Søren Pape Poulsen var et utroligt fint menneske og en usædvanlig politiker og partiformand, fordi han havde en mere moderne ledelsesstil, end man ellers er vant til på Christiansborg.

Sådan lyder det fra en tydeligt berørt Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for Det Konservative Folkepartis,  i et interview med TV 2.

Hun udtaler sig på vegne af partiet, efter Søren Pape Poulsen lørdag døde af en hjerneblødning, som han fik, mens han talte ved partiets hovedbestyrelsesmøde fredag.

Han talte om ældrepolitik, da han pludseligt gik i stå.

- Det er tydeligt, at han får det skidt, og så falder han om.

- Vi får ringet 112. Hjælpen kommer hurtigt. Jeg føler mig tryg ved, at vi ikke kunne have gjort andet eller mere i situationen. Så fulgte nogle frygtelige timer, og så modtog vi den frygtelige besked lørdag, siger Mette Abildgaard til TV 2.

Det er Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og partiets hidtidige næstformand, der nu fungerer som formand - men ikke politisk leder - for Det Konservative Folkeparti.

I interviewet med TV 2 fortæller Mette Abildgaard, at partiet håber på forståelse for, at det er for tidligt at sige noget om fremtiden i partiet.

Det er efterhånden ikke længere overraskende, når deltagere i tv-programmer efterfølgende - eller undervejs - benytter opmærksomhed og nye følgere på sociale medier til at brande sig selv og skabe en karriere på at blive vist frem i bedste sendetid.

I flæng kan nævnes "Den store bagedyst"-deltagere som Tobias Hamann, Annemette Voss og Rosa Kildahl. Ligesom realitydeltagerne Mascha Vang og Gustav Salinas har udnyttet at kunne slå mønt på et personligt brand.

I 2020 fulgte godt en fjerdedel af danskerne influencere på sociale medier, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

Og en af dem, som håber at kunne være interessant for andre ved at være sig selv på sociale medier, er 32-årige Nicole Mørck fra Vejle.

I 2023 deltog hun i "Den store bagedyst", og midt i dej, krymmel, interviews, kamerafolk, ventetid og nye bekendtskaber, fik hun øjnene op for, at det var sjovt at være en del af underholdningsbranchen.

- Da jeg vendte tilbage til mit almindelige job, kedede jeg mig. Jeg var mættet af den verden. Så jeg sagde op, siger hun.

Hun er uddannet indenfor økonomi og havde på forhånd ingen intentioner om at bruge programmet til en ny karrierevej.

Også deltager i "Bachelorette" på TV 2, Mette Sommer, kvittede i fjor sit job som specialpædagog for at hellige sig sin Instagram-profil fuldtid. Ligesom der er eksempler på, hvordan deltagere i programmer som "Nybyggerne" på DR1 og "Årgang 20" hos TV 2 har lukreret på at medvirke i seerbaskerne ved at lokke følgere til på sociale medier.

Ifølge Gry Høngsmark Knudsen, der er forskningschef og ekspert i digital markedsføring hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, var det reality-genrens fremkomst i slut 90'erne, som pludselig gav "almindelige mennesker" adgang til medierne.

- Siden er der kommet flere programmer og platforme til og især web 2.0 har givet større potentiale til selv at kunne producere og styre eget indhold, siger Gry Høngsmark Knudsen.

Det betyder, at det heller ikke er nødvendigt at være noget bestemt for at kunne få følgere og tjene penge på det, påpeger Gry Høngsmark Knudsen.

- Førhen var vi vant til, at kendte kunne et eller andet, altså var sportsstjerner, musikere eller skuespillere. Almindeligheden er i sig selv blevet interessant, fordi den kan skabe identifikation hos andre, siger hun.

De seneste ti år har influencer marketing derfor udviklet sig fra et kulturelt fænomen til en indbringende industri, hvor omsætningen stiger år efter år, og de største influencere i Danmark kan tage op til 100.000 kroner for et opslag på Instagram.

