Ligger ansvaret for vores sundhed alene hos os selv, eller har supermarkederne også et ansvar for at fremme sunde vaner?

I følge en ny rapport vil svaret være 'ja' i næsten hvert andet tilfælde, hvis man stoppede tilfældige danskere på gaden.

Og herudover mener lige så mange danskere, at prisen på de usunde varer bør sættes op, mens 80 procent mener, at prisen på de sunde varer skal sættes ned.

Sidst men ikke mindst så mener danskerne også, at dagligvarebutikkerne bør indrette sig anderledes ved at fjerne usunde mad- og drikkevarer fra kasseområderne.

Avisen Danmark har spurgt de tre store dagligvarekæder Salling Group, Coop og Rema 1000, om de er enige med danskerne i, at de har et ansvar for vores alles sundhed.

Og gennemgående for alle tre fortæller de, at de mener, de har et medansvar for at fremme gode og sunde vaner, men at det i sidste ende er op til forbrugeren at træffe det afgørende valg om, hvad de ligger i kurven.

- Helt principielt kommer vi ikke til at konkurrere på at sælge mindre af nogle varer. Hvis kunderne ønsker at købe nye produkter, så vil vi gerne sælge dem og konkurrere på de varer, som spiller ind, når kunderne vælger butik. Vi vil gerne være med i konkurrencen om, hvor man kan købe bestemte varer billigst, og der vil de usunde varer også indgå, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, og tilføjer:

- Jeg tror på, at man kan konkurrere på at sælge mere af det sunde, men ikke mindre af det usunde.

Hos Salling Group vil man ligeledes ikke stoppe med at sælge usunde varer, så længe danskerne gerne vil have dem.

- Vi vil gerne sælge både de sunde varer, men også gerne de andre. Vi er en forretning, som også følger med, hvad kunderne gerne vil have, siger Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør hos Salling.

Hos Rema-koncernen mener man også, at beslutningen i sidste ende ligger hos forbrugeren.

- Vi skal prøve og hjælpe til at træffe sunde vaner, men vi skal ikke være en løftet pegefinger. Vi skal ikke bestemme over kunderne. Hvis det er noget forbrugerne hader, så er det, at nogen vil bestemme over dem. Det er op til lovgivningen, siger indkøbs- og marketingdirektør hos Rema, Anders Rene Jensen.

Hos Diabetesforeningen mener man, at supermarkederne bør og skal tage et ansvar, når det kommer til danskernes sundhed.

- Vi vil gerne sende en kraftig opfordring til supermarkederne om at bidrage til at gemme de usunde fødevarer mere væk, siger Claus Richter, der er adm. direktør i Diabetesforeningen, og tilføjer:

- Vi har som mennesker et ansvar for, hvilke valg vi tager, og hvordan vi lever. Men vores valg påvirkes i høj grad af de omgivelser, vi lever i, og hvad vi bliver eksponeret for.

I Danmark er usunde madvaner den faktor - næst efter tobak - som tilskrives flest dødsfald og sygdom.

- Overvægt og kroniske sygdomme hos danskerne stiger, og hvis vi ikke handler, så kigger vi ind i en sundhedskatastrofe, siger Claus Richter.

Og netop af den grund, mener Diabetesforeningen, at synliggørelsen af fødevarer er afgørende for sundheden.

- Det er vores håb og ønske, at detailhandlen herhjemme vil tage ansvaret på sig igennem frivillig indsats og gå forrest i at eksponere de usunde fødevarer mindre i butikkerne.

Diabetesforeningen ser rapporten som et klart vink med en vognstang til, at detailbranchen og Christiansborg begynder at kigges nærmere på strukturelle tiltag, der kan fremme danskernes sundhed, bl.a. også gennem differentieret moms på frugt og grønt.

Helt præcis viser den nye rapport, at 47 procent af danskerne mener, at det vil kunne fremme den generelle sundhed, hvis dagligvarebutikkerne fjernede de usunde varer fra kasseområderne.

Men hos Salling Group ser man ikke det store problem ved at have de usunde varer stående - også - ved kasserne.

- Jeg mener ikke, at der er noget galt i at købe chokolade til hverken kaffen eller til hyggen derhjemme foran fjernsynet. De varer står mange steder - også ved kassen, siger Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør hos Salling.

Henrik Vinther Olesen påpeger herudover, at det selvfølgelig ikke betyder, at der ikke også skal findes et sundt alternativ ved kasserne.

