Ladestanderen på gæsteparkeringen foran OK’s hovedsæde i Aarhus står ubrugt hen, men den er der, og den varsler en klar erkendelse hos Danmarks største leverandør af benzin og diesel; OK er nummer ét på et marked, der er på vej til at forsvinde.

Med omkring 685 tankstationer er OK langt større end alle konkurrenter og sidder tungt på lige under en tredjedel af brændstofmarkedet.

Samtidig skubber den andelsejede virksomhed alene i år omkring en milliard kroner i investeringer især i lademarkedet til elbiler – også kaldet e-mobilitet.

Michael Løve tiltrådte som direktør for OK for halvandet år siden, og det er hans opgave at forny virksomheden, inden det er for sent.

- I mange virksomheder siger man, at man er i gang med en transformation. Hos os skal det tages meget bogstaveligt. Vi er ikke den samme forretning om 10 år, som vi er i dag, siger Michael Løve.

Fra sit kontor har han udsigt til Aarhus’ travle ringvej, men også til nabobygningerne, som OK har spredt sig til, fordi virksomheden ansætter nye medarbejdere i hobetal. En tredjedel af de 500 ansatte i hovedsædet er nu it-medarbejdere, der udvikler OK’s app, programmerer systemer til ladebokse og hjælper kunderne med at gøre elforbruget så grønt som muligt.

Michael Løves problem er, at han ikke aner, om han bruger pengene rigtigt.

- Vi ved ikke, om vi er ved at bygge en infrastruktur til et behov, som ikke er der om ti år. Det er den risiko, du løber, når du går ind i markedet på dette tidspunkt, siger Michael Løve.

Han har en baggrund som ingeniør, men har i stort set hele sin karriere arbejdet i dagligvarebranchen. Inden OK var han topchef for Salling Groups discountkæde, Netto, og tidligere har han været direktør for SuperBrugsen.

Men energimarkedet er anderledes – og specielt, når vi taler om skiftet til elbiler.

- Når du er i detailhandlen, så har du oceaner af data, og du kan altid lave store kundeundersøgelser, der kan guide dine valg. Det kan du også godt lave med elbiler, siger Michael Løve og holder en kunstpause.

- Problemet er bare, at elbiler kun udgør 6,7 procent af bilparken i dag. Dem, der har elbiler, er firstmover-profiler, der synes, det er spændende og godt gider at rode med opladning og alt det der. De er på ingen måde repræsentative for, hvordan adfærden bliver blandt elbil-ejere, når 50 procent af bilmarkedet er elektrisk, siger Michael Løve.

Derfor aner han ikke, om der er behov for de lynladestationer, som OK er i gang med at bygge langs de store veje. I januar åbnede den første i Hammelev tæt på Haderslev, hvor 12 biler kan lynlade på samme tid.

OK har 20 andre ladeparker på vej. Men spørgsmålet er, om fremtidens elbiler har behov for at lade på langture, som det kendes i dag.

- Der er utroligt mange faktorer, der påvirker, om det, vi gør, er klogt. Hvis bilerne ender med at have batterier, så de snildt kan køre 1000 kilometer, før du skal lade, så bliver alle de ladeparker, der bliver bygget nu, betydeligt mindre relevante, siger Michael Løve.

Da han fik jobbet, satte han – som det er typisk for nye topchefer - gang i en strategiproces. Den tog udgangspunkt i et faldende marked for benzin og diesel.

- Det optager os, hvor hurtigt det vil gå. Hvor lang tid har vi til at sadle om? På det tidspunkt (i 2022, red.) vurderede vi, at 30 procent af bilparken i 2030 vil være elbiler eller hybridbiler, og i 2035 vil det være halvdelen. Jeg troede, at det var en aggressiv fremskrivning, for dengang var der lang ventetid på elbiler. Virkeligheden er, at udviklingen er gået langt hurtigere end den prognose, siger Michael Løve og lægger ekstra tryk på:

- Nu går vi all in på at blive en ledende aktør inden for e-mobilitet.

Det handler både om at vinde markedet for ladebokse ved private hjem, på kommunale parkeringspladser, foran supermarkederne og med ladeparker langs de store veje.

