Der er noget, der i et stykke tid har naget Trine Bramsen.

Siden hendes partifælle Kaare Dybvad Bek for nogle uger siden med en ny debatbog for alvor fik sat gang i en diskussionen om arbejdstid og familieliv, har hun nemlig ledt efter nuancerne.

Derfor føler hun sig nu nødsaget til selv at gå ind i debatten.

For mens Kaare Dybvad Bek bruger forfatteren til "Ærø Manifestet", Maj My Humaidan, som et eksempel på den tendens, der bekymrer ham, tager Trine Bramsen hende derimod i forsvar.

Hun synes, at Maj My Humaidan, som har bosat sig på Ærø og inspirerer til at arbejde mindre og bruge mere  tid med sine børn, er blevet taget "som gidsel" i debatten.

- Vi er nødt til at kigge på, hvorfor så mange går ned med stress, bliver langtidssygemeldte, og hvorfor så mange børn ikke trives, siger Trine Bramsen, som er mangeårigt folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidligere minister.

- Og det kunne jo godt være, at svaret på hvordan vi undgår alle de her ting, ligger i noget af det, som forfattere som Maj My peger på. Jeg siger ikke, at alle svarene ligger der, men jeg synes, at det hører med til debatten at lytte til, hvad nogle af de her mennesker, der har omlagt deres liv for en periode, kortere eller længere, har gjort sig af erfaringer, siger hun.

For Trine Bramsen er det vigtigt at pointere, at hendes indspark i debatten, som hun i første om gang kom med i debatindlæg på Altinget.dk tidligere på ugen, ikke skal ses som et opgør med sine partifæller.

Men hun håber at give debatten, som hun mener er blevet for sort/hvid, flere nuancer.

Kaare Dybvad Bek, som opfattes som en af Socialdemokratiets stærke ideologer, leverer i sin bog en hård kritik af tilhængere af "Ærø Manifestet".

- Men de almindelige, pligtopfyldende fynboer må altså nu også bære den dobbelte byrde, det er både at lægge øre til idealisternes evangelium om en mere ophøjet livsform og samtidig skulle arbejde hårdere for at lappe det hul, som velfærdssamfundets gratister efterlader, skriver han.

Selv føler forfatteren sig udskammet.

Og det kom for et par uger siden til en direkte konfrontation med ministeren, kort før kameraerne slukkede, da de to var i en debat i TV2-programmet GO’ Morgen.

- Helt ærligt, hvor er det vildt, det, du skriver om mig. Hvor er det en vild udskamning af et enkelt menneske, nåede Maj My Humaidan at sige til ministeren, inden produktionen klippede væk.

Også Bjørn Brandenborg, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, har i en kronik i Fyns Amts Avis kritiseret Maj My Humaidans valg.

Trine Bramsen kender Maj My Humaidan personligt. Hun har gået i folkeskole på Thurø med hendes mand og har også fornyligt besøgt familien.

- Det er ikke svaret for alle at gøre som den familie. Men jeg synes, at debatten er blevet for firkantet og for sort/hvid. Enten arbejder man, eller også arbejder man ikke. Men der er forskellige faser i livet, siger Trine Bramsen.

Mener du så også, at det er på tide, at I politikere skal lave lovgivning, der kan gøre det lettere for familier at gå ned i tid eller at hjemmepasse børn, som flere andre partier på Christiansborg foreslår? Den tanke er eksempelvis Kaare Dybvad jo ikke særligt begejstret for.

- Det, jeg savner, er, at vi åbner de døre, der hedder, at det ikke er alle mennesker, der kan gå ind i arbejdslivet, når de er i 20'erne, og så køre i fuldstændig samme tempo til de er 72 år. Jeg skal arbejde, til jeg er 72 år, som det ser ud nu. Og nogle kommer til at skulle arbejde endnu længere, siger Trine Bramsen og tilføjer:

- Vi bliver nødt til at have den her diskussion med hinanden, ellers fortsætter stresskurverne, sygemeldingerne og langtidssygemeldinger med at stige. Det føler jeg mig desværre overbevist om.

Men synes du, at der skal være bedre vilkår for børnefamilier i forhold til at kunne gå ned i tid for at passe dine børn hjemme for eksempel?