Hos Rema-kæden er man mere opmærksom på, at der skal kigges mere på indretningen ved kasselinjerne.

- Vi har en problemstillingen i forhold til det her ved kasserne, og det er noget, vi kigger på løbende, siger Anders Rene Jensen fra Rema-koncernen og tilføjer:

- Jeg forstår godt, at det kan være en fordel, hvis der ikke var slik ved kasserne i forhold til børnene, men jeg tror ikke, at de voksne vil lade vær med at købe slik, hvis det udelukkende stod et andet sted.

Anders Rene Jensen fortæller herudover, at man i Rema allerede gør meget for at fremme sundheden, blandt andet har man for mange år siden fjernet merkøbspriser - og så sælges der eksempelvis ikke kæmpestore sodavand eller poser med slik.

Vejle: Busfirmaet HB-Care har de seneste år fået fartbøder for flere hundredtusinder kroner.

Det viser aktindsigter, som Vejle Amts Folkeblad er kommet i besiddelse af.

Avisen har søgt aktindsigt i HB-Cares bødesager hos Sydøstjyllands Politi, Københavns Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Østjyllands Politi.

Disse politikredse omfatter hver især kommuner, hvor HB-Care har kørt buskørsel i mindst to år, og hvor firmaet tidligere har modtaget kritik.

HB-Care er i de fem politikredse blevet blitzet 118 gange i perioden fra 1. januar 2021  til 18. juli 2023. Altså i en periode på lidt over to et halvt år. Det har medført bøder for sammenlagt 215.400 kroner.

Tæller man årene 2018, 2019 og 2020 med i regnestykket, lyder den samlede bøderegning på hele 330.400 kroner. Firmaet påbegyndte dog først kørslen i nogle af politikredsene i 2021.

HB-Care er - ifølge firmaet selv - Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel. Firmaet bringer blandt andet handicappede børn til skoler og ældre til dagcentre og kører med skole- og børnehavebørn med særlige transportbehov.

HB-Care har dog i løbet af de seneste år modtaget hård kritik fra forældre i flere forskellige kommuner. Særligt i Vejle Kommune, hvor firmaet havde første arbejdsdag 1. august 2021. Firmaet har siden da fået 13 fartbøder i kommunen, den største på 3600 kroner for at køre mindst 65 km/t i en 50 kilometer zone ud for Jellingvej 139.

Vejle Amts Folkeblad kunne for eksempel i februar 2022 afsløre, at HB-Care havde modtaget svimlende 292 klager på mindre end fem måneder, hvilket firmaet beklagede og kaldte for startvanskeligheder. Samtidig stod flere forældre frem og fortalte om alt fra hyppige forsinkelser og skiftende chauffører til mangelfuld kommunikation og sjusk med sikkerheden.

Den nok hårdeste kritik kom dog fra et rasende forældrepar, der forklarede, at deres fireårige søn var mødt i børnehave med blodig læbe og et brækket ben efter en morgentur med HB-Care. Forældrene var chokerede og forundrede over, hvad der var foregået på busturen, og de stod tilbage med en uvished om, hvad der reelt var sket med deres søn.

HB-Care bekræftede og beklagede over for Vejle Amts Folkeblad, at chaufføren havde begået en betydelig fejl ved ikke at have spændt drengen fast i hans autostol under kørslen. Det understregede, at det dog ikke havde været muligt at fastslå, hvor og hvordan den fireårige kom til skade, og at firmaet ikke kunne afvise chaufførens forklaring om, at drengen ikke faldt ud af autostolen under kørslen, der ifølge chaufførens forklaring foregik med cirka 20 km/t.

Det var netop i 2022, at HB-Care måtte gribe til lommen flest gange.

Her modtog HB-Care sammenlagt fartbøder for 121.200 kroner i de fem politikredse. 

Dyrest blev det i København, hvor firmaet betalte bøder for 36.600 kroner på 12 måneder.

Firmaet modtog tidligere i år kritik i netop København, da flere forældre til børn med infantil autisme fortalte B.T. om generel ubehagelig tone og decideret råben af et fireårigt autistisk barn. Forældrene gengav samtidig nogle af de samme kritikpunkter af firmaet, som mange forældre havde i Vejle.

HB-Care undskyldte episoden over for familien til det fireårige barn og forklarede, at kørslen nu var i faste rammer i forhold til faste chauffører og afhentningstidspunkter.

