Usympatisk. Skam dig. Utålelige udtalelser.

Det er nogle af de skarpe reaktioner, som den socialdemokratiske minister Kaare Dybvad Bek er blevet mødt med på sociale medier de seneste døgn, siden han gav et interview til Jyllands-Posten i anledning af, at han udgiver sine tredje debatbog med titlen ”Arbejdets land”.

I interviewet siger han blandt andet, at man som forældre godt kan ranke ryggen og være stolt, når man henter sine børn i institutionen kort før lukketid.

- Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg. Du har intet at skamme dig over. Vær stolt over det kæmpe bidrag, du leverer til samfundet, lyder det fra Kaare Dybvad Bek, som til daglig er udlændinge- og integrationsminister, i interviewet.

Nu sætter han nogle flere ord på den udtalelse, som har fået kritikken til at hagle ned over ham.

Kaare Dybvad, mener du, at det skal være et ideal at hente sine børn fem minutter før lukketid?

- Nej, det synes jeg ikke, det skal være. Jeg ved ikke, hvem der har påstået det. Jeg synes, det er sundt, at ens børn kan se, at man går på arbejde, og jeg synes, at det er tungt at se på, at de forældre, som måske har et job med meget ansvar, skal tales ned til fra folk, der siger: "Hop ud af hamsterhjulet”, siger Kaare Dybvad Bek.

- Man behøver ikke at have det dårligt med at hente lige før lukketid. Børn har nogle gange godt af at være sammen med deres kammerater, ligesom de nogle gange har godt af at være sammen med deres forældre.

Til Jyllands-Posten kommer du blandt andet med det budskab, at det ikke er for børnenes bedste, at forældre arbejder færre timer. Men er det også for børnenes bedste, at de har rigtig mange timer i institutionen?

- Jeg tror, man skal gøre det, som man føler er rigtigt. Og så må folk have respekt for det. Hvis folk synes, det er rigtigt, at de henter meget tidligt eller afleveret meget sent, så må de gøre det. Det kommer jeg ikke til at skælde ud over, siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter:

- Men så må man også lade være med at fremstille folk, der henter sent, som nogen, der er dårligere forældre. Det synes jeg heller ikke er fair.

Kaare Dybvad Bek siger, at de mange timer, som danske børn tilbringer i institution, er et resultat af det positive faktum, at danske kvinder i høj grad er på arbejdsmarkedet.

- Hvis børn og forældre skulle være adskilt mindre, ville det sandsynligvis ske ved, at færre kvinder var på arbejdsmarkedet, og det vil jeg synes var et skridt tilbage i tid. Ideelt set kunne mænd også gøre det, men erfaringen viser noget andet, siger han.

Kaare Dybvad Bek ser en tendens til, at det bliver talt det meget positivt om at arbejde mindre for i stedet at få mere fritid og timer til familien.

Selvom der er tale om en tendens, betyder det vel ikke, at der ikke er en velovervejet årsag bag det, når man vælger at leve med mindre arbejde?

- Det er en lille gruppe af folk, som vælger at leve på den måde, men det får utrolig meget opmærksomhed. Den generelle tendens er, at folk har en meget høj arbejdsmoral, lægger mange timer og er meget effektive, når de er der, siger Kaare Dybvad Bek.

- Det er vigtigt, at vi ikke på Christiansborg begynder at vedtage politik, som retter sig mod en tendens, som jeg ikke tror er særlig udbredt i Danmark, siger han og nævner specifikke partier:

- Alternativet siger, at det skal være meget nemmere at lave hjemmeundervisning, og de borgerlige siger, at det skal være nemmere at gå ned i tid. Det er et billede på, at man inde på Christiansborg ønsker at gøre det mere attraktivt og gå helt ud af arbejdsmarkedet, og måske flytte på landet og dyrke grøntsager eller hvad folk har lyst til. Og det tror jeg er problematisk, for som jeg ser det, vil det være en dårlig udvikling for vores samfund.

Du og dine kolleger i Socialdemokratiet har sagt, at det er en trussel mod vores velfærdssamfund, hvis danskerne begynder at arbejde mindre. Er det også en trussel mod vores velfærdssamfund, hvis man indretter sit arbejdsliv på en måde, hvor man kan hente sine børn tidligt?

- Nej, det synes jeg, er super, hvis folk kan få det til at gå op. Og folk må jo indrette sig på den måde, der passer bedst til dem, siger Kaare Dybvad Bek.

- Jeg skal have synet min bil nu her, og jeg fundet ud af, at mine mekaniker er stoppet med at have åbent om fredagen, fordi de hellere vil have en firedages arbejdsuge, og så arbejder de flere timer de øvrige fire dage. Det var for mig et eksempel på, at man mange steder indretter sig på en måde, der giver mening. Det betyder ikke, at man skal arbejde mindre nødvendigvis.

