Det europæiske bilmarked er splittet. Groft sagt er skandinaverne og hollænderne superglade for elbiler. mens resten er temmelig skeptiske. Endda selv om 16 lande i Europa yder tilskud til borgernes indkøb af elbiler. Det betyder, at mange elbiler fra lande med skeptiske bilkøbere ryger til blandt andet Danmark.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årets første to måneder blev importeret 6140 brugte elbiler. Til sammenligning blev der solgt 8100 nye elbiler.

- Det er et pænt tal, men ikke uventet. Jeg tror stadig på, at priserne på brugte elbiler forbliver stabile. Ganske vist hiver bilforhandlerne masser af elbiler hjem fra udlandet til billiger priser, men omvendt er efterspørgslen herhjemme tårnhøj. Som det ser ud nu, er markedet i balance. De bilforhandlere, jeg taler med, ser ikke et behov for at sætte priserne på deres brugte elbiler ned, forklarer Jan Lang, markedsanalytiker på brugtbilsitet Bilbasen.

En anden indikator for stabile priser trods flere importbiler er statistikken for liggetiderne.  Populære elbiler som Tesla Y og Tesla 3, Volvo C40 og Polestar 2 står i snit hos forhandlerne mellem 25 og 28 dage, før de er solgt.

Omsætningen af elbiler i februar satte rekord med 6431 styk, hele 122 procent højere end februar 2023. Det er i øvrigt interessant, at hvor Tesla dominerede brugtbilmarkedet i starten af 2023, så er salgene nu bredt ud over langt flere mærker og modeller.

- Især Skoda Enyaq og VW ID4 begynder for alvor at bide Tesla i haserne. Jeg forventer mig også en del af Polestar 3 og 4. Især Polestar 4 med en pris omkring 450.000 kroner ser spændende ud, siger Jan Lang.

En hovedkilde til brugte elbiler er Tyskland, hvor biltypen har det svært. Både som ny og brugt.

Den tyske bilbrancheorganisation DAT laver statistik på bilkøbernes preferencer, og kun én ud af otte tyske brugtbilkøbere har overvejet en elbil. Konklusionen er, at ønsker tyske kunder en elbil, køber de en ny. Ellers ikke. Det betyder, at der lige nu er 77.000 brugte elbiler til salg på det største tyske brugtbilsite mobile.de. Det er dobbelt så mange som for et år siden.

- For en tysk køber er der tre forhold, der presser elbilerne. For de første er de dyre. I snit koster de 266.000 kroner på det tyske marked, hvor en gennemsnitskunde bruger 170.000 på en ny bil. For det andet er renten høj og for det tredje har tyskerne stadig den rækkeviddeangst, vi også havde herhjemme for nogle år siden. Ladestrukturen i Tyskland er slet ikke udbygget som i Danmark, siger Jan Lang.

For nylig har Ældre Sagen været ude og retter skarp kritik af den kommende ældrereform i Avisen Danmark.

- Vi er dybt bekymrede for, at ældrereformen ender som en omgang varm luft, hvis ikke der stilles skarpere krav til kommunerne, fortalte adm. direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, til avisen tidligere på ugen.

Og nu melder flere ældreordfører sig på banen for at bakke op om den kritik.

Pernille Vermund, ældreordfører hos Liberal Alliance, sidder med ved forhandlingsbordet, hvor hun har tænkt sig at tage spørgsmålet om krav til kommunernes med.

- Jeg er fuldstændig enig med Bjarne Hastrup i, at hvis udspillet, som regeringen har fremlagt til ældrereformen, ikke bliver mere ambitiøst, så ender det med at give frihed til kommunerne på bekostning er borgerne. Og det er jo ikke den vej, vi skal, siger ordføreren og uddyber:

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er meget flotte ord, der bliver præsenteret i regeringens udspil til den kommende ældrereform. Det lyder ambitiøst. Så kan man jo diskutere, skal man skrue ned for de flotte ord i udspillet, eller skal man skrue op for ambitionerne? Og der mener vi bestemt, at man skal skrue op for ambitionerne, så det netop ikke ender som en gang varm luft.