HB-Care har også modtaget kritik i kommuner i de øvrige tre politikredse, hvor Vejle Amts Folkeblad har søgt aktindsigt i firmaets bødesager.

Blandt andet i Aabenraa, hvor firmaet overtog personbefordringen i august 2018. Her kunne man godt fire måneder senere i JydskeVestkysten læse om en 12-årig autistisk pige, der havde oplevet gentagne forsinkelser fra firmaet, hvilket sled hårdt på hende og hendes forældre. HB-Care beklagede, at firmaet ikke kunne levere den aftalte kørsel til pigen.

I september 2019 mødte HB-Care kritik i Aarhus fra egne chauffører, der nedlagde arbejdet i to dage. Chaufførerne begrundede arbejdsnedlæggelsen med dårlige arbejdsforhold og forklarede i en pressemeddelelse, at HB-Care havde ansat nye folk efter en enkelt telefonsamtale; at der var blevet ansat mennesker, som ikke forstod dansk; og at ledelsen havde udvist uforsvarligt lidt omtanke for arbejdet.

I januar 2022 kom kritikken fra forældre i Silkeborg Kommune, hvor firmaet havde overtaget skolebuskørslen til specialklasserne. Forældrene kritiserede firmaet for ekstremt lange køretider, skiftende chauffører og ruter samt manglende fleksibilitet, hvilket firmaet begrundede med startvanskeligheder.

Aabenraa Kommune og Aarhus Kommune ligger i henholdsvis Syd- og Sønderjyllands og Østjyllands Politikreds. Her har HB-Care modtaget fartbøder for 117.700 kroner i perioden 13. september 2018 til 18. juli 2023.

Silkeborg Kommune ligger i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Her har HB-Care modtaget fartbøder for 41.700 kroner på 19 måneder, siden firmaet overtog kørslen skolebuskørslen til specialklasserne i januar 2022.

Rasmus Krochin Sørensen, kommunikationschef hos HB-Care, sagde i februar sidste år til Vejle Amts Folkeblad, at avisens gennemgang af sager fra Vejle, Silkeborg og andre kommuner havde vist, at fejl desværre opstår, men at gennemgangen skulle ses op imod den samlede kørselsmængde. Han understregede, at nogle af sagerne lå mange år tilbage i tiden, at der var kommet styr på tingene, og at firmaet selvfølgelig kunne løse de opgaver, det var blevet stillet.

Vejle Amts Folkeblad har kontaktet HB-Care, der altså har fået fartbøder for mindst 330.400 kroner siden 2018, hvoraf bøderne for 215.400 kroner er registreret de seneste to et halvt år.

Avisen har forelagt HB-Care bøderne og spurgt firmaet, hvordan det forholder sig til bødeantallet, og om hvorvidt firmaet finder det uacceptabelt.

Kommunikationschef Rasmus Krochin Sørensen har besvaret avisens spørgsmål på mail. Han oplyser, at firmaet har ønsket at svare skriftligt af hensyn til sagens omfang, da avisens aktindsigter består af flere hundrede sider fordelt over en periode på fem år.

- Det er af største vigtighed for HB-Care, at vores chauffører overholder de til enhver tid gældende fartgrænser, og det sker heldigvis sjældent, at en HB-Care bus registreres for en hastighedsovertrædelse.
Antallet på 118 fartbøder, over en periode på over to et halvt år, skal ses i lyset af, at HB-Cares flåde består af hele 500 køretøjer på landsplan, og at en HB-Care-bus i gennemsnit kører omkring 70.000 kilometer årligt.

- Indregnes disse tal, tilbagelægger én HB-Care bus omkring trekvart million kilometer på vejene over en periode på 10 år, før den statistisk set måles for en fartovertrædelse. I de tilfælde, hvor en HB-Care bus er registreret for en hastighedsovertrædelse, har det i 109 ud af de 118 tilfælde kun været en overtrædelse af fartgrænsen på relativt få kilometer, og dermed takseret til laveste bødetakst. I de resterede tilfælde den næstlaveste takst, skriver Rasmus Krochin Sørensen.

Hvad har det af konsekvenser for en chauffør, hvis vedkommende får en fartbøde? Og hvad gør I for at sikre, at chaufførerne forstår og overholder trafikreglerne - især med tanke på, at de transporterer sårbare børn?

