SF og Danmarksdemokraterne retter en skarp kritik af SVM-regeringens ældreudspil og til forhandlingerne, der lige nu foregår i Ældreministeriet.

Partierne kalder udspillet for "uambitiøst" og "langsomt".

Derfor kræver partierne handling fra regeringens side, så de ældre, der i dag bor på plejehjemmene, også kommer til at mærke en forskel.

- Det er ligesom drengen i 'Kejserens Nye Klæder', der står og peger på kejseren og siger, du har ikke noget tøj på. Sådan har jeg det med regeringen, for deres udspil er for uambitiøs, men der sker ikke rigtig noget, siger ældreordfører for Danmarksdemokraterne, Marlene Harpsøe.

Partierne er gået sammen om to fælles krav: Der skal flere penge på bordet, og faste teams skal indføres ved lov.

- Ældreområdet befinder sig i en kritisk tilstand med personalemangel og svigtende behandling. Hvis ikke vi reagerer nu med fuld kraft, så risikerer vi at flere og flere tegner private forsikringer, og at velfærden får baghjul, siger ældreordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.

Regeringen har i sit ældreudspil afsat 1 milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne.

Disse penge skal gradvist indfases, så ældreplejen modtager 300 millioner i 2024, 500 millioner i 2025, 700 millioner i 2026, og fra 2027 bliver beløbet så 1 milliard kroner om året.

Men ifølge SF og DD skal der endnu flere penge på bordet, finansieret fra det økonomiske råderum

- At pengene først rigtig kommer i 2027, det er simpelthen for sent. Det ligger for langt ude i fremtiden, og behovet for handling er lige nu og her, siger Kirsten Normann Andersen.

Derfor kræver SF og Danmarksdemokraterne en akutpakke på 1 milliard kroner.

Det betyder, at partierne ønsker at tilføje yderligere 500 millioner kroner i 2024, 300 millioner i 2025, og 200 millioner kroner i 2026 oveni de beløb, som regeringen allerede har afsat.

- Nu har de ældre foreløbigt måtte vente to år på, at der skal komme en reform, der skal sikre værdig ældrepleje. Det er ikke i orden. Derfor skal vi allerede nu sende ekstra penge afsted, og vi skal have gjort op med, at de ældres hjem er en banegård, siger Marlene Harpsøe.

Regeringen har også i sit udspil foreslået at udbrede faste teams i ældreplejen, så de ældre får færre personer at forholde sig til i hjemmet.

Men SF og DD kritiserer regeringen for at være ukonkrete.

SVM-regeringen har nemlig ikke specificeret, hvordan faste teams skal udbredes – kun at intentionen er, at der skal være færre fremmede personer i de ældres hjem.

- Det er simpelthen for uambitiøst. De siger, det er en stor reform, men problemet er, at når man vil indføre faste teams, kræver det, at det rent faktisk bliver gennemført. Derfor skal der være et lovkrav om, at det faktisk sker, siger Marlene Harpsøe

Avisen Danmark har spurgt ældreminister Mette Kierkgaard (M) om hendes syn på kritikken og forslagene.

Hun ønsker imidlertid ikke at udtale sig af hensyn til de igangværende forhandlinger.

27,6 millioner kroner.

Det var prisen, den familieejede brokervirksomhed Silkeborg Car Trading aftalte at betale en hollandsk leverandør for brugte Tesla'er i en handel, der endte katastrofalt.

Det skriver Motor-magasinet.

Jes Tollund, der med sin far, Bruno Tollund, er indehaver af Silkeborg Car Trading, fortæller til nichemediet, at den millionstore handel gik i vasken, fordi den hollandske virksomhed ikke kunne levere bilerne til tiden.

I mellemtiden faldt bilerne markant i værdi, mens nye momsregler gjorde dem sværere at sælge.

Historien har fået rygterne til at svirre i bilbranchen.

Ifølge Jes Tollund har der i kølvandet på den fejlslagne handel været rygter om, at han og faren stak af fra regningen, og at bestillingen drejer sig om op mod 150 biler. Det er ifølge ham langt fra sandheden.

- Det var en klar fejl at bestille et så stort parti biler med så lang leveringstid. Vi var måske både naive og overmodige. Vi har altid stolet på dem, vi handler med. Det kunne vi så bare ikke i dette tilfælde, siger Jes Tollund til Motor-magasinet og fortæller, at det har kostet ham "mange søvnløse nætter."

