og når nu vi skal være first-movere, så skal vi også komme ud af det på en måde, hvor vi står stærkere bagefter. Vi skal ikke lukke landbruget ned, men understøtte det - på samme måde som man har set det med for eksempel vindmølleindustrien, lyder det fra Torben Povlsen.

Med en vittig bemærkning indledte økonomiprofessor Michael Svarer onsdag formiddag det pressemøde, hvor han skulle præsentere de længeventede bud på en CO2-afgift på landbruget.

- Jeg har i en fjern fortid som økonomisk vismand præsenteret en miljørapport, hvor der var én tilhører, sagde han og smilede lidt.

Anekdoten var en kontrast til de mange kameraer, mikrofoner og journalister, der der i modsætning til dengang var til stede ved tirsdagens pressemøde, og som der fra forskellige sider er blevet ventet på med utålmodighed og nervøsitet.

Landbruget skal ifølge eksperter skrue ned for sine kvælstofudledninger, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at leve op til klimamålet i 2030, mens forud lurer også en trussel for et bondeopgør med traktordemonstrationer og blokeringer.

Det er noget af det, som politikerne er optagede af, når de skal lave en aftale om en CO2-afgift.

Og i Venstre, der har stærke rødder i landbruget, har en kommende afgift allerede martret partiet i sådan en grad, at baglandet mistede tilliden til den tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen.

Der var altså meget på spil, da Michael Svarer og resten af det regeringsnedsatte ekspertudvalg onsdag stillede sig op foran pressen.

Da Michael Svarer ankom i god tid til pressemødet, som blev afholdt på Christianshavn i kort afstand fra Christiansborg, blev han mødt af unge demonstranter fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Han fik en lille papirpose med flækærter i hånden og lyttede også smilende til gruppen af demonstranter, som i kor sang ”Jeg ejer både mark og eng” fra Højskolesangbogen.

Bagefter sagde Laurits Winter Pedersen, der er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, at han håber, at de en dag kan skrive omkvædet om, så det kommer til at handle om grønne afgrøder som for eksempel flækærter.

- Vi håber på en afgift på landbruget, som er effektiv nok til, at vi kommer til at dyrke mindre mad til dyr. Vi vil gerne have mere mad til mennesker, som for eksempel flækærter, der udleder mindre CO2 per kvadratmeter, sagde han.

Indenfor præsenterede Michael Svarer kort tid efter tre forskellige modeller for en klimaafgift.

Den mest indgribende model med en afgift på 750 kroner per udledt ton, den mellemste model vil give landmændene en afgift på 375 kroner per udledt CO2, mens den billigste model vil koste landmændene 125 kroner per udledt CO2.

Udvalget havde også fået til opgave at se på, om det kunne være en idé at lægge afgiften på landbrugets slutprodukt - populært sagt i køledisken - men det har ekspertgruppen helt afvist. Det ikke vil være effektivt nok.

Med pressemødet har Michael Svarer og ekspertgruppen gjort sit arbejde færdigt, og nu hviler alles øjne så på politikerne.

Havde man håbet at blive klogere på, hvilken vej pilen peger, så var regeringspartiernes meldinger onsdag formentligt skuffende. De kvitterede for anbefalingerne, men heller ikke meget mere end det.

Både Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne henviser til, anbefalingerne skal indgå i den grønne trepart, som der på Venstres initiativ er nedsat, og som består at blandt andre den magtfulde interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Treparten er blevet beskyldt for at være en syltekrukke og et forsøg på at forhale indførslen af en CO2-afgift.

På et såkaldt door step-pressemøde slog økonomiminister Stephanie Lose (V) dog atter fast, at der kommer en CO2-afgift på landbruget. Hun afviste dog at pege på, hvilken af de tre modeller, hun hælder til, eller hvornår landmændene kan forvente at få afklaring.

- Jeg kan af gode grunde ikke sige, hvordan tidsplanen bliver, al den stund at treparten ikke er nået så langt i arbejdet endnu, sagde hun.

Regeringens ambition var oprindeligt, at en CO₂-afgift ikke skulle betyde tab af arbejdspladser i landbruget. Det vil særligt være Vestjylland, der vil blive ramt af det.