- At undgå hastighedsovertrædelser indgår som en vigtig del af mentorforløbet for nyansatte chauffører.
Som det er kutyme i branchen, er det chaufføren selv, der har det økonomiske ansvar for en bøde, der er relateret til chaufførens kørsel. Derudover er det vigtigt at understrege, at ansættelsesforholdet altid involverer en individuel vurdering af forskellige faktorer, herunder chaufførens kørsel, skriver Rasmus Krochin Sørensen.

Bøderne strækker sig fra mellem 1000 kroner til 6000 kroner. Er der forskel på, hvordan I håndterer en bødesag med en chauffør, alt efter hvor stor bøden er, samt efter hvor mange fartbøder den pågældende chauffør tidligere har fået?

- Vi har kun i ét tilfælde, siden 2018, modtaget et bødeforlæg på 6000 kroner. Denne sag er beløbsmæssigt den højeste, der er registreret hos os i fem år. Det var en sag, hvor en af vores vogne kørte 53 km/t forbi et vejarbejde, hvor hastigheden midlertidigt var nedsat fra 50 km/t til 40. Som nævnt er næsten alle bødeforlæg været overtrædelser af fartgrænsen på relativt få kilometer i timen, og dermed takseret til laveste takst. De få sager, udover disse, er fordelt på vores forskellige afdelinger.

- Tilfælde med mere end et bødeforlæg på en enkelt chauffør sker meget sjældent. Det er vores politik at behandle hver sag individuelt, idet vi tager højde for alle relevante faktorer, herunder chaufførens kørselshistorik og øvrige omstændigheder, skriver han.

Vejle Amts Folkeblad har også spurgt HB-Care, om firmaet kan forstå, hvis man som forælder bliver vred, hvis HB-Care ikke overholder fartgrænserne.

Avisen har også spurgt, hvordan man som forælder kan være sikker på, at HB-Care har tilstrækkelige protokoller på plads for at sikre sikkerheden for de børn, firmaet transporterer, samt om bødeoversigten fører til ændringer eller tiltag hos firmaet.

Rasmus Krochin Sørensen svarer således på de tre spørgsmål:

- Som forældre har man naturligvis en forventning om, at chaufføren overholder fartgrænsen. De tal, vi har fået fremlagt viser, at 99,99 procent af kørslerne, i for eksempel Vejle Kommune, sker uden en registrering af en fartovertrædelse. Det er et tal, der ikke adskiller sig væsentligt fra vores øvrige kørselsområder i Danmark. Risikoen for at der registreres en fartovertrædelse på en bus i HB-Care er dermed forsvindende lille, men vi er naturligvis fortsat meget opmærksomme på at undgå det, skriver han.

Sagen om de tre energihandlere, der mente at have 1,1 milliarder kroner i bonusser til gode hos deres daværende arbejdsgiver, Energi Danmark, er afsluttet.

Parterne har nemlig indgået et forlig, der betyder, at de tre tidligere ansatte tilsammen modtager 74,6 millioner kroner mod at frafalde alle krav mod Energi Danmark.

Beløbet inkluderer de 11 millioner kroner, som de allerede har fået udbetalt.

Sagen handlede om, at tre medarbejdere i Energi Danmark, der handlede energi på tværs af landegrænser havde optjent bonusser på omkring 300 millioner kroner. Det kunne de på grund af en bonusaftale uden loft, som blev indgået med den tidligere direktør.

Det mente den nye ledelse i Energi Danmark ikke, at den tidligere direktør havde bemyndigelse til og medarbejderne kunne altså ikke se frem til at få udbetalt deres bonusser.

- Bonusaftalen uden loft for de tre medarbejdere er ugyldig. Der er tale om aktiekøbsaftale, der er indgået uden bestyrelsens viden og under omstændigheder, som gør den ugyldig, sagde bestyrelsesformand i Energi Danmark, Jesper Hjulmand.

Nu er sagen dog afsluttet.

Selv om Energi Danmark mente at have en god sag, valgte selskabet alligevel at klare sagen uden om domstolene.

- Rationelt set er dagens aftale den rigtige løsning for Energi Danmark. Ved at indgå denne aftale har vi fjernet en lille risiko - men dog en risiko - for at tabe et meget stort beløb, skriver Energi Danmark i en pressemeddelelse og kalder det "en ren fornuftsbeslutning".

- I stedet for at bruge energi, kræfter og mange penge på en lang og potentielt opslidende retssag, kan vi nu fokusere på at bringe Energi Danmark godt videre, fortsætter bestyrelsesformand Jesper Hjulmand og næstformand Jacob Vittrup i en pressemeddelelse.

