2,4 millioner kroner.

Så meget har én nordjysk vagtlæge som minimum tjent siden januar sidste år alene ved at bede sine patienter om at deltage i en videokonsultation.

Det kan Radio4 Morgen fortælle på baggrund af aktindsigter i vagtlægernes brug af videokonsultationer.

Lægens honorar havde været næsten tre gange mindre, hvis lægen udelukkende havde talt i telefon med patienterne. Det høster nu kritik fra to eksperter.

- Umiddelbart forekommer det uhensigtsmæssigt, at man har en honorarstruktur, som gør, at man ikke kan udelukke økonomitænkning i lægernes valg af konsultationstype, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han bakkes op af Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet.

- Uanset om man interesserer sig primært for pengene eller ej, så bliver man langsomt bragt til at betragte det som en positiv ting at gøre det, der giver flest penge i lommen, og det vil helt automatisk undergrave hensynet til kvalitet, siger Einar Baldvin Baldursson.

I Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har PLO (Praktiserende Lægers Organisation, red.) en aftale med regionerne om, at det giver knapt tre gange så stort et honorar, at vagtlægen har en videokonsultation med sin patient fremfor en telefonkonsultation.

- Lønsystemet ikke bare belønner dem. Det opfordrer dem til at træffe beslutninger, siger Einar Baldvin Baldursson.

I alle regioner har brugen af video i lægevagten været stigende, siden det blev indført under coronapandemien. Region Sjællands tal er ufuldstændige, men regionen oplyser, at anvendelsen af video er steget det seneste år.

For de fire resterende regioner har der samlet været en stigning på 30% i brugen af video, hvis man ser på det første halvår sidste år, og det første halvår i år.

Radio4 har tidligere fortalt, hvordan vagtlæger har overset alvorlige sygdomssymptomer, da de så på deres patienter på video. Blandt andet vagtlægen, der overså en blodprop i benet hos gravide Mette Filt.

Samtidig kalder formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, det for “et kæmpestort eksperiment”, at man har indført videokonsultationer i lægevagten uden at have nogen studier, der har belyst, hvornår det er sikkert at bruge det.

En gennemgang af brugen af video viser, at det er få læger, der især er drivkraften bag det stigende antal videokonsultationer i lægevagten.

Den nordjyske læge, der som minimum har tjent 2,4 millioner udelukkende på at bruge video siden januar sidste år, har for eksempel stået for hver fjerde videokonsultation i hele Region Nordjylland.

I Region Syddanmark står otte procent af vagtlægerne for halvdelen af alle videokonsultationer. De to læger i den region, der har tjent mest, har som minimum tjent henholdsvis 2,1 og 1,3 millioner kroner på at få deres patienter til at trykke på videolinket.

- Man kan ikke udelukke, at der er nogen, der er hurtigere til at tænke økonomisk her, siger Jes Søgaard, der samtidig tilføjer, at der også kan være tale om, at nogle læger har været hurtigere til at omfavne den nye teknologi end andre.

Det er det lægefaglige skøn, der skal afgøre, hvornår det giver mening for en vagtlæge at sende en sms med et videolink til sin patient.

Men aflønningsformen i de tre regioner, hvor lægen får et honorar pr. konsultation, er i sig selv et incitament til, at vagtlægerne gør brug af videokonsultationerne frem for at holde sig til en telefonsamtale, mener de to eksperter.

- Det ligger i selve akkordlønningsystemets motivation. Det er et af de mest velundersøgte motivationssystemer i psykologien, siger Einar Baldvin Baldursson.

Ifølge Einar Baldvin Baldursson, kan det gå ud over kvaliteten, når vagtlæger er akkordlønnede, fordi man her tilskyndes til at vægte kvantitet frem for kvalitet.

- Derfor er akkordløn generelt ikke en god metode indenfor det sundhedsfaglige område.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemtaget lægevagtfunktionen, og de sundhedsfaglige personer, der tager imod borgernes opkald i de regioner, får en fast timeløn.

Radio4 Morgen har spurgt Danske Regioner, hvordan man fra regionernes side forholder sig til de to eksperters vurdering af lønstrukturen for vagtlægerne i de tre regioner, hvor lægerne er akkordlønnede. Danske Regioner har sagt nej til at udtale sig.

Kolding: Der foregår religiøs og social kontrol blandt en del af folkeskoleeleverne på Munkevængets Skole i Kolding, hvor nogle elever går og holder øje med, om deres skolekammerater nu også overholder religiøse regler og levevis.

Kontrollen foregår særligt blandt skolens mange muslimske elever, som tjekker, om andre elever overholder muslimske regler og skikke, men også elever med en anden tro kan finde på at være efter kammeraterne. Eleverne kan ligeledes stille kritiske spørgsmål til elever, der har en anden tro end dem selv.

Det fortæller ansatte på skolen i de to tilsynsrapporter, som Arbejdstilsynet har udarbejdet efter i alt tre tilsynsbesøg på skolen før sommerferien.

Som JydskeVestkysten har beskrevet i flere artikler, er besøgene mundet ud i to påbud til skolen om at forbedre de ansattes arbejdsmiljø. I dag oplever de ansatte blandt andet en truende, aggressiv og intimiderende adfærd, trusler og verbale krænkelser som for eksempel at blive kaldt "luder" og "racist" og at blive mødt med tilråb som "jeg slår dig ihjel" og "jeg har en kniv i tasken."

Skolens leder, Stine Kirk Jensen, bekræfter de ