Gymnasiet skal ikke være for alle, og der er brug for et markant opgør med en stigende tendens til, at målet for de unge som udgangspunkt er at komme på en gymnasial uddannelse.

Det mener organisationen SMV Danmark, der repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder.

- Det er blevet normen for de fleste unge at gå fra folkeskolen til gymnasierne og videre til universitetet. Der er kommet en motorvej til de mere boglige uddannelser.

- Vi vil gerne udfordre, at det er den eneste rigtige vej, siger chefkonsulent i SMVDanmark Kasper Munk Rasmussen.

Han er også klar til at smide et konkret forslag på bordet.

- Vi foreslår, at man sætter grænsen ved syv for elever, der kommer direkte fra grundskolen, siger han.

I dag skal man have over to i snit, og hvis man har under fem, skal man til en optagelsesprøve og samtale for at komme på en gymnasial uddannelse.

Et karakterkrav på syv ville betyde, at omkring hver syvende af dem, der i dag starter på det almene gymnasie, ville være udelukket.

SMV Danmark mener, at man er nødt til at lave nogle markante tiltag for at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet efter folkeskolen.

- Vi er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at miste 150.000 faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de lidt større håndtag, hvis vi skal håbe på at vende den udvikling. Og det mest håndfaste værktøj, vi har i værktøjskassen, er jo simpelthen et karakterkrav.

På Mulernes Legatskole i Odense, der både har alment gymnasie og HF, er rektor Morten Lindegaard Banke Rasmussen slet ikke begejstret for udsigten til stramning af adgangskravene til det almene gymnasium.

- Jeg synes helt grundlæggende, at det er ærgerligt, hvis man så tidligt lukker nogle døre permanent for nogle unge mennesker. Jeg synes, det vil være et brud med det, vi har gjort gennem mange, mange år i Danmark. Når vi så ovenikøbet ved, at det rammer nogle områder og nogle typer unge anderledes hårdt end andre. Det synes jeg simpelthen er trist, hvis det er den vej, vi går, siger Morten Lindegaard Banke

Organisationen Danske Gymnasier har tidligere meldt ud, at den ønsker et karakterkrav på fem. Det synes Morten Lindegaard Banke Rasmussen allerede vil være hårdt, og han mener slet ikke, at det giver mening at tale om et karakterkrav på over fem.

Han fortæller, at med et karakterkrav på syv ville 45 af de elever, der fik en studentereksamen på skolen i år, ikke være kommet ind.

- Jeg kan ikke se, hvorfor en eneste af de 45, der blev studenter i sommer, ikke skulle have det bevis i hånden. De har været her i tre år, de har gennemført det på et niveau, der gør, at de nu kan stå med et diplom. Og nu kan de så gå ud og tage en kort, mellemlang eller videregående uddannelse til både deres eget og til samfundets gode, siger rektoren.

Han har forståelse for, at der er brug for elever på erhvervsuddannelserne, men der kommer i den grad også til at være behov for elever, der får en studentereksamen og efterfølgende kommer ind på for eksempel sygeplejerske-, pædagog- eller læreruddannelsen.

Morten Lindegaard Banke Rasmussen peger også på, at et højere karakterkrav vil ramme skævt, så det blandt andet vil være en overvægt af drenge og især drenge med indvandrerbaggrund, der bliver udelukket, ligesom det også vil gå særligt hårdt ud over gymnasier i yderområder, der i forvejen kæmper med faldende elevtal.

Direktøren for interesseorganisationen Danske Gymnasier, Henrik Nevers, mener heller ikke, at et karakterkrav på syv vil være en god ide. Det giver ifølge ham ikke mening at sætte kravet højere end fem.

- Vi kan faktisk se, at hvis man kommer ind i gymnasiet fra grundskolen med over fem, altså de, der ligger mellem fem og seks, de gennemfører og klarer sig næsten lige så godt som dem, der har endnu højere karakterer. Mens vi kan se, at de, der ligger mellem fire og fem, klarer sig væsentligt ringere i gymnasiet, siger Henrik Nevers.