Djøf, som er fagforening for de tre personer, der anlagde sagen mod Energi Danmark, udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med forliget.

- For Djøf handlede sagen dybest set ikke om bonussernes størrelse, men om at bistå vores medlemmer – og det gør vi uanset om bonussen er på 3.000 eller 300 millioner.

De tre involverede udtaler, at de er tilfredse med at have fundet en løsning på uoverensstemmelsen, så de nu kan komme videre og fortsætte det grønne arbejde.

Torsdag rammer stormen Danmark. Det har DMI har varslet. Instituttet har samtidig givet stormen navn - den hedder Pia.

Siden efteråret 2013 har danske storme - og kun storme - haft navne. Det er der ifølge DMI flere grunde til.

Internationalt har storme fået navne i mange år, fordi meteorologerne havde brug for nemt at udpege, hvilken storm de snakkede om.

Indtil 2013 havde det behov ikke været påtrængende hos danske meteorologer, men det blev det netop det år.

Specialkonsulent i DMI's kommunikationsafdeling, Niels Hansen, forklarer på instituttets hjemmeside, hvordan det hænger sammen.

Vejlefjordbroen skal have en tvilling.

Det er konklusionen, når man læser den rapport, Vejdirektoratet tirsdag præsenterede for Folketingets Transportudvalg.

Læser man den 48 sider lange rapport, anbefaler vejingeniørerne i direktoratet, at de stigende trængselsproblemer på Vejlefjordbroen bedst løses ved at anlægge en bro parallelt med den eksisterende bro.

Den får plads til fire spor og nødspor i hver retning og tillader kørsel med 110 kilometer i timen.

Vejdirektoratet har brugt godt et år på at undersøge, hvordan der bedst skabes mere kapacitet på E45 omkring Vejle Fjord.

Det kan enten ske ved at foretage enten en lille eller stor sideudvidelse af Vejlefjordbroen eller ved at bygge en ny bro parallelt med den.

Konklusionen fra direktoratet lyder:

"En stor sideudvidelse og en ny parallelbro vil begge bidrage til de største kapacitetsforbedringer, som kan afhjælpe trafikken i de perioder, hvor den er mest udfordret. For eksempel i myldretiderne eller ved uheld og kødannelse på broen.

Der opnås således de største rejsetidsgevinster ved de to store udbygningsforslag, idet de samlet set sparer trafikanterne for omkring 1000 timers rejsetid i døgnet.

Omvendt vil den lille sideudvidelse betyde sammenlagt flere timer på vejene for trafikanterne, fordi den tilladte hastighed her forventes reduceret til 90 kilometer i timen."

Vejingeniørerne sammenligner også den store sideudvidelse med en helt ny bro, og her falder vurderingen ud til fordel for en parallelbro.

"De to sideudvidelser betyder dog også, at trafikanterne bliver generet af anlægsarbejdet, hvor der i perioder er behov for indsnævring til to spor i hver retning. Trafikalt set må det derfor samlet set vurderes, at en ny parallelbro har de største trafikale positive effekter i forhold til trafikken på E45 ved Vejle og generelt i området ved Vejle."

Det er Folketinget, der skal beslutte, hvornår og hvilken anlægsinvestering der skal til for at stille bilisterne på E45 tilfredse. Og vælger folketingspartierne at følge anbefalingen om en parallelbro, ender de også med at skulle betale den dyreste af de tre regninger.

En ny bro anslår direktoratet til at koste godt 3,4 milliarder kroner, mens de to alternativer på den eksisterende bro er noget billigere.

Den store sideudvidelse forventes at lande på knap 2,89 milliarder kroner, mens den mindre sideudvidelse anslås at løbe op i en regning på 1,74 milliarder kroner. Altså cirka det halve af en parallelbro.

Hvis der er et politisk ønske om at arbejde videre med et eller flere af de tre udbygningsforslag, vil der skulle gennemføres en egentlig miljøkonsekvensvurdering (det man tidligere kaldte en VVM-undersøgelse), inden der politisk kan træffes beslutning om igangsættelse af et anlægsprojekt.

I beregningen af de trafikale effekter af udbygningsforslagene er det forudsat, at anlægsarbejdet er afsluttet i 2035. Det vurderer Vejdirektoratet til at være et realistisk scenarie, selv om der endnu ikke er truffet politisk beslutning om det videre forløb.