Forestil dig, at du kunne bo centralt i en af landets største byer med en snorlige køkkenhave, billedskøn udsigt og egen parkeringsplads uden at skulle betale en krone i ejendomsskat eller grundskyld.

Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er faktisk slet ikke så ualmindeligt endda. Flere steder i landet bor mennesker nemlig i kolonihaver året rundt. Også selvom det er ulovligt.

- Problemstillingen har været tydelig i flere år. Det er en udfordring, vi oplever flere steder i landet, og mange kommuner har haft fokus på opgaven, siger Anna Aaen, som er næstformand for kommuneforeningen KL's kultur-, erhverv- og planudvalg.

Et eksempel er i Aarhus, hvor Århus Stiftstidende i en årrække har afdækket problemer med både helårsbeboelse og kolonihavehuse, der er større, end hvad kommunen tillader.

- Der er borgere, der snyder på vægten. De har nogle af de bedste placeringer i kommunen, til en meget lav husleje, men de bygger alt for store huse og bor i dem hele året, konstaterede gruppeformand i Aarhus Byråd, Gert Bjerregaard (V), tidligere på måneden.

Rygende skorstene og snurrende varmepumper, el-biler til opladning og propfyldte skraldespande.

Det var synet, der mødte journalisterne fra Århus Stiftstidende, da redaktionen en sen tirsdag aften i starten af februar besøgte kolonihaveforeningen Søvang i et naturskønt område ved Brabrandsøen få kilometer fra centrum af Smilets by.

Og selvom synet ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at ejerne overnatter i haveforeningen - på trods af, at sommeren for længst er forbi - kunne avisen konstatere, at deres biler gør. Næste morgen kort før klokken 06.00 holdt 12 ud af 12 biler i hvert fald på de helt samme parkeringspladser som aftenen før.

I haveforeningen har man også bestilt ugentlig afhentning af skrald i vinterhalvåret, hvilket sådan set giver god mening, når man ser de fem sneklædte affaldscontainere, der var fyldt til randen under avisens besøg.

Sidste år kunne Stiften afsløre, at der i Søvang er et kolonihavehus på intet mindre end 152 kvadratmeter. Det er mere end tre gange større, end hvad kommunen tillader.

Ejendomme i den størrelsesorden er muligvis medvirkende til, at antallet af mennesker med folkeregisteradresse i haveforeningen er fordoblet på bare et enkelt år.

Der er da også løbet meget vand under åen, siden kolonihavebevægelsens spæde start for mere end 130 år siden. Dengang blev haveforeningerne kaldt "fattighaver," men i dag må man ofte finde den store pengepung frem, hvis man vil eje et af de eksklusive havelodder i Søvang, hvor ventetiden lige nu lyder på 10 til 15 år.

Her blev et kolonihavehus nemlig sidste år sat til salg for lige knap 1,6 millioner.

Aarhus er langt fra det eneste sted i landet, hvor ulovligheder spøger i haveforeningerne.

I Odense har man tidligere vurderet, at cirka en fjerdedel af kommunens knap 4000 kolonihaver bliver brugt til beboelse året rundt. Og i Ballerup nær København var tendensen sidste år så udbredt, at daværende minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), ville "kulegrave, hvordan vi (ministeriet red.) kan løse problemet".

Og for få uger siden blev Vejle Byråd mødt af store protester, da embedsværket med 10 nye lokalplaner ville sætte tommelskruer på byens haveforeninger, fordi mere end halvdelen af kolonihavehusene i området er større end 80 kvadratmeter - altså langt over de 50 kvadratmeter, kommunen tillader.

- Det er ikke vores opgave at være dyneløftere, og det er Kolonihaveforbundet enige i.

Sådan lød svaret fra haveforeningen Søvangs formand, Jesper Nymann, da Århus Stiftstidende sidste år spurgte ham, hvad haveforeningen egentlig gør for at forhindre ulovlig helårsbeboelse.

Avisen Danmark har forsøgt at få svar fra Kolonihaveforbundet, der repræsenterer godt 40.000 danske kolonihaver, om hvad forbundet gør for at bekæmpe problemerne.

Forbundet har dog ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret skriftligt på Avisen Danmarks henvendelse, at forbundet "opponerer kraftigt imod praksissen med at anvende kolonihaver til helårsbeboelse".

- Dette strider fundamentalt imod hele kolonihavetanken, som er skabt for at give borgere med begrænsede ressourcer mulighed for rekreation og fællesskab i sommermånederne. Vi opfordrer derfor aktivt vores medlemmer til at overholde gældende lovgivning.

