Politikerne er gået på juleferie, og de vender først tilbage, når både dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen har holdt deres nytårstaler.

Men før julefreden kunne sænke sig over Christiansborg, skulle der bindes sløjfe om de sidste politiske aftaler.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her overblikket over den sidste arbejdsuge for landets magthavere:

Himlen var sort af røg, og solen kunne ikke ses i flere dage.

Sådan mindes Leif Fogh Jakobsen scenerne, da han i 1991 var med til at slukke oliebrande i Kuwait efter Golfkrigen.

Efter mange års arbejde i støv og røg som boreplatformsmedarbejder og brandmand, har den 75-årige Leif Fogh Jakobsen fra Vilslev mellem Esbjerg og Ribe i dag svært ved at trække vejret.

Han har lungesygdommen KOL i meget svær grad og kun 24 procents lungekapacitet tilbage, fortæller han.

Leif Fogh Jakobsen, der i dag er fuldtidskunstner, beskriver sig som selv som en aktiv person. Men han var gået lidt i stå, da han for nogle år tilbage fik et tilbud om at være med i et forskningsprojekt, hvor han fik et løbebånd hjem til sig.

Det ændrede hans hverdag.

- Det kom på det helt rigtige tidspunkt for mig, siger han.

Omkring 50.000 danskere lider af lungesygdommen KOL i svær eller meget svær grad.

Og ifølge ny dansk forskning bør de alle få et løbebånd i hjemmet. Eller en motionscykel, der fylder lidt mindre.

Der er nemlig meget at vinde ved, at de nemt kan træne derhjemme og få pulsen op. Blandt andet forebygger det genindlæggelser på sygehuset med over 40 procent.

Det fortæller Birthe Dinesen, professor ved Aalborg Universitet, som står bag det nye studie sammen med forskere fra Norge og Australien.

- Når de har så svær en grad af KOL, er træning nærmest det eneste, der er tilbage at gøre, hvis man vil have det bedre med sin sygdom, siger hun.

Skal vi så sende løbebånd ud til alle med svær KOL?

- Ja, eller en motionscykel. Fordi så kan vi hjælpe patienterne meget mere. Vi kan holde dem ude af sygehusene, og de får en højere livskvalitet i den sidste del af livet og kan flere ting, siger hun.

- Det burde simpelthen være et standard hjælpemiddel på lager på hjælpemiddelcentralerne. Der, hvor man også kan få rollatorer og alt sådan noget. Så skulle man på samme måde kunne låne et gangbånd (løbebånd, red.) ud til de her patienter.

En måske overraskende konklusion fra forsøget er, at der ikke er behov for støtte fra fysioterapeuter for at sikre, at de træner på deres løbebånd.

De patienter, der klarer sig bedst i studiet, er nemlig dem, der var overladt til sig selv.

- En vigtig læring af det her er, at patienterne godt kan klare det på egen hånd. Det er interessant, især i et sundhedsvæsen, hvor vi skriger på hænder hele vejen rundt, siger Birthe Dinesen.

I forsøget blev 120 personer med svær KOL delt op i tre grupper ved lodtrækning.

Gruppe A fik et løbebånd, som de skulle gå på derhjemme to gange om ugen for at få pulsen op. De fulgte et træningsprogram, som en fysioterapeut havde lavet til dem. De fik også en iPad, så en fysioterapeut kunne guide dem via videoforbindelse ugentligt. Det var den gruppe, som Leif Fogh Jakobsen kom i.

Gruppe B fik også et løbebånd og et træningsprogram. Men til forskel fra gruppe A havde de ikke forbindelse til en fysioterapeut via en iPad. De skulle klare træningen selv.

Gruppe C skulle møde fysisk op på et sundhedscenter, hvor de fik træning af en fysioterapeut ansigt-til-ansigt to gange om ugen.

Forsøget varede i to år. Hvem tror du, klarede sig bedst?

Det viste sig at være Gruppe B, der blot fik et træningsprogram og et løbebånd hjem til sig.

De klarede sig lige så godt eller bedre end dem, der både fik et løbebånd og en iPad med videoforbindelse til en fysioterapeut. Dårligst gik det for dem, der skulle møde fysisk op på et sundhedscenter.

Det fortæller professor Birthe Dinesen.

- Vi går jo rundt og tror, at sundhedsmedarbejderne skal være rigtig meget til stede hos patienterne. Men det her viser, at hvis det er noget, man får lært patienterne godt op i, så kan de faktisk godt selv på egen hånd.

De penge, som det vil koste staten at indkøbe løbebånd til alle med svær KOL, vil efter professorens vurdering være godt givet ud.

- Det vil være tjent ind meget hurtigt,  fordi vi kunne spare det i både personaletimer og genindlæggelser på sygehusene, siger Birthe Dinesen.

Hun fortæller, at løbebåndene i forsøget har kostet cirka 6.000 kroner per styk.

Hvis der blev indkøbt 50.000 løbebånd, svarer det altså til en regning på 300 millioner.

Hvorfor kunne de ikke bare gå en tur udenfor?

- Det kan de også gøre, når der er vejr til det. Men KOL-patienter har det rigtig svært i frostvejr, tåge, og hvis det er rigtig varmt, og der er høj luftfugtighed. Så der er rigtig mange dage, hvor man ikke kan holde ud at gå udenfor som KOL-patient, siger hun.

Det er noget, som Leif Fogh Jakobsen kan nikke genkendende til.

For ham var løbebåndet især en gevinst om vinteren, hvor det er svært at være udenfor.

- Jeg har altid bøvl med at forklare folk, at det at gå en tur udenfor om vinteren, når man har KOL, det er altså det sidste, man vil, fordi man får endnu sværere ved at få luft.

Men selvom han har haft glæde af at være med i forsøget, har han ikke længere løbebåndet den dag i dag.

- Jeg har faktisk foræret det til min nabo, siger han.

Leif Fogh Jakobsen er dog ikke holdt op med at motionere.

Tværtimod har han oppet træningen ved at melde sig ind i det lokale fitnesscenter i stedet for. Der træner han gerne flere gange om ugen af et par timers varighed, fortæller han.

- Det gik bare op for mig, at jeg ikke gider at træne hjemme længere. Og så meldte jeg mig ind i vores lokale motionscenter.

- Jeg laver intervaltræning på cykel ud fra et program, der er udviklet af Rigshospitalet. Og så dyrker jeg rigtig meget styrketræning. Ikke sådan noget med håndvægte, men stadig styrketræning. Det er især for at styrke min ryg og mine ben, siger han.

Selvom han ikke har beholdt løbebåndet, har han altså fået nogle gode motionsvaner med fra forsøget.

Og også en yderligere ting.

- Vi fik at vide, at hvis vi gennemførte programmet, så måtte vi beholde iPad’en. Så den har jeg faktisk stadig, siger han.

Da journalist og forfatter Lone Theils debuterede med krimien "Pigerne fra Englandsbåden" blev bogen straks en bestseller. Hendes hovedperson - den stædige, stærke og uberegnelige Nora Sand - faldt i læsernes og anmeldernes smag. Og siden er der kommet en håndfuld flere gode og populære bøger om London-korrespondenten og kickbokseren.

Nu er første bind i serien blevet til en dansk-engelsk tv-serie. På engelsk hedder den "Fatal Crossing". Og ved første øjekast er det begejstringen, der banker på - som lyddesignet, der sætter ind med afdæmpede bankelyde, når noget er på færde.

Serien er lækkert produceret med en melodisk og storladen kendingsmelodi. Og med brug af håndholdt kamera, der gør det autentisk og nærværende at se på.

Det er også dejligt, at det ikke er de sædvanlige topkendte skuespillere, der har indtaget rollerne, for på den måde bliver serien helt sin egen. De fleste skuespillere er tilmed stærkt troværdige i deres roller. Som Nora, der spilles af Maria Sandø Jondal, og Morten Hauch-Fausbøll, hvis mimik passer perfekt til den lidt slidte og pragmatiske politichef Stark.

Der er andre fine præstationer, men at komme ind på dem vil afsløre for meget.

Selve historien er stærkt omskrevet i forhold til bogen, men det generer ikke i begyndelsen.

I tv-versionen er Nora vendt hjem til Danmark, fordi hun er kommet i unåde på sin arbejdsplads. Nu er hun flyttet ind hos sin far, og da hun pludselig modtager nogle gamle fotos af to forsvundne piger fra lokalområdet, begynder hun at grave i sagen.

Hun får sig en stol og et skrivebord hos den lokale avis. Og snart er hun med til at udfolde en grum historie, der blandt andet fører hende et smut til England.

Som i bogen bruger serien tid på at forklare Noras væsen. Det handler både om forholdet til hendes far. Og til moren, der forlod den lille familie, da Nora var barn. Det er fint at få med.

I det hele taget går det godt i de første afsnit. Vi er underholdt af interessante personer. Momenter af uhygge. Hemmeligheder. Man bærer over med, at folk - som det trods alt sker i virkeligheden - tænker sig om, inden de svarer.

Nogle af os ved også - fra virkeligheden - at det kan være besværligt at være journalist. Så selvfølgelig tager det tid for Nora og hendes omgivelser at få styr på historien. Det er tydeligt, at vi her har at gøre med en klassisk opklaringshistorie.

Alligevel ender serien med at knække. Afsnit 4, 5 og 6 slæber sig afsted med gentagende snak, tøvende handlinger og en vedvarende dvælen, der irriterer nerverne. Kort sagt: Langsommeligheden dræber historien.

Man kan tilmed opleve de medvirkende være sat til at tøve - og udtrykke denne tøven - inden de reagerer på en overhængende fare.

Der er lidt mere fart på de to sidste afsnit, og det bliver også uhyggeligt. Men plottet ender "for langt ude".

Denne tv-serie kræver sin mokka.

Serie i otte afsnit a godt 40 min. DRTV fra 22. december. Første afsnit sendes på DR 3. januar. Denne anmeldelse baserer sig på samtlige afsnit. Skrevet af Kristine Berg og Arne Berggren på baggrund af bogen "Pigerne fra Englandsbåden" af Lone Theils. Instruktør: Magnus Berggren. Komponist: Kate Havnevik. Medvirkende bl.a.: Maria Sandø Jondal, Jesper Hagelskær Paasch, Bue Wandahl, Mogens Holm, Benjamin Noble, Ian Burns, Julie Carlsen, Karin Bang Heinemeier, Karla Larsen Moltsen, Hans Henrik Clemensen, Anna Stokholm, Morten Hauch-Fausbøll, Siir Tilif, Susan A. Olsen og Pernille Albæk Andersen.

Efter længere tids drøftelser og forhandlinger mellem Clever og Vejdirektoratet er konklusionen nu den, at kontrakterne for ladeparkerne Lillebælt Syd og Nord skal genudbydes.

Det sker, fordi Clever har givet deres kunder en væsentlig større rabat end de 10 procent, der var indgået en aftale om mellem dem og Vejdirektoratet, mener sidstnævnte.

- Vi holder løbende øje med, at kontraktvilkår overholdes. Det er ikke sket i dette tilfælde. Vi har brugt de midler, som vi havde i kontrakten for at få Clever til at ændre deres prissætning, men da det ikke er sket, må vores veje skilles, siger indkøbschef Helle Lange, Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

De to parter har i forlængelse af ophævelsen indgået en ny aftale om, at Clever midlertidigt driver de to ladestationer videre, til der er fundet nye operatører. Snart vil Vejdirektoratet sende de to ladestationer ud i et nyt udbud.

De to ladeparker omkring Lillebælt var nogle af de første, der blev etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035.

CEO hos Clever, Casper Kirketerp-Møller, bekræfter, at ophævelsen af kontrakterne skyldes uenigheder mellem de to parter.

