Private aktieinvestorer er optimister.

Hele 90 procent af de medlemmer af Dansk Aktionærforening, som har deltaget i en undersøgelse om udsigterne for 2024, mener, at Fondsbørsens C25-aktieindeks vil stige. Dog ligger næsten tre ud af fire medlemmer med en forventning om en stigning mellem 0 og 10 procent, hvilket er på niveau med sidste års stigning på 10,7 procent. Rene jubeloptimister er det næsten ingen af. Kun én procent satser på en stigning i C25-indekset over 20 procent.

I år er det Vestas, der er yndlingsaktien. Her regner 38 procent med, at den bliver en højdespringer i 2024. Den har også potentialet til at klare sig godt, mener aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen, som lige efter nytår udsendte en pæn Vestas-købsanbefaling på bankens website.

- Vestas har fået ryddet op i de tabsgivende ordrer og har taget nye ordrer ind fra især USA til højere priser. Nu handler det om at få sat gang i de nye ordrer uden problemer, siger Jacob Pedersen, der ikke ser de helt store risici forude og noterer, at hvor en femtedel af ordrebeholdningen tidligere var tabsgivende, er tallet nu nul.

En krusning for Vestas-aktionærerne kan blive præsidentvalget i USA i november, hvis Donald Trump stadig står stærkt. Det kan sikkert udløse noget gevinsthjemtagning, men rokker ikke afgørende ved Vestas forretning.

- I valgkampen i USA vil der helt sikkert blive talt meget grøn omstilling og vindenergi. Imidlertid er de mange nye ordrer på vindenergi en del af den såkaldte Inflation Reduction Act-pakke, som er vedtaget af Kongressen. Den vedtagelse kan Donald Trump ikke selv ændre, ligesom mange republikansk ledede stater nyder godt af pakken. Så uanset hvad ser 2025 også ret interessant ud for Vestas, forklarer Jacob Pedersen.

Dansk Aktionærforenings medlemmer har placeret Novo-aktien på en andenplads, og nede i bunden er aktier, som har russiske udfordringer. Det er Carlsberg og Rockwool, som får den kolde skulder af medlemmerne.

I bakspejlet havde aktionærforeningens medlemmer også et godt 2023. 9 ud af 10 lavede et afkast over 10 procent, og samtidig er medlemmerne forsigtige med at gå udenlands. To tredjedele af deltagerne i undersøgelsen har langt overvejende danske aktier.

I Danmark findes der 104 virksomheder - store og små - der har fået prædikatet som Kongelig Hofleverandør.

Men på søndag i forbindelse med tronskiftet opsiges aftalen med nuværende hofleverandører.

Og derfor skal kongehuset nu kigge nærmere på, om ordningen skal fortsætte fremadrettet, og i givet fald hvordan det skal foregå.

Men der er ingen gode argumenter for, hvorfor virksomheder fortsat skal kunne kalde sig for hofleverandører, ifølge Jesper Olsen, formand for anti-korruptionsforeningen Transparency International Danmark.

Det fortæller han til Radio4 mandag morgen.

- Det her er sidste rest af enevælden. Man ville ikke indføre sådan en ordning, hvis vi startede forfra. Det der med, at staten eller statsoverhovedet skulle lægge en særlig konkurrencefordel til nogle bestemte virksomheder, det vil man simpelthen ikke gennemføre i dag, siger han og tilføjer:

- I denne situation blander kongehuset sig i verden udenfor, og her er der faktisk nogle virksomheder, som får en konkurrencefordel i forhold til andre virksomheder på et grundlag, der ikke er transparent.

Blandt de 104 virksomheder, som i dag kan kalde sig Kongelig Hofleverandør, er giganter som Arla, Lego, Jysk og Carlsberg på listen.

Som det er lige nu, må virksomhederne bruge prædikatet indtil 14. januar 2025.

Arbejdstøjsproducenten Nybo, der har sin oprindelse som familievirksomhed i Viborg, er også blandt de 104 Kongelige Hofleverandører i Danmark.

Siden 1988 har Nybo leveret beklædning til blandt andet køkken- og rengøringspersonale og indtil for nylig også hvide skjorter til jurister og chauffører. Virksomheden fik tildelt det eftertragtede prædikat i 2002.

- Det betyder vildt meget for os. Vi er stolte over at have prædikatet, og det betyder også noget i forhold til de lande, vi eksporterer til. At være Kongelig Hofleverandør er den ultimative blåstempling af ordentlighed og kvalitet i vores arbejde og produkter, fortæller administrerende direktør og medejer af Nybo, Helle Nybo Holmberg.

Lige nu venter hun i spænding på, hvad tronskiftet vil betyde for virksomhedens titel.

- Vi har ikke prøvet det før, så vi ved ikke, hvordan kriterierne bliver. Vi regner med, at der kommer en udmelding på et tidspunkt, hvor vi får at vide, hvad der kommer til at ske. Men vi vil da være enormt kede af at miste titlen, hvis ikke det kommer til at fortsætte, tilføjer Helle Nybo Holmberg.

Lektor ved Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS Mogens Bjerre vurderer, at netop nu vil være et fint tidspunkt at ændre på tingene.

- Det er lige præcis nu, at der er en god anledning til at lave nogle ændringer, uden at man skal forklare sig, andet end at der er en ny styrmand på broen, siger han og tilføjer:

- Vi ville jo aldrig opfinde sådan noget i dag. Det er ganske specielt, siger han om ordningen.

Også Jesper Olsen fra Transparency International Danmark mener, at tiden er løbet fra løbet fra ordningen.

- Jeg føler mig helt overbevist om, at det historiske udgangspunkt for den her ordning, den har været, så vi har kunne følge med i, hvor kongehuset handler te eller chokolade, siger han og tilføjer:

- Når vi går hen og kigge på det i 2024, er det ikke længere udtryk for hoffets indkøbsliste. Nu handler det om noget helt andet, nemlig lige præcis derfor er det en ordning, der har overlevet sig selv.

En af de nye i flokken af Kongelige Hofleverandører er møbelfabrikanten Carl Hansen & Søn fra Gelsted på Fyn.

Direktør i virksomheden, Knud Erik Hansen, fortæller, at de er optimistiske trods de nye meldinger.

- Forud for vores udnævnelse, foregik der et kæmpe arbejde, hvor hoffet sikrede sig, at vi lever op til deres standarder. Vi har kun båret prædikatet siden dronningens fødselsdag, 16. april (2023, red.), og det ville undre mig, hvis vi på den tid har gjort det så dårligt, at vi ikke bliver forlænget som kongelig hofleverandør, siger direktøren og fortsætter:

- Omvendt er det vel meget naturligt, at den nye konge får mulighed for at revurdere, om vi fortsat fortjener anerkendelsen.

Også hos Rhanders Handsker er man glad for kongekrone-logoet.

- Prædikatet har en kæmpe betydning for virksomheden – og også for mig personligt. Det symboliserer i den grad vores DNA, og det var hårdt at se sort på hvidt, at dette bliver fortid i forbindelse med tronskiftet. Jeg fik da en klump i halsen, da jeg læste det, siger Rina Hansen, indehaver af Rhanders Handsker.

Handskefabrikkens indehaver har dog fuld forståelse for, at tronskiftet er en fin anledning for regentparret til at evaluere traditionerne, så kongehuset på bedste vis favner vores tidsalder.

- Det kunne sagtens være sådan nogle som jer, siger den 24-årige mand imens han iagttager fotografen og den journalist, der netop har spurgt ham, hvem den typiske køber af hård narkotika kunne være.

Igennem en længere periode har han levet på den forkerte side af loven, hvor han blandt andet har arbejdet med at sælge stoffer til danskerne.

- Jeg har solgt til typer, der ville overraske dig. Det kan være alt lige fra advokater til håndværkere, men det korte svar på, hvilke typer af mennesker, der køber narkotika er: alle, fortsætter han.

Også helt unge mennesker har forsøgt at købe hårde stoffer af den 24-årige, men her forklarer han, at mange dealere har en form for aldersbegrænsning på, hvem de vil gå med til at sælge til.

Men hvad er det så, der får folk til at ty til narkotika, og i hvilke situationer vælger man typisk at tage det?

Ifølge den tidligere dealer starter det ofte det samme sted.

- Der er nok en lille procentdel, der begynder, fordi de bare lige vil prøve, hvordan stoffer føles. Men for langt de fleste begynder det i bylivet, lyder det fra den 24-årige.

Og den opfattelse er Thomas Friis Søgaard, som er lektor på Center for Rusmiddelforskning ved AU, enig i.

- Det suverænt mest udbredte stof er cannabis, imens andre typer narkotika ofte bruges som ”feststoffer”. Her er der tale om kokain, amfetamin, ecstasy og mdma. Bruget af heroin og crack ses mest omkring udsatte stofbrugere. Omkring de unge er det i festmiljøerne, hvor kokain og amfetamin benyttes rekreativt. Det vil ikke være på daglig basis, forklarer han.

Lektoren understreger desuden, at de psykedeliske stoffer oftest findes i subkulturer.

Men det er langt fra altid, at "feststofferne" bruges til fester, forklarer den tidligere dealer.

- Jeg har solgt til en advokat, der tog kokain for at slappe af, og det har jeg hørt flere fortælle, at man ofte ser med den type mennesker. Selv tog jeg nogle gange amfetamin, inden jeg skulle gøre rent for at få energi og motivation til det, lyder det.

Og det illustrerer fint den forskel, der ifølge den 24-årige er på effekten af de to typer af narkotika, som er de mest udbredte i Danmark, når det kommer til hårde stoffer.

- Amfetamin gør dig glad, festlig og fuld af energi. Jeg var engang vågen i 14 dage, fordi jeg tog amfetamin. Og så kan du drikke absurde mængder alkohol på det uden at føle dig fuld. Kokain påvirker dig meget i den anden retning. Du bliver stadig glad, men du får en mere afslappet følelse. Man kan dog stadig godt feste på det, forklarer han.

Fælles for begge typer af stoffer er, at køberne kan være alt lige fra børn i 15-årsalderen til ældre mennesker med alle typer af job og livsstile.

Stofferne har naturligvis også en virkning ud over de oprindelige opkvikkende eller afslappende følelser.

- Man får en form for moralske tømmermænd eller en nedtur, og den kan være slem og vare længe, hvis man er mere sensitiv af natur. Det er ikke alle, der får abstinenser, men den lykkefølelse, man får af stofferne, kan resultere i, at man får lyst til mere, når den er ovre, lyder det fra den tidligere dealer, som i dag holder sig helt fra narkotika.

I 2022 var 19.232 personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling, og hvert år mister flere hundrede danskere livet til stofferne.

Hamborg/Gråsten: - Min klient, Fru Block, er en absolut retskaffen person. I modsætning til visse påstande har hun på intet tidspunkt givet tredjepart ordre om, med vold, at bringe hendes elskede børn fra Danmark til Hamborg.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra advokat Otmar Kury, som er sendt til flere medier. Her tager advokaten stærkt afstand fra de forlydender, der har været om, at Christina Block skulle have indrømmet, at det var hende der stod bag den bortførelse, der skete i Gråsten nytårsnat.

Her blev to børn på 10 og 13 år bortført i to tyske udlejningsbiler af ukendte gerningsmænd. Deres far Stephan Hensel blev overfaldet og udsat for vold.

Siden dukkede børnene op i Hamborg hos deres mor, inden de den 5. januar blev ført tilbage til Danmark igen efter en retskendelse i Tyskland.

Domstolen kom til den konklusion, at det var til børnenes bedste, at de vendte tilbage til Danmark, efter at de blev bortført fra deres vante omgivelser under ekstremt stressende omstændigheder.

- Denne kendelse er baseret på vurderingen af, at en tilbagevenden af ​​børnene til deres far på nuværende tidspunkt vil passe bedst for børnenes trivsel. Retten tog hensyn til, at børnene har boet hos deres far i næsten to og et halvt år, lød det fra Kai Wantzen, talsmand for Hamborgs højere regionaldomstol - Hanseatisches Oberlandesgericht.

Otmar Kury skriver i pressemeddelelsen, at Christina Block er ramt af sorg over beslutningen, men at der blev samarbejdet om, at børnene blev udleveret igen.

I pressemeddelelsen lyder det videre, at personer tæt på Christina Block har tilbudt deres hjælp i forældremyndighedssagen.