I dag er virksomheden Clever den største udbyder af ladeløsninger til elbiler, men der er mange andre om buddet. Tesla bygger store lynladeparker, og en stribe energiselskaber graver dybt i lommerne for at komme med på vognen – både med opladning hjemme i folks indkørsler og langs de store veje.

Det samme gør OK’s klassiske konkurrenter som Circle K, Shell, Uno-X og Q8.

- Jeg har ingen illusioner om, at vi kan skabe en markedsandel på el, som vi har på brændstof. Barrieren for at gå ind på markedet er lav, så der er utroligt mange aktører, som kan stille ladere op alle mulige steder, siger Michael Løve.

- Men vi har en ambition om at nå en fjerdedel af markedet, både for opladning ude og hjemme, tilføjer han.

For første gang siger han højt, at OK i dag har 200.000 elkunder, som altså har valgt OK som leverandør af strøm til husstanden. De skal gerne vælge en OK-ladeboks i carporten, når de får en elbil, men der skal mange flere nye kunder ind i folden. Det skyldes et helt simpelt regnestykke, som fylder meget i bevidstheden i OK’s hovedkvarter.

- Hvis du kigger på vores fortjeneste på én kilometers kørsel i en brændstofbil og én kilometers kørsel i en elbil, så er elbilens fortjeneste for os omkring en femtedel. Alt andet lige: Hvis vi kun lykkes med at konvertere vores benzinkunder til elkunder, så er vi til den tid kun 20 procent af, hvad vi er i dag, forklarer Michael Løve.

Måske får han hjælp fra regeringen, der endnu ikke har taget stilling til en meget omtalt rapport fra Konkurrencerådet fra sidste år. Rådet mener ikke, at konkurrencen fungerer på lademarkedet og anbefaler et decideret forbud mod Clevers forretningsmodel: En abonnementsordning, der både dækker opladning ude og hjemme, hvilket gør det sværere for konkurrenter som OK at tiltrække Clevers kunder.

Michael Løve er enig i store dele af Konkurrencerådets rapport, men har ikke lyst til at save den gren over, som Clever sidder på.

- Jeg mener ikke, at man skal forbyde abonnementer. Vores opgave er at vise et bedre alternativ til kunderne, men hvis der er kunder, der gerne vil have en abonnementsløsning, skal de da have lov til det, siger Michael Løve, der ikke undrer sig over, at Clever fylder så meget i markedet.

- Clever gik i gang længe før alle andre. De har et naturligt forspring, og det har de betalt for, siger Michael Løve.

Clever havde et underskud på 480 millioner kroner i 2022.

Han mener, at et abonnement til en fast pris hver måned har været godt til at skubbe markedet i gang og skabe tryghed hos de bilister, der ikke kunne gennemskue omkostningen ved at skifte til en elbil.

- Men jeg har en klar forventning om, at den dynamik forsvinder over tid, og så bliver det naturligt at køre ind og lade, lige som du tanker på en tankstation. Her har OK sin styrke, for vi har altid skullet konkurrere på et sælge et produkt, som der strengt taget ikke er den store forskel på. Vi har de rigtige placeringer, lave priser, og man støtter lokalsporten ved at tanke hos OK, siger Michael Løve.

Siden OK’s grundlæggelse i 1913 har der været masser af omstilling på energimarkedet, men skiftet til elbiler har rystet virksomheden.

- Der er nok medarbejdere, der driver tankstationerne, som føler, at vi har glemt dem, selvom det er dem, der tjener alle pengene. Det har vi nogle gode diskussioner om, siger Michael Løve, der også har indført, at de fleste ansatte med firmabil skal køre elektrisk.

- Det må man heller ikke undervurdere betydningen af i en virksomhed, hvor man med rette er stolt af at drive tankstationer. Men det er ikke for at være frelst. Vi går op i at være en kundeorienteret virksomhed, og derfor skal vi forstå vores egne produkter, når vi skal hjælpe kunderne ind et nyt elbil-univers, siger Michael Løve.

Hvad kører du selv i?

- Jeg kører i en hybrid (der både kører på benzin og el, red.). Og ... der er ikke skyggen af tvivl om, at jeg skal have en elbil næste gang, siger Michael Løve og går i gang med en lang forklaring, som mange andre bilejere måske nikker genkendende til.