- Da vi bød på Lillebælt Syd og Nord, gjorde vi det på samme vilkår som andre ladeoperatører, og vi endte med at vinde hele udbuddet. Det har efterfølgende skabt nogle udfordringer og diskussioner i forhold til 10-procentsreglen og definitionen af det såkaldte konkurrenceområde, siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever, og tilføjer:

- Derfor har vi siden maj 2023 været i dialog med Vejdirektoratet om at lade halvdelen af udbuddet gå om, så en anden operatør kunne få den anden halvdel. Det har desværre ikke været muligt. I Clever går vi ind for, at der skal være fri konkurrence på markedet, og vi ser derfor en klar fordel i at have flere ladeoperatører på de store statslige rastepladser. Derfor mener vi også, det mest rimelige nu er at lade hele udbuddet gå om, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever meddelte i maj, at virksomheden var villig til at afgive halvdelen af ladepladserne ved Lillebælt til en anden ladeoperatør i den fri konkurrences navn.

Den udmelding kom i kølvandet på en lækket rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor én af anbefalingerne lød, at der burde være mindst to ladeoperatører på den samme rasteplads langs de danske motorveje.

I forbindelse med lækket af rapporten erklærede transportminister Thomas Danielsen (V), at han havde i sinde at sikre maksimal konkurrence.

- En aktør skal ikke have lov til at sætte sig på et helt marked. Er der mere end 12-14 ladepunkter, så skal man ikke sidde på mere på den samme rasteplads. Så skal der være andre aktører, så man sikrer konkurrencen, sagde ministeren til Avisen Danmark.

Kyiv-borgmester Vitali Klitschko trak overskrifter verden over, da han for nylig leverede en opsigtsvækkende og sønderlemmende kritik af Ukraines leder Volodymyr Zelenskyj. Præsidenten minder om en autokrat, der styrer alting, sagde borgmesteren, der har været en af Volodymyr Zelenskyjs politiske modstandere i årevis.

- På et tidspunkt vil vi ikke længere være anderledes end Rusland, hvor alt afhænger af én mands lune, forklarede Vitali Klitschko til den tyske avis Der Spiegel i december.

Kritikken står langt fra alene. Men det er første gang, at en ukrainsk politiker har været i pressen og udtalt sig i så skarpe vendinger mod præsidenten, der siden invasionen ellers har været fri for voldsom kritik. Uenigheder har været skubbet i baggrunden på grund af krigen, men det ser nu ud til at have fået en ende i et Ukraine, der er frustreret over situationen ved fronten.

Problemerne hober sig langsomt op, og konflikterne er begyndt at komme op til overfladen. Den ukrainske modoffensiv, der startede i sommers, har haft begrænset succes, og russerne har igen taget teten på slagmarken, hvor de angriber flere steder ved fronten. Tabstallene stiger løbende i Ukraine. De blå-gule flag er synlige på nye grave alle vegne på kirkegårdene.

Ukraines egen produktion af våben går langsommere, end mange havde håbet, og hærens konstante mobilisering trækker tænder ud og giver nervøse trækninger i de ukrainske hjem. Økonomien er også udfordret. Mange er uden job og har ikke længere en opsparing. Dertil kommer kritik af Zelenskyjs nærmest ubegrænsede magt i et land i nødretstilstand.

- Folk begynder at se, hvem der er effektive, og hvem der ikke er. Zelensky betaler for fejl, han har begået, sagde borgmester Vitali Klitschko til det schweiziske medie 20 Minuten.

Vitali Klitschkos kritik markerer et vendepunkt i Ukraines indenrigspolitiske stabilitet under krigen. En udvikling, der har været undervejs i et stykke tid. I de seneste par måneder er de ukrainske oppositionspolitikere begyndt at tage bladet fra munden og kritisere præsidenten. Før har slagsmålene ellers været for lukkede døre med minimal mediedækning. Uroen begyndte at komme til udtryk i efteråret efter forlydender om et muligt præsidentvalg.

Tidligere på året overvejede Volodymyr Zelenskjy at afholde præsidentvalg i løbet af 2024, og det fik oppositionen op af stolene. Flere så det som Zelenskyjs forsøg på at tilrane sig en ny periode, mens den frie debat er sat ud af spillet, og mediefriheden i Ukraine er under pres. Nødretstilstanden i Ukraine betyder ellers, at Volodymyr Zelenskyj kan sidde krigen ud.