-  Hvem der kan have givet ordren, eller selv handlede for at bringe børnene fra Danmark til Hamborg nytårsaften, vil nok kunne blive opklaret. Der findes en række af personer, der betragter den umenneskelige frarøvelse af børn, som Fru Block har lidt, som en katastrofe, og som tilbød hende hjælp igen og igen, skriver Otmar Kury.

Hvad denne hjælp præcis indebærer, bliver ikke nærmere uddybet.

Familiedramaet mellem Christina Block og hendes eksmand, Stephan Hensel, der bor i Gråsten, har igennem længere tid været beskrevet indgående i flere tyske medier.

Især i Hamborg er moren nemlig et kendt ansigt. Den 50-årige forretningskvinde er en del af familievirksomheden Block, som ejer en række bøfhuse i Tyskland og i enkelte andre europæiske lande. Derudover ejer den velhavende familie et stort hotel i Hamborg.

Virksomheden blev grundlagt af Christina Blocks far, Eugen Block, sidst i tresserne.

Interessen for sagen bliver ikke mindre af, at moren privat nu danner par med den tidligere sportsvært Gerhard Delling, der i mange år var et særdeles kendt ansigt på den tyske tv-station ARD.

Han har også i flere tilfælde offentligt været ude og bakke sin partner op i sagen om børnene.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker de forhold, der er begået i Danmark, nemlig bortførelsen og volden mod børnenes far.

I Danmark er det samlede ansvar for krigs- og kriseberedskab fordelt på så mange ministerier, at der ikke er nogen, der tager det som den vigtigste opgave.

Derfor bør regeringen have en minister for samfundssikkerhed, en minister, der favner alle former for beredskaber - hvad enten det drejer sig om krig eller vejrulykker eller alt muligt andet midt imellem.

Det mener tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns.

- Vi skal have gennemanalyseret vores sårbarheder og styrke vores modstandskraft, og det skal nogen tage politisk ansvar for at organisere. Derfor vil det være godt med en minister for de områder, som man har det i Sverige, siger han tirsdag i morgenradioen på DRs P1.

Det gør han på baggrund af, at netop denne svenske minister, civilforsvarsminister Carl-Oscar Bohlin på en konference ifølge Aftonbladet sagde, at "der kunne være krig i Sverige." Han henviste til, at krigen i Ukraine har vist en russisk aggression, der også kan ramme andre, eksempelvis Sverige. Det mener han ikke, Sverige er godt nok forberedt til at stå imod, og at der ikke gøres tilstrækkeligt for, at det skal lykkes.

- Hvis noget holder mig vågen om natten, så er det netop, at det går for langsomt, sagde Bohlin på konferencen under overværelse af bl.a. den svenske kongefamilie.

Hans pointer er efterfølgende blevet bakket op af den svenske forsvarschef Micael Bydén.

Ikke desto mindre er Sverige beredskabsmæssigt langt foran Danmark, hvilket bl.a. for knap to år siden blev belyst i artikler i Avisen Danmark efter den russiske invasion i Ukraine.

Det skyldes, at Sverige som alliancefri, neutral nation indtil nu har haft flere end 150 års tradition for at klare sig selv, hvad enten risikoen måtte bestå i et militært angreb, ulykkeskatastrofe eller atomulykke eller noget helt fjerde.

- I modsætning til os har alle svenskere, myndigheder såvel som helt almindelige borgere, en bevidsthed om, at de skal kunne klare sig selv, agere individuelt og beskytte sig, hvis en meget alvorlig krisesituation opstår, sagde dengang Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet og i øvrigt bosiddende i svenske Helsingborg.

Ifølge Michael Zilmer-Johns er trusselsbilledet i forbindelse med den russsiske invasion i Ukraine også relevant på vore breddegrader, i Sverige såvel som i Danmark, også selv om der ikke er decideret risiko for et klassisk militært angeb.

- Vi befinder os midt i en hybridkrig med Rusland, hvor  vi er udsat for cyberangreb, spionage og mulighed også for sabotage. Det mener jeg ikke, vi er godt nok forberedt på. Vi er slet ikke forberedte, hvis der kommer en omfattende strømafbrydelse. Det dur ikke i et samfund, der er så digitaliseret som det danske, siger Michael Zilmer-Johns.