Forbundet skriver videre, at "vi tilskynder politikerne til at tage fat på denne problemstilling i kommende folketingsår med henblik på at revidere kolonihaveloven. Målet er, at det skal gøres mere besværligt at kunne omgå reglerne på området".

Kommunerne har ansvaret for at for at føre tilsyn med, at kolonihaverne er inden for loven.

Derfor har Avisen Danmark også stillet en række spørgsmål til kommuneforeningen KL. Også her er der kommet et skriftligt svar. Anna Aaen, som er næstformand for kommuneforeningen KL's kultur-, erhverv- og planudvalg, udtaler, at det er svært for kommunerne at bekæmpe ulovlig helårsbeboelse.

- Kommunerne har få muligheder for at holde styr på området i dag. Nogle kommuner har valgt at sende medarbejdere ud i områderne for at registrere, hvor meget husene bliver brugt, men det er meget ressourcekrævende og svært at løfte bevisbyrden, siger hun.

Hun oplyser, at ulovlig helårsbeboelse ikke nødvendigvis bliver stoppet, selv hvis det alligevel lykkes en kommune at påvise konkrete lovbrud.

I så fald er det nemlig op til haveforeningerne selv at sætte en stopper for det.

Hos Aarhus Kommune har man på et byrådsmøde i starten af februar besluttet at rette henvendelse til by-, land- og kirkeminister, Morten Dahlin (V), i håb om at kunne blive forsøgskommune med nye tilsyns- og håndhævelsesmuligheder på kolonihaveområdet.

- Hensigten med en kolonihave er god, men det skal ikke misbruges, som rigtigt mange gør i dag. Vi vil gerne være first-movere, så vi i fællesskab får stoppet de "vilde-vesten-tilstande", jeg oplevede på mit besøg i Brabrand, siger Gert Bjerregaard afslutningsvis til Århus Stiftstidende.

Også hos KL kaster man bolden videre til Christiansborg for at få flere værktøjer.

- Der er behov for klarhed over, hvilken aktivitet, anvendelse og ophold, der må ske i kolonihaver hen over året. Og så skal der etableres regler for tilsyn, herunder mulighed for et skærpet tilsyn, så regler og forbud mod helårsbeboelse bliver klart for kommunerne at håndhæve effektivt, udtaler Anna Aaen.

Siden Allan Vilstrup Strømsted var 14 år, har han givet den gas i arbejdet som smed.

Men for fem år siden indtraf en alvorlig ulykke på arbejdspladsen, som skulle vise sig at kaste Allan igennem den værste periode i hans liv og sætte en stopper for farten på jobbet.

- Det har været møgfrustrerende. Ud over, at man er kommet alvorligt fysisk til skade, så skal man samtidig trækkes med et jobcenter, der ikke vil din vej, siger han.

Efter ulykken indtraf, blev Allan strippet økonomisk af kommunen, som mente, at han kunne arbejde fuld tid. Det var a-kassen ikke enig i.

Kommunens beslutning havde store konsekvenser. Ordet "skilsmisse" var endda oppe og vende derhjemme, da det stod værst til.

- Når tingene ikke fungerer, skal der ikke meget til, før man begynder at lade det gå ud over de forkerte. De negative ting bliver kanaliseret de forkerte veje hen. Jeg følte, at jeg kæmpede mod overmagten, fortæller Allan Vilstrup Strømsted om den værste periode i sit liv.

Heldigvis klarede Allan og konen sig igennem krisen, og heldigvis er Allan også i dag tilbage i arbejdet som smed i form af 15 timers fleksjob om ugen.

Allan Vilstrup Strømsted er langt fra den eneste, som har oplevet at blive klemt i sygedagpengesystemet, når jobcenteret og a-kassen ikke er enige om det videre forløb efter en arbejdsulykke.

Hvert fald ikke hvis man spørger fagforeningerne Dansk Metal, FOA, HK og 3F.

De bekræfter alle skriftligt over for Avisen Danmark, at de hvert år oplever mange sager, hvor jobcentre presser borgere for tidligt ud på arbejdsmarkedet efter en arbejdsulykke.

- Den problematik kan vi godt genkende, lyder det eksempelvis fra FOA's pressechef, Klaus Lange.

Hos Allans fagforening, Dansk Metal, uddybes problematikken af John Larsen, der er hovedkasserer med ansvar for sygedagpengeområdet:

- Vi ser tit de her tilfælde, hvor jobcentrene mener, at borgere er raske nok til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men hvor vi vurderer det modsatte. Altså tilfælde som med Allan, hvor en borger simpelthen falder mellem to stole, fortæller John Larsen og uddyber:

- Jeg kan sige de her ting med sikkerhed, fordi jeg har siddet med det i så mange år efterhånden. Allans tilfælde er langt fra enkeltstående.

Blandt Dansk Metals medlemmer er cirka 10.000 medlemmer på sygedagpenge eller har været det. Det svarer til omkring 10 procent af det samlede antal medlemmer hos Dansk Metal.

Da ulykken indtraf tilbage i 2019, var Allan Vilstrup Strømsted taget afsted med en kollega til Herlev Hospital, hvor de sammen havde fået til opgave at rejse nogle søjler til en ny bygning.

- Desværre blev der målt forkert i forhold til nogle tegninger, der blev lavet, og det gjorde desværre, at da vi skulle lægge søjlerne ned, knækkede bolten, hvor jeg stod i midten på en stige mellem de to søjler, fortæller Allan om den dag, der ændrede hans liv for altid.

Det forårsagede, at Allan faldt forover på stigen, hvor efter en af søjlerne susede bag om ham og ramte hans læg, hvorefter han blev kastet ned i jorden.

- Jeg får en på sinkadusen, og den trykker min lårmuskel over på forsiden og bagsiden, herudover ryger min knæskal ud på ydersiden af knæet og sidder, uddyber han.

Herudover fik Allan ved ulykken to brud på foden og knust knoglerne i sit venstre håndled, som i dag er årsag til, at han permanent humper på sit højre ben og døjer med til tider at miste følelsen i både det ene ben og den ene arm.

Allan Vilstrup Strømsted er blevet opereret flere gange siden ulykken i 2019 og tager i dag smertestillende medicin dagligt for at kunne holde smerterne ud.

Kort efter ulykken blev Allan Vilstrup Strømsteds afskediget af sin tidligere arbejdsgiver, fordi han ikke var i stand til at påtage sig det arbejde, han tidligere havde udført hos dem.

Derfor tog han også straks fat i sin a-kasse - Dansk Metal - for at begynde processen med en bevilling af sygedagpenge hos Rødovre Kommune, hvor han er bosat med sin kone.

Det lykkedes, og Allan fik udbetalt sygedagpenge i en kortere periode, hvorefter Rødovre Kommune fratog ham dem igen og sendte ham på kontanthjælp, fordi de vurderede, at han nu pludselig kunne påtage sig et fuldtidsarbejde.

Herefter fulgte en periode på omkring fem måneder, hvor Allan stod fuldkommen uden indkomst, fordi han blev fratrukket al sin kontanthjælp grundet gensidig forsørgerpligt.

- Allan burde i første omgang ikke være blevet meldt rask hos jobcenteret, siger John Larsen fra Dansk Metal om Rødovre Kommunes beslutning.

Herefter udarbejdede Allan og Dansk Metal i samarbejde en klage, som de sendte til Rødovre Kommune med argumenter for, hvorfor han på daværende tidspunkt ikke var i stand til at vende tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid.

- Allerede dengang burde der være sat en undersøgelse i gang i forhold til hans arbejdsevne. Den er først blevet iværksat senere hen. Hvis det var blevet gjort tidligere, havde Allan formentlig hurtigere kunnet få et fleksjob, siger John Larsen om forløbet.

Efter kommunen kiggede på klagen, blev et møde mellem jobcenteret og a-kassen holdt, hvor man i enighed kom frem til at sende Allan i arbejdsprøvning.

Det mundede i november 2022 ud i en bevilling på 15 timers fleksjob om ugen.

- Havde jeg ikke haft hjælp fra min a-kasse, så havde jeg opgivet. Jeg havde ikke selv ressourcerne på det tidspunkt til at tage kampen op. Jeg forstår godt, hvorfor andre i de her situationer vælger at trække stikket, siger Allan Vilstrup Strømsted.

Siden har Allan fået udbetalt en erstatningssum på 235.000 kroner for arbejdsulykken samt en månedlig udbetaling på 5500 kroner.

Ud over at være hovedkasserer hos Dansk Metal, så har John Larsen også i flere år arbejdet som vejleder og siddet med som støtte, når medlemmer har haft sager kørende hos jobcentrene.

Her hører han, at de psykiske følger begynder at fylde mere og mere.

- Jeg kan mærke på de her borgere, at det (jobcentrene, red.) er en svær størrelse at have med at gøre, fortæller han og tilføjer:

- Vi oplever, at det skaber en enorm utryghed. Altså det her med at de bliver syge og samtidig så står med en masse økonomisk usikkerhed oven i. Det rammer hårdt.

John Larsen peger herudover på, at regningen for at presse borgere for tidligt tilbage på arbejdsmarkedet i sidste ende bliver større, end hvis man var bedre til at hjælpe dem fra starten.

Derfor så Dansk Metal gerne, at man gjorde det til almindelig kutyme, at der i sager som Allans automatisk blev indgået et møde mellem jobcentre og a-kasserne.

- I sådan et tilfælde her, kunne det være, at man fra starten skulle have afholdt en fælles samtale mellem kommunen og a-kassen for at blive enige om det videre forløb. Så vil man kunne undgå, at medlemmerne bliver efterladt i en klemme på den her måde.

Michael Karlsen, som er social- og sundhedsdirektør hos Rødovre Kommune, fortæller, at der findes bestemte rammer og lovgivning på området, som jobcentret skal indordne sig efter.

- Inden for de rammer, som vi skal leve op til, gør vi alt, hvad vi kan for at møde den enkelte borger der, hvor de er for at finde løsninger, som passer på netop deres situation, skriver han i et skriftligt svar.

Michael Karlsen gør det herudover klart, at han ikke er enig i kritikken om, at jobcentre presser syge borgere for tidligt ud i arbejde.

- Vi er ikke enig i, at vi presser ledige for tidligt ud på arbejdsmarkedet. Det er a-kassen, som skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Jobcentret vurderer imidlertid, om en sygemeldt kan varetage passende arbejde. Jobcentret vurderer i denne forbindelse også, om der er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet, skriver han og uddyber:

- Vi er meget opmærksom på, at de afgørelser og beslutninger, som bliver truffet i jobcentret, har store konsekvenser for borgerne i vores kommune. Vores mål er ikke at presse sygemeldte borgere ud på arbejdsmarkedet før tid, men at tilbyde støtte og vejledning, der matcher den enkeltes situation og behov.

Rødovre Kommune oplyser herudover, at de erklærer sig enige i, at det gør en forskel for den enkelte borger, når a-kasser og jobcentre samarbejder og løbende er i tæt dialog om borgerne.

Avisen Danmark ville gerne have beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) svar på den kritik, som Dansk Metal og andre fagforeninger retter.

Det har i følge ministeriet ikke været muligt. Ministeriet henviser i stedet til Jens Joel, beskæftigelsesordfører hos Socialdemokratiet.

Jens Joel har sendte følgende skriftlige svar til Avisen Danmark:

Vi er gået i gang med arbejdet for at forbedre hele vores beskæftigelsesindsats, herunder også sygedagpengeområdet, og det er klart, at vi også her overvejer, om a-kasserne skal spille en større rolle fremover.

Det er vigtigt, at mennesker, der rammes af sygdom, og har brug for sygedagpenge, skal opleve større værdighed, frihed og forenkling i systemet.

Regeringen har netop gennemført en afdækning af meget alvorligt syge borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Nu forhandles der med forligskredsen, hvor fokus er på at forenkle og afbureaukratisere sygedagpengesystemet.

Der er ikke vildt mange dieselbiler tilbage på det danske brugtvognsmarked.

Og nye dieselbiler bliver en sjælden gæst på vejene.

- Dieselbiler har fået nogle heftige prishug. Mellem 20 og 30 procent er der skåret af priserne i takt med prisfaldene på især nye elbiler. Prisfaldene på brugte diesel'er har fristet nogle bilkøbere, og samtidig tager forhandlerne ikke længere nye dieselbiler ind, forklarer Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen.

Lige nu er der omkring 11.000 dieselbiler til salg på det danske marked, hvor der for få måneder siden var næsten 19.000 styk at vælge imellem.

- Der bliver heller ikke rigtig importeret brugte dieselbiler til Danmark længere. Tværtimod sender vi brugte diesel'er ud af landet til steder, hvor miljøkravene er mindre skrappe, siger Jan Lang.

Gamle dieselbiler uden partikelfilter kan ikke længere køre ind i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Det ser ud til, at reglerne strammes yderligere, og især dele af København helt lukkes af for  diesel- eller benzinbiler.

Afgifterne stiger også på både brændstof og ejerskabet. Fra 2022 frem til 2026 skal satserne på ejerskabet stige, indtil de er 36,9 procent højere i forhold til 2022. Den øvelse skal øge interessen for mere miljøvenlige biler, og er også med til at presse prisen for dieselbiler.

- Også hybridbiler er pressede, for man kan lige så godt købe en ren elbil. Og forhandlerne har taget så mange tab på dieselbiler, at de ikke vil have flere ind, supplerer Jan Lang.

Det er lidt tragikomisk, at det skal gå ud over en heteroseksuel mand, før københavnerne reagerer på den usikkerhed, der hver uge er mange homoseksuelles følgesvend, når de går i byen.

Men som komikeren, Oliver Stanescu, siger til KøbenhavnLIV efter et overfald, der sendte ham direkte på hospitalet:

- Så skal der fokus på, at det stadig sker. Jeg tror, det kan virke stærkere, at det ikke er en, der normalt er offer for hatecrime, der står frem, siger Oliver Stanescu.

Han har kun vrede og tårer - og ingen grin - til overs for de to mænd, der natten til søndag overfaldt ham, da han forsvarede sin kammerat i det københavnske natteliv.

- De to mænd råbte ord som bøsse, bøsserøv og lignende. Den ene af dem begyndte at komme meget truende hen mod min ven, skriver Oliver i et opslag på Instagram, der bliver mødt med hjertevarm opbakning af hans følgere.

Oliver stillede sig i vejen for gerningsmændene og prøvede at få overfaldsmændene til at stoppe.

- Det stoppede desværre ikke. Den ene mand kom meget truende hen mod mig. Jeg prøvede hele tiden at sige: 'Stop det nu, det giver ingen mening', fortæller Oliver Stanescu, der har delt flere billeder af, hvordan han er kommet til skade på grund af det, der så sker.

- Pludselig bliver jeg overfaldet fra siden af hans kammerat, der smadrer mit hoved ind i en mur og derefter ned i brostenene. Herefter hoppede de op på mig og rev mit tøj i stykker, forklarer Oliver Stanescu, der fortæller, at hans venner kom til og fik stoppet vanviddet.

Selvom den unge komiker før har hørt om, at disse ting sker på grund af seksualitet i det københavnske byliv, var det ikke noget, han regnede med stadig var et stort problem.

- Jeg har fra mine homoseksuelle venner før fået fortalt lignende ting, om at de er blevet overfaldet i byen udelukkende på baggrund af deres seksualitet. Jeg har aldrig forstået, hvem de mennesker er, der gør sådan noget. Og jeg havde faktisk også en forestilling om, at det ikke var et stort problem længere, forklarer Oliver Stanescu.

Men, som han selv siger, så er det er jo heller ikke ham, der normalt ender i de her situationer.

- Den nat oplevede jeg på egen krop lidt af det, mine venner går og frygter. Jeg er glad for, at jeg gik ind og prøvede at hjælpe min ven, som intet havde gjort - andet end at være der, understreger Oliver Stanescu, der kalder det direkte vanvittigt, at hans ven og andre skal leve med den frygt og trussel.

- Bare fordi de har en anden seksualitet, end de kæmpe tabere, der slår folk ned på gaden.

Har episoden fået dig til at tænke anderledes over disse ting?

- Jeg er rasende og sur, men også meget ked af det. Ked af, at der findes mennesker, som dem vi mødte den nat. Mennesker, som skal gøre en sjov aften til en usikker aften. Jeg håber, at flere vil få øjnene op for, at det her stadig er et problem, for det havde jeg ikke selv før i lørdags.

Oliver Stanescu fortæller, at hændelsen er politianmeldt, men af hensyn til efterforskningen vil han ikke fortælle, hvor overfaldet fandt sted.

KøbenhavnLIV har kontaktet Københavns Politi for at høre, om de har fået en anmeldelse om vold i det københavnske natteliv natten til søndag. Det vil de hverken be- eller afkræfte.

Flere forældre til børn i indskolingen på Borup Skole er ikke blevet betrygget efter et dialogmøde med Køge Kommune.

Det fortæller blandt andre Kenni Stærk, som har et barn, der går i første klasse på skolen.

På mødet er forældrene blandt andet blevet orienteret om, at der i en periode vil være flere gangvagter og mere personale på legepladsen i frikvartererne.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at en hel skole skal opleve, at flere vokse skal være omkring dem, i stedet for at vi kan isolere en lille gruppe børn, som udøver de her krænkelser, siger han.

Kenni Stærk fortæller, at størstedelen af forældrene, der var mødt op til mødet med Køge Kommune, var dybt frustrerede undervejs.

