Børn og pædagoger risikerer at blive mere ramt af sygdom, når udluftningen er dårlig i børnehaven og vuggestuen.

Det fortæller professor Jørn Toftum fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

- Når der er mange mennesker samlet på et lille areal med dårlig luftudskiftning, så bygger virus sig op i luften. Så er der højere risiko for at blive smittet, siger han.

Men det er ikke kun flere sygedage, der er på spil.

Som avisen beskrev onsdag, oplever knap hver fjerde pædagog "ofte" eller "altid" at få gener som hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær af for dårlig luftkvalitet, når de er på arbejde i for eksempel en daginstitution eller SFO.

Ifølge Jørn Toftum er det velkendte symptomer på dårlig udluftning. Symptomerne kan hænge sammen med et for højt CO₂-niveau i luften.

- En hypotese er, at det kan påvirke syre-base-balancen i kroppen, og at det kan have indflydelse på vores centralnervesystem. Men sammenhængen er ikke endeligt bevist endnu. Vi ved bare, at det sker. Det er noget, vi har set siden oliekriserne i 1970'erne, hvor man for alvor tætnede vores bygninger, siger han.

Ifølge professoren må det forventes, at det ikke kun er pædagogerne, der lider under tung luft.

- Når de voksne oplever generne, er det jo oplagt, at det også går ud over børnene, siger Jørn Toftum.

- Det er svært at måle på de små børn. Men vi kan se hos de børn, som går i skole, at deres trivsel bliver bedre, hvis der er et godt indeklima.

Professoren understreger, at det derfor er vigtigt, at der er god udluftning - gerne ved hjælp af et ventilationssystem, der automatisk udskifter luften.

- Det handler om børnenes og pædagogernes trivsel. Og hvis vi kan mindske børnenes sygefravær, så er der også nogle forældre, der ikke behøver at blive hjemme fra arbejde med et sygt barn. Det er godt for økonomien og os alle sammen.

Fagforeningen BUPL har fået lavet en rundspørge af Megafon blandt landets kommuner. Den viser, at der på tværs af landet er forskel på, om der i daginstitutionen er et ventilationsanlæg, som kan holde CO2-niveauet nede.

I målingen, som 67 kommuner har deltaget i, svarer 13 kommuner, at under halvdelen af kommunens daginstitutionerne har ventilationsanlæg. 45 kommuner svarer, at der er ventilationsanlæg i 51-100 procent af daginstitutionerne i kommunen. Otte kommuner svarer "ved ikke".

Ifølge BUPL viser fagforeningens egne beregninger, at det vil koste cirka to milliarder kroner at få sat ventilationsanlæg op i godt 2000 daginstitutioner, som ikke har det i dag.

Det, mener Jørn Toftum, lyder som en god idé. Han henviser til, at man i den anden ende vil kunne undgå sygefravær blandt både børn og pædagoger, som har endnu større omkostninger.

- Det, synes jeg ikke, er et uoverstigeligt stort beløb. Det lyder da som en god forretning, siger han.

Danmarks konkurskonger og -dronninger kan i dag putte sig i et hengemt register, som ingen - på nær nogle få myndigheder - kan kigge i.

Det handler om registret over folk, der er pålagt konkurskarantæne, og som ifølge loven har udvist ”groft uforsvarlig forretningsførelse” og ”er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed”.

Det er hårde ord, men alligevel er masser af danskere endt i registret, der ved nytår kunne fejre 10 års jubilæum.

Erhvervsstyrelsen oplyser til Avisen Danmark, at der mandag 5. februar var i alt 4373 aktive konkurskarantæner i registret.

Det er en vækst på over 65 procent på fem år. Den samme person kan være registreret med flere konkurskarantæner, og derfor kan man ikke oplyse, hvor mange danskere, som i dag står i registret.

Men det er tusindvis af mennesker, der har været aktive i indtil flere konkurser, og som offentligheden ikke kan få indsigt i.

Indtil videre. For regeringen har i sit lovprogram åbnet for, at konkursloven skal revideres, og her indgår en mulig åbning, så registret bliver en regulær gabestok for konkursryttere.

Formanden for Folketingets retsudvalg, Steffen Larsen (LA), er tilhænger af mere åbenhed.

- Vi har før set, at folk, der er i konkurskarantæne, bliver ansat som direktører, fordi dem, der ansætter dem, ikke vidste, at personen var i konkurskarantæne. Det kan være ansvarspådragende for de virksomheder, der gør det, for de kan ikke se, hvem der er i konkurskarantæne, siger Steffen Larsen.

Sidste sommer fremlagde det såkaldte konkursråd - med juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen som formand - sine anbefalinger til nye regler.

Rådet anbefaler ikke, at hvem som helst kan se, hvem der er pålagt konkurskarantæne, fordi det udløser ”en lang række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder”, som det hedder.

Når man tjekker en virksomheds data, kan man altid søge efter et CVR-nummer i erhvervsregistrene. Men det vil gå for vidt, hvis alle kunne søge efter personers dybt fortrolige CPR-numre for at se, om de har konkurskarantæne. Ulempen er, at det bliver svært at gennemskue, om man har fundet den rigtige "Jens Jensen", når man undersøger, om en person er pålagt konkurskarantæne.

Steffen Larsen har ikke lagt sig fast på, om der skal være fuld offentlighed om registret.

- Vores udgangspunkt i retsplejen er åbenhed, så hvis en person har fået en dom, så kan du finde den information. Men sådan er det ikke på konkursområdet, men det burde det være. Det kan begrænse folks mulighed for at få en frisk start, men så skulle de have ladet være med at handle så uansvarligt i en længere periode, siger Steffen Larsen.

Han har ikke meget til overs for konkursrytterne, som registret skal bekæmpe - og som står i kontrast til dem, der på trods af hårdt arbejde mister deres livsværk.

- Jeg har haft min egen forretning i mange år. Jeg er aldrig gået konkurs, men jeg kender flere, der er gået på røven med deres forretning. Det har aldrig været af ond vilje, men på grund af omstændighederne, hvor de måske havde truffet nogle dårlige beslutninger. Så taber man penge på det og kommer videre, siger Steffen Larsen.

Alligevel er der altså tusinder, der ender med en konkurskarantæne.

- Man ender der jo ikke for sjov. Det er en myndighed, der mener, at man ikke er voksen nok til at drive en forretning i Danmark. Det er ikke bare fordi, du har lavet småfejl, men fordi du gentagne gange over flere år har forbrudt dig mod de regler, der er, siger Steffen Larsen.

Konkursrådet foretrækker en model, hvor registret ikke er offentligt for alle, men hvor enhver lynhurtigt kan hente en attest, der fortæller, om man er pålagt konkurskarantæne eller ej. Den kan man så fremvise til sin arbejdsgiver, bank, revisor eller advokat, hvis man bliver bedt om det.

Hos FSR, der er en brancheforening for revisorer, ser chefkonsulent Michael Bo Hansen også gerne en åbning.

- Vi vil meget gerne have muligheden for at slå op i konkurskarantæneregistret, når sagen giver anledning til det. Det sidste er vigtigt, for det skal nødigt være sådan, at man altid skal kigge i registret. Så bliver det for bøvlet, har Michael Bo Hansen tidligere sagt til Avisen Danmark.

Justitsministeriet kan ikke oplyse, hvornår forhandlingerne om registret sættes i gang, men henviser blot til, at det indgår i lovprogrammet frem til sommerferien i år.

Jesper Langfeldt skyder selv sine køer, når de skal slagtes. Tidligt mandag morgen er det en lille kvie, nr. 120, der har fået lov at trisse ud på slagtepladsen foran stalden.

Jesper Langfeldt er klatret op på kanten af det lille aflukke med riflen. Nu venter han bare på, at kvien kigger op på ham og lige ind i mundingen på riflen.

"Bum", det gjorde den dér.

Han driver en kniv i halsen på den for efter forskrifterne at tappe dyret for blod. Jesper Langfeldt har gjort det mange gange før, og på mange måder er alt ved det gamle.

Og så alligevel ikke helt.

Pr. 1. februar blev det væsentligt dyrere for Jesper selv at aflive sine dyr, end hvis han i stedet havde valgt at køre dyret til det lille slagteri i Gudme og lade folkene dér stå for aflivningen. Det er nemlig sådan, at vagtembedsdyrlægen - Fødevarestyrelsens repræsentant - skal være til stede ved aflivningen, og gebyret for at have dyrlægen på besøg steg fra den 1. februar i år fra knap 500 til 1.131 kroner.

Og det er vel at mærke pr. påbegyndt kvarter.

- Det er jo levende dyr, vi har med at gøre, så det er ikke altid, at alting går helt, som det skal. Så kan det pludselig koste godt 4.500 kroner i timen, konstaterer Jesper Langfeldt og giver udtryk for, at det i hans øjne er et horribelt beløb, inden han tilføjer:

- Vi gør det jo for dyrevelfærdens skyld. De dyr, vi har, trives ikke godt med at komme op i en trailer, blive kørt til slagteriet og stå der i uvante omgivelser for til sidst at blive aflivet, siger han.

I december sidste år fik varslingen om de massive gebyrstigninger bestyrelsesmedlem i Danske Slagtermestre Lars Ville til at råbe vagt i gevær. Ifølge ham, ville de bebudede prisstigninger på op mod 250 procent, koste hans slagteri en ekstraudgift på mere 20.000 kroner. Om ugen.

Derfor vakte det da også stor glæde hos slagtermesteren, da minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) personligt overbragte ham nyheden om, at de planlagte gebyrstigninger blev skrottet i 11. time.

- Det er rart, at der alligevel ikke var længere fra menigmand til minister, lød det fra Lars Ville, som sammen med brancheorganisationen, FødevareDanmark, bød Jacob Jensen på rullepølsemadder, da ministeren mandag kiggede forbi slagteriet i Hejls syd for Kolding.

Men i Ringe, hvor Jesper Langfeldt driver Holmelund og Ko, er humøret altså knapt så højt.

Det er nemlig ikke hele bekendtgørelsen, der er rullet tilbage - og derfor gælder de tårnhøje gebyrer stadig for landmanden på Fyn, hvis han fortsat selv vil skyde sine køer.

- Prisstigningen på markskydningsgebyret (gebyr for aflivning af kreaturer i naturområder red.) er gennemført pr. 1. februar, så det er ikke korrekt, at gebyret er sat på pause for en stund, lyder det i et skriftligt svar fra økonomichef i Fødevarestyrelsen, Henrik Kundby, til Avisen Danmark.

Den melding har nu fået Jesper Langfeldt til at overveje, hvorvidt han bør ændre procedure.

- Når det stiger så meget i pris, er det svært at forsvare aflivningerne, for det er mange penge at lægge på slutproduktet ude hos forbrugerne, og det kan gøre det sværere at sælge, siger han og vil ikke afvise, at prisstigningen kan gøre, at han må overveje andre muligheder.

Selvom det ikke huer ham.

- Også for sikkerhedens skyld. Når så store dyr bliver stressede, kan de blive direkte farlige at håndtere, og det sker bare rigtig hurtigt, når de kommer væk fra flokken og pludselig står alene i noget, de ikke kender, siger han.

Siden den allerførste Macintosh-computer blev introduceret i 1984, har Apple været med til at revolutionere teknologiens verden med bærbare computere, smartphones, tablets og senere smartwatches.

Og nu er den næste store satsning landet.

Den 2. februar startede Apple salget af det nye, højteknologiske headset Vision Pro i USA.

Og ifølge Apples administrerende direktør, Tim Cook, var det lidt af en dag.

- Der var folk, der havde tårer i øjnene, skriver han begejstret på Twitter oven på første salgsdag.

Vision Pro er et såkaldt augmented reality-headset, der kort fortalt lægger et digitalt lag oven på virkeligheden, så man blandt andet kan se sjove klip på nettet, besvare videoopkald og betjene apps, man kender fra telefonen, uden at skulle have telefonen op af lommen.

I stedet dukker det op for øjnene af brugeren, der kan styre det hele med hænderne, øjnene eller stemmen.

Og i øjeblikket flyder internettet over med videoer af Vision Pro-bærende amerikanere, der knipser med fingrene og fægter med armene, mens de går ned ad fortovet, sidder i metroen eller kører bil. Sidstnævnte har Apple dog advaret imod.

I Apples egen markedsføring præsenteres headsettet også som noget, man kan bruge stort set hele tiden: Når man laver morgenmad til ungerne og lige skal svare på en arbejdsmail, når man har brug for lidt hjælp til at finde ro under meditationen, eller når man ser film hjemme i sofaen og gerne vil have følelsen af at være i biografen.

Ja, man kan sågar pifte rengøringen lidt op og gøre det til et spil, hvor man støvsuger virtuelle guldmønter op fra gulvet.

Hvis det lyder fristende, må du væbne dig lidt med tålmodighed. Vision Pro forventes først at blive lanceret i Danmark i 2025.

Men så har du også god tid til at spare op.

For selvom prisen i Danmark er ukendt endnu, så koster standardmodellen hele 3499 dollars i USA  - svarende til lige over 24.000 danske kroner.

Og lige netop prisen er da også et væsentligt tema i de første anmeldelser af de smarte briller.

Det anerkendte teknologimedie The Verge beskriver headsettet som "meget dyrt" i sin opremsning af de dårlige ting ved Vision Pro, som mediet kalder "et forbløffende produkt" med "magisk teknologi", der dog nok bliver svært at gøre til allemandseje, fordi det blandt andet kan føles "ensomt" at have alle de oplevelser uden at kunne dele dem med nogen.

Teknologianmelderen Marques Brownlee, der har mere end 18 millioner abonnenter på YouTube, kalder Vision Pro "et meget dyrt og meget sjovt legetøj", der bærer præg af at være første skud på stammen i den teknologiske udvikling.

Hos The Wall Street Journal har klummeskribent Joanna Stern haft headsettet på stort set uden pause i 24 timer. Hun opsummerer oplevelsen som et "pixeleret og let forvrænget" glimt ind i Apples visions for fremtiden.

- Om det er 3500 dollars værd? Det må være op til dig og din bankkonto, siger hun i sin anmeldelse.

I Odder, der i 2012 var den første kommune til at udstyre folkeskoleelever med iPads, er der delte meninger om de 12 anbefalinger til skærmpolitik i skolen, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet offentliggjorde tirsdag.

En af anbefalingerne er, at computere kun bruges, når det er læringsmæssigt og pædagogisk hensigtsmæssigt og ellers lægges væk. En anden af anbefalingerne er, at mobiltelefoner skal helt væk fra skolerne.

Ifølge DRs P4 Østjyllands morgenprogram mener skoleforsker og medlem af Børnerådet Louise Klinge, at anbefalingerne er velanbragte, fordi computerne spænder ben for elevernes mulighed for fordybelse. Blandt andet fordi mange bruger computere og telefoner i skoletiden til alt muligt andet end det, der er relevant for skoleundervisningen.

- De klikker hele tiden hen på sociale medier, på shopping, på streaming, på sågar porno. Det er jo ikke det, vi ønsker, børn skal bruge deres skoleliv på, siger Louise Klinge.

Skoleleder Erik Nørgaard Mønster på Vestskolen i Odder giver i samme program på P4 Østjylland udtryk for, at han ser anbefalingerne som et gode

- Det er positivt, man tager det op. Det er en diskussion, vi har alle steder, siger han.

En af hans lærere, Torben Madsen, der underviser i matematik, historie og samfundsfag, synes på den ene side, at det er fornuftigt at have fokus på at bruge det digitale værktøj ud fra en hensigtsmæssighed. På den side svarer han nej, når radiostationen spørger ham, om han tror, han selv kommer til at bruge skærmene mindre i undervisningen.

-  Der findes ingen fag, hvor vi ikke bruger skærme. Det gamle matematikhæfte er lagt på hylden; nu kører alt digitalt i alle fag, siger han.

Rent lavpraktisk er det efter hans mening heller ikke muligt at foretage de helt store ændringer i denne sammenhæng.

- Det er en stor del af vores hverdag. Den analoge bog er jo væk, vi bruger fagportaler, det gælder alle fag, siger Torben Madsen.

P4 Østjylland har også talt med et par af skolens ældste elever. De er skeptiske over for en computerbegrænsning i skolen.

- Det er en skam. De er kommet for at blive, siger Rasmus Jensen.

En anden elev på skolen, Astrid Jørgensen, er også skeptisk overfor en computerbegrænsning.

- Vi bruger den på gode måder, og mange har brug for et hjælpemiddel. Der vil nok være nogle ting som f. eks. matematikark, man kan på papir, men mange ting kan man bedre på computer, siger hun.

Kritikken er heglet ned over Nordic Waste og den kontroversielle virksomheds milliardærejer, Torben Østergaard-Nielsen, hans familie og deres selskab USTC.

Nu melder en anden dansk milliardær sig i koret af kritikere.

Bent Jensen står bag virksomheden Linak, der har hovedsæde på Als.

Han er - sammen med sine døtre - ifølge Økonomisk Ugebrev god for 14 milliarder kroner.

Og han synes, Torben Østergaard-Nielsen "kommer til at hænge hele klassen af milliardærer ud", når han ikke tager ansvar og betaler for oprydningen af jordskredet ved Ølst.

Det siger han til Jyllands-Posten.

- Moralsk forstår jeg ikke, hvorfor de ikke hellere vil hjælpe med at rydde op og så komme godt ud af det med det samfund, de lever i. Det pynter ikke, det er ikke pænt. Jeg har svært ved at forstå, at de synes, det er rart at komme i den situation, men det er åbenbart ikke vigtigt for dem, hvad andre tænker, siger Bent Jensen til avisen.

Torben Østergaard-Nielsens datter, Nina Østergaard Borris - administrerende direktør i USTC - har ifølge Jyllands-Posten ingen kommentarer til kritikken.

Bent Jensen melder sig ind i et kor af kritikere, der især fra regeringens side har været højlydt.

Da miljøminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) mødte pressen, efter Nordic Waste havde indgivet konkursbegæring, lagde de ikke fingre imellem.

Heunicke langede kraftigt ud efter virksomhedens ejere, som han mener har udvist "en komplet mangel på samfundsansvar" ved at lade virksomheden gå konkurs - i stedet for at indskyde kapital, der kunne betale for oprydningen efter jordskreddet.

Peter Hummelgaard udtrykte sin forargelse ved at citere fra Pippi Langstrømpe.

- Hun har et meget godt ordsprog: Når man er meget, meget stærk – og det må man jo sige, at Danmarks sjetterigeste mand er – så har man også et stort ansvar for at være meget, meget god. Det savner vi at se i denne her sag, sagde justitsministeren.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) besigtigede jordskredet i januar, sendte hun også en stikpille i retning af Torben Østergaard-Nielsen.

- Man kan sagtens betale for den her regning, hvis man vil, sagde statsministeren.