Han har forståelse for, at der er behov for at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne, men at presse dem derover ved at lukke for adgangen til gymnasierne er ikke den rette vej at gå.

- Hele idéen om at man lige kan lave et quickfix og så rykke rundt fra den ene gruppe til den anden, og så løser vi alle problemer, det kan man ikke.

- Et syvtal vil, som jeg ser det, fuldstændig skævvride både hvem, der kan komme i gymnasierne, og det vil også skævvride i forhold til, at vi så vil se endnu større flaskehalse på for eksempel professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og også på nogle af de lange videregående uddannelser, siger Henrik Nevers.

Hos SMVDanmark er man klar over, at et karakterkrav på syv vil møde modstand nogle steder, og at det for eksempel vil give udfordringer for nogle af de mindre gymnasier.

Chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen påpeger dog, at karaktererne i folkeskolen over den seneste årrække generelt er steget betragteligt.

- Vi har i dag meget lempelige vilkår, så man kan sige, det er stort set alle, der kan komme på gymnasiet i dag. Der tror jeg, at vi er nødt til at se på, om det er den rigtige balance, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han mener også, at et skærpet karakterkrav i sidste ende vil gavne gymnasierne.

- Der er nogle elever i dag, som egentlig ikke burde være på gymnasiet. Så det ville også være en fordel for gymnasiet, hvis de fik en målgruppe, som var mere uddannelsesparat til en boglig uddannelse.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at den vil se på, om der skal indføres højere optagelseskrav til gymnasierne, men der er endnu ikke kommet noget konkret udspil på området.

Landets kommuner og fjernvarmeselskaber har sjældent haft så travlt, som de har nu.

Opgaven med at udrulle fjernvarme kører nemlig på fuldt tryk. Det fortæller direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

- Der er fuld fart på de godkendte projekter. Historisk har der ikke været så meget fart på fjernvarmeudrulningen siden 1990'erne, siger han.

Ifølge Dansk Fjernvarme har landets kommuner i 2023 fået indsendt fjernvarmeprojekter med potentiale til at udskifte 45.500 gasfyr.

Da flere projekter er under udarbejdelse, forventer Dansk Fjernvarme, at tallet ender omkring 50.000.

- Både kommuner og fjernvarmeselskaber har leveret på den opgave, regeringen i princippet har stillet dem, siger Kim Mortensen og henviser til udspillet "Danmark kan mere II".

Som en del af udspillet meldte regeringen i april sidste år ud, at mellem 30 og 50 procent af landets godt 400.000 naturgaskunder skal over på fjernvarme inden 2028, så Danmark bliver fri af russisk gas.

Men selvom fjernvarmeselskaberne arbejder på højtryk, er flere projekter i venteposition. Ifølge Dansk Fjernvarme står mindst 13.000 fjernvarmeprojekter i kø.

Fjernvarmepuljen, som fjernvarmevirksomheder kan søge som led i udrulningen i nye fjernvarmeområder, rækker nemlig ikke.

- Tilskud fra fjernvarmepuljen er en forudsætning. En stor del af projekterne har fået tilskud - men i og med at der er så meget fart på, er puljen oversøgt. Hvis der ikke kommer flere penge i den nu, vil projekterne gå i stå, siger Kim Mortensen.

Puljen har i 2023 et budget på 380,8 millioner kroner. Energistyrelsen har modtaget ansøgninger om tilskud for 666,4 millioner kroner. Efter i år er der ikke afsat flere midler til puljen.

Kim Mortensen er ikke overrasket over, at så mange har søgt om at få tilskud.

- Det kommer ikke bag på mig. Vi har hele tiden vidst, at kommuner og fjernvarmeselskaber var i gang. Det kommer bag på mig, at man er modvillig mod at fylde fjernvarmepuljen op, siger han og tilføjer:

- I valgkampen stod partierne i kø med synspunkter om, at fjernvarmepuljen ikke skulle løbe tør.