Scenen varer omkring to minutter. En håndscanner ved navn Honeywell er løbet tør for strøm, og nu skal butikschefen i Lidls helt nye butik i Aarhus finde en anden håndscanner i en kælder, der er låst.

- Nu går den vilde jagt ind for at finde butikkens anden Honeywell, siger en speaker, imens butikschefen løber rundt, kort før kunderne vælter ind i den nye butik.

Lidl-kæden har selv betalt for tv-serien "Discountheltene", der onsdag har premiere på den gratis streamingkanal, Pluto Tv. Serien lægger sig i genren workplace-reality, hvor man følger livet på en arbejdsplads gennem få udvalgte hovedpersoner.

Du husker måske Dahlgårds Tivoli, der blev vist i 1999 på DR, og som blev et seerhit og muligvis er det stadigvæk. Serien, der introducerede udtryk som "Fandme tak ska' du ha'" og "Høns ka' ikk' frys'", blev kult og gav et kærligt indblik bag kulisserne i det omrejsende tivoli, som kørte sin sidste tur i 2012.

Men genren rummer også klassikere som britiske "Airport", der over 12 år skildrede livet på gulvet i den travle Heathrow-lufthavn uden for London. Herhjemme er tv-seerne forkælet med talrige variationer af serier, der tager os med på sygehuse, i politibiler, omkring auktionshuset Bruun Rasmussen, Oslo-færgen og det københavnske konditori La Glace.

Lidl har selvfølgelig flere bagtanker med projektet, der skal "nuancere synet på både faget og medarbejdere i dagligvarebranchen ved at vise, at der er dygtige og passionerede mennesker bag uniformen og mange karriereveje at gå", hedder det i en pressemeddelelse.

- Jeg håber, at serien vil minde danskerne om, at der er rigtige mennesker bag uniformen, når de møder vores medarbejdere ude i butikkerne, forklarer Lidl-direktør Jens Stratmann.

Ingen tv-station har valgt at producere en tv-serie fra en discountbutik, så Lidl har taget sagen i egen hånd. Og det er her, at man kan bruge to minutter af sit liv på at følge en butikschef, der leder efter en håndscanner. Eller kasseassistenten Roland, som pludselig skal lave mad med en influencer, der er kendt fra Den Store Bagedyst.

Eller tage med til Lidl i Søndersø, der har åbningsfest i en tidligere Aldi-butik. Men kommer der overhovedet nogen kunder, spekulerer speakeren i adskillige minutter. Heldigvis kommer der 929 gæster til champagne og goodiebags, og det er næsten rekord for en Lidl-åbning. Pyha.

Hos Lidl anser man ikke serien som et reklamefremstød, men som underholdning, der også er informerende.

- Jeg tror, du vil blive overrasket over, hvor lidt Lidl, der er i serien. Det er medarbejderne, der bliver stjernerne, ikke Lidl, selvom det selvfølgelig er i baggrunden, har kommunikations- og CSR-chef Claus Krogh sagt til B.T.

Men tag ikke fejl. Serien er ren reklame. Vi møder ingen sure kunder, der klager over udsolgt hakkekød. Eller bakser med en forstoppet pantautomat.

Til gengæld møder vi ansatte, der er indstillet til prisen som Danmarks sødeste kassedame. Prisen går ikke til Lidl. Og i "Discountheltene" er man for fine til at nævne, at det faktisk var en kassedame fra rivalen Rema 1000, der blev tildelt titlen af ugebladet Hjemmets læsere.

"Discountheltene" vises på Pluto Tv fra 1. november. Avisen Danmark har set det første ud af seks afsnit. Serien er produceret af Hou Docs og Laud People i samarbejde med Lidl Danmark.

Der er store ændringer på vej til landets boligejere, der allerede den 14. november i år kan få en forsmag på nogle af dem.

Her gælder det nemlig om at være ekstra opmærksom, når du modtager din forskudsopgørelse, da der er mange poster, der vil ændre sig for boligejerne i løbet af 2024.

Den ene er din lønudbetaling fra 1. januar 2024.

- Boligskatten bliver for første gang trukket over A-skatten. Det har hidtil været sådan, at din boligskat blev opkrævet to til fire gange om året af kommunen. Men fra i år vil din boligskat blive trukket via A-skatten, som du betaler via din løn, siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby og fortsætter:

- Det, der sker, er, at vi vil få lidt mindre udbetalt af vores løn. Til gengæld skal vi ikke løbende have penge op af lommen for at betale boligskat til kommunen.