Et hurtigt valg ville dog cementere præsidentens position i landet i yderligere fem år og undgå et hurtigt valg efter krigen. Det kunne oppositionen ikke sidde overhørig.

- De her tanker om valg er farlige for demokratiet og retsstaten, sagde Oleksiy Honcharenko, der er parlamentsmedlem for oppositionspartiet “Europæisk Solidaritet”, blandt andet til Avisen Danmark og tilføjede, at et eventuelt valg ville være kunstigt.

Efter de russiske kampvogne væltede over grænsen sidste år, har det ellers været normen at støtte op om præsidenten for at skabe en fælles front mod russerne. Ofte har parlamentsmedlemmer kun givet udtryk for deres frustration uden for citat. Det er ikke tid til politiske slagsmål, lød det fra flere, men det er ved at ændre sig.

Føromtalte problemer i Ukraine og frustrationen over det, som virker til at blive en langtrukken krig, har ændret holdninger. At der er behov for kritik for at løse problemerne. Det har også bredt sig til soldaterne, der er begyndt at sige deres mening og påpege fejl.

Det ukrainske præsidents parti, “Folkets Tjener”, har heller ikke afholdt sig fra kritik. For nylig var partiets parlamentsmedlem Maryana Bezugla ude at kritisere den ukrainske chefgeneral Valerii Zaluzhnyi, som ellers også har været fredet for alvorlig kritik under krigen. Valerii Zaluzhnyi har ingen plan for at vinde krigen, lød kritikken fra Maryana Bezugla.

Kritikken kom efter, at chefgeneralen havde givet et opsigtsvækkende interview til The Economist, hvor han sagde, at krigen er låst fast. Noget, der ifølge mange eksperter i Ukraine ikke var koordineret med præsidenten og skabte bekymring for, hvordan anerkendelsen af problemer ved fronten ville smitte af på Vestens nødvendige støtte.

- Nu er situationen sådan, at hvis den militære ledelse ikke kan fremlægge nogen plan for 2024, og alle deres forslag til en ny mobilisering reduceres til, at der er brug for flere folk uden forslag til ændringer af systemet, så bør en sådan ledelse gå, sagde Maryana Bezugla.

En livlig debat med mudderkastning er intet nyt blandt de ukrainske politikere. Der har flere gange været decideret håndgemæng i det ukrainske parlament i årene før den russiske invasion med farverige beskyldninger, som i Danmark ville være langt under bæltestedet.

Den nye udvikling i Ukraine i de seneste par måneder virker som et skridt tilbage til normalen. Angrebene kommer dog på et tidspunkt, hvor Vestens hjælp vakler, og mange eksperter peger på, at der er behov for at vise sammenhold for, at det hele ikke skal smuldre.

Det store spørgsmål er, om det går i sig selv igen, eller om dette blot er startskuddet til noget større. Ukraine er afhængig af Vestens støtte, hvor fortællingen ofte har været, at støtten vil fortsætte, så længe Ukraine selv vil kæmpe. Intern uro kan give et billede af et splittet Ukraine, som ellers har gjort meget for at stå samlet for at holde russerne stangen.

Et Ukraine med intern uro er også guf for russerne, som kan bruge det til at styrke moralen.

Samtidig viste en meningsmåling fra Gallup for nylig, at andelen af ukrainere, der vil have forhandlinger, er steget fra 21 procent sidste år til 31 procent i år. Der er stadig nogle, der holder kritikken tilbage og peger på, at det er alt for farligt at skabe indenrigspolitisk ustabilitet netop nu. Spørgsmålet er, hvilken side der vinder.

Vitali Klitschkos kritik af den ukrainske præsident var ikke særlig konkret. Han fortalte ikke, hvad der fik ham til at sige, at Volodymyr Zelenskyj minder om en autokrat, og han slog også fast, at han mener, at præsidenten skal blive på posten krigen ud. Der var derfor trods alt en form for mådehold, som ellers ikke var normalt i Ukraine før den russiske invasion.