Avisen Danmark har tidligere spurgt Dansk Fjernvarmes medlemmer, om de kan følge med regeringens ambition.

I alt 42 af de 100 værker, der er vendt tilbage og har naturgasopvarmede boliger i området, svarer, at de enten ikke kan klare opgaven, eller at målet om at tilslutte alle kunder senest i 2028 er betinget af, at de kan få materialer hjem i tide og finde arbejdskraft nok.

Også stigende priser i byggebranchen er en hindring for flere værker.

Det er altså ikke kun penge, fjernvarmeselskaberne mangler. Alligevel mener Kim Mortensen, at puljemidler holder hånden under udbygningen.

- Det er klart, hvis vi stopper op, går ressourcerne hen til andre typer projekter. Hvis vi skal holde momentum, er det vigtigt, at vi kan fortsætte efter planen, siger han.

Ifølge Kim Mortensen er det lige så vigtigt, at kommuner og den landsdækkende gasdistributør, Evida, får lov til at sætte en slutdato på udfasning af naturgas i deres område.

- For at projekterne kan komme i mål, skal der være tilslutning fra boligejerne. Med de priser, der er, er vi afhængige af, at der er tilslutning på mellem 80 og 90 procent, for at der er økonomi i udbygningen, siger han.

Siden 2021 er der indsendt fjernvarmeprojekter med potentiale til at udskifte lidt over 141.000 gasfyr.

Hver morgen tager Louise Brown en lille pille på 40 mg, som indeholder en form for amfetamin.

For nogle vil det virke opkvikkende, men for Liberal Alliances sundhedsordfører virker det helt omvendt.

Den giver hende ro.

Louise Brown er 43 år og har hele livet haft en hyperaktiv hjerne med tanker i mange forskellige retninger, og hun har ofte søgt stimulanser eller andet, der kunne få hendes dopaminniveau til at stige.

Og i alle 43 år har hun ikke vidst, hvor uroen kom fra.

Men i starten af året opsøgte hun en psykiater, som overhovedet ikke var i tvivl: Louise Brown har ADHD.

- For mig har det været en gave at få diagnosen, fordi nu kan jeg forklare nogle ting, og så får jeg noget medicin, som hjælper mig rigtig, rigtig meget i min hverdag, siger Louise Brown.

- Jeg ser det ikke som noget, jeg skal være flov over. For det første er det jo ikke noget, jeg har bedt om, og det er jo ikke noget, jeg kan gøre for, at jeg har fået. Og for det andet, så vil jeg hellere se på det som noget, der er særligt, siger hun.

Liberal Alliances sundhedsordfører er en del af en tendens, hvor et stigende antal voksne kvinder får en ADHD-diagnose.

Faktisk er det generelle billede af den typiske bruger af ADHD-medicin ved at ændre sig.

I mange år har der været en stor overvægt af drenge og mænd i den gruppe, men i løbet af de seneste år er piger og kvinder begyndt at udgøre en større andel.

De er primært kvinder mellem 20 og 29 år, som de seneste år har fået en ADHD-diagnose og tager medicin, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Tallet er steget fra cirka 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.

Efter at Louise Brown har fået konstateret ADHD, er der flere ting, der er gået op for hende. Det giver pludselig mening, at hun har taget flere uddannelser, end selv har tal på.

Omkring 13 uddannelser er det vist cirka blevet til, fortæller hun og griner lidt.

- Jeg har hele tiden kastet mig over alt muligt i alle mulige retninger. Så ville jeg være zumbainstruktør, og så ville jeg være kostvejleder, og så har jeg syv forskellige coachuddannelser. Jeg købte også engang et tegnebord til 7500 kroner, fordi jeg tænkte, at nu skulle jeg være indretningsarkitekt, og så gik jeg i gang med sådan et indretningsarkitektbrevkursus. Men jeg nåede aldrig at aflevere den første opgave, siger Louise Brown.