Pernille Vermund fortæller herudover, at hun er enig med Ældre Sagen i, at kommunerne selv har været med til at oparbejde den store mængde bureaukrati.

Ligesom Pernille Vermund, mener ældreordføreren hos Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, at der er grund til bekymring.

- Det er ganske enkelt, at de (kommunerne, red.) bliver ved og ved, og at der ikke i tide bliver sørget for at få renset ud og afbureaukratiseret. Og hvis ikke det bliver en del af ældreloven, så hjælper det lige lidt. Så derfor er det helt naturligt, at man stiller krav til kommunerne, siger hun.

Kan det tolkes som, at du ikke har tillid til kommunerne?

- Ja, det kan det. Jeg synes, at alt hvad der er sket, jo desværre viser det modsatte. Altså netop med bureaukrati og minuttyranni. De gange vi har set fejl, har det jo været i kommunerne, der har haft til opgave at overvåge deres forskellige plejehjem osv. Og det er ikke sket. Derfor er det helt naturligt og rimeligt, at der bliver stillet krav til kommunerne i den nye ældrelov.

- Det bør faktisk være en meget stor del, og det frygter jeg lidt, at det overhovedet ikke bliver.

Er du ligesom Bjarne Hastrup nervøs for, at ældreloven ender i en omgang varm luft?

- Det er jeg sandelig, det kan jeg godt garantere dig for. Altså virkelig. Det er en meget opreklameret ældrelov. Og jeg er simpelthen bange for, at den suser ud, siger Pia Kjærsgaard og tilføjer:

- Det vil være så utrolig synd for de pårørende, for de ældre og for de ansatte. Der er jo kæmpestore forventninger til det her.

Også på venstrefløjen hos Enhedslisten er man bekymret for, at regeringens ambitioner reelt set ikke vil komme til at rykke noget.

Det skriver Runa Friis Hansen, ældre-ordfører for Enhedslisten, i et skriftligt svar til avisen:

- I Enhedslisten deler vi Ældre Sagens alvorlige bekymring for at regeringens store prestigeprojekt ikke vil rykke en tøddel for de mange ældre, der har behov for hjælp, pleje og støtte.

- Regeringens forslag indeholder mange gode takter, som f.eks. kendte ansigter og et kvalitetsløft, men det er alle sammen de initiativer, som regeringen ikke ønsker at lovgive omkring, så i en tid, hvor vi alle kan se hvor økonomisk pressede kommunerne er, vil det komme til at betyde, at de gode takter aldrig bliver til virkelighed.

Kommunernes Landsforening, KL, har tidligere på ugen fortalt til avisen, at de er uenig i, at bureaukratiet på ældreområdet er kommunernes egen skyld, og at de er glade for regeringens udspil til den kommende ældrereform.

Det fortalte Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ansvar for ældre samt borgmester i Holbæk Kommune.

"Tværtimod er det netop et resultat af, at man fra nationalt hold har villet detailstyre hvert eneste minut af vores medarbejdernes arbejdsdag", fortalte hun og uddybede med:

"Jeg tror bestemt ikke på, at vejen til en bedre ældrepleje er endnu mere detailstyring og kontrol. Tværtimod skaber det kun mere bureaukrati, mindre tid til omsorg, mindre arbejdsglæde hos vores medarbejdere og mindre lokal frihed til at skabe de rette rammer for de ældre".

Avisen Danmark har forsøgt at indhente en kommentar fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) angående den kritik, som Ældre Sagen og ældreordførerne rejser af regeringens arbejde med ældrereformen.

Ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet har det ikke været muligt af respekt for de igangværende forhandlinger.