Den handler om rækkevidde-angst. Om at pendle fra Storkøbenhavn til Aarhus. At han altid husker at oplade batteriet i sin BMW, som var den hybridbil, der dengang havde den største elektriske rækkevidde. Og at han simpelthen ikke turde at vælge en elbil for halvandet år siden.

Det er skægt, at du driver knap 700 tankstationer, og nu sidder du næsten og undskylder, at du har en hybridbil.

- Jamen, jeg føler faktisk, at jeg skal undskylde. Jeg har lidt dårlig samvittighed, for vi taler så meget om e-mobilitet og at omfavne den udvikling. Så har jeg det lidt underligt med at køre en hybridbil, siger Michael Løve.

Men han er ikke den eneste, der tøver. Og af den grund vil der være brug for gammeldags tankstationer et stykke ind i fremtiden.

Folk, der siger, at penge ikke kan købe lykke, har aldrig prøvet at købe øl.

Skal man tro det gamle ordsprog, er det måske ikke helt tilfældigt, at Danmark er blandt de lykkeligste lande i verden. Vi er nemlig også med i den absolutte top, når det kommer til antallet af bryggerier pr. indbygger.

Men det er måske ved at vende.

I 2023 var der nemlig flere bryggerier, som slukkede for blusset under øl-kedlen, end bryggerier, der begyndte at brygge øl. Og det er altså første gang siden årtusindskiftet, at antallet af bryggerier falder herhjemme.

Den kedelige udvikling kan læses i en optælling foretaget af Bryggeriforeningen, hvor det fremgår, at man sidste år "kun" kunne nyde de gyldne dråber fra 237 danske bryggerier.

Året forinden var der hele 261 steder at vælge mellem.

I takt med at antallet af bryggerier rasler ned, stiger frygten for branchens fremtid. I en ny undersøgelse svarer 18 procent af bryggeriforeningens medlemmer, at der er ”middel” risiko for at måtte lukke virksomheden.

Det er den største andel nogensinde i foreningens spørgeundersøgelser.

- Bryggerierne er presset af høje priser på både malt, humle, flasker, dåser og energi. Det har desværre fået især mindre bryggerier til at give op, og det er foruroligende, at et stigende antal af vores medlemmer kalkulerer med risikoen for at måtte lukke. For rigtigt mange af de danske bryggerier har hjemme i mindre bysamfund, hvor de bidrager betydeligt til både jobskabelse, turisme og sammenhængskraft, udtaler Nick Hækkerup, der er direktør i Bryggeriforeningen, i en pressemeddelelse.

Men det er ikke alle steder i landet, at der er grund til at hænge med mulen. For mens nogle af landsdelene måtte vinke farvel til et antal bryggerier, kunne andre landsdele faktisk byde nye velkomne.

Den største nedgang er sket i Østjylland, men også i Hovedstaden har man måttet vinke farvel til flere bryggerier. I Midt- og Vestjylland står det heller ikke for godt til, mens antallet af bryggerier i Grønland og på Færøerne ikke har ændret sig det mindste.

I Nordjylland kan man derimod holde hovedet højt. Her er antallet af bryggerier faktisk steget markant - tæt efterfulgt af det sydlige Jylland. Og fynboerne klarer skærene med et enkelt nyåbnet bryggeri i 2023.

Selv hos Bryggeriforeningen formår man da også at holde fast i det positive. Nick Hækkerup glæder sig nemlig over, at Danmark fortsat har flere bryggerier pr. indbygger end de fleste andre europæiske lande.

Efter lange nætter og dage er aftaleparterne i overenskomstforhandlingerne på det statslige område kommet til enighed om en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde søndag eftermiddag.

Wammen kalder det en stor og ansvarlig stigning. De 8,8 procent er netop det, staten spillede ud med til at begynde med og er lavere end, hvad det lød fra de faglige organisationer, der har haft et krav om lønstigninger på mindst ti procent.

Der er tale om en stigning i reallønnen på cirka 3,5 procent, pointerer Wammen ad flere omgange.

- Rigtig mange er blevet ramt af, at vi har haft en høj inflation. Det gode ved denne nyhed er, at man ikke kommer til at miste købekraften på grund af sin løn, siger han om reallønsstigningen.

Allerede fra 1. april i år er den økonomiske ramme på seks procent, hvorfor de ansatte i staten vil opleve en højere lønstigning i år end næste år. Der er den samlede økonomiske ramme på 2,6 procent, fremgår det af Finansministeriet faktaark over forliget.