- Det er jo interessant, for så flytter vi debatten til at tale om vilkårene for børnefamilier. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi også fra politisk hold anerkender, at der ikke er én model, der passer til alle, siger Trine Bramsen.

- Jeg har selv en datter, der elsker at være i børnehave, og som i dag har sagt, om jeg ikke godt vil hente hende lidt senere. Men der er også børn, som har brug for færre timer i institutionen. Det tror jeg godt, at vi som samfund kan blive bedre til at rumme. Men det kræver, at vi har dialogen med hinanden. Og det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt at prøve at lytte til, hvad Maj My skriver.

Det, der bekymrer socialdemokratiske toppolitikere, er, om velfærdssamfundet kan overleve, hvis den danske befolkning begynder at arbejde mindre.

Mette Frederiksen sagde det allerede klart tidligere på året, kort efter at regeringen havde afskaffet store bededag. Fra næste år vil det være en almindelig arbejdsdag.

- Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner, glem det, sagde hun i marts i en samtale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon.

Hun gentog budskabet på Socialdemokratiets årsmøde i september.

- Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral. Ja, så holder vores velfærdsmodel ikke, sagde hun fra talerstolen i Aalborg.

Det er Trine Bramsen ”objektivt set” enig i, siger hun.

- Det er jo objektivt set rigtigt, at vi ikke kan være et velfærdssamfund, hvis vi ikke går på arbejde. Det kan vi ikke. De er da da helt fair at minde folk om, at der er en grund til, at vi kan være velfærdssamfund, siger Bramsen og fortsætter:

- Men samtidig er der det andet ben af den debat, som ikke har fået så meget luft, men der ligger jo også arbejdsudbud i at sørge for, at folk ikke går ned med flaget.

Men er det så ikke også dine egne partifæller, som ikke har været gode nok til at bringe de her nuancer frem?

- Nu kan man i hvert fald sige, at jeg lægger det lag ovenpå, og tilføjer de ting. Jeg oplever ikke, at der er en blindhed overfor de andre perspektiver, og jeg har også hørt Mette Frederiksen sige, at der kan være gode grunde til, at man arbejder mindre i perioder, siger Trine Bramsen.

- Jeg synes, at det er blevet sagt, men det er ikke blevet udfoldet godt nok.

Den tidligere formand for Venstre, Jacob Ellemann-Jensen, var klar i mælet.

- Venstre skal ikke hjem. Vi skal videre, lød det fra Ellemann.

Siden da har Jacob Ellemann-Jensen forladt dansk politik, og der er sket mange forandringer i Venstre.

For eksempel har partiet fået en ny politisk ordfører, Torsten Schack Pedersen. Og pludselig synes udgangspunktet at være et andet

For i BT's podcast 'Slottet & Sumpen' forklarede Torsten Schack, at Venstres udgangspunkt ville være at søge mod blå blok igen.

- Mit udgangspunkt er, at er der et blåt flertal, så starter vi selvfølgelig med at afsøge mulighederne der. Men vi skal også se, om der er muligheder den anden vej, sagde den nyudnævnte politiske ordfører i podcasten.

Det er en overraskende udmelding fra den politiske ordfører. Indtil nu har Venstres formand, Troels Lund Poulsen, været mere forsigtig med at tale om Venstres position frem mod næste valg.

- Vi går efter at få mest mulig indflydelse, og det kan både være med de blå partier, men det kan også være i den nuværende regering, og så kan det være, at vi slet ikke skal sidde i regering. Det må vi jo se på efter næste valg, sagde Troels Lund Poulsen i Aftenshowet 25. oktober.

Nu, knap 24 timer senere, ønsker Torsten Schack pludselig ikke at gentage budskabet om Venstres mulige genkomst til den blå blok.

Ønsker du, at Venstre vender hjem til blå blok?

- Jeg ønsker, at Venstre får gennemført mest muligt Venstre-politik, siger Torsten Schack.

I podcasten siger du, at udgangspunktet er, at hvis der er et blåt flertal, starter I med at undersøge mulighederne der. Er Venstres førsteprioritet at søge mod den blå blok igen, hvis der er flertal?

- Jeg overlader det trygt til Venstres formand at afgøre i hvilken rækkefølge mulighederne skal undersøges. Det afgørende er, at vi får mest muligt Venstre-politik igennem.