Hvordan kunne det dog ske, er det store spørgsmål, der har runget, siden en 13-årig pige i Hjallerup i Vendsyssel åndede ud mandag aften. Tirsdag eftermiddag blev hendes 17-årige ekskæreste fængslet i fire uger, sigtet for at have voldtaget hende og dræbt hende. Hvilket vel at mærke ikke er det samme som en dom.

Selv erkender han vold med døden til følge, men ikke drab og voldtægt.

Det rykker ikke ved, at pigen er død, og det rykker heller ikke ved spørgsmålet om, hvordan det dog kunne ske. Helt så uforståeligt er det, hvor grusomt det end måtte lyde, måske ikke. Det skyldes, at unge teenagehjerner er så lidt færdigudviklede, at de kan finde på de vildeste ting.

Det siger psykolog Charlotte Kappel med speciale i bla. retsmedicinsk psykologi.

- Unge mennesker, især unge mænd laver tit virkelig dumme ting. De famler sig frem, og har ingen begreb om, hvad der foregår. En stor ting kan give en meget lille reaktion, og en meget lille ting kan udløse en meter voldsom reaktion. De kan føle et bistik lige så voldsomt, som hvis der står en og sparker dem gentagne gange, siger hun.

Ifølge Charlotte Kappel evner unge mænd kun i ringe grad at lave konsekvensberegninger og tror generelt, at de kan slippe afsted med meget mere, end de kan.

- Man ser det ikke kun i voldsomme sager som vold og drab, men også når det gælder for eksempel vanvidskørsel.

-  De er under indflydelse af en masse hormoner, identitetsopbygninger og forventninger fra omgivelserne, som får dem til nogle gange at træffe nogle ekstremt dumme valg. De er i virkeligheden lidt psykopatiske i disse øjeblikke, hvilket de heldigvis vokser ud af med hjernens færdigudvikling, siger Charlotte Kappel.

Når det handler om drab, dødsvold eller meget drabelige overfald, giver denne forskel mellem voksne og mindreårige sig også udtryk i motiv og handlemåde.

- Når voksne dræber er det ofte planlagt. Det er det næsten aldrig hos mindreårige. Den voksne gør oftest brug af to ting, når de dræber: Kvælning eller våben. De helt unge har mange flere metoder, fordi de sjældent har forberedt noget, de griber til nærmeste mulighed, siger Charlotte Kappel.

Hun peger desuden på, at der er forskel i den tid, en voksen mand og en teenager bruger til at udvikle sig som drabsmand.

- Ofte ser vi en voksen mand bygge en frustration op, efter en skilsmisse eksempelvis, i løbet af et år, inden det ender i drab eller andre voldsomheder. En helt ung behøver kun en måned eller to, inden det går galt, siger hun.

Ser man på statistikkerne, er hvert tiende drabsoffer i Danmark et barn under 18 år. Det viser en rapport, hvor Justitsministeriet har analyseret alle drab i Danmark i årene 2017-2021.

Men det er meget få sager, hvor barnedrabet er begået af en person, som ikke er i familie med offeret. Det var der kun ét tilfælde af i 2017-2021, viser rapporten.

Typisk er gerningspersonen noget ældre end barnet, der er offer.

Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Aalborg Universitet, fortæller, at det er ”meget sjældent”, at vi ser sager med så unge ofre og sigtede.

Dog henviser hun til, at der i november 2023 var en 15-årig dreng, der døde efter et knivstikkeri i Grenaa. En anden 15-årig dreng blev sigtet samme aften.

- Men det er jo heldigvis ikke noget, vi ser ofte, siger hun.

I og med at den sigtede dreng i hjallerupsagen er 17 år, vil en eventuel strafudmåling tage højde for, at han var under 18 år på gerningstidspunktet, forklarer Birgit Feldtmann.

Det betyder ikke noget, hvis man når at fylde 18 år, inden dommen falder. For det er alderen på gerningstidspunktet, der gælder.

Tidligere var det sådan, at personer under 18 år maksimalt kunne idømmes otte års fængsel. Men den regel er afskaffet.