Selv om denne problemstilling er et myndighedsansvar, vil der også være udfordringer for den enkelte borger i en kritisk situation, og det er de - i modsætning til svenskerne - ikke godt vejledt i, mener han.:

Svenskerne har for år siden udgivet en pjece, hvor de fortæller, hvad man skal forberede sig på, og hvad man selv kan gøre, hvis man f.eks står uden strøm, uden varme, uden vand og har svært ved at handle.

Det er i dette store sikkerhedsbillede, han ser behovet for en central ministeriel styring i en krisesituation.

- Der mangler en enkelt minister med det samlede ansvar. Det er spredt ud på forskellige ministerområder, og hos de enkelte ministre er der ting, der er vigtigere end at tænke langt frem for at sikre landet mod sådan en krise, siger Michael Zilmer-Johns i P1-programmet.

Til TV2 siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, at diskussionen er opstået, fordi den svenske ministerudmelding skal opfattes som et signal til Rusland.

- I Sverige har man jo den tilgang, at fordi der er en mulighed, selvom den ligger langt ude i fremtiden eller er teoretisk, for, at forholdet til Rusland kan eskalere til en krig, så skal man forberede sig på det.

- Logikken bag det er at vise forsvarsvilje. Altså at svenskerne sender et meget klart signal til russerne om, at hvis russerne skulle være så dumme at angribe dem, så vil de kæmpe til sidste svensker, og derfor vil det være så omkostningsfuldt for Rusland, at det vil være en rigtig dum idé, siger Peter Viggo Jakobsen.

Det er kun godt en måned siden, at Nationalbanken meddelte, at tusindkronesedler med tiden bliver ugyldige som betalingsmiddel og dermed mister deres værdi.

Men allerede nu er man godt i gang med at nedbringe antallet af sedler, der er i omløb.

Det fortæller Børsen med henvisning til tal fra Nationalbanken.

Tallene viser, at antallet af nye tusindkronesedler - dem med Solvognen og Storebæltsbroen - i omløb ved nytår udgjorde 19,2 millioner styk.

Det er mere end 1,8 millioner færre end for en måned siden, og dermed er seddelbestanden allerede reduceret med knap en tiendedel på en måned.

Nationalbankens opgørelse viser også, at der fortsat er sedler for 3,4 milliarder kroner i omløb fra tidligere serier.

Disse sedler kan heller ikke længere bruges som betalingsmiddel 31. maj 2025.

Nyheden faldt i november - og var lidt af en overraskelse. For godt et halvt år inden, afviste nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen at røre ved tusindkronesedlerne. Det skete i et interview til Avisen Danmark.

Årsagen til afskaffelsen er, som erhvervsredaktør Jens Bertelsen skrev i en analyse , at "der er grund til at tro, at en stor andel af de store sedler cirkulerer i kriminelle miljøer, hvor man absolut ikke vil efterlade sig digitale spor. Det kan også tænkes, at visse håndværkere og andre faggrupper foretrækker kolde kontanter for at undvige moms og skat".

Hvis man ligger inde med pengesedler, der bliver ugyldige, kan man enten betale med dem i butikkerne eller indsætte dem på sin bankkonto.

Herfra ryger de videre til Nationalbanken, som destruerer dem.

Mange butikker har haft svært ved at håndtere de store mængder af tusindkronesedler, der er dukket frem fra gemmerne den seneste måned.

Nogle har følt sig nødsaget til at at afvise dem, fordi de ikke har haft tilstrækkeligt med byttepenge.

Det strider imidlertid mod kontantreglen i betalingsloven. Den siger, at butikker som hovedregel ikke kan nægte at tage mod kontant betaling i dagtimerne.

Både De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv har foreslået, at man indfører en minimumsgrænse for, hvor stort et køb skal være, før man som kunde har krav på at kunne betale med en tusindkroneseddel.

- Det, vi beder om, er muligheden for at kunne sige nej til 1000-kronesedler, hvis man bare kommer ind for at købe en pakke tyggegummi eller et tilsvarende lille køb, har Jannick Nytoft, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd tidligere sagt til DR.