- Så kan det være, fordi jeg har været mange år i gamet, at jeg reagerer lidt instinktivt på spørgsmålet, ’hvor er det så henne?’. Men med de seneste års erfaringer frisk i erindringen, så må jeg konstatere, at blå blok ikke har været nogen stor succes. Så lad os se, der er lang tid til næste valg.

Du siger, at udgangspunktet er, at man selvfølgelig først skal undersøge mulighederne i den blå blok. Det lyder for mig meget som en førsteprioritet?

- Det skyldes nok, at jeg instinktivt er blå og min gamle historik, fordi jeg er sådan en gammel VU-formand (Venstre Ungdom, red.)

- Men når det kommer til, hvor Venstre opnår størst indflydelse, må jeg indrømme, at jeg nogle gange er i tvivl, især når jeg tænker på perioden siden 2015. Det, der driver os, er at få mest muligt politik igennem.

Var det så forkert, da du i går sagde, at hvis der er et blåt flertal, så begynder I selvfølgelig med at afsøge mulighederne der?

- Det handler nok bare om gammel strøm i kablerne. Jeg overlader det trygt til Venstres formand at beslutte, hvordan forhandlingerne skal håndteres, når vi står på den anden side af et valg.

Er årsagen til, at du nu ikke vil gentage din tidligere udtalelse, at du er kommet til at sige noget, du egentlig ikke skulle have udtalt dig om?

- Det er vel egentlig en opgave, der ligger hos Venstres formand i forhold til, hvordan vi skal agere efter næste valg. Det er jeg tryg ved ligger i hænderne på Troels Lund Poulsen.

Så du har sagt noget, som du nu tænker, at du ikke skulle have udtalt?

- Eller måske er det, som jeg nævnte, bare gammel strøm. Når jeg tænker tilbage på de seneste syv år, tror jeg, det er klogest for Venstre at gå efter at realisere mest mulig borgerlig-liberal politik. Hvordan vi bedst opnår det og hvilke muligheder, der opstår, må vi se på.

Når du nævner 'gammel strøm', mener du så, at det var den 'gamle' Torsten Schack, der udtalte sig?

- Ha, det var måske udtalt med mindre fokus på og erindring om de seneste syv år.

Lakridspiber, chips, specialøl, karameller, te, rom, kaffe, bolsjer, portvin, tørret øko-frugt og meget andet.   

Du skal gå langt uden om julehylderne eller ikke have handlet dagligvarer i ugevis, hvis du har undgået udvalget af julekalendere i kategorien nydelsesmidler. Engang var julekalendere i denne genre forbeholdt en helt billig mælkechokolade i en papæske uden glimmer eller krummelurer til en 20'er eller mindre. Sådan er det langtfra længere.

Chokoladen har stadig en central plads, men viften af julekalendere er blevet særdeles mangfoldig og ofte overdådig.

Hos Magasin du Nord kan man kun nikke genkendende til udviklingen. Her tæller sortimentet af julekalendere nu mere end 100 forskellige slags. Det oplyser stormagasinets kommunikationsafdeling til Avisen Danmark. Den dyreste julekalender på Magasins hjemmeside er deres egen i træ, der forestiller bygningen på Kongens Nytorv til en sum af 649 kroner. Men så medfølger også batteridrevet lys-funktion på den øverste etage.

I dagligvarehandlen, hvor de billigere julekalendere i højere grad findes, oplever man også et marked i vækst. Det fortæller Jens Juul, informationsdirektør i koncernen Coop, som har Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, 365 Discount og Irma under sine vinger.

- De traditionelle julekalendere for børn fra tv har fået konkurrence fra mange slikproducenter. De fleste kalendere er fortsat for børn, men der er kommet flere til voksne, eksempelvis med bedre kvalitetschokolade. Prismæssigt har vi kalendere fra 10 kroner og op til godt 100 kroner, siger Jens Juul.

Ifølge ekspert i fødevare- og retailtrends Flemming Birch fra konsulentfirmaet Birch & Birch skyldes det større udvalg af julekalendere, at voksne netop er blevet en del af målgruppen.