Nu er det muligt at få helt op til 16 års fængsel, og under ganske særlige omstændigheder op til 20 år. Men børn er stadig undtaget fra at kunne få livstidsdomme, fortæller Birgit Feldtmann.

- Man siger som et overordnet udgangspunkt, at forsætligt manddrab giver omkring 12 års fængsel. Og så kan der være nogle forhold, som trækker op eller ned.

- Der er alderen typisk en ting, som vil indgå som en formildende omstændighed i strafudmålingen, siger Birgit Feldtmann, der taler om de generelle regler og ikke forholder sig til den konkrete sag.

Nogle vil måske indvende, at man ikke er et ”barn”, når man er i teenageårene. Men i strafferetslig forstand er man barn, når man er under 18 år.

- Vi har tilsluttet os Børnekonventionen, som forpligter landene til at have en anden tilgang til strafbare forhold, som er begået af børn. Og i den kontekst er alle under 18 børn.

- Selvfølgelig skal vi som stat kunne reagere, når børn begår alvorlige forbrydelser, men samtidig er vi også forpligtede til at sikre, at straffen foregår på en måde, som også varetager barnets behov, siger Birgit Feldtmann.

Idømmes man en fængselsstraf, når man er under 18 år, kommer man som udgangspunkt ikke i fængsel.

I stedet anbringes man typisk på en særligt sikret institution. Det er der en særlig årsag til, forklarer professoren:

- Vi har forpligtet os på, at børn som udgangspunkt ikke skal være i samme fængsel som voksne. Danmark har ikke særlige ungdomsfængsler. Så der vil det typisk ske det – ikke altid, men typisk - at man så afsoner i surrogat på en særligt sikret institution, der hører under det sociale system og ikke Kriminalforsorgen.

- Men når de så bliver ældre, så vil de blive overflyttet, siger Birgit Feldtmann.

Én personalegruppe er så vigtig for Lego, at den kun kan sidde et sted - I Legos hjemby, Billund. De former bogstaveligt talt legetøjskoncernens fremtid med deres hænder.

Vi taler selvfølgelig om Lego-designerne, der år for år udvikler nye byggesæt. Enten inden for de kendte temaer som Lego City, Ninjago eller Star Wars. Eller helt nye temaer, der forhåbentlig kan blive nye evergreens og sikre Legos vækst i de næste mange år.

- For sådan nogle designere er Billund verdens hovedstad. Det er superattraktivt at blive Lego-designer i Billund, og folk vil gerne rejse hertil. Og vi holder fast, så hvis der er en enkelt derude, der ikke vil rejse til Billund, så kan de ikke blive Lego-designer, siger Lego-topchef Niels B. Christiansen i et interview til Avisen Danmark.

Onsdag fremlagde han et nyt, stærkt regnskab med et voksende salg i et globalt legetøjsmarked, der ellers var ramt af nedgang sidste år.

Samtidig blev det tydeligt, at Lego ikke kun sælger flere byggeklodser. Der ansættes også personale i hobetal. Følg bare med her:

• Alene i det seneste år har Lego på tværs af jordkloden ansat 1.190 nye medarbejdere. 
• På to år er der kommet næsten 5.000 nye navne på lønningslisten. 
• Det betyder, at Lego ved nytår havde 28.528 ansatte.
• Ved hovedsædet i Billund er antallet af ansatte vokset fra 3.800 for fem år siden til 5.800 i dag.

Niels B. Christiansen fortæller, at Lego er oppe på 1.800 såkaldte digitale eksperter, der blandt andet udvikler det digitale univers omkring et helt nyt tema, Lego Fortnite, som virksomheden har høje forventninger til.

- Vi har langt flest her i Billund, men vi er også til stede i London, Shanghai og København. Hvis vi sagde, at vi ville have dem alle sammen i Billund, så kunne det ikke lade sig gøre. Vi spiller lidt med de positioner, vi har, og når vi lægger det sammen, så lykkes vi ret godt, siger Niels B. Christiansen.