Men selv i modellen med den laveste CO₂-afgift vil det ske, lød det onsdag helt utvetydigt fra Michael Svarer.

Stephanie Lose ville på pressemødet ikke svare klart på, om regeringen accepterer tab af arbejdspladser ved CO2-afgift.

Heller ikke Moderaterne vil endnu afsløre, hvilken model partiet hælder til.

- Det vil jeg helst ikke lægge mig fast på endnu, og jeg håber, at den grønne trepart vil lægge sig fast på et fælles resultat, vi kan arbejde videre med, sagde Henrik Frandsen, som er gruppeformand i Moderaterne.

Heller ikke Socialdemokratiet vil forholde sig konkret til modellerne.

I en skriftlig kommentar udtaler politisk ordfører Rasmus Stoklund, at han ser frem til at dykke ned i anbefalingerne og til drøftelserne i den grønne trepart.

Blandt de resterende partier i Folketinget er fronterne trukket op.

Mens Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, kalder en CO2-afgift for en krigserklæring mod landbruget, taler Pelle Dragsted, frontperson i Enhedslisten, om en kærlighedserklæring.

Inger Støjberg slog onsdag fast, at selv den mildeste model ikke kan komme på tale.

- Dansk landbrug er i gang med en omstilling og er langt mere klimabevidst og klimaeffektiv end mange andre landmænd i Europa, og derfor er det jo tudetosset at indføre en CO2-afgift i Danmark, og det her kommer jo til at skubbe arbejdspladser til udlandet, sagde hun.

Alternativet synes, at afgifterne i alle tre modeller er alt for lave, mens Enhedslistens Pelle Dragsted på det sociale medie X var hurtig til at bakke op om den mest vidtgående model.

Svarer og ekspertudvalget blev i slutningen af dagens pressemøde spurgt, hvilken model, de mener, er den bedste.

Michael Svarer var hurtigt til kækt og med et lille grin at sende spørgsmålet videre til Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU, som stod ved siden af ham.

- Det har vi selvfølgelig alle sammen en subjektiv fornemmelse af, men det er ikke vores opgave at svare på. Det må I spørge politikerne om, lød det fra Peter Birch-Sørensen.

I den danske supermarkedskæde Løvbjerg, der har 17 butikker fordelt ud over Jylland og Fyn, kan man snart ikke længere bruge MobilePay til at betale for sine varer.

12. marts er det slut.

Kæden skriver på sin hjemmeside, at årsagen er, at prisen for at bruge MobilePay stiger betragteligt.

- Vi har derfor valgt, at vi hellere vil spare de øgede omkostninger og i stedet bruge dem på at holde vores faste lave priser helt nede, lyder det fra Løvbjerg.

Løvbjerg er ikke den eneste kæde i Danmark, der har droppet MobilePay som betalingsmulighed.

23. januar meddelte benzintankkæden Circle K ifølge Børsen, at man ikke længe kunne bruge MobilePay til at betale ved hverken benzinstanderen eller i butikken.

Årsagen lød her, at der simpelthen var for få kunder, der brugte betalingsløsningen.

I november sidste år kunne Avisen Danmark fortælle, at små erhvervsdrivende over hele landet også var begyndt at vende MobilePay ryggen eller opfordre kunderne til at betale kontant.

Årsagen var her, at MobilePay sidste år ændrede i sine gebyrer for erhvervsdrivende, der bruger løsningen Myshop i deres butikker. Ændringen gjorde det dyrere for virksomheder at modtage betalinger over 75 kroner.

- Mange af vores medlemmer dropper MobilePay, eller også gemmer de muligheden langt væk fra kunderne. Det er jo en ekstra omkostning, de bliver pålagt, forklarede Connie Mikkelsen, formand for DOFK, der organiserer 2100 selvstændige frisører og kosmetikere, overfor Horsens Folkeblad.

Pressechefen hos Vipps MobilePay, Peter Kjærsgaard, fortalte om ændringerne, at det drejede sig om at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter.

- Vi overvejer ligesom alle andre virksomheder alting altid. Men vi er en virksomhed, som har et underskud på et trecifret millionbeløb, så lidt skal vi jo gøre, hvis danskerne skal have MobilePay om fem eller 10 år. sagde han til Fyens Stiftstidende.