- Julekalendere er blevet et identitetsprojekt for voksne. Vores forbrug skal gerne afspejle, hvordan vi ser os selv, og vi kan jo ikke identificere os selv med en skrabet julekalender til en 20'er, siger Flemming Birch.

Hvorfor kan vi ikke det? 

- Det sender nogle forkerte signaler om os. Hvis vi tog et skind omkring os, spiste noget byggrød og boede i en hule, kunne vi jo i princippet overleve. Det her handler om alt det ud over det basale forbrug, siger Flemming Birch.

Og nu hvor den modne del af befolkningen har taget julekalenderne til sig, er der ikke meget at stille op, forklarer eksperten.

- Nu er det blevet en tradition, vi forbinder det med julen, og så er det ikke sådan lige at tage fra folk igen.

Flemming Birch peger på, at fænomenet begyndte med skrabejulekalenderen fra Danske Spil i 1994, der netop blev lanceret under navnet "De voksnes julekalender." Det første år solgte den populære julekalender, hvor man jagter ti grønne juletræer, desuden godt en million eksemplarer. Det skriver Ritzau.

Imidlertid kan det vække undren, at vi hiver julekalenderne ned i kurven, når vi lever i en tid med klimaforandringer, og privatøkonomien sidste år var heftigt påvirket af inflation og energikrise. Forklaringen ligger meget vel i, at varen hører til i juletiden, lyder det.

- Hver eneste år siger danskerne i forbrugerundersøgelser, at de vil bruge færre penge til jul. Det sagde de også for 50 år siden. Alligevel sprænger vi rammerne hvert år. Det samme sker med julekalendere, hvor vi kan finde på at give flere hundrede kroner for én med specialøl eller luksuschokolade, fordi det nu er en indgroet tradition, siger Flemming Birch.

Han hæfter sig i øvrigt ved det pudsige i, at vi er villige til at lægge den slags penge for noget, hvor vi i princippet ikke ved, hvad vi får bag lågerne.

- Og det rejser selvfølgelig også nogle højere forventninger til de enkelte producenter, siger han.

Det så vi blandt andet sidste år, da Kims Chips røg i en såkaldt "shitstorm" på de sociale medier, fordi firmaets debuterende julekalender gemte på den samme type chips låge efter låge.

Det viste sig hurtigt at være en fejl.

"Vi er kun mennesker, og fordi vi har pakket poserne manuelt, så kan der være tale om menneskelige fejl, der har gjort, at der i nogle af julekalenderne dukker samme variant op flere dage i streg, og det kan vi godt se, der ikke er spor overraskende". Lød det fra chipsgiganten forrige december.

I år har Kims valgt at bruge fejlen i markedsføringen af juleproduktet. For udover en julekalender med flere forskellige slags chips, findes i år en specialversion udelukkende med klassikeren "Sour Cream & Onion". Netop den variant, som ifølge kunderne optrådte lige rigeligt i kalenderen fra 2022.

Men har vi intet lært af sidste år økonomiske nedtur?

- Vi kunne godt se det på forbruget sidste år, men julen går vi som regel ikke på kompromis med. Det gælder også indenfor bæredygtighedsdagsordenen. Den vil vi hellere prioritere på andre tidspunkter i løbet af året, siger Flemming Birch.

I Magasins centre i de store byer har man alligevel bemærket en ændring i kundernes tilgang til julekalenderne.

- Vi oplever, at kunderne i år har købt deres julekalendere lidt tidligere, end vi ellers har set. Samtidig ser vi også, at salget ligger nogenlunde på samme niveau som sidste år, men at kunderne generelt går efter et lidt lavere prispunkt, hvilket nok forklares med den økonomiske situation, lyder det fra kommunikationsafdelingen hos Magasin du Nord.

Når tv-lægen Peter Qvortrup Geisling er ved roret, er det næsten altid garanti for en seværdig udsendelse. Og den forventning lever den seneste "Naturen og vores sind - Kronprinsessen ved Vesterhavet" op til. Der er som sædvanlig noget både dejligt langsommeligt over Geislings udsendelser og en høj grad af vedkommenhed.

Når hovedgæsten samtidig er kronprinsesse Mary, kan Geisling og DR være 100 procent sikre på, at mange danskere vil se det og få hevet programmets agenda om, at naturen kan være en helende kraft, indenbords.