Jes Tollund har ifølge Motor-magasinet ikke ønsket at oplyse, hvor stort et tab, firmaet har måtte indkassere.

Når ægteparret Peder og Lissy Jakobsen sidder i spisestuen og vender blikket mod syd, kigger de på 40 års arbejdsliv, som for tre år siden blev gjort forhenværende. De kigger på resterne af deres minkbrug, de store haller med burene, der engang rummede over 3200 mink, men nu står tomme.

- Det er ikke nogen god udsigt. Havde der bare var noget liv inde i dem, havde det været noget helt andet, men nu vil jeg gerne af med dem, sagde Peder Jacobsen, da han mandag fik besøg af fødevareminister Jacob Jensen (V).

Det var ministeren, der havde bedt om at mødes med landmanden i  Løsning, der ligger i  Hedensted kommune, midtvejs mellem Horsens og Vejle og nabo til motorvej E45.

Det havde han gjort, fordi Peder Jakobsen, der er 65 år, er blandt de fire første modtagere af den relativt nyopfundne hurtigudgave af den minkerstatning, som staten skal hoste op med på grund af den corona-udløste politiske beslutning i november 2020 om at slå alle mink i Danmark ihjel.

Nu ville ministeren godt høre fra dem, der bruger ordningen, om de synes, den virker og er rigtig, eller om der skal files lidt her eller justeres lidt der, lød forklaringen. Ikke noget med at den slags uforpligtende besøg ude i virkeligeheden liver op på den politiske charmekonto. Kan en bisset bemærkning lyde, hvis det skal være.

Men det skal det ikke, for ministeren blev taget imod af en glad mand. Ikke fordi Peder Jakobsen var benovet over, at en minister ville se hans triste og tomme mink-anlæg og blive på budt kaffe med frugt og chokolader i stuen. Peter Jakobsen var glad, fordi han har fået erstatning betragteligt tidligere, end der ellers var udsigt til.

- Der gik tre måneder fra jeg søgte, til erstatningen blev tildelt, og i fredags gik pengene ind på kontoen. Det er en ordning, der virker, og det er virkelig godt. Ikke kun på grund af pengene, for følelsesmæsssigt har det været rædselsfuldt at skulle lægge et helt arbejdsliv bag sig på den baggrund. Jeg har i den grad trængt til afklaring og få det lagt bag mig, sagde Peder Jakobsen.

Lige i nærheden bor Tage Pedersen, selv nu forhenværende minkavler og formand for Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur. Han havde også  indfundet sig på Peder Jacobsens 100 hektar store landsbrugsbedrift, da ministeren kom på besøg

- Minksagen hænger alle ud af halsen, ingen orker den mere. Det er godt, der er kommet en ordning, der kan sætte fart på ertatningerne og få det afsluttet, sagde Tage Pedersen.

I de forløbne tre år er der rent faktisk også blevet brugt meget krudt på sagen. Først hele det i sig selv opildnende spørgsmål om det ræsonable i overhovedet at udrydde minken i Danmark, og dermed i realiteten nedlægge minkerhvervet. Dernæst det politisk sprængfarlige i at beslutningen for en del minks vedkommende blev taget, uden at der var hjemmel til det i loven.

Oveni kom diskussionen om de kolossalt mange penge, det koster i erstatninger og nedrivninger, seneste vurdering er 29,5 milliarder kroner. Og så det, der endte med at udløse ministerbesøget hos Peder Jakobsen i Løsning: Den langsommelige proces, der har vist sig med at få fastlagt og udbetalt forsikringerne.

- Tidshorisonten er 2027-2028, måske endnu længere, sagde Jakob Jensen hen over kaffebordet hos Jakobsens.

Derfor er en hurtig ordning etableret. Fast track hedder den på nudansk, som ud over smart-i-en-fart-navnet sikrer hurtig ekspedition og udbetaling, fordi erstatningerne udregnes efter nogle standardiserede takster. Den anden, oprindelige ordning, betyder, at den enkelte minkfarm undergår en betydelig mere detaljeret, og dermed mere tidskrævende, vurdering.

- Det skulle man have gjort med det samme. Så kunne mange have været sparet for en masse bøvl og usikkerhed, sagde Peder Jacobsen.

Siden fast track ordningen blev tilgængelig i november sidste år, har i alt 56 søgt erstatning ad den vej.

- Målet er en ekspeditionstid på 2-4 måneder, så jeg håber, at afslutningen af Peder Jacobsens sag og de tre andre, der også har fået en afgørelse nu, kan få endnu flere til at søge denne ordning. Det vil være godt for mange at få det afsluttet, for det er en hård tid, de har været igennem. Og det vil også mindske de administrative udgifter, hvis det går hurtigere, sagde Jacob Jensen.

Ialt er der godt 1200 minkavlere, der står til erstatning. Lidt over 60 af dem har fået afsluttet deres erstatningssag efter den oprindelige, tidsmæssigt tunge ordning.

- Så mangler der kun lidt over 1100, sagde Tage Pedersen, da han var med på den ministerielle rundtur i Peder Jacobsens 1,5 hektar store forhenværende minkhaller

Dem er han ikke selv iblandt, for han har også taget den hurtige erstatningsordning.

- Det var det rigtige for mig. For andre kan der være nogle særlige forhold, der gør sig gældende, hvor en mere detaljeret udregning er nødvendig for at ramme det rigtige erstatningsbeløb. For dem kan det være en økonomisk god ide at vente yderligere i nogen tid, sagde Tage Pedersen.

Mens Peder Jacobsen under ministerbesøget viste sig som både en vennesæl, imødekommende og snakkesalig mand, var der dog noget, han ikke ville tale om: Hvor man erstatningsgysser, der rullede ind på kontoen i fredags. Men helt skidt har det ikke været.

- Jeg har fået en erstatning på niveau med det jeg havde håbet på.

Om det egentlig har vist sig at være en rigtig god forretning for ham, at coronaen kom forbi? Hmmmm, det er lige lovlig hyptetisk, synes han.

- Jeg har jo den alder, da jeg inden for en vis tid skulle have afhændet det alligevel. Havde det været under coronaen, ville jeg overhovedet intet kunnet få for det, så i forhold til det, er erstatningen god nok. Men hvis coronaen ikke var kommet, ville der jo stadig være en masse kinesere, der ville købe stort ind af minkpels og gøre det til en god forretning, der var meget værd. Så deeet ...

I øvrigt skal det der med "en vis tid" ikke tages alt for bogstaveligt. Godt nok er minken fortid, men han er stadig landmand og fortsætter med sit jordbrug på ubestemt tid.

Og nu, da erstatningssagen er gået i orden, kan nedrivningsarbejdet, som er en statslig opgave, gå i gang. Så kan Jakobsens igen vende bliklet mod syd  uden at det sløres af et trist minde om 40 års fortid med mink.

Esbjerg: Det tredje retsmøde i sagen om den 24-årige mand, der har kaldt sig "Sofus" på de sociale medier, er tiltalt for voldtægt og tvang mod mindreårige piger, startede mandag.

I store træk mindede dagens retsmøde meget om forrige retsdag i fredags, hvor anklager Annemarie Haahr havde en række spørgsmål til den tiltalte. Ligesom i fredags, havde den tiltalte ikke meget andet at svare end "ingen kommentarer" og "det kan jeg ikke huske".

Flere gange i løbet af dagens retsmøde havde den tiltalte den samme legetøjsfigur, som han klemte til. Samtidig havde han en hånd på kinden, og rettede sit blik ned mod bordet. I en længere periode virkede den tiltalte uoplagt og ufokuseret, og dommeren måtte en enkelt gang spørge tiltalte, om han var med, hvilket tiltalte svarede ja til.

Henimod slutningen af retsmødet blev der vist en video af tiltalte, der filmede sig selv, mens han onanerede til videoer, han fik tilsendt af en 13-årig pige, som han korresponderede med.

Flere gange i videoen kunne man høre ham stønne og sige nedværdigende ting om den 13-årige pige. Efter at videoen blev vist, havde anklageren et spørgsmål til den tiltalte. Hun nåede knap nok at stille spørgsmålet færdigt, før han afbrød og endnu en gang svarede "ingen kommentar".

Den tiltalte svarede derudover, at han ikke havde lyst til at afgive forklaring for resten af dagen, og han havde derfor et ønske om at forlade bordet i midten for at sidde ved siden af forsvarsadvokaten. Ønsket blev indfriet.

Resten af retsmødet havde anklageren mulighed for at læse korrespondancerne op mellem den tiltalte og den 13-årige pige. Her kom det frem, at den tiltalte ad to omgange pressede hende til at sende billeder af to børn i alderen 7-9 år, som hun passede.

Pigen havde ikke lyst til at gøre det, men bukkede under for presset. Tiltalte truede med at dele nøgenbilleder af hende på nettet, hvis ikke hun gjorde, hvad hun bad om. Hun tog billederne af børnenes kønsdele, mens de sov, og sendte dem til den sigtede.

Næste retsmøde foregår på torsdag den 14. marts, hvor anklageren vil fortsætte med at vise dokumentation på de tiltaler, som den 24-årige mand er sigtet for.

Den løftede pegefinger, den mentale spændetrøje og blasfemiparagraffen har én ting til fælles. Med forskellig styrke har de til formål at adfærdsregulere mennesker. Med forskellig styrke spiser de af vores frihed på en skala fra lidt dårlig samvittighed til lovbrud og potentiel fængselsstraf.

Lige nu kører ankesagen i landsretten mod tre danskere, der i 2021 hængte en dukke op i en lygtepæl under en corona-demonstration. De blev frikendt i byretten, og man kan kun håbe på, at landsretten kommer til samme konklusion. Uanset hvor tåbeligt det var at hænge en dukke med statsministerens ansigt klistret på, så skal der være rum og plads til det tåbelige.

Åndsfriheden er under pres. Selv om vi i mange sammenhænge hylder passion, så har det udtryksfulde svære kår. En fodboldtræner må ikke slå ud med armene, førend en løftet pegefinger i form af et gult kort ser dagens lys. Samme indskrænkning er nu rykket ind i Folketingssalen.

Folketingets formand Søren Gade (V) har indskærpet, at fagter og nonverbale handlinger i Folketingssalen ikke længere skal være tilladt. Det er med andre ord ikke længere i orden at ryste på hovedet, hvis man sidder i salen og lytter til noget, som man finder ... hovedrystende.

Jeg beklager, men jeg rystede altså på hovedet, da jeg først læste om dette nye tiltag. Og jeg rynker panden udtryksfuldt, mens jeg skriver dette. Men jeg fægter ikke med armene, så måske er min nonverbale kommunikation kun i gråzonen? Jeg ved det ikke, og alene tvivlen spiser den første lille bid af friheden.

Det er altså helt tosset, at Mette Frederiksen ikke må smide brillen og udbryde "What", når en kollega fra talerstolen forklarer, at Enhedslisten ikke mener, at Rusland udgør en trussel. Og det er fattigt at forestille sig fremtidens Ulrik Wilbek dansende på sidelinjen af en håndboldbane ikke i sine følelsers vold må tage sig til hovedet.

Vi har brug for et samfund, der har højere til loftet. Mere frihed. Ingen mentale spændetrøjer, men ventiler der kan håndtere både damp og tryk. Vi har brug for en lovgivning og en lovgivende forsamling, hvor der også er plads til spontanitet og passion, uanset om der måtte være en teatralsk bevidsthed eller ej.

Den psykiske sygdom skizofreni er i videnskaben forbundet med meget usikkerhed og mystik.

Men nu er man kommet et skridt tættere på at forstå sygdommen, efter at danske og internationale forskere har opdaget en måde at kortlægge risikoen hos kvinder kort efter fødslen.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et studie fra Statens Serum Institut (SSI).

Her har forskere opdaget, at der hos kvinder er en sammenhæng mellem mængden af proteinet C3 i blodet og risikoen for at udvikle den psykiske sygdom.

SSI har i samarbejde med et internationalt forskerhold analyseret næsten 69.000 blodprøver fra nyfødte børn.

Én af de danske forskere bag de nye studier er Nis Borbye-Lorenzen.

Han fortæller til mediet, at han håber på, at det nye fund i fremtiden kan udvikle sig til en såkaldt biomarkør. Ligesom man for eksempel i dag bruger et forhøjet blodtryk som indikator om fremtidige hjerteproblemer.

- Det vil give os et kæmpe forspring, hvis vi allerede fra fødslen kan få et hint om, at der er en person, vi skal passe på, fortæller Nis Borbye-Lorenzen til mediet.