Senest har annonceindtægterne således for længst overhalet landets biografer, det viser en opgørelse fra Kulturstyrelsen,

"Den store bagedyst", som Nicole Mørck har medvirket i hos Danmarks Radio, er et af de programmer, der siden første sæson i 2012 har haft deltagere, der bagefter er blevet influencere eller entertainere.

Søren Olsen har været programmets redaktør i alle årene og fra første parket set udviklingen i, hvordan ukendte danskere bliver folkeeje.

- Vi synes som udgangspunkt, at det giver noget positivt til programmet, hvis deltagere bliver kendt efterfølgende og andre kan huske, at de er kendt fra "Den store bagedyst", siger han.

Søren Olsen forklarer, at produktionen de senere år har oplevet, at deltagere er mere opmærksomme på at lave gode billeder og videoer undervejs i optagelserne, som de kan bruge på deres sociale medier, når afsnittene bliver sendt i fjernsynet.

- Og det kræver jo, at de har tænkt over, at de vil bruge det til noget udover at vise det til familie og venner, kan man sige, siger han.

I skrivende stund har Nicole Mørck fra Vejle 2.500 følgere på Instagram og har endnu ikke tjent en krone på sin profil. Lige nu søger hun deltidsjob ved siden af arbejdet med at bygge sin Instagram op, og så er hun i virksomhedspraktik ved en stor influencer for at komme tættere på sin drøm.

Hvad drømmer du om?

- Min drøm er at finde en vej, hvor jeg kan gøre en forskel, inspirere og give et godt grin. Og så er der jo også noget kage, som jeg ikke kan komme udenom. Jeg elsker at være kreativ, siger Nicole Mørck.

Men hun er også klar over, det er svært at skille sig ud blandt et hav af bagedyst-deltagere fordelt over 12 sæsoner, medgiver hun.

- Følgerne vælter ikke ind, bare fordi man har været med i Bagedysten, det gør de virkelig ikke, siger hun.

Du er selv bevidst om, at der er mange om buddet. Hvad får dig til at tro, at du er den, som kan skille sig ud og vinde indpas hos følgere? 

- Jeg har en god mavefornemmelse af, at jeg bare bliver nødt til at tro på det. Lige nu er jeg også inde i rebelperioden i mit liv, hvor jeg efter år som småbørnsmor og pleaser prøver at finde helt ind til kernen af mig selv, siger hun.

Hvordan er din plan for, at der skal være noget økonomi i det?

- Lige nu kommer jeg ikke til at lave sponsorater eller andet for at fremme min profil. Hvis jeg på sigt vokser og bliver interessant for andre virksomheder at samarbejde med, skal det være være noget, der giver mening for mig, og som jeg selv ville købe for mine egne penge, siger hun.

Nicole Mørck har allerede nu takket nej til flere tilbud om sponsorerede samarbejder, da de ikke har føltes rigtigt i maven, fortæller hun.

Spørger man Gry Høngsmark Knudsen, er der næppe plads til alle de mennesker, som drømmer om at gøre det samme som Nicole og blive influencer.

- Det sker for næsten dem alle sammen, at de er enormt synlige i en periode, og så forsvinder de faktisk igen. Det er hårdt arbejde at holde sig relevant og blive ved med at have en stemme, siger forskeren.

Gry Høngsmark Knudsen peger på, at de, som bliver ved med at klare skærene, er gode til at fornye sig ved at generere nye indtægtskilder som at udgive en bog eller lancere en produktlinje.

Hvad kræver det at holde sig relevant?

- Problemet ved at være kendt for at være sig selv, er, at det hurtigt bliver den samme historie. Derfor begynder de ofte at lave kommercielle samarbejder, indgå kontrakter og få et bureau i ryggen, og så bliver det pludselig professionaliseret.