Udover trangen til at kaste sig over nye ting mere eller mindre hele tiden, fortæller Louise Brown, at hun hele livet har haft forskellige laster.

- De sidste to år op til jeg blev valgt, og selv efter jeg blev valgt, der tror jeg nok, at jeg drak lidt for meget vin om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra arbejde, siger Louise Brown og fortsætter:

- Fordi jeg er vokset op i et hjem med alkohol, har jeg altid haft en aversion mod at drikke, når jeg var helt alene. Men der skete der et eller andet for et par år siden, hvor jeg pludselig godt kunne åbne en flaske vin, når jeg var alene, og nogle aftener drak jeg en halv og nogle aftener et glas. Jeg begyndte også at bruge de der nikotinposer, fortæller hun.

- Igennem hele mit liv har jeg haft en eller anden form for last eller ledt efter noget, jeg kunne kontrollere. Efter jeg havde fået min datter, havde jeg anoreksi i et par år. Ikke sådan, at jeg var indlagt eller havde brug for hjælp på den måde, men jeg vejede 47 kilo til sidst.

Det vil være måske være overraskende for nogen, at du alligevel er nået så langt, som du er, med de udfordringer, som ADHD har givet dig. Hvad tænker du selv om det?

- Det er sjovt, fordi jeg er helt med på, at jeg sidder i Folketinget, og at det er noget særligt. Og det vil man måske kalde at være ”nået langt”. Men før jeg blev valgt, har jeg altid selv tænkt, at jeg måske havde spillet lidt fallit, siger Louise Brown.

Louise Brown er ikke i tvivl om, at hendes mor, som døde for 12 år siden, også havde ADHD, men at det bare aldrig blev opdaget.

- Jeg er vokset op med en mor, som var alkoholiker, og jeg er helt overbevist om, at min mor også har haft ADHD, og hun har brugt alkoholen til at kunne være i det og medicinere sig selv på den måde, siger Louise Brown.

ADHD er primært en diagnose, man forbinder med hyperaktive og vilde mænd og drenge, der ikke kan sidde stille i skolen.

Det er dog ikke altid, at ADHD kommer til udtryk på samme måde hos piger og kvinder, og diagnosen kan altså være vanskeligere at få øje på.

Derfor er der også ved at brede sig en erkendelse af, at nogle piger med ADHD bliver overset.

- Min mor havde ikke noget bagland, der kunne hjælpe hende med et håndtere symptomerne, så det har hun aldrig lært, tror jeg. Til gengæld har hun lært mig det. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg har været elsket, eller at jeg altid kunne komme til hende og få hjælp til, hvad det nu skulle være, siger Brown.

ADHD var heller ikke på Louise Browns radar.

Hun fortæller, at hun gennem sit liv har lært sig selv måder at håndtere de udfordringer, som lidelsen har givet hende. Det kan hun i hvert fald se nu.

- Det er først på bagkant, at jeg har tænkt, at jeg har nok fået mig nogle måder at overkomme det på op igennem min barndom, som har gjort, at jeg har kunnet overleve. Altså uden at gå til og uden at ende i misbrug, eller hvad det nu kan være, siger Louise Brown.

Faktisk var det først sidste år, at hendes tanker blev så kaotiske, at hun overvejede, at der kunne være noget galt.

Hun var midt i valgkampen op til folketingsvalget i starten af november, da hendes tanker begyndte at blive kaotiske.

Politiske valgkampe er kendt for at være næsten umenneskeligt travle. Folketingskandidaterne rejser hele landet rundt og sover alt for lidt. Derfor virkede det i begyndelsen oplagt for Louise Brown, at hun var blevet stresset.

- Jeg kan ikke lide at blive fanget på det forkerte ben, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal svare, for tænk, hvis jeg kom til at svare noget, der ikke var helt rigtigt, eller noget, jeg ikke havde rygdækning for, siger Louise Brown om valgkampen.