Mens Lego bygger og udvider fabrikker i Asien og Nordamerika, er virksomheden også i gang med et nyt ”Innovation Campus” i Billund på 43.000 kvadratmeter. Her skal der være plads til omkring 1700 medarbejdere, som i dag sidder spredt rundt i byen.

Hvor stort et benspænd er det at give sig selv at sige, at det skal ligge i Billund, og ikke i Singapore eller London?

- Det er i hvert fald ikke et nyt benspænd. Vi har kun Lego-designere siddende i Billund. Det holder vi benhårdt fast i. Vi er nødt til at have hele den kreative proces i Billund. Det er ikke til diskussion, siger Niels B. Christiansen.

Hvor meget fylder det for dig som topchef, at I kan rekruttere og fastholde de medarbejdere, I har brug for?

- Det fylder meget. Vi er på en rejse, hvor vi investerer og prøver at bygge det, der også er en super-konkurrencedygtig virksomhed på den længere bane. Vi skal bruge mennesker og talenter til at gøre det, og jeg synes, vi lykkes fint med at få dem rekrutteret forskellige steder i verden, siger Niels B. Christiansen.

- Vi er i øvrigt gode til at holde på folk, så det er et spørgsmål om at få folk om bord, tilføjer han.

Han er ikke i tvivl om, hvad det kræver, hvis man skal tiltrække de dygtigste talenter.

- Vi investerer både i arbejdspladserne og i udviklingen af medarbejderne, men det handler selvfølgelig også om, at vi kan komme med nogle rigtigt spændende opgaver. Det kan vi jo. Vi har lige lanceret Lego Fortnite, og vi er ret avancerede i meget af det, vi laver digitalt. Det er der mange unge mennesker, der gerne vil være med til, siger Niels B. Christiansen.

Er der flere jobs på vej i Billund?

- Det tror jeg! Når vi vokser som virksomhed, så vokser vi også typisk i Billund, for mange af vores kernefunktioner ligger her. Når vi skal have flere produkter, så skal vi også have flere designere, og så bliver vi flere i Billund, siger Niels B. Christiansen.

Dog med en vigtig tilføjelse:

- Vi sidder ikke og siger, at vi gør ting, fordi nu skal den ene eller anden lokation vokse. Vi investerer efter, hvad der er strategisk rigtigt, og så får vi fat i personerne der, hvor det passer bedst, siger Lego-topchefen.

Vurderingsstyrelsen ændrer den foreløbige vurdering af yderligere cirka 75.000 ejendomme. Det sker, efter at styrelsen har gennemgået en række vurderinger for at "kvalitetssikre" dem, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Det gælder blandt andet land- og skovbrugsejendomme, hvor grundværdierne generelt "reduceres markant", lyder det.

Gennemgangen har især fokuseret på erhvervs-, land- og skovejendomme. Her skal første rate af ejendomsskatten betales 2. april.

I november ændrede Vurderingsstyrelsen cirka 100.000 foreløbige ejendomsvurderinger.

I september sendte styrelsen nye foreløbige ejendomsvurderinger ud til omkring 1,7 millioner boligejere. Det er de vurderinger, som danner grundlag for boligskatten fra 2024.

Herefter var der en bølge af historier i medierne om skæve vurderinger.

I februar erkendte skatteminister Jeppe Bruus (S) i et interview med Berlingske, at der havde været for mange fejl i de foreløbige vurderinger.

- Der har været for mange fejl. Det har skabt usikkerhed, og jeg kan sagtens forstå, at der er folk derude, der tænker, "hvad sker der?", sagde han til avisen.

Særligt én type fejl havde ministeren gerne været foruden. Det drejer sig om de 68.000 ejendomme, hvor grundværdien er højere end ejendomsvurderingen.