- Hvad betyder det for troværdigheden og evnen til at være relevant?

- Det distancerer influencerne fra det umiddelbare og autentiske, som mange følgere netop køber ind på. Det bliver meget tydeligt, når det er ren marketing eller opstillet, og så bliver følgerne som udgangspunkt skeptiske, siger Gry Høngsmark Knudsen.

At ansøgerne til "Den store bagedyst" netop er "almindelige" bageglade danskere, er vigtigt, når Danmarks Radio skal finde de rette tv-personligheder, understreger Søren Olsen.

- Men vi vil gerne have nogle spændende medvirkende med karisma og personlighed, som gerne er i forskellige aldre og fra flere landsdele.

Er det en regel, de ikke må være kendte i forvejen?

- Ja, det vil jeg sige. Indimellem er der dog ansøgere, der er allerede er lidt kendte fra sociale medier eller en sportsgren. Vi har også haft deltagere med, hvor kæresten i forvejen var kendt fra "Vild med dans". Så det er det samlede billede der tæller.

Er det en fordel, hvis man som ansøger har tusindvis af følgere?

- Overhovedet ikke. Vi leder efter ukendte mennesker, som ikke tidligere er vant til at være på tv eller har en skjult agenda ved at deltage. Det er vigtigere, at man går op i at bage frem for at blive kendt.

Hvordan taler I om, hvorvidt de har intentioner med at deltage?

- Det gør vi ikke rigtigt, det er deres egen sag, for det er noget, der foregår efter programmerne er sendt. Der har vi sluppet dem, slutter han.

Der er sket lidt af hvert i denne uge i dansk politik.

Forhandlingerne om en ældrereform er netop gået rigtig i gang, og bølgerne går allerede højt. I hvert fald er både Enhedslisten og Dansk Folkeparti sure over, at de ikke blev inviteret, da der torsdag blev holdt forhandlingsmøde i ældreministeriet.

Debatten om en CO2-afgift fylder også fortsat, selvom det nu er mere end en uge siden, at økonomiprofessor Michael Svarer kom med sit forslag til tre modeller. Politikerne på Christiansborg diskuterer modellerne, mens landmændene skruer op for retorikken

Men der er sket meget mere end det, og her har Avisen Danmarks politiske reporter Ida Meyer samlet tre nedslag fra ugen i dansk politik.

Landmand Holger Iversen har denne uge skabt stor opmærksomhed, da han onsdag på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling kom med en kommentar om en galge til professor Michael Svarer.

Holger Iversen siger lørdag til Ritzau, at kommentaren "selvfølgelig er sagt som en joke".

Men han fortryder ikke kommentaren, der har fanget opmærksomheden hos flere ministre og folketingsmedlemmer.

Eksempelvis har finansminister Nicolai Wammen (S) kaldt kommentarer til Svarer på generalforsamlingen for "helt uacceptable".

- Man skal jo se den i helhed (kommentaren red.), siger Holger Iversen.

- Det er jo ikke noget med, at jeg vil hænge ham overhovedet. Jeg siger bare, hvad der ville være sket, hvis det var for 200 år siden. Han (Michael Svarer, red.) ville ikke kunne komme af sted med sådan noget her.

På generalforsamlingen sagde Holger Iversen fra Als ifølge Avisen Danmarks reportage blandt andet følgende til Michael Svarer:

- Inden du kom, sad vi og snakkede om, at du egentlig er modig. Havde vi været i 1824 og ikke 2024, havde vi bygget en galge her ude bagved og havde hængt budbringeren. Vær glad ved, at det hedder 2024.

Det sagde han, om end med et skævt smil, så det ligefrem gav et gib i formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær, der holdt mikrofonen for landmand Iversen fra Augustenborg.

Efterfølgende konstaterede Michael Svarer, der er formand for den ekspertgruppe, som er kommet med forslag til en CO2-afgift på landbruget, til DR, at det var "lidt usædvanligt at få deciderede personangreb, når man er inviteret ned for at holde oplæg".