- Jeg har altid været meget perfektionistisk, men det blev endnu mere. Det var lidt som om, at alle mine symptomer blev forstærket. Jeg kendte det hele. Men det blev bare ganget med ti. Og så kunne jeg ikke styre det mere.

Også efter folketingsvalget, hvor hun som nyvalgt sundhedsordfører for Liberal Alliance, fik kontor Ridebanen på Christiansborg, fortsatte kaosset af tanker.

- Jeg havde været vant til at have den slags tanker, men slet ikke i så høj grad. Jeg kunne pludselig ikke styre det mere. Jeg kunne ikke abstrahere fra det, fortæller Louise Brown.

- Lige da jeg blev valgt, mødtes jeg med alle mulige interessenter med forstand på sundhedsområdet, og jeg ville virkelig gerne suge til mig. Men jeg kunne sidde og have en samtale med nogle uden at vide bagefter, hvad vi egentligt havde talt om. Jeg kunne sidde og sige til mig selv: ”Det her er vigtigt, for fanden!”, men jeg kunne ikke styre tankerne.

Mens Louise Brown var allermest presset over at være ny i Folketinget, var der en tanke, som hun ikke kunne slippe.

Under valgkampen havde hun under et besøg på en institution talt med et andet kvindeligt medlem af partiet, og de var tilfældigvis begyndt at tale om, at hendes partifælle var diagnosticeret med ADHD. Meget af det, som hun fortalte, kunne Louise Brown genkende fra sig selv.

Og det var det, der i sidste ende fik hende til at ringe til sin læge.

- Den der hyperaktivitet kan jeg mærke inde i min krop, inde i mit hoved, hele tiden. Men den er ligesom blevet mindre. Når jeg får min medicin, så har jeg mere kontrol over mit indre, siger Louise Brown.

- Jeg har stadig alle de der tankespor, men jeg kan lukke for dem og koncentrere mig om det, vi sidder og laver nu, slutter Louise Brown.

Lotte Rod husker det ganske tydeligt.

Det var begyndelsen af december. Efter et langt forhandlingsforløb blev der indgået en finanslovsaftale for 2021.

Foran døren til Finansministeriet kunne finansminister Nicolai Wammen præsentere en aftale mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten Alternativet og Lotte Rods eget parti, Det Radikale Venstre.

Det store slagnummer i finansloven for 2021 var "at holde hånden under de danske familier og virksomheder, som var blevet ramt af coronaen", som finansministeren formulerede det. Men for Lotte Rod var det noget andet. Eller det burde det egentlig have været.

For siden Lotte Rod første gang blev valgt til Folketinget i 2011, har hun været sit partis børneordfører. Og i 2021 havde Lotte Rod forsøgt at sætte fokus på den pædagogik, der leveres i skolefritidsordningerne og fritidsklubberne rundt om i landet.

Hun inviterede til onlinemøder med fagfolk og andre interesserede, mens coronavarianterne rasede gennem landet. Hun indkaldte til debatter i Folketinget og stillede beslutningsforslag. Forarbejdet til finanslovsforhandlinger var gjort, og hun havde sit partis opbakning. Der skulle ske noget på området.

Men den dag i december, da regnebrættet skulle gøres op, var Lotte Rod skuffet. Hun havde ellers fået kæmpet - eller forhandlet - sig frem til hele 123 millioner kroner over fire år.

- På den ene side skal man som politiker være glad for, at der er nogle konkrete børn, som får lidt mere hjælp. Men det er jo helt latterligt, at det kan blive en stor ting, at man midlertidigt hjælper et par SFO'er og fritidsklubber, når det er et strukturelt problem, at de er blevet skåret helt ind til knoglerne gennem årene. Op til to milliarder kroner på området. Og så blev det til 123 millioner kroner, siger Lotte Rod.