Også forælderen Carina Stærk er frustreret.

- Nu skal alle vores børn rende rundt med en masse nye voksne og blive beskyttet mod fire børn, som også burde beskyttes, men ikke får den hjælp, de skal have. De fik den ikke sidste år, og de får den heller ikke i år. Så hvad fanden er forskellen? udtaler Carina Stærk til TV 2 efter dialogmødet.

Til DR udtrykker Martin Nielsen, forælder til et barn i udskolingen, også frustration:

- Man tager 700 børn som gidsler og sætter ekstra bemanding på i frikvartererne i stedet for at fjerne et par børn fra skolen i en periode. Det forstår jeg ikke, siger Martin Nielsen.

Mødet med forældrene er blevet stablet på benene, efter at det regionale medie sn.dk og TV 2 har berettet om, at flere elever i indskolingen på Borup Skole angiveligt har oplevet grænseoverskridende adfærd fra jævnaldrende børn på skolen.

Ifølge de to medier er der både tale om vold og i nogle tilfælde grove seksuelle krænkelser.

Alle forældre med børn i indskolingen på Borup Skole var inviteret af Køge Kommune til at deltage i dialogmødet, som begyndte klokken 17.

Da mødet sluttede, svarede flere forældre kortfattet, at mødet ikke havde været tilfredsstillende.

Heller ikke Christina Nielsen, hvis datter går på skolen, er tilfreds.

- Nu vil de mandsopdække og sætte ekstra pædagoger på alle vores børn. Og vi har stadig ikke fået svar på, hvad de vil gøre med de fire børn, der render og skaber alt det her, siger hun.

- Det kan ikke være rigtigt at de kan troppe op på skolen igen i morgen og gøre vores børn bange, lyder det videre.

Christina Nielsen er en af initiativtagerne til et brev, som er blevet sendt til skolens ledelse af 70 forældre.

I brevet, som Berlingske er i besiddelse af, kræver forældrene handling og kritiserer skolens kommunikation omkring hændelserne.

Christina Nielsen beskriver, at mange forældre er både vrede og kede af det efter mødet.

- Folk begynder at græde, når de stiller et spørgsmål. Det er jo fordi, vi er frustrerede, siger hun.

En 42-årig mand, der tidligere har været overordnet vagtholdsleder i Den Kongelige Livgarde, er blevet idømt 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

Det oplyser Københavns Byret til Ekstra Bladet.

Manden, der er seniorsergent, var tiltalt i ti forhold og er blevet dømt for seks af dem.

Det drejer sig blandt andet om, at han kaldte en kvinde for "yngstefisse", og at han i hendes og andres påhør sagde, "at det var rart med en kvindelig sergent på vagtholdet, fordi man så havde én at invitere ned om natten". Derudover er han dømt for i flere tilfælde at have sendt en anden kvinde pornografisk materiale på Snapchat, herunder billeder og videoer af ham selv, hvor han onanerede.

Den 42-årige er desuden dømt for at have krænket en person ved at bede vedkommende om at blive stående i rørstilling i 20 minutter, fordi personen ikke kunne opremse en række vejnavne.

Manden er blandt andet blevet frifundet for forhold, der omhandlede, at han på Marinestation København på hensynsløs vis skulle have kørt frem mod en person, som måtte springe til side for ikke at blive påkørt.

Derudover er han blandt andet også frifundet for at have krænket en person ved at rive en persons brystdistinktion af en skjorte, så det gav et ryk i personen.

Det er Forsvarsministeriets Auditørkorps, der havde anlagt sagen mod den 42-årige mand.

Korpset er en uafhængig myndighed under Forsvarsministeriet, der efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland. Den militære anklagemyndighed er uafhængig af forsvaret og det militære kommandosystem.

Det er ikke første gang, at auditørkorpset anlægger sager om krænkelser i forsvaret. I 2022 blev en 29-årig mand idømt 60 dages betinget fængsel i en lignende sag.

Ved Retten i Esbjerg sad manden tiltalt for i alt 16 forhold, der vedrørte blufærdighedskrænkelse, krænkelse af underordnede og ulovlig tvang, som blev begået i Irak, hvor den 29-årige gjorde tjeneste som gruppefører.

Manden blev fundet i skyldig i samtlige anklagepunkter og idømt fængselsstraf, der blev gjort betinget af 80 timers samfundstjeneste, samt dømt til at betale en erstatning på 5000 kroner til en af de forurettede.

/ritzau/