Aftaleparterne er også kommet til enighed om en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025 i tilfælde af, at der konstateres ubalance mellem den private og statslige lønudvikling.

Ud over lønstigningerne er parterne blandt andet blevet enige om at give medarbejdere mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling.

Endvidere indgår også forbedrede barselsvilkår med tre ugers ekstra barsel til fædre og medmødre.

Parterne er blevet enige om at afsætte 50 millioner kroner til medarbejdere i staten, der varetager udsatte funktioner. Pengene er blandt andet målrettet politiet.

Politiforbundet har tidligere kritiseret regeringen for at udelukke faggrupper heriblandt politiet fra det tidligere lovede lønløfte.

På pressemødet søndag eftermiddag afviser Nicolai Wammen, at beløbet er småt. Han mener, det vil gøre en reel forskel i og med, det er til udvalgte og ikke alle.

Forligene skal godkendes ved afstemninger i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april, hvor de gamle udløber.

Aftalerne om de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår forhandles først i hus på de tre hovedområder - stat, kommuner og regioner.

Det er kutyme, at staten falder på plads først, som den er gjort søndag eftermiddag, og dermed sætter retningen for hovedaftaler for dernæst kommuner og siden regioner.

En 41-årig mand fra Manchester i England har netop tabt en varemærke-sag til den store amerikanske tech-gigant Tesla.

Sagen strakte sig i alt over to år og endte med at koste den lille forretningsdrivende englænder 12.000 pund - svarende til cirka 105.000 danske kroner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Sagen kommer i kølvandet på andre sager, hvor store virksomheder sagsøger mindre virksomheder for at beskytte deres varemærke.

Seneste har en stor sag udspillet sig, hvor det franske luksusmodehus Louis Vuitton hev en engelsk haveforsyningsvirksomhed, der hedder L V Bespoke, i retten. Denne sag faldt dog ud til fordel for den mindre virksomhed.

Også Jensens Bøfhus er tidligere havnet i en shitstorm, da bøfkæden i 2014 hev en mindre nordjysk fiskerestauratør i retten for navnet Jensens Fiskerestaurant.

Sagen med Tesla handler om den 41-årige mindre britiske forretningsejer Amanj Ali.

Han ejede varemærket "Tesla Chicken & Pizza", som var navnet på hans take-away-restaurant i England.

Den 41-årige engelske butiksejer fortæller til BBC, at inspirationen til navnet kom fra den kendte serbisk-amerikanske fysiker og opfinder Nikola Tesla. Samme fysiker er også inspiration til navnet på den amerikanske tech-gigant Tesla.

- Forestil dig, jeg er bare en lille forretningsmand, der driver en kyllingebutik, og der kommer en stor virksomhed, der ejes af verdens rigeste mand, fortæller Amanj Ali til BBC.

Ifølge Amanj Ali gjorde Tesla ikke indsigelse mod hans varemærke i den sædvanlige to-måneders periode.

Først efter længere tid fik han pludselig en e-mail fra IPO, som er den officielle britiske regeringsinstans ansvarlig for immaterielle ejendomsrettigheder.

Her havde Tesla anmodet om beskyttelse af sine internationale varemærker i hele Storbritannien inden for føde- og drikkevarebranchen, hvilket altså inkluderede Amanj Alis butik.

Dette gjorde Amanj Ali indsigelse mod - dog uden held.

For i 2022 ansøgte Tesla om at annullere hans varemærke med argumentet om, at han uretfærdigt forsøgte at udnytte deres etablerede omdømme.

Det argument kunne IPO godt se fornuften i, og derfor endte Tesla med at vinde sagen over Amanj Ali.

Amanj Ali er derfor blevet pålagt at betale 4000 pund til Tesla - ud over de 8000 pund, som han allerede havde brugt på advokater i sagen

Amanj Ali fortæller til BBC, at han ville have anket sagen, hvis han havde haft råd og overskud til det.

Jeg stemte imod på familierådet. Heldigvis var familiens tre drenge og hustruen i overtal.

Carla-pigen blev en del af vores familie. Eller rettere sagt: Den franske bulldog blev hele livets omdrejningspunkt i takt med, at drengene flyttede hjemmefra. De tre daglige gåture over fem kilometer - eller mere end 20.000 kilometer over 11 år - er en ting. Carlas altid glade, elskelige væsen en anden.

Carla, hvis far var fra Spanien, var dog ikke en basker. Hun var en ægte hjertebasker, når hun selvsikkert vraltede gennem byen. Nogle syntes, hun så grim ud, men ingen kunne stå for hende. Måske, fordi andre hunde ikke sagde hende noget. Det gjorde hvert et menneske, der gav hende et minut med kærtegn.

- Du siger sjældent farvel til din hund på grund af dens hoved. Det er som regel andre ting, der sætter ud, sagde den kloge dyrlæge.

Tirsdag var tiden kommet. Fighteren Carlas sygejournal har gennem livet været lige så lang, som regningen fra strandbaren tog sig ud, da vores oldboys hold så AEK Athens Jens Jønsson i kamp. Diskusprolaps, allergi, ledbånd revet over på venstre bagben, hofteledsdysplasi, fem gange hornhindeløsning. Plus det løse.

Carla var ligeglad. Furunklerne, bylderne, på poterne var store til sidst. Penicillinen hjalp ikke. Men hun elskede livet til det sidste og skulle som sædvanligt runde IF Lysengs kunstbane for at dyrke sine hobby; At se fodbold.

Hun var slidt, som den dyre, men altid dejlige læge sagde. Vi har altid sagt, Carla skulle leve et værdigt liv, men nu havde hun svært ved at gå. Selv om hendes gode humør skjulte det. Så tirsdag spillede jeg Gud for en dag, da hun fik strikken og sov ind i mine arme. Jeg græd i tre dage. Selv den hårdkogte reporter Oliver på mit job fik et chok, da jeg pludselig brød sammen i tårer.

Kan jeg retfærdiggøre, det skulle være nu, legen er forbi - og jeg var den dømmende Herre? Hun var sødere end nogensinde. Jægeren og landmanden havde blot taget gøbben. Bum. Slut. Undskyld! Hvis jeg ikke vidste det, må jeg erkende, jeg er en blød mand.

Da jeg for syv år siden vågnede op med en blodprop i hjernen og ikke kunne hverken gå eller skrive mit eget navn, var Carla dér.

Hun fornemmede, jeg på på røven. Syg. I de første tre måneder veg hun ikke en centimeter fra mig. Uanset, om jeg sov eller stavrede rundt.

Carla-pigen viste vejen, da jeg skulle til kræfter igen. Den lille hund løb forrest op og ned ad Mindeparkens græsplæne. Hun tog spidsen frem og tilbage på vores tur 10 gange i sandet mellem Varna og Ballehage. For hvert 20. skridt kiggede hun sig tilbage. Er den handicappede med? Hun kendte recepten, ville hjælpe og var trofast tilskuer til min første fodboldkamp efter kollapset.

Var det nu det rigtige tidspunkt at aflive Carla?

Tvivlen nager, selv om der sandsynligvis også var kræft i trædepuderne og hendes immunforsvar havde sat ud, som den dyre læge sagde. Men når du i 11 år har indrettet dit liv efter og ikke taget udenlands, hvis drengene ikke kunne passe hende, så er det en umulig beslutning.

Hjertebaskeren var totalt sin egen. Hun var aldrig bidsk, men altid glad og sagde JA til hele verden. Der var dog en grænse. Sådan er det med store mennesker og hunde. Under vejfesten blev dyrlægens corgi ved med at spille op - og vise tænder. Selv om dronning Elisabeth-udgaven af en hund var tre gange så lang som Carla, fandt den pludselig sig selv på langs af vejen trykket ind mod teltdugen og med Carlas forpote på maven. Don't fuck with Carla.

Jeg stemte imod på familierådet. Heldigvis vidste de andre bedre. Vores lille familie er begavet med verdens bedste tre, nu voksne drenge. Og så fik faren sin lillepige. Carla, tak!

Du døde på toppen, uden at lide. Nu skal vi bare finde et helt nyt liv. Uden dig.

- I vidste jo, at når I får hund, skal I også selv sige farvel. 

Ja, ja. Rend mig. Men det var den rigtige beslutning.. Tror jeg.  Leave me alone. Lad mig græde i fred. Du gav det bedste. Var for vildt sød. Jeg håber, vi gav dig et godt liv.

Streaming: To mennesker mødes tilfældigt. Gerne på et tidspunkt, hvor begge er i en emotionel tilspidset situation. De ser hinanden gennem al støjen. Men de er helt forkerte for hinanden. Det kan alle se. Men måske kan kærligheden vinde alligevel?

Sådan lyder det hurtige resumé af hundredvis af romantiske film og komedier. I sig selv utroligt, at den opskrift kan blive ved med at dukke op i tide og utide. Det har konsekvensen herhjemme, at jeg på forhånd har forbehold, når jeg sætter mig til at se noget. Mine forventninger til SkyShowtimes nye serie "The Lovers" var derfor i den lave ende, samtidig med at den virkelig skulle have noget særligt for at vinde mit hjerte.

Udgangspunktet for serien er ikke overraskende to hvide mennesker fra hver sin socialklasse. Janet er butiksassistent i et supermarked i Belfast. Seamus er en semi-kendt podcaster og tv-vært, hvis nye debatprogram flytter optagelserne til Belfast for at komme tættere på konflikterne i samfundet.

Janet er rasende på livet og andre mennesker og sætter sig for at gøre en ende på det hele netop den dag, hvor Seamus jagtes rundt af en flok lokale bøller. Han dumper bogstaveligt talt ned i hendes have, mens hun sidder med et geværløb i munden. Og så udfolder den gensidige tiltrækning sig mellem dem, afløst af spydige bemærkninger og konflikter. Med andre ord er der meget lidt nyt under "Rom Com"-solen.

Alt i mig skriger, at jeg skal hade den her serie. Den er så utvetydig og skamløs fuldstændig som andre i samme genrer. De to forelskedes største modstand er, at Seamus har en kæreste, han elsker. Og vi som seere skal så sidde og heppe på utroskaben. Det er jo helt gak-gak!

Men jeg hader ikke "The Lovers". Tværtimod sad jeg med et smil på læben det meste af de to første afsnit. Og det kan helt og holdent tilskrives de to hovedrollers kemi.

Johnny Flynn og Roisin Gallagher er et sydende og boblende kemisæt af et par. Den syleskarpe dialog flyver mellem dem, og der er mange virkelig sjove replikker, der især spidder den kreative mediebranche (behøver jeg sige, jeg følte mig lidt ramt her). Men lige under overfladen lurer både ensomhed og usikkerhed, og det er det, der giver tyngde til både figurer og dialog. Der er momenter af gnistrende ren ægthed mellem de to. Også selvom plottet ofte er det modsatte.

Oveni det romantiske plot mellem Janet og Seamus kører en del mere samfundsrelaterede emner sideløbende: Den måde det London-baserede tv-program rykker til Belfast for at komme ud at snakke med nogle "rigtige mennesker", der har det hårdt, kan sammenlignes 1:1 med de fleste medier i vestlige lande.

Skildringen af den nordirske by er i det hele taget gjort med stor kærlighed til stedet. Lige fra Janets kolleger i butikken til den tilfældige dame ved et busstop.

Værd at nævne er også Seamus’ primadonna-opførsel i sit virke som tv-værten, der gerne vil have det bedste hotelværelse, bare fordi. Eller som ikke orker lytte til sin redaktør, for han har da styr på "det der interview" i morgen. Og som spankulerer demonstrativt rundt på en restaurant for at fastslå, at folk ved hvem han er (det gør de ikke).

Det er naturligvis det pureste opspind det hele. Ingen tv-vært har nogensinde opført sig sådan (sagde eks-tv-værten, der ganske skamfuldt ærligt må indrømme at blive en lillesmule bitter, hver gang nogen får et bedre hotelværelse).

"The Lovers" er ikke perfekt. Den er fuld af plotmæssige krumspring og klichéer. Men hold op, hvor er jeg i godt selskab med især Roisin Gallaghers fandenivoldske Janet. Det burde være hendes figur, som havde en podcast.

Er man ikke generet af, at kærlighedsplottet er så brugt, at selv genbrugsstationen ville rynke på næsen, så tror jeg, man vil nyde "The Lovers" til fulde. For os andre er der heldigvis en afvæbnende Belfast-charme at fokusere på.

"The Lovers", komedie/romantik, engelsk, premiere fredag 8. februar. Kan ses på streamingtjenesten SkyShowtime.