Lotte Rod understreger, at hun ikke er utaknemmelig. Andre folketingskolleger ville løbe rundt med hænderne over hovedet i lang tid, hvis deres kæphest blev tilgodeset med 123 millioner kroner. Men forløbet viser, at der ifølge Lotte Rod er bygget et politisk system op, som gør, at der ikke sker noget.

- Min samfundskritik går på, at systemet gør, at der ikke sker noget. Der er for meget tid i politik, der går med at holde møder og stille forslag om alle mulige ting. Vi har debatter i folketingssalen, som ikke rykker ved det vigtige. Vi mangler at tage ansvar for de rigtig store ting. Det er nogle gange et politisk teater, vi opfører. Der er for meget, der handler om at sige ting og lave nyheder i medierne. Men jeg oplever faktisk, at vi er mange politikere, som gerne vil gode ting, og som bliver låst i den måde, vi laver politik på i dag, siger Lotte Rod og fortsætter sin analyse af det politiske system på Christiansborg:

- I dag kan man kun mene noget, der koster penge til finanslovsforhandlingerne. Og så står alle og siger, at noget er historisk, fordi der for eksempel kommer 123 millioner kroner. Men det er det jo ikke, når der er skåret og skåret så meget over så lang tid.

Børne- og ungdomsområdet er det bedste eksempel på den sygdom, Lotte Rod mener, dansk politik er blevet ramt af. Eller måske skulle man sige det værste eksempel.

- Det er jo det, der er galt på Christiansborg, når Lars Løkke Rasmussen kommer og siger, at nu vil han gerne have sådan nogle turboforløb i folkeskolen til 35 millioner kroner, samtidig med at skolen sparer en milliard kroner. Så er det jo, at børn, forældre og lærere oplever, at politikerne står og siger alt muligt godt, men der sker præcis det modsatte derude, fordi forholdene faktisk bliver dårligere og dårligere.

- Vi står i en situation, hvor det er lidt, som om at man har fyret børnenes børneopsparing af, og så kommer man lige med en is. Værsgo, her er lidt sukker drysset ud. Gennem de seneste 10-20 år har vi skåret voldsomt ned på vores daginstitutioner og folkeskoler. Altså, da jeg var barn, gik jeg på et vidunderligt fritidshjem i Aabenraa, hvor der var kaniner, cykelværksted, svævebane og sådan en lille skov, man kunne gemme sig i. I dag ser vi stort set ikke den slags længere, og i skolen er der meget færre lærere. Der er mindre tid til at fordybe sig og være kreativ, lyder Lotte Rods vurdering.

- I forhold til dengang, jeg var barn, er der reelt kun en halv bemanding i vores børnehaver i dag, hvis man kigger på, hvor meget pædagogerne bruger af deres tid sammen med børnene og leger med dem. Det tager vi slet ikke alvorligt på Christiansborg, for det passer ikke ind i den måde, vi laver politik på. Det kan vi jo selv se nu med det finanslovsforslag, som regeringen er kommet med. Der kommer de med en halv milliard kroner, som partierne lige kan få til sådan nogle småting, så man så kan stå uden for en glasdør med Finansministeriet i baggrunden og sige: "tadaa, se hvad vi har fået". Men det løser ikke det grundlæggende problem.

I starten af 1990’erne satte De Radikales Marianne Jelved og Socialdemokratiets Mogens Lykketoft sig i en flyvemaskine med kurs mod New Zealand. Her fandt de inspiration til at løse den opgave, der lå foran dem: Hvordan får man arbejdsløsheden ned og vendt underskuddet på både betalingsbalancen og de offentlige finanser?

- Jelved og Lykketoft gjorde det. De tegnede planen den dag i flyet, og på kun tre år ændrede de økonomien og fremtiden for vores land. De løste cirklens kvadratur, sagde Jelved bagefter. Vi kan gøre det igen, lyder det håbefuldt fra Lotte Rod.