Når Vurderingsstyrelsen bedømmer din ejendomsværdi, kigger den både på grundværdien - altså grunden alene - samt grunden og boligen som en helhed.

I samme uge, som de foreløbige ejendomsvurderinger blev sendt ud, meddelte Jeppe Bruus til TV 2 og DR, at de 68.000 tilfælde skulle gennemgås for fejl.

Der er tale om de foreløbige vurderinger for 2022. Boligejere vil modtage den endelige vurdering i 2025.

Vurderingsstyrelsen anslår, at fire ud af fem boligejere vil komme til at betale mindre i skat efter de nye vurderinger, end de skulle have gjort efter de gamle regler.

Styrelsen har meldt ud tirsdag, at det forventes, den er færdig med at ændre vurderinger i løbet af 2024.

/ritzau/

For nylig er historier om, at slankemedicinen Wegovy sælges ulovligt på det sorte marked, dukket op.

Og nu tyder noget på, at vi ved mere om, hvordan de kriminelle ulovligt anskaffer sig lægemidlet.

Jyllands-Posten har netop afdækket, at især to slags lægemidler er blevet en eftertragtet vare for kriminelle i Danmark.

Her har tre apoteker i den seneste tid oplevet indbrud, hvor tyvene er gået målrettet efter Novo Nordisk eftertragtede diabetesmiddel Ozempic og slankemedicinen Wegovy.

Det er dokumenteret ved, at flere videosekvenser fra indbruddene viser billeder af tyve, som fylder poser med lægemidlerne.

Ingen af apotekerne har ønsket at oplyse deres navne til mediet, da de er bange for at inspirere til lignende indbrud.

Danmarks Apotekerforening oplyser til Avisen Danmark, at de er bekendt med, at der har været en serie af indbrud, hvor tyvene er gået målrettet efter de eftertragtede produkter.

"Vi ser med stor alvor på sagen. Det virker meget professionelt", skriver foreningen i et skriftligt svar.

Foreningen oplyser ligeledes, at episoderne flere steder har ledt til, at apotekerne har valgt at opruste.

"Alle apoteker har tyverisikring, og det er vores indtryk, at de fleste apoteker har oprustet sikringen de senere år. Det er blevet rigtig besværligt for indbrudstyvene, der løber en stor risiko for at blive opdaget. Men den risiko er der åbenbart nogen, der er villig til at løbe."

Wegovy er blevet kritiseret for at være for dyrt, hvor prisen spænder fra 1.300-3.275 kroner om måneden afhængig af dosis, uden at der gives tilskud fra staten.

Det kan være én af forklaringerne på, hvorfor kriminelle vælger at sælge lægemidlet ulovligt på nettet.

Avisen Danmark har tidligere på året fortalt om, at der især på sociale medier og Den Blå Avis findes flere salgsannoncer med Wegovy.

Dengang oplyste Lægemiddelstyrelsen, at der i 2023 var blevet anmeldt mellem 10 og 15 ulovlige salgsannoncer for den populære vægttabsmedicin.

Og den tendens advarer Danmarks Apotekerforening kraftigt imod.

"Det er endnu værre, at nogen tør købe medicinen på det sorte marked. De aner jo ikke, om den er ægte eller forfalsket, og de aner heller ikke, hvordan den har været opbevaret, skriver foreningen til Avisen Danmark og uddyber med:

"Ozempic og Wegovy er eksempelvis kølevarer med helt specielle krav til opbevaring, hvis man skal være sikker på, at det virksomme stof i medicinen ikke tager skade."

Danmarks Apotekerforening tilføjer, at der i andre lande er eksempler på, hvor indtaget af falske produkter har haft katastrofale konsekvenser.

"Vi kender eksempler fra både Europa og USA om forfalsket Ozempic, som har ført til dødsfald. Det risikerer man ikke, når man køber sin medicin på apoteket. Her bliver pakningen med medicin kontrolleret via et stort europæisk IT-system, så man har garanti for, at den er ægte."