Kronprinsesse Mary undgår behændigt at blive meget personlig og optræder - til programmet så passende - i almindeligt tøj som jeans. Men der går ikke længe, før man mærker, at vi her har at gøre med ting, som hun oprigtigt brænder for og har tænkt over.

"Jeg har en følelse af, at når man er ude i naturen, er man mere forbundet. Der kommer en ro. En tid til refleksion", fortæller hun.

"Jeg søger ikke bevidst naturen for at få det bedre. Jeg ved bare, at jeg får det bedre, når jeg er i naturen", siger hun også og beretter om en oplevelse på ski i Nordøstgrønland, hvor hun havde en "næsten ud af kroppen-oplevelse", fordi det pludselig gik op for hende, at hun ikke havde tænkt på noget i rigtig lang tid.

"Wow. Det var en stor oplevelse at mærke, at jeg bare var til stede uden nogen form for tanker. Jeg var bare", fortæller hun.

Kronprinsessen er protektor for blandt andet Psykiatrifonden, Det Nationale Sorgcenter og Verdensnaturfonden i Danmark, og det er også erfaringer herfra, hun trækker på i udsendelsen. 

Her befinder hun sig en stor del af tiden ved Blokhus. Ved Vesterhavet sammen med tre såkaldt "helt almindelige danskere", der har haft det svært. En har kæmpet med stress. En anden med psykiske lidelser. Og en tredje med sorg.

Alle tre har fundet hjælp i naturen, og de er hver især gode til at sætte ord på hvorfor.

Som når 19-årige Anaselma fortæller, at hun i naturen oplever glæden og en indre ro ved, at der er noget, som er større end hende selv og alt det, hun slås med.

Det har uden tvivl været en stor oplevelse for de medvirkende at være med i programmet, men når det også er en oplevelse for os seere, skyldes det, at det ikke er ligegyldigt og fjern snik snak, der fylder. 

Den psykiske sundhed er lige så vigtig som den fysiske, og hos alt for mange af os er den i fare. Ifølge en citeret ekspert vil fire ud af fem danskere i løbet af deres liv blive ramt af psykisk sygdom, som vil kræve behandling.

Derfor er det mildt sagt interessant, hvis naturen kan være med til at forebygge og være en del af helingen. Og her kommer både de tre "almindelige danskere" og kronprinsessen med inspirerende og motiverende fortællinger.

Fortællinger af den slags, der giver øjeblikkelig lyst til at kaste sig ud snevejret, mærke et fnug smelte på panden, høre sine knirkende støvler og se på træerne, der står som forvandlede og lyser op i vintermørket. Måske sende en tanke til dem, man har mistet.

"Jeg mistede min mor for snart mange år siden, men i naturen er hun tættest på mig. Når man får lov at være stille i hovedet, mærker man andre ting, der ellers bliver ligesom tabt i lyden og tempoet af en hverdag", siger kronprinsesse Mary.

DR: "Naturen og vores sind - Kronprinsessen ved Vesterhavet". Blev sendt på DR 30. november. Kan ses på DRTV. Programmet er en del af DR’s fokus på mental sundhed.

Udenlandske arbejdere på danske byggepladser får de farligste, mest beskidte og nedslidende job, de får ikke samme sikkerhedsudstyr som  deres danske kolleger, og de bliver truet til at arbejde over uden at få løn for det. Og hvis der ellers er nogen ballade, kan de ryge og rejse.

Det fremgår 3Fs medlemsblad Fagbladet i en omtale af en ny rapport om migrantarbejdere i Danmark. Den er udfærdiget af forskere Aalborg Universitet, der har alt med over 84 migrantarbejdere om deres oplevelser som ansatte på byggepladser i Danmark.

Disse arbejdere oplever også, at arbejdsgiverne sørger for, at de ikke har mere kontakt med danske kolleger end højst nødvendigt, så de ikke fra dem lærer noget om ansattes rettigheder. Det sker bl. a. i form af forskellige mødetidspunkter og separate pauser.

- Vi går til pause klokken 9, danskerne skal først til pause klokken 9.30. Vi skal ikke være sammen, siger Jakub fra Polen i rapporten.