Vi har endnu ikke set ukrainske politikere kræve Volodymyr Zelenskyjs afgang, og vi har heller ikke set det store skyts blive sat ind. I krogene, blandt politikere og soldater, er der løbende blevet talt om, at et bjerg af møgsager venter præsidenten efter krigen.

Det er blandt andet sager om korruption i forskellige ministerier, som ikke har fået fuld fokus, og kritik af præsidentens ageren i flere sager. Mange er blandt andet kritiske over, at præsidenten i 2019 udpegede en række venner til ukrainske topposter uden politisk erfaring, som har haft svingende kvalitet.

Præsidentens barndomsven, Ivan Bakanov, der blev udpeget til leder af sikkerhedsstyrelsen i 2019, viste sig at have ringe styr på situationen i sikkerhedsstyrelsen, der havde mange afhoppere efter invasionen.

Mange mener, at det er grunden til kollapset af fronten i Sydukraine i 2022, og at Volodymyr Zelenskyj har et personligt ansvar, som også strækker sig til andre militære nederlag.

De stigende udfordringer ved fronten og den vaklende vestlige støtte gør, at Ukraine er presset i en krig, som de nu frygter, at de ikke kan vinde. I Ukraine forsøger alle at skubbe ansvaret fra sig. Er det præsidentens skyld, chefgeneralens skyld eller oppositionen? Mange politikere har politiske ambitioner efter krigen og vil sørge for at skubbe ansvaret fra sig.

Fløjlshandskerne er taget af i den seneste tid, men det har potentiale til at blive meget værre. Fremtidens politiske stabilitet afhænger af, om præsidenten kan få skabt ro. Ellers kan situationen udvikle sig til et politisk cirkus, som Ukraine historisk tidligere har været et offer for.

70 mindre slagtehuse rundt i Danmark er truet på livet og hænger snart selv i en kødkrog og dingler. De vil om mindre end syv uger blive ramt af helt urimelige gebyrstigninger.

Fødevarestyrelsen har således varslet gebyrstigninger på kontrol af fødevarer, foder og levende dyr - på over 50 millioner kroner. For de mindre slagtehuse vil stigningerne - som først blev i sendt i høring 10. december for at skulle virke i praksis blot ni uger senere - angiveligt være helt op til 265 procent. Ifølge Landbrug og Fødevarer, så er gebyrerne i branchen samlet steget med 120 millioner kroner over de seneste fem år. 120 millioner kroner.

Fødevaresikkerhed er selvfølgelig ekstremt vigtigt både af hensyn til eksporten og danskernes ve og vel. Tillid til fødevarer er afgørende, og kontrol er mere end bare et nødvendigt onde. Men gebyrstigninger i den størrelsesorden vidner om en offentlig økonomistyring, der aldrig vil have været gjort til virkelighed i det private. For hvis en privat virksomhed øgede sine priser med samme taktstok som Fødevarestyrelsen, så var kunderne løbet skrigende bort med det samme.

Ét er, at et tidsforløb fra høring til implementering på under to måneder er respektløs over for de 70 virksomheder. Endnu mere alvorligt er det, at vi som samfund gør det markant sværere for små og mellemstore niché-virksomheder overhovedet at eksistere.

Det handler ikke kun om danske arbejdspladser i de 70 slagtehuse, typisk i landdistrikterne. Det handler også om, hvilket samfund, vi gerne vil være. Det handler afledt om madspild og dyrevelfærd. Om vi skal acceptere, at vi i fremtiden kun skal kunne putte produkter fra Danish Crown, Arla og andre industrigiganter i vores indkøbskurve. Eller om vi ikke tror på og kan se værdien i, at en underskov af fødevareproducenter og mindre produktionskæder styrker sammenhængskraften på flere niveauer.

Den ansvarlige minister, Jakob Jensen (V) fortæller til Avisen Danmark, at han arbejder for en "stabilitet i gebyrerne". Dét er svært at få øje på i de varslede stigninger. De 70 slagtehuse kan kun krydse grisetæer og fingre for, at gebyrstigninger - hvis de indføres fra 1. februar 2024 - bliver skåret helt ind til benet.