For en del af os vil det formentlig opleves en smule ærgerligt, når lønnen pludselig skrumper.

- Jeg tror, at den psykologiske effekt af ændringen vil være mærkbar. Vi har generelt langt større fokus på de penge, der tikker ind, end på de penge, der tikker ud, så jeg forventer, at forbrugerne vil studse over det her, siger Ida Marie Moesby.

Forbrugerøkonomen forventer dog, at det vil være et spørgsmål om tid, før de fleste danskere har vænnet sig til det nye løntræk.

Hvor meget mindre din lønudbetaling bliver, afhænger af værdien af din bolig og den boligskat, du skal betale.

-  Hvis du skal betale 18.000 kroner i grundskyld (boligskat, red.) om året, så betyder det, alt andet lige, at skattemyndighederne vil tilbageholde yderligere 1.500 kroner af din løn hver måned, siger Ida Marie Moesby.

Selvom der nu vil havne færre penge på din lønkonto hver måned, kan du i stedet hente det tabte andre steder i dit budget.

- Mange boligejere betaler et fast beløb ind til en grundkonto, hvorfra de løbende udgifter til boligen trækkes. Derfor skal man lige være opmærksom på, at man ikke behøver at sætte helt så meget ind på denne konto fremadrettet, da grundskylds-posten frafalder, når den i stedet bliver trukket over A-skatten, fortæller Ida Marie Moesby.

Derudover er der en lang række af andre poster, du selv skal være opmærksom på.

For den årlige forskudsopgørelse giver dig hvert år et klart overblik over, hvad Skat har af oplysninger på dig og din økonomi.

Det er bare ikke sikkert, at Skat har fået det hele med, da der er en hel del, du selv skal sørge for at indberette.

- Mange tusinde danskere går hvert år glip af retmæssige fradrag, fordi de ikke er opmærksomme på at få dem indberettet. Man skal huske, at Skat eksempelvis ikke ved, at du betaler for rengøring og har langt til arbejde, medmindre du får det indberettet. Derfor er det især fradragene, som er værd at huske på, siger forbrugerøkonomen.

Ida Marie Moesby oplever hvert år, at de danske forbrugere har svært ved at gennemskue deres forskudsopgørelse, og hvilke fradrag de kan gøre brug af. Og det er en skam, siger hun.

- Jeg vil jo så gerne, at privatøkonomi kommer på skoleskemaet allerede i 9. eller 10. klasse. Vi ved nemlig fra en lang række undersøgelser, at hvis du lærer om privatøkonomi fra barnsben, så får du oftere en sund økonomi senere i livet, siger hun.

Uanset om du har nemt eller svært ved at håndtere din forskudsopgørelse, så vil den kommende opgørelse blive helt særlig for en lang række boligejere, der enten har fået en højere rente på deres boliglån i 2023, eller får en højere rente, når deres nuværende variable lån skal fornyes i løbet af 2024.

Ifølge Børsen drejer det sig om ca. 50.000 boligejere, der skal have ny rente på deres flekslån til 1. januar. For dem, der hidtil har haft F5- og F3-lån, gælder det, at de står til massive rentestigninger.

Ifølge Nordea står ydelsen på et F3-lån på en million kroner med afdrag til at stige fra ca. 3600 kr. til ca. 4400 kroner pr. måned, og uden afdrag bliver stigningen fra ca. 600 kroner til omkring 2800 kroner om måneden. Det betyder, at der vil være store fradrag at hente.

- Hvis man har optaget boliglån, lagt om eller fået ny rente, så kan det betyde en del, fordi renten er steget så meget det seneste halvandet år, så det skal man huske at få med i forskudsopgørelsen, siger Ida Marie Moesby.

Det kan føles en lille smule overvældende for den enkelte at skulle holde styr på alle de danske skatteregler samt de fradrag, som du kan være berettiget til. Men det er naturligvis ikke sådan, at vi alle skal være skatteeksperter - og her er der hjælp at hente fra de danske skattemyndigheder, lyder det fra Nordeas Ida Marie Moesby.

- Skat har en fradragsguide, som er justeret en del de senere år, og som er blevet bedre og bedre, så den er blevet noget mere brugervenlig. Man kan selvfølgelig godt rette fradrag bagudrettet, men det er bedre, at man får det ind med det samme, for ellers risikerer man at stå en i en situation, hvor man enten betaler for meget i skat eller får et skattesmæk senere, siger forbrugerøkonomen.

Onsdag morgen stod mange danskere op til rimfrost på bilruder og græsplæner. Et klart signal om, at vinteren er på vej, og meget passende har Energistyrelsen udsendt en vurdering af risikoen for, at der kommer problemer med energiforsyningen i Danmark og Europa hen over fyringssæsonen.