Holger Iversen mener dog, at Michael Svarer "godt er klar over", at landmandens kommentar var en joke.

- Jeg må så indrømme, at joken har gjort, at vi har fået noget opmærksomhed. Det må man sige. Men lidt ærgerligt, fordi det så måske flytter fokus, siger Holger Iversen.

Han er kritisk over for de modeller, som Michael Svarer og resten af ekspertgruppen har præsenteret.

- Han kommer med en rapport, hvor tingene er så usikkert, at det kan være 100 procent forkert. Det er jo rystende, at det ligesom står lidt alene. Som om det er den eksakte viden. Og det er det jo ikke.

Videre lyder det fra Holger Iversen, at landbruget ser ud til at "blive reguleret på ufagligt niveau".

- Det er ikke retfærdigt. Selvfølgelig skal vi da bidrage, men det gør vi. Vi bidrager rigtig meget.

Landmanden har dog "forholdsvis stor tillid til, at politikerne ikke er så tossede".

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, sagde fredag til Landbrugsavisen, at Holger Iversens kommentar var over stregen.

Den holdning deler Kiær altså med flere politikere.

- Det her er urimeligt og skal stoppe!

Den nyvalgte gruppeformand hos De Konservative, Mona Juul, er helt klar i mælet på det sociale medie X, når det kommer til, hvordan professor Michael Svarer er blevet omtalt af landbruget denne uge.

Og hun bakkes op af flere kolleger i form af blandt andre SF's formand Pia Olsen Dyhr, der er decideret "rystet".

Det gamle landbrugsparti Venstre er heller ikke begejstret for behandlingen af professor Svarer.

- At nogen kan få sig selv til at snakke om at klynge Michael Svarer op, fordi han har lavet nogle beregninger, som man er uenig i, er fuldstændig uacceptabelt, og det hører selvfølgelig ingen steder hjemme, lyder det i en skriftlig kommentar fra politisk ordfører, Torsten Schack Pedersen, til Ritzau.

Økonomisk er danskerne er et paradoksalt folkefærd. Vi er nok verdens flittigste læsere af tilbudsaviser for at spare en krone eller halvanden på en liter mælk, men vi er meget tilbageholdende med de store økonomiske armlægninger med banken. Målt pr. år skifter under fem procent af os bank. Der kan ellers godt være mange penge at hente, hvis du har orden i økonomien og kan friste med opsparing, boliglån, billån, kreditkort og andet godt. Aldrig har danskerne haft en større opsparing på konti i pengeinstitutterne. De seneste tal fra Nationalbanken opgør beløbet til svimlende 1.154 milliarder kroner, svarende til 240.000 kroner pr. voksne dansker i gennemsnit. Der må altså være noget at forhandle om.

Bankernes regnskabssæson er i fuld gang, og især i år kan det være en god idé at kigge på sin banks resultat og arrangere et møde med bankrådgiveren for at høre, om kiloprisen på ens penge er rigtig. Både på dem man har og dem man skylder væk

I denne uge fremlagde Sydbank som den sidste af de store banker sit regnskab for 2023, og lægges det hele sammen for de store banker, blev der tjent penge på både gyngerne og karrusellerne og gjorde således 2023 til et enestående år. Landets seks største banker, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank havde tilsammen et overskud på 45,6 milliarder kroner, et pænt stykke over rekorden fra 2017 på 35,7 milliarder kroner.

Forskellen på ind- og udlånsrente, den såkaldte rentemarginal, er motoren i årets resultater. Helt enkelt kan man sige, at når banken kan sætte kundernes penge ind på en konto i Nationalbanken til 3,6 procent i rente og selv kan spise kunderne af med 0,5 procent, er det ikke svært at tjene penge. Samtidig lægger Nationalbankens styringsrente på 3,6 procent bunden for, hvad bankerne selv vil låne penge ud til. Læg dertil pæne gebyrindtægter og nærmest nul hensættelser til tab på dårlige lån.

