Når hullerne i vejene bliver flere, og kommunernes lappearbejde lider under fugtigt og koldt vejr, ryger millionerne hurtigt til akutte reparationer frem for mere holdbare løsninger og generel vedligehold af vejene.

Allerede i 2017 kunne Vejdirektoratet konstatere, at vedligeholdelsesgælden for kommunale veje lød på godt 4 mia. kr. i en kortlægning sammen med kommunerne.

I branche- og arbejdsgiverorganisationen Asfaltindustrien vurderer direktør Anders Hundahl imidlertid, at det beløb har vokset sig til at være over fem milliarder kroner i 2024. Det skyldes ifølge ham ikke én hård vinter, men at kommunerne i årevis har forsømt at vedligeholde vejene tilstrækkeligt.

Birgit S. Hansen (S), formand for Klima- og Miljøudvalg i Kommunernes Landsforening (KL), anerkender, at det er en stor og dyr opgave at vedligeholde de kommunale veje.

- Vi kender vores opgave, men det er slet ikke realistisk at finde den slags penge til vores veje. Vores anlægsbudgetter er blevet udhulet af inflationen og skal også gå til klimasikring, dagtilbud, skoler og energioptimering. Desuden er priserne på asfalt i inflations- og krisetid steget markant.

Asfaltindustrien mener, at vejenes tilstand er et resultat af mange års mislighold?

- Det er en hård kritik. Der er ingen grund til, at vi pisker os selv. Vores veje kommer nok ikke til at have spitzenklasse niveau, men vi gør, hvad vi kan. Og så synes jeg, at asfaltindustrien bør kigge lidt indad, gå i dialog og se på muligheden for at sænke priserne på asfalt, siger Birgit S. Hansen.

Det ønske, mener Asfaltindustriens Anders Hundahl, er "friskt".

- Det er op til de frie markedskræfter, og jeg må slet ikke udtale mig om pris. Men helt overordnet kan jeg da sagtens forstå, de gerne vil have tingene billigere, siger Anders Hundahl.

Men kan branchen slet ikke gøre noget for at komme kommunerne i møde?

- Jo. Vi kan sige til dem, at de skal få lavet en tilstandsrapport, hvor de får overblik over, hvor det er galt, og hvor det bedst betale sig at få lavet vejene først.

Men den løsning, køber Birgit S. Hansen ikke.

- Vi ved jo godt, at hvis vi bestiller sådan en undersøgelse, vil det koste milliarder. Nogle gange skal man ikke spørge om noget, hvor man ikke bryder sig om svaret. Vi ved godt, at vejene er en kerneopgave, og vi gør, hvad vi kan, gentager hun.

Allerede nu er KL's forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for 2025 så småt begyndt, og her har Birgit S. Hansen en klar målsætning med til bordet.

- Vi kommer ikke med et brev under armen mærket "asfalt", men vi kommer absolut med et mål om at få regeringen til at hæve anlægsloftet og altså give os et større manøvrerum. På den måde kan de kommuner, der har penge i kassen også få lov at bruge dem på mere anlæg, siger hun.

Avisen Danmark har rakt ud til finansminister Nicolai Wammen (S) for at få en kommentar til KL's ønske, men presseafdelingen henviser til Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

Han kalder det en "helt fair forespørgsel".

- Der kommer ikke en pulje øremærket asfalt, men vi lytter til ønsket om mere råderum. For vejene er en udfordring for mange kommuner, men det kan også være, at andre vil prioritere anderledes. Derfor er det også klart, at den ramme, som bliver forhandlet med kommunerne, bliver en generel ramme for anlægsudgifterne, siger Benny Engelbrecht.

Økonomiaftalen for kommunerne plejer at lande omkring slutningen af maj måned.

De noget mere erfarne halse, som DR denne gang har sendt alene ud i vildmarken, er nu ved at knække nakken på den finske kulde.

Egentlig var det meningen, at de skulle knække nakken på områdets vildt på land og i vand ved hjælp af alle de fine og skinnende våben, de har fået lov at medbringe. Men nu går tiden i stedet med at knække koden til at holde kulden ude af krop og shelter.

Det ser ud som om, at vinterens indtog højst mærkværdigt er kommet bag på de fleste af dem. Måske havde de forestillet sig puddersne under en vindstille og solbeskinnet himmel - som under en skiferie i påsken.

I stedet lider de under, at minusgraderne sender kulde gennem marv, ben og mental udholdenhed. Og gennem de grønne presenninger, der for fleres vedkommende har været stort set eneste værn mod vejret.

Ingen kan holde varmen under et stykke blafrende plastik, når vinteren raser. De tilbageværende deltagere er dermed - med en enkelt undtagelse-  blevet ofre for deres egen lemfældige tilgang og deciderede byggesjusk.

Det koster alt for mange kræfter at skulle i gang med at isolere sit hjem og stormsikre det, når man fryser og er sulten, fordi også fiskeriet er kulderamt.

På nuværende tidspunkt i konkurrencen burde eneste fokuspunkt være at skulle skaffe føde. Det ved enhver, der har set de tidligere sæsoner.

Mens deltagerne i stigende grad befinder sig i et kuldechok, skruer DR op for den varme omsorg. Sæsonen skulle jo nødigt slutte for tidligt. 

Så når det er svært at fiske, kommer produktionen ilende med et ekstra fiskegarn. Og når det stadig er svært at fiske, jamen så får deltagerne da en nødration.

I traileren for næste uges program kan vi også se, at de resterende deltagere får et isbor, og hvad der ligner et kursus i at bruge det (vandet er ved at fryse til).

Hvad bliver det næste: Et varmetæppe på batteri? Varm kakao i en termoflaske? En palle rockwool.

Inden sæsonen gik i gang, varslede DR ellers, at årets deltagere er mere øvede i vildmarksliv. Specialister i enten bueskydning, fiskeri eller i at bygge og bo i naturen.

Det kan godt være, at en af dem er ekspert på YouTube i at bygge og finde på sjove løsninger. Men hvad hjælper det, når hans byggeri braser sammen i virkeligheden, og han ikke kan rumme nederlaget? Eller at man er ekspert i at skyde afrikanske dyr og få hovederne af dem udstoppet og hængt op på væggen derhjemme, men ikke kan lave en duelig ovn ved sin plastichytte. Hvad nytter det, at man er så dygtig til at bygge som "Vikinge-Søren", der bliver så besat af projektet, at han glemmer at fiske.

Jeg ønsker ikke, at det skal gå deltagerne dårligt. Tværtimod. Jeg vil gerne imponeres, inspireres og præsenteres for idérigdom og ikke mindst stamina.

Derfor virker det også malplaceret, at vi nu er blevet lovet en hidtil uset dramatisk afslutning. Måske er det et forsøg på at fastholde os seere i en sæson, der mest af alt har været uinspirerende - med undtagelse af Sørens fatale byggeprojekt.

"Alene i vildmarken". Hver torsdag på DRTV og DR 1.

Antallet af ejerboliger til salg steg i marts, også mere end det er sædvanligt for årstiden, viser en opgørelse fra Boligsiden.

Det er godt nyt for køberne, skidt for sælgerne, mener cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

- Det er selvfølgelig godt nyt, hvis du er på jagt efter et sommerhus eller et nyt sted at bo. Ikke kun fordi der nu bliver mere at vælge imellem, men også fordi et stigende udbud vil være med til at lægge en dæmper på prisstigningerne eller måske endda få priserne til at falde.

- Derfor er det selvfølgelig også en dårlig nyhed for de boligejere, som lige nu går i salgstanker, siger Søren Kristensen i en pressemeddelelse.

Især er der sat flere sommerhuse til salg, nemlig 30 procent flere end i marts sidste år. Antallet parcelhuse med et til salg-skilt er steget med 15,1 procent og ejerlejligheder med 11,9 procent.

- Det hører dog med til historien, at udbuddet af boliger i kølvandet på pandemiens vilde rus på boligmarkedet var hamret helt i bund. Derfor er udbuddet heller ikke voldsomt stort nu, men det stiger i et ganske solidt tempo, siger Søren Kristensen.

De sælger flere telefoner en Apple.

Alligevel er den kinesiske kæmpevirksomhed Xiaomi, der med en omsætning på 275 milliarder kroner er verdens næststørste producent af smartphones, stadig et relativt ukendt navn herhjemme.

I hvert fald lidt endnu.

Tech-giganten bevægede sig nemlig ind på et helt nyt marked - og tog det med storm - da den batteridrevne sedan Xiaomi SU7 tidligere på ugen blev tilgængelig for forudbestillinger i Kina.

På bare fire minutter blev Xiaomis første bil nogensinde forudbestilt af 10.000 kinesere. 23 minutter senere viste tallet 50.000 styk, og inden dagen var omme, var elbilen oppe på svimlende 90.000 bestillinger.

Det skriver bilmediet InsideEVs.

Flere amerikanske branchemedier har allerede døbt kinas nyeste elbil 'The Tesla Killer'.

Og det er tilsyneladende med god grund.

Xiaomi SU7, der ifølge InsideEVs er i direkte konkurrence med Teslas Model 3, er nemlig både større og billigere på det kinesiske marked end Elon Musks globale storsælger.

Prisen for standardversionen lyder således på cirka 215.000 yuan - eller cirka 200.000 danske kroner.

Dertil kan elbilen bryste sig af et højere køreområde, flere indvendige skærme, et head-up-display og et, ifølge det amerikanske bilmedie, "noget mere eksklusivt interiør."

Tech-giganten pastår desuden, at bilen kan tilbagelægge op til 220 kilometer efter bare fem minutter i ladestanderen. Derudover skal bilen angiveligt kunne klare 0-100 km/t på 2,78 sekunder.

Det gør i så fald Xiaomi til en af de hurtigst accelererende elbiler på markedet, skriver mobilsiden.

Xiaomis elbiler vil blive bygget på en ny fabrik i Beijing under kontrakt af den kinesisk-statsejede bilfabrikant, Beijing Automotive Group Co. Fabrikken har ifølge virksomheden selv en indledende produktionskapacitet på 150.000 køretøjer om året og 300.000 køretøjer om året i anden fase.

Onsdag mistede forsvarsminister Troels Lund Poulsen tilliden til forsvarschef Flemming Lentfer, som nu er fortid.

Fyringen løser dog på ingen måde Forsvarets problemer, som er vokset år for år, mens politikerne har snorksovet og gennemført besparelser i en grad, så Forsvaret i dag ikke længere hænger sammen.

Selvfølgelig mistede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tilliden til forsvarschef Flemming Lentfer. Det eneste overraskende i den seneste udvikling er, at det ikke er sket for mange måneder siden.

På Christiansborg var tilliden til Forsvarets øverste ledelse fordampet for længst, og blandt soldaterne i de operative enheder har vittighederne om forsvarschefen og den øverste ledelse floreret længe.

Årsagen er den, at Flemming Lentfer med sin ledelse har optrådt egenrådigt og omgivet sig med rygklappere uden lyst eller vilje til at inddrage værnene i sin militærfaglige rådgivning, som primært var hans eget projekt, der ramte helt uden for skiven i forhold til de politiske forventninger.

"Flemming syv år"

Hvor politikerne ønskede at opfylde Natos styrkemål hurtigere, stillede Flemming Lentfer spørgsmålstegn ved dem og kom op med en plan, der favoriserede hans eget flyvevåben.

Hvor politikerne forventede et militærfagligt oplæg til de kommende delforligsforhandlinger med flere optioner, valgte Flemming Lentfer alene at give dem sin egen plan.

Samtidig har Flemming Lentfer gennem flere år advaret mod at tilføre for mange penge til Forsvaret for hurtigt, fordi det ifølge ham tager ”syv år at købe og implementere en ny materielgenstand i Forsvaret”. På den baggrund fik han hurtigt øgenavnet ”Flemming 7 år”, og det var ikke positivt ment.

Da historien om alle problemerne på fregatten ”Iver Huitfeldt” under nedkæmpelsen af fire droner den 9. marts ramte forsvarsministeren, uden at han havde hørt et ord om dem, var bægeret lige ved at flyde over.

Forsvarschefen fik et døgn til at fremkomme med en redegørelse, og end ikke det kunne han finde ud af.

Redegørelsen blev lækket til TV2, og det gjorde forsvarsministeren rasende. Da den så også indeholdt fejl og blev erstattet af en anden version en time før ministerens møde med forligskredsen, var Flemming Lentfers skæbne beseglet. Og tak for det.

Et forsvar uden evne til at forsvare

Nu skal Michael Hyldgaard løse problemerne sammen med forsvarsministeren, og det er mildest talt en opgave med udfordringer, for faktum er, at Forsvaret ganske enkelt er gået i stykker. Materiellet virker ikke, og personellet flygter.

For at sende én fregat til Det Røde Hav måtte Søværnet strippe de resterende fire for materiel, kanoner og personel, som dermed sejler ukampdygtige tilbage. Det samme gør skibene i Nordatlanten, som skal på værft hver anden dag på grund af havari, og så har de heller ingen kanoner, der fungerer, hvorved Danmark heller ikke på det punkt lever op til Natos styrkemål.

Hæren kunne ikke udsende en sølle bataljon på 800 mand i mere end 12 måneder til Letland, hvorfor vi allerede i maj 2023 måtte melde pas til Nato og lade andre lande tage over. I Hæren mangler hver fjerde konstabel, og blandt de unge officerer forlader 13-14 procent Forsvaret hvert år, fordi en tilværelse som civil lyder mere attraktiv.

I Forsvaret mangler der våben, ammunition, køretøjer, reservedele, natkampudstyr, sløringsnet, radioer, og kikkerter - og infanterikampkøretøjerne er så nedslidte, at de bliver fragtet på blokvogn ud i skydestillingerne, når de skal på skydelejr.

Med andre ord er det danske forsvar anno 2024 en moderne potemkinkulisse helt ude af stand til at forsvare noget som helst. Og mens milliarderne nu bliver kørt på paller ind i Forsvarsministeriet, er de operative enheder netop blevet præsenteret for nye millionbesparelser resten af 2024, fordi økonomien ikke hænger sammen.

Under corona-pandemien sagde Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, at ”håb er ikke nogen strategi”. Det skulle hun nok at have formidlet videre til Forsvarsministeriet, hvor håb efterhånden er det eneste, vi som borgere har tilbage at klamre os til.

Faktum er, at Forsvaret er kollapset.

Når den kommende sæson af TV-programmet Nybyggerne kommer til Holstebro, bliver det uden dommerpanelets Mette Helena Rasmussen. Det oplyste hun selv onsdag til Se og Hør.

– Det er noget, de (TV 2, red.) har valgt, og jeg bakker fuldstændig op om det. Jeg har været med i otte år, og det har været så sjovt, siger hun og fortæller, at hun synes, det er fint, at TV 2 har valgt at se i en anden retning end hende.

På Instagram tilføjer Mette Helena Rasmussen selv flere ord til situationen:

"Det er med en god blanding af stor taknemmelighed, afskedsvemod og udsigt til helt nye eventyr, at jeg efter 8 sæsoner rundt i hele landet - i selskab med tre forskellige kompetente meddommere og fire forskellige dybt engagerede værter - stopper som dommer i Nybyggerne", skriver hun blandt andet.

Ekstra Bladet har desuden forsøgt at blive klogere på TV 2s beslutning.

Redaktør Peter Toldberg skriver til mediet:

"Vi har været superglade for Mette Helena som dommer. Nybyggerne kører nu på 10. sæson, og der er løbende behov for at udvikle og forny formatet, og det gør vi b.la. ved at sætte en ny dommer på holdet".

Den kommende sæson af det populære program - finaleafsnittet i 2019 havde for eksempel 777.000 seere - foregår i Holstebro.

Programmet skal optages over otte sammenhængende uger fra midten af august til midten af oktober.

Producent Thomas Møller fra Metronome Productions, der laver programmet, har tidligere forklaret beliggenheden for Dagbladet Holstebro Struer:

- Vi starter med at kigge rimeligt bredt på forskellige byer, og så handler det meget om at finde den rigtige samarbejdspartner, og det har vi fundet her. Det handler også om, at vi gerne vil rundt i hele landet, og vi har ikke været i det område endnu, sagde Thomas Møller.