Arbejdsforholdene betyder, at de udenlandske arbejdere har tre gange så  risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke som deres danske kolleger. Og når det sker bliver de somhovedregel fyret og sendt hjem, hvor de kommer fra. Kun 20 procent af disse ulykker bliver anmeldt til myndighederne, som de skal, fremgår det af rapporten.

Laust Høgedahl er lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag rapporten. Han mener isolationen af de udenlandske arbejde sker helt bevidst:

- Migrantarbejderne er så isoleret, at de ikke ved, at de har ret til at sige fra. Og hvis de ikke retter ind, så hænger truslerne om at blive fyret over dem på en helt anden måde, end den gør over de danske kollegaer, siger Laust Høgedahl.

Næstformand i 3F Byggegruppen Palle Bisgaard genkender raportens konklusioner. Situationen er, mener han, ikke kun alvorlig for de udenlandske arbejdere, men også for hele det danske arbejdsmarked.

- Vi risikerer en underminering af vores arbejdsmarkedsmodel.

- Det er på tide, at arbejdsgiverne erkender, at alle skal behandles ens på det danske arbejdsmarked, siger han.

Ifølge Fagbladet erkender Jesper Malm, områdechef i Bygherreforeningen, at der er problemer af denne karakter.

- Der kan vi som bygherre gøre mere ved at sørge for at blande holdene – i stedet for at sige, at det er et hold fra Rumænien, så de kører bare deres eget show.

- Der, tror jeg, at vi kan gøre mere for at øge integrationen og dermed sikkerheden, siger han i artiklen i Fagbladet.

Hvor har du dem fra?

Sådan er bankerne nødt til at spørge, når kunderne i den kommende tid vælter ind med bundter af pengesedler, der skal sættes ind på kontoen.

Nationalbanken har besluttet at udfase 1000-kronesedlen, og efter den 31. maj 2025 vil den ikke længere kunne anvendes som gyldigt betalingsmiddel i Danmark.

Nyheden er en overraskelse. Det er kun godt et halvt år siden, at nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen afviste at røre ved 1000-kronesedlerne. Det skete i et interview til Avisen Danmark.

- Vi anerkender, at hvis man har lyssky formål, så er 1000-kronesedlen bedre end andre sedler, sagde han dog, og det er sagens kerne:

Der er 1000-kronesedler i omløb til en samlet værdi på 23 milliarder kroner, og det svarer næsten til en tredjedel af alle kontanter i samfundet.

Der er grund til at tro, at en stor andel af de store sedler cirkulerer i kriminelle miljøer, hvor man absolut ikke vil efterlade sig digitale spor. Det kan også tænkes, at visse håndværkere og andre faggrupper foretrækker kolde kontanter for at undvige moms og skat.

Det er fem år siden, at Jyske Bank tog et opgør med de store sedler. Banken stoppede med at udbetale 1000-kronesedler i pengeautomaterne og opfordrede allerede dengang myndighederne til at udfase de store sedler.

- Jeg kender ikke rigtigt nogen, der bruger 1000-kronesedler. Hvor mange har du på dig, spurgte den daværende Jyske Bank-topchef, Anders Dam.

Politiet vurderer i hvert fald, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes til at understøtte økonomisk kriminalitet.

Det er disse grupper, der nu får sved på panden.

En mulighed er at gå i banken, hvor man som nævnt bliver mødt af krav om at dokumentere eller sandsynliggøre, at kontanterne er fremskaffet på lovlig vis.

Sådan er reglerne, der netop skal bremse hvidvask, og Nationalbanken konstaterer tørt, at omstændighederne kan ”opleves som besværlige og som en gene for borgere og virksomheder, der ønsker at indsætte kontanter i banken”.

- Nogle kan opleve, at banken ikke tillader dem at indsætte kontanter på deres konto, hvis de ikke i tilstrækkelig grad kan redegøre for kontanternes oprindelse, skriver Nationalbanken.

En anden mulighed er at få brugt pengene i tide. Det er isoleret set en god nyhed for butikslivet, der har udsigt til en strøm af kunder med store kontantbeløb, der sidder løst i lommerne.

Men også her bliver det bøvlet. Der findes i dag et loft over størrelsen på kontantbetalinger i butikken. Grænsen er 20.000 kroner, men regeringen vil sænke beløbet til 15.000 kroner.