Bankerne og deres talerør, Finans Danmark, er da også godt klar over, at det store overskud isoleret set giver anledning til debat i samfundet og også blandt kunderne hjemme ved køkkenbordene. Enhedslistens Pelle Dragsted har været ude og beskylde bankerne for åger og for at snyde kunderne på rentemarginalen, mens erhvervsminister Morten Bødskov (S) mere stilfærdigt har været har været ude og opfordre bankerne til at være mere gavmilde overfor kunderne set i lyset af de store overskud.

Det sker der næppe meget ved. Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard har sat læhegn op ved at erklære, at ganske vist er det pæne resultater i 2023, men der har også været en række hårde år med negative renter og svigtende indtjening. Nu er man tilbage på en indtjening, der ligger på niveau med andre danske virksomheder. Ikke mere.

Det synspunkt giver Nationalbanken ham ret i. I en analyse fra november skriver banken, at det er godt med de fine resultater, og der er brug for øget polstring i bankerne til dårlige tider, især hvis ejendomspriserne falder. Bankfolk har også læst lignelsen om de syv fede og de syv magre år. Bibelen forklarede det mere enkelt, men siden kom Djøf'erne til med begreber som solvenskrav og kontracyklisk kapitalbuffer. Men på bundlinjen betyder det, at banken skal holde noget kapital til svære tider. Den kapital skal aflønnes, og det stiller krav til indtjeningen.

Alt det betyder, at man selv må af sted, hvis forretningerne med banken skal være billigere. Tag en fridag, aftal nogle møder med forskellige banker og hør, hvad de tilbyder. Ellers utænkelige ting kan pludselig lade sig gøre, hvis man præsenterer sin rådgiver for et bedre tilbud fra en konkurrent. Og ellers tager den nye bank sig gerne af papirarbejdet ved en flytning af kundeforholdet.

Ellers kan man glæde sig over, at Finanstilsynet har hævet pegefingeren i december. Allerede på side tre i "Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutternes overholdelse af rådgivningsforpligtelsen i relation til indlånsrenter" indskærpes det, at får kunden for lav rente for indeståendet, skal kunden kontaktes med et bedre tilbud. Bankerne har erkendt, at det går lidt trægt med den type rådgivning, og tilsynet vil følge op på det i år.

For dyr gæld står der til gengæld intet om. Den tager man selv med banken.

Han er et par minutter forsinket til det aftalte telefoninterview.

Ulrik Kjær, som er professor og valgforsker på Syddansk Universitet i Odense, var nemlig i et virtuelt vejledningsmøde med en af sine studerende, og det trak ud.

Men netop det virtuelle vejledningsmøde, som Ulrik Kjær netop har holdt fra sin computerskærm, egner sig faktisk godt til at beskrive lige præcis det, som faktisk har overrasket Ulrik Kjær efter folketingsvalget for snart halvandet år siden.

- Når vi kigger rundt i samfundet i dag, er der jo rigtig meget, der peger i retning af, at geografi skulle begynde at betyde mindre og mindre. Vi bliver mere mobile, og vi bliver mere digitale, siger Ulrik Kjær.

Alligevel viser valgforskerens analyser, at skellet mellem land og by er blevet mere udtalt ved det seneste valg for knap halvandet år siden.

Det skriver han som medforfatter til en ny bog om folketingsvalget i 2022, hvor nogle af landets fremmeste valgforskere sammen har analyseret valgets resultater.

- Ved valget i 2022 ser vi konfliktlinjen mellem by og land, som er en konfliktlinje, man som politisk parti virkelig skal tage alvorligt, siger Ulrik Kjær og tilføjer:

- Jeg havde ikke set den komme, fordi jeg troede geografi skulle betyde mindre, og det skulle være andre ting, der skulle dominere.