Gennem sine 12 år som folkevalgt på Christiansborg har Lotte Rod oplevet finanslov efter finanslov, forlig efter forlig, aftale efter aftale blive forhandlet på plads. Men kun én gang har hun oplevet, at der med hendes egne ord blev lavet en politisk aftale, som "viser politisk vilje til at ændre tingene".

- Når man ser, hvordan statsministeren har ændret hele vores tilgang til forsvaret og sikkerhed, viser det jo, at det kan lade sig gøre, hvis viljen er der. Og statsministerens engagement i forsvaret og sikkerhed står i stærk kontrast til, at vi bare kan gøre det samme på børneområdet, så hvorfor ikke? Vi kan da bare gøre det samme. Det tog en weekend at finde de milliarder, der skulle til der. Det er jo et bevis på, at det er et spørgsmål om politisk vilje, og jo dermed om at have magten til at lave det om, siger Lotte Rod.

- Den største barriere er på systemet. Det handler ikke om, hvorvidt der er fire eller tolv partier eller to eller 20 medier. Det er mere et spørgsmål om, at vi har låst os i en økonomisk styring, som egentlig var lavet for at være ansvarlig. Og det er også derfor, at forandringen skal komme indefra. Fra os selv. Der er jo mange politikere, som gennem tiden har kritiseret, at Finansministeriet er for stærkt. Og jeg er også virkelig irriteret over, hvordan de blander sig i nogle forhandlinger. Men ministeriet gør jo aldrig noget, uden at der sidder en politiker på bordenden. Og derfor er det os politikere, der skal lave det om, siger Lotte Rod.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der samlet i Danmark har været en mindre stigning i anmeldte indbrud i på to procent i tredje kvartal sammenlignet med sidste år. Nogle kommuner er hårdere ramt end andre.

I alt er der blevet anmeldt 3.913 indbrud i tredje kvartal af 2023.

Nu kommer årets mørkeste årstid, og det er ifølge Bo Trygt den årstid, hvor der er flest indbrud. Tal fra Bo Trygt viser nemlig, at tallet for fjerde kvartal gennem de sidste fem år været på mellem 4.000 og 9.000 anmeldte indbrud.

Bo Trygt er en indsats for forebyggelse af tyverier lavet sammen med Realdania og TrygFonden, Videnscentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Stigning og fald i indbrud er næsten helt ligeligt fordelt. I 48 af landets kommuner er antallet af indbrud steget, mens 50 kommuner har oplevet et fald.

I Region Hovedstaden har der været et fald på 21 procent, i Region Sjælland har der været et fald på 23 procent, mens der i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har været en stigning på henholdsvis 17, 39 og 20 procent.

Derudover varierer det meget fra kommune til kommune. I Holstebro har der været en stigning i indbrud på 250 procent, mens der i har været et fald på 86 procent på Morsø.

Den mest effektive måde at skræmme indbrudstyve væk på er med udendørs belysning, så tyvene ikke arbejdsro. Det fremgår ifølge Bo Trygt af en engelsk undersøgelse, at huse med udendørs belysning har tre gange færre indbrud end huse uden udendørs belysning.

Ifølge Bo Trygt virker forebyggelsen af indbrud. Det kan de se, efter politiet, kommunerne og Bo Trygt har styrket indsatsen mod indbrud, og det kan de se resultatet af.

- I samme periode har vi i Danmark oplevet et væsentligt fald i antallet af indbrud. Denne samlede og fokuserede indsats er først og fremmest med til at forebygge indbrud, men også højne trygheden. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter – og vi ved, at den fælles indsats virker, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.

De nye tal kommer samtidig med, at en række politifolk i en TV2-dokumentar er stået frem og har fortalt, at antallet af opgaver overstiger antallet af medarbejder, hvormed mange indbrudssager ikke bliver opklaret.

I samme forbindelse har Megafon udført en meningsmåling for TV2 og Politiken, der viser, at danskerne har lav tillid til politiet.