Her er vurderingen, at det fortsat er vigtigt, at vi ikke skruer for højt op for radiatorer og tænker over, hvornår vi starter vaskemaskinen. En række faktorer kan nemlig udløse stigende energipriser og problemer med gasforsyningen i løbet af vinteren.

Lige nu ser situationen dog fornuftig ud. Udsigterne er mere stabile end samme tid sidste år, skriver Energistyrelsen.

De danske og europæiske gaslagre er bugnende fulde på henholdsvis 98 og 99 procent, og energipriserne har været nogenlunde stabile de seneste måneder.

- Energipriserne er en god indikation på, om forsyningen er under akut eller stigende pres. Det så vi blandt andet sidste år, hvor prisen på el og gas steg markant. Lige nu er udsvingene hyppige men ikke nær så store, som vi oplevede sidste efterår - men hvis priserne igen begynder at stige markant, er det et tegn fra markedet om, at vi skal spare mere, udtaler Martin Hansen, som er vicedirektør i Energistyrelsen.

Energipriserne kan sagtens komme til at stige kraftigt i løbet af vinteren. Det kan ifølge Energistyrelsen blandt andet ske, hvis det bliver en kold vinter, der bliver lukket for import af russisk gas, eller forbruget af naturgas i flydende form, LNG, stiger i Asien.

Derfor har Martin Hansen en klar opfordring til danskerne om at spare på el og varme i de kommende måneder.

- Selvom gaslagrene er næsten fyldte, og vi fortsat ser besparelser på energiforbruget, er der flere ubekendte, der påvirker forsyningssituationen gennem vinteren. Derfor er det væsentligt, at vi både i Danmark og resten af Europa sparer på energien, udtaler han.

Noget tyder på, at danskerne allerede er bevidste om, at der er behov for at skrue ned for energiforbruget. De seneste tre måneder har danskernes el- og gasforbrug ligget henholdsvis ni og otte procent under normalen.

If you snooze, you lose.

Sådan lyder et engelsk ordsprog, men ny forskning tyder på, at der måske ikke helt er hold i fortællingen om, at du taber noget ved at trykke udskyd på vækkeuret og lige slumre ti minutter mere.

Det er forskere fra det psykologiske institut på Stockholms Universitet, der har målt på en gruppe snoozere, mens de sov og vågnede op. Målingerne er lavet, både hvor de fik lov til at snooze tre gange ti minutter, og hvor de skulle stå op med kun én alarm.

Bagefter skulle de udføre en række små mentale opgaver for at teste, hvor friske de var i hovedet, samt svare på spørgsmål om, hvordan de havde det.

Ifølge søvnforsker Tina Sundelin, der er leder af undersøgelsen, er der meget lidt viden, men mange fordomme om snoozning. De fleste går på, at det er usundt, giver dårligere søvn, og at man blot bliver mere træt af det i sidste ende.

Derfor ville hun gerne undersøge fænomenet videnskabeligt, og resultaterne er umiddelbart i snoozernes favør.

- Vi så ingen negative effekter af at snooze på kortisolniveauer, morgentræthed eller humør, og heller ikke nogen forstyrrelser af nattesøvnens kvalitet, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Samtidig var der ved en samlet snooze-tid på 30 minutter kun omkring syv minutters samlet tabt nattesøvn, fordi deltagerne nåede at falde i søvn igen imellem alarmerne.

Det viste sig, at det nærmere var en fordel end en ulempe for forsøgspersonerne at vågne med snooze-funktion. De klarede sig i hvert fald en lille smule bedre i forskellige kognitive test umiddelbart efter, de var stået op, når de havde snoozet.

Tina Sundelin mener, at det kan skyldes, at man ikke risikerer at vågne direkte fra sin dybeste søvn, når man snoozer.

- Den mest sandsynlige forklaring for effekten er, at deltagerne fik mulighed for at vågne langsommere op, når de fik lov til at snooze. Det kan have været med til at afhjælpe noget søvninerti - den følelse af mental tåge mange mennesker oplever om morgenen, skriver hun i en artikel om undersøgelsen i forskningsmediet The Conversation.

Søvnforskeren understreger dog, at hun ikke vil opfordre alle til at begynde at snooze. Deltagerne i undersøgelsen var nemlig udelukkende personer, der havde for vane at snooze. Hvis man er typen, der springer ud af sengen ved første tone fra alarmen og føler sig helt frisk og klar, er der ingen grund til at ændre på det.

- Men hvis du nyder at snooze og synes, at det hjælper dig til at vågne op, peger vores forskning på, at du trygt kan fortsætte med det - så længe, du sørger for at få nok søvn før den første alarm, slår Tina Sundelin fast i The Conversation.