Selvom det har overrasket Ulrik Kjær, påpeger han samtidig, at der faktisk var flere forvarsler.

Det geografiske skel blev allerede tydeligt ved folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti mobiliserede vælger i store del af det sønderjyske.

Man talte efter valget om ”Det Gule Danmark” med reference til, at det var gul, medierne brugte som DF’s farve i grafikker.

Senest var der Socialdemokratiets store valgnederlag ved kommunalvalget i 2021, hvor partiet mistede opbakning i de store byer.

Det var ifølge forskerne også et kraftigt forvarsel på, hvor vigtig kampen om vælgerne hen over skillelinjen mellem land og by er for at vinde valg.

Socialdemokratiet lykkedes faktisk med at favne begge vælgergrupper ved valget i 2022, viser valgforskernes analyser.

Partiet er det eneste, som i vælgernes bevidsthed for alvor kan repræsentere både de fire største byer og landet.

- Det var en bunden opgave ved folketingsvalget. Det kunne ikke gå en gang til, siger Ulrik Kjær og tilføjer så:

- Og det har jo også været en bunden opgave for Venstre.

Alligevel viser analysernes resultater, at det derimod er en anden historie med Venstre, og her finder man ifølge Ulrik Kjær også en del af svaret på partiets notoriske valgnederlag.

- Venstre var præget af - eller jeg vil egentligt hellere sige plaget af - at de havde to markante personligheder, som brød ud og lavede deres eget parti, siger Ulrik Kjær.

Han taler om, at Moderaterne, stiftet af den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, og Danmarksdemokraterne med formand Inger Støjberg satte Venstre i klemme.

- Det her er en af de mange forklaringer på Venstres dårlige valgresultat. De har åbenbart haft svært ved at være tilstrækkeligt skarpe om land og by. Hvis de mente noget skarpt om landet, risikerede de at skræmme stemmer over til Moderaterne, og et fokus på byerne ville sende vælgere over til Danmarksdemokraterne, siger Ulrik Kjær.

På valgaftenen lød det lidt spøgefuldt fra den daværende formand Jakob Ellemann-Jensen, at ”det forenede Venstre”, hvilket vil sige Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, til sammen havde fået et rigtig godt valg.

- Mønsteret her peger i samme retning, som den fortælling i hvert fald, siger Ulrik Kjær.

Forskerne har også set på Danmarksdemokraterne, som overraskende hurtigt etablerede sig som det parti, der tiltrak vælgerne på landet.

Inger Støjbergs kritik af det, hun kaldte ”de københavnske saloner”, kom til at definere debatten under valget, og satte trumf på hendes opgør mod København og andre store byer.

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne endte med at blive det femtestørste parti ved valget, selvom det var helt nyetableret.

Og så er vi sådan set tilbage ved start. For da Ulrik Kjær virkelig fik tænkt sig om, var han alligevel i bund og grund ikke så overrasket over, at geografien blev så vigtig en vigtig faktor for, hvor vælgerne satte deres kryds.

- Den geografiske kamp, synes jeg bare umiddelbart, lyder som en gammel verden, siger han og tilføjer så:

- Men når jeg tænker efter, så passer det måske alligevel meget godt med, at de her lokale konflikter om, hvorvidt en skole skal nedlægges i den ene eller anden landsby. På nationalt niveau har vi også set udspil om, hvor uddannelsesinstitutionerne skal placeres, hvor kasernerne skal ligge og eller de statslige arbejdspladser.

- Vi kan jo se, at det åbenbart betyder noget i en politisk sammenhæng. Og det er, undskyld mig udtrykket, det er eddermame politik, slutter Ulrik Kjær.

Valgbogen "Partiledernes kamp om midten" er udkommet den 22. februar. Hovedforfatterne er Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, men bogens analyser er lavet af en lang række valgeksperter.