Klokken var omkring tyve minutter over seks om morgenen, da den 63-årige Henning Haahr Holm vækkede sin kone, Tove, og sagde, at han var nødt til at ringe 112.

Han var lige kommet hjem fra en opgave som indsatsleder for brandvæsnet. Nu havde han pludselig fået afskyelige smerter i ryggen og brystet. Åndenød. Koldsved, der løb ned ad ham.

Henning, der selv er tidligere ambulanceredder, vidste, at den var helt gal.

Da han ringede 112, kom der hurtigt en ambulance frem til hjemmet i Brørup i Sydjylland, fortæller han.

- De spørger mig på en skala fra 1 til 10, hvor ondt har jeg? 15 siger jeg, og jeg mener det. Det gør sindssygt ondt.

I ambulancen sad nogle af Hennings tidligere kollegaer.

Selvom Henning var døden nær, sparrede han med dem om, hvad der var galt. Selv satsede Henning på, at det var en blodprop.

- Så kører vi derudad, og den ene siger til mig, og han kan simpelthen ikke få nogen nåle i mig, fordi jeg er begyndt at lukke ned.

- Så siger han: ”Hvad tænker du om en aneurisme?” Det spørger han mig om, fordi jeg selv er gammel ambulancebehandler, og han kender mig. Jeg siger: ”Jamen, jeg tror, du har en pointe. Men det håber jeg fandme ikke”.

Hvert år er der cirka 300 danskere, der dør af, at en udposning på legemspulsåren – også kaldet en aneurisme – sprænger. Dermed fosser blodet ud i kroppen og forårsager indre blødninger.

Det rammer især mænd og sker typisk ud af det blå uden forudgående symptomer. Overlevelseschancerne er små, så snart det sker. Halvdelen dør, inden de når ind på sygehuset.

Er man i live, når man kommer frem, kræver det en stor akut operation med lav overlevelsesrate.

De 300 årlige dødsfald svarer til cirka dobbelt så mange, som der hvert år dør i trafikken i Danmark.

Som tidligere ambulanceredder er sygdommen langt fra ukendt for Henning Haahr Holm. Han har nemlig selv kørt med patienter, der har fået en aneurisme, der er bristet.

- Jeg har ikke tal på det, men det er en del. Og de fleste vågner ikke.

- I ambulancen kan man give noget smertestillende, og man kan give noget væske. Og ellers er det bare fuld knald på ind på sygehuset. Men man har oddsene imod sig.

Da Hennings ambulance kom frem til Kolding Sygehus, var Henning stadig i live. Efter ambulanceredderne overleverede beskeden om hans tilstand, blev Henning straks sendt til scanning. Henning husker, at han kunne høre råb på gangen, der lød: ”Han skal ned nu. Han skal ligge stille!”

- Jeg tænker: ”Hold da kæft, der er én, der er syg”. Det var så mig.

- Jeg bliver kørt på operationsstuen, og imens siger de til min kone og mig, at nu skal vi tage ordentligt afsked med hinanden. Den fanger jeg ikke, fordi jeg har så ondt, men min kone fanger den godt. Overlevelseschancen hedder 30 procent til mig, og 70 procent til Vorherre, fortæller Henning Haahr Holm.

Han husker, at der på operationsstuen stod mange læger og sygeplejersker omkring ham, og han sagde til dem, at de skulle passe godt på ham.

- De svarer så: ”Vi vil gøre, hvad vi kan”. Det er sådan nogle ord, man kan reflektere over bagefter, men på det tidspunkt havde jeg så ondt.

- Det næste, jeg husker, er, at jeg omkring kl. 17.40 samme dag slår øjnene op, kigger på min kone og giver hende to tommelfingre opad. Vores to sønner og vores datter er også derinde.

Henning Haahr Holm håber, at han ved at stå frem med sin historie kommer til at gøre en forskel for andre i samme båd.

For de mange årlige dødsfald kan forebygges. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2022 sundhedsministeren og Folketingets Sundhedsudvalg at indføre en screening af alle mænd på 65 år for aneurismer. Det samme har man allerede indført i blandt andet Sverige og England. I første omgang skulle screeningen være et forsøg i fem år.

Det vil ifølge styrelsen kunne redde 100-200 liv i Danmark hvert år.

Prisen er 21 millioner kroner om året inklusiv den ekstra behandling, som fund af aneurismer vil medføre.

Indtil videre har der dog ikke været politisk vilje til at afsætte pengene til det.

Derfor fortsætter sygdommen som hidtil med at koste menneskeliv - til Hennings store ærgrelse.

Han håber på, at politikerne indfører den screening for aneurismer blandt mænd, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

- Det her er så vigtigt for mig at stå frem med, fordi det kan redde en masse liv.

Under operationen var lægerne ifølge Henning nødt til at tage tarmene ud for at komme ind og sy legemspulsåren sammen der, hvor den var bristet ved ryggen.

Det var en stor operation, som på et tidspunkt måtte pauses, fordi Henning skulle intuberes på ny, så han kunne trække vejret igen, fortæller han. Der opstod også problemer med blodtilførslen til højre ben.

På opvågningsstuen fik Hennings familie at vide, at personalet nu ville prøve at vække Henning, men de vidste ikke, om de kunne. De vidste heller ikke, om Henning havde taget skade af operationen og blodmanglen. Det fortæller Henning Haahr Holm.

- Da jeg vågnede, havde jeg det egentlig godt - set ud fra, at jeg havde været skåret op fra brystbenet og ned i lysken. Jeg var jo medicineret. Jeg kan huske, at jeg rigtig gerne ville snakke. Og min ældste søn, som er paramediciner, siger til mig: ”Far, ti stille - du har et rør i halsen.”

- Mit held var, at det havde blødt ind mod ryggen og ikke ud mod tarmene. Men det første halve døgn, der var man ikke sikker på, at jeg kunne beholde mit højre ben på grund af manglende blodtilførsel.

Henning var indlagt i 15 dage på Kolding Sygehus. Herefter fulgte et langt genoptræningsforløb samt yderligere to mindre operationer for blødninger, fortæller han.

- Det er så fantastisk, at jeg klarede den. Og jeg er nødt til at fremhæve Kolding Sygehus’ karkirurgiske afdeling. Hold nu kæft, de er professionelle, og på sengeafdelingen tog medarbejderne sig tid til min familie, hver gang de kom på besøg. Det var fantastisk.

Henning fik senere indblik i, hvor lusket sygdommen havde været i de afgørende øjeblikke. Det skete, da han tog ud og hilste på de reddere, som havde været med i ambulancen.

- De havde gemt en udskrift af mine værdier. Jeg havde haft normale værdier for blodtryk, hjerterytme, puls, det hele. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Hvis jeg har et stort hul i aorta (legemspulsåren, red.), så bør blodtrykket jo falde. Men kroppen gør så meget hele tiden. Så det er en lusket sygdom.

- Og jeg har intet mærket, som i intet, indtil omkring klokken 6.20 den morgen den 22. juli 2022.

Det er en dato, du husker?

-Det garanterer jeg dig for. Altid.

I dag, halvandet år senere, er Henning stadig ikke tilbage på job på fuld tid. Han arbejder som daglig leder af brandvæsnet ved Falck i Esbjerg og kører nogle gange selv ud som brandmand, hvis der mangler en.

Men han arbejder kun fire dage om ugen og det på nedsat tid. For sygdommen har sat sine spor.

- Jeg er taknemmelig for mit liv, men det har også givet nogle følgesygdomme som følelsesløshed i benene og nervesmerter. En anelse hukommelsestab engang i mellem, og jeg har fået lidt svært ved at formulere mig. Genoptræningsprocessen er lang efter sådan en tur, siger Henning Haahr Holm og roser sin arbejdsgiver Falck for at give ham lang snor til at komme sig:

- Jeg arbejder ved et sindssygt godt firma, som passer på deres medarbejdere.

Samtidig med, at Henning er ved at komme sig fysisk, så er der også nogle psykiske sår, der ikke er helet helt endnu. Hverken hos Henning eller hans familie.

- Hvis min kone eksempelvis ringer til vores datter eller yngste søn, så får de hjertebanken, fordi de tænker: ”Hvad nu?” Altså, det er halvandet år efter. Så dybt sidder det i familien. Det er jo et chok, men vi er gode til at snakke om det i familien. Det har været en voldsom oplevelse for os alle sammen, siger Henning og fortæller, at han selv har fået psykologhjælp for at fordøje hændelsen.

Nu krydser Henning Haahr Holm fingre for, at der bliver sat skub i indførelsen af en screening for alle mænd på 65 år - for det kan redde liv.

- Hvis vi får den screening sat i gang, så er der nogle familier, der kan undgå det her, siger han.

- Jeg tror ikke helt, jeg fatter det.

Den 10. februar kulminerede flere års hårdt arbejde på en helt vanvittig måde for 28-årige Lukas Benjamin Leth fra Helsingør.

Musikeren, der går under navnet Lukas B.L., har været med til at producere en sang, der er endt på tidens nok største og mest kontroversielle rappers nye album.

Vultures hedder det nyeste album fra Kanye West, som han har lavet i samarbejde med endnu en af USA's største rappere - Ty Dolla Sign - og på sang nummer syv Do It er Lukas Benjamin Leth at finde blandt sangens producere.

- Jeg får at vide, at Kanye West har valgt et af mine beats, og så får jeg intet at vide efterfølgende. Ingen får noget at vide overhovedet.

Det er først, da albummet udkommer helt ud af det blå, at han ved, at han er med på albummet.

- Det er jo for sindssygt. Mit navn står blandt nogle af de største producere og musikere i USA. Har jeg virkelig lavet det, spørger han helt forundret.

Lukas Benjamin Leth voksede op med sin mor og lille søster i Nordvest i København, men flyttede til Vapnagård som otte-årig. Lukas' far har aldrig rigtig været inde i billedet, og bor i dag i USA.

Selvom man skulle tro, at en musiker, der ender på et årets mest ventede albums i verden, har lavet musik hele sit liv. Men sådan er det ikke med Lukas Benjamin Leth.

Han har altid været optaget af musik og en af de første kunstnere, han selv blev optaget af, var faktisk Kanye West.

- Jeg ønskede mig Late Registration (Kanye Wests andet studiealbum fra 2005, red.) og fik den også på CD af min morfar. Jeg lyttede hele tiden til den og gør det stadig i dag, jeg er kæmpe fan, fortæller han.

Som et evigt minde om sin morfar, der i dag er gået bort, har han skrevet ordene La Traviata bag sit ene øre.

- Han betød rigtig meget for mig. Min far har ikke været i mit liv, og min morfar tog mig under sine vinger. Han var der altid, siger Lukas Benjamin Leth, der først efter fandt ud af, at La Traviata faktisk betyder 'den faldne kvinde.'

Musikeren i ham kom dumpende ned. Efter, at han blev færdig på Espergærde Gymnasium, havde han flere forskellige jobs, og endte med at søge ind på KEA - Københavns Erhvervsakademi - på en uddannelse, der hed noget så musikalsk som Design, Teknologi og Marketing.

Det var først som 20-årig, at Lukas Benjamin Leth blev introduceret til et musikprogram.

En ven, han havde mødt på Roskilde Festival i 2015, havde selv produceret musik, og det var gennem ham, at helsingoraneren pludselig fik øjnene op for musikproduktion.

Langsomt blev han bedre og bedre og producerede musikken gennem programmet FL Studio på sin Mac-computer.

- Jeg blev grebet af det og brugte længere og længere tid på det, og isolerede mig mere og mere. Jeg blev virkelig nørdet, fortæller han.

Den aspirerende musiker sagde sit job op i en skobutik ved Rundetårn og dedikerede al sin tid til at lave beats - den underlæggende musik til for eksempel et hip/hop nummer.

- Jeg boede stadig hjemme på det tidspunkt, og min mor var heldigvis cool med, at jeg bare sad derhjemme og nørdede beats. Det er jeg ret glad for den dag i dag, siger han.

Lukas Benjamin Leth lagde alle sine beats op på Youtube i håbet om at kunne blive kontaktet af nogle af de større danske og udenlandske musik-artister. Han producerede flere hundrede beats, og flere og flere musikere brugte hans musik i deres sange.

Det fungerer kort sagt på den måde, at han lægger en masse beats op på for eksempel Youtube eller sender dem til musikproducere. Alt efter om de kan lide det, køber de beatet og bruger det i en sang. Og her taler vi om et helt afsindigt smalt nåleøje.

- Jeg nåede til et punkt, da jeg var 23, hvor jeg havde en indkomst på omkring 15-20.000 kroner om måneden. Så min ven og jeg fandt en virkelig skrabet lejlighed til ingen penge i Nordvest og brugte al tid på musikken, fortæller han.

Den danske musiker TopGunn var den første fra toppen af den danske musikscene, der brugte et af hans egne beats, og siden da har Lukas Benjamin Leths karriere bevæget sig med raketfart.

- Jeg gik ind på flere forskellige hitlister og begyndte at skrive rundt til folk, og pludselig fik jeg hul igennem, siger han.

Han begyndte med at række ud til musikproduceren Chrishan på Instagram. Selvom han ikke bed nogle af de første 100 beats, han sendte til ham, slog det ham ikke ud.

Til sidst kom han gennem sin nye kontakt til at lave et nummer med Chris Brown og Tyla Yaweh, der ledte til et andet nummer med Tyla Yaweh, Gunna og Wiz Khalifa. Alle de kunstnere er kæmpestore amerikanske musikere.

Selvom Lukas Benjamin Leth hverken kan spille en akkord på en guitar eller et klaver, har han stadig formået at blive en temmelig stor spiller på den internationale musikscene.

Han har både samarbejdet med nogle af de største danske navne, men har også etableret sig på den europæiske og amerikanske musikscene - han har især fået et navn i Milano i Italien.

Men det har også betydet, at han er trådt ind på en scene, der har et noget anderledes arbejdsmiljø, end hvad man er vant til fra sit eget hæve/sænkebord.

- Det endte med, at jeg ikke bare drak én gang om ugen, men tre gange. Flere af studierne, jeg har arbejdet i, har været fyldt med stoffer og alkohol. Jeg gjorde op med mig selv, at hvis jeg skulle være seriøs omkring det her, så kunne jeg ikke sidde i studiet og drikke, fortæller han.

Lukas Benjamin Leth nævner selv en session, som han havde med to større danske musikere.

- Jeg vender mig om, og pludselig sidder der bare fem om en tallerken, hvor der ligger en bunke kokain på. De sidder bare og suger, og der er whiskyflasker overalt. Da jeg gik, stod der en med coke i den ene hånd og en whiskyflaske i den anden hånd og sagde: 'Ej, går du allerede,' husker han.

I dag er det ni måneder siden, at Lukas Benjamin Leth droppede alt alkohol. Selvom han bliver mødt af rynkede pander, så er han ikke i tvivl om, at det har været den bedste beslutning.

- Jeg har aldrig haft det så godt. Jeg træner fem gange om ugen og bliver ved at rejse rundt til studier i Europa og laver beats herhjemme i Helsingør, siger han.

Selvom han flyver på toppen af de internationale musiktinder, har han stadig benene solidt plantet på jorden i Helsingør.

Lige nu bor han hos sin mor i byen, men han har planer om at finde sit eget sted - også i Helsingør. Og det er altså samtidig med, at hans musik tiltrækker navne som Chris Brown og Kanye West.

- Lige nu har jeg bare et mega godt hold omkring mig. Jeg har fået en kontrakt hos Sony Music (verdens næststørste pladeselskab, red.), og jeg får lov til at rejse alene rundt i hele verden for at lave musik, siger han:

- Jeg leger med musikken og prøver at hygge mig med det. Lige nu synes jeg, at det er pissesjovt.

Endelig er den her.

Svarer-rapporten, som alle på Christiansborg har ventet på. Og nu skal der det kommende halvår debatteres en kommende CO2-afgift på landbruget, og det har allerede virkelig sat gang i diskussionerne blandt politikerne.

Og så trådte statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) frem på et pressemøde på Marienborg i anledning af toårsdagen for krigen i Ukraine, der finder sted på lørdag.

Her var budskabet klart: Der skal øges i Danmarks militære oprustning, og der skal ydes yderligere hjælp til Ukraine, som befinder sig i en kritisk skæbnetid.

"Det her bliver dyrt," understregede Mette Frederiksen.

Og så blev der også blæst nyt liv i hele sagaen omkring Nye Borgerlige, hvor en ny formandskandidat meldte sig på banen.

Mikkel Vie Jensen, politisk reporter hos Avisen Danmark, giver dig overblikket her.

En dansk psykolog går nu i rette med dansk lovgivning og konsensus blandt danske forskere. Efter at have gennemgået forskningen på området, anbefaler han i et nyt oversigtsstudie, at barnet som udgangspunkt tilbringer en uge hos hver forælder.

- Der er meget, der tyder på, at skilsmissebørn i dag har ringere adgang til deres far end deres mor, siger lektor og psykolog Kristian Sandberg, forskeren bag den videnskabelige artikel.

Hos myndigheder og Familieretshuset arbejder man fortsat med det, man kalder for et status quo-princip, hvor man vægter kontinuitet højt; barnet skal som udgangspunkt blive boende med den forælder, som barnet har haft mest samvær med (hvilket som oftest er moren).

Og det kan være et problem, mener Kristian Sandberg. Det strider nemlig mod nyere forskning på området, mener han.

- Jeg har set på den tilgængelige evidens og kan konkludere, at størstedelen indikerer, at børn trives bedst i lige deleordninger.

I sin artikel henviser Kristian Sandberg også til rapporter fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Et VIVE-studie fra 2018 viser for eksempel, at der umiddelbart er en positiv sammenhæng mellem deleordninger og skilsmissebørns trivsel.

Men sammenhængen forsvinder, når man kontrollerer for andre forhold; socioøkonomiske faktorer, forældrenes samarbejdsrelation og deres respektive forhold til barnet, fortæller Mai Heide Ottosen.

Hun er seniorforsker ved VIVE og én af de dem, som Kristian Sandberg forsøger at få til at ændre holdning - umiddelbart uden held.

- Vores resultat - som i andre studier - tyder på, at samværsordningens udformning ikke i sig selv har afgørende betydning for børns trivsel, siger Ottosen.

Det var kærlighed ved første blik, da Hildur Sigurðardóttir og Jonas Dahlsen første gang trådte ind i den gule murstensvilla i foråret 2023.

Parret, som på det tidspunkt boede med deres søn Atlas i en mindre lejlighed i København, havde planer om at flytte til Odense for at få mere plads og komme tættere på bedsteforældrene. Og de nåede ikke at lede længe, før de fandt det rigtige hus.

- Da vi kom ind i hallen, var vi solgt, fortæller Hildur, som med huskøbet har opdaget en helt ny side af sig selv.

Hun er nemlig blevet gør-det-selv-typen og har lavet alt fra sildebensparket til indbygget skab og specialdesignet køkken. Alt sammen noget som hun deler på sin instagramprofil, hvor mere end 10.000 personer følger med.

- Jeg vil gerne inspirere andre kvinder til at gøre det selv, og jeg plejer at sige, at hvis jeg kan gøre det, burde alle kunne gøre det, forklarer hun.

Det var ellers ikke meningen, at der skulle laves så mange ting i det 74 år gamle hus. Et nyt køkken og en omdannelse af køkken og stue til køkkenalrum var umiddelbart det eneste, Hildur og Jonas på forhånd vidste, skulle klares.

- Men jeg har altid en idé til, hvad der kunne være næste skridt, siger den 29-årige matematiklærer, som på forhånd ikke har haft de store forudsætninger for at renovere hus.

I stedet har hun prøvet sig frem og set massevis af youtube-videoer og instagram-reels.

- Jeg har altid haft en idé om, at det kan jeg sikkert godt, hvis jeg bare koncentrerer mig lidt om det. Jeg er meget stædig, så der er ikke nogen, der skal tro, at jeg ikke kan, siger hun.

Hildur og familien flyttede fra København til Odense i august sidste år, og en stor del af renoveringsarbejdet blev overstået i løbet af de første par måneder, mens Hildur og Jonas ventede på at starte i nyt job. Dermed var der også mulighed for at lægge en masse uforstyrrede arbejdstimer i projektet fra begyndelsen - med hjælp fra Hildurs mor, som meget af tiden tog sig af sit barnebarn på dengang knap to år.

- Hun er hjemmegående, og hun er gammel vuggestuepædagog, så hun var hjemme med ham i starten. Men vi har også haft ham her, og så har min mand bare været i haven med ham, og han har fået lov at hjælpe lidt til og slå med en hammer og sådan noget, siger Hildur.

Der er nærmest ikke en væg eller et gulv i huset, der ikke har forandret sig, siden Hildur og familien tog over. De mange idéer til alt fra emhætteskjuler og sildeben til diverse IKEA-hacks, hvor man tilpasser eller forandrer IKEA-produkter for at skabe noget nyt, kommer til Hildur fra flere forskellige steder.

- Jeg bruger Pinterest meget, og også lidt Instagram, men mange idéer kommer jeg selv med. Og så har jeg fået lidt rådgivning hos min far og min bror, som begge har erfaring med at renovere hus, så jeg har det måske også lidt i generne, siger Hildur.

Selvom hun har vist sig at være helt ferm med stiksav, sømpistol, maling, kemisk træ, MDF-plader og hvad der ellers skal til for at renovere et hus, så er Hildur også helt bevidst om, at der er ting, hun har mindre talent for.

- Jeg har svært ved indretning og sparrer gerne med min søster, når hun er på besøg. Jeg er bedre til at bygge ting. Og så er der meget udenfor, der skal laves, og der er jeg ikke så kreativ. Der er jeg mere på udebane og har lidt mere svært ved at se det for mig.

Hildur får dog stadig rig mulighed for at arbejde videre på den indendørs renovering. For selvom hun er nået i mål med mange projekter, siden hun og Jonas overtog huset i sensommeren, så er der stadig nok at tage fat på. Endnu et indbygget skab, nye vinduer, en ubenyttet kælder og en bænk i hallen er blot nogle af de ting, hun nævner, mens hun viser rundt i huset.

Og dermed er der stadig masser af inspiration i vente for de mange, der følger Hildurs renovering på Instagram-profilen 'hoshildur'.

Det er to år siden, at de russiske soldater væltede over Ukraines grænse og satte det europæiske kontinent i brand. Siden er hundredtusindvis af civile og soldater døde i en krig, der virker endeløs. Historier om russisk tortur og likvideringer af ukrainere er løbende dukket frem i områder såsom Butja, Irpin og Balakliya. Rusland har besat store dele af Syd- og Østukraine, og Ruslands krigsmaskine fortsætter med bølger af angreb i Donbas-regionen.

Håbet om en knusende sejr sidste år er afløst af nervøse trækninger i Ukraine, hvor mange føler, at Vesten har efterladt landet alene i kampen mod den russiske krigsmaskine. I EU frygter flere iagttagere, at Rusland har appetit på mere end blot Ukraine, hvis de blå-gule soldater mister taget ved fronten, og de russiske kampvogne vælter over landet.

Det virkede usandsynligt for blot et år siden, men i dag er Ukraine dybt presset. Der rejser sig især fire store udfordringer for det ukrainske folk.

- Vi ser ingen anmodning (om fredsforhandlinger, red.) fra Rusland… Ikke i deres retorik, ikke i deres handling. Vi ser bare en villighed til at dræbe, sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i december og advarede om konsekvenserne, hvis Vesten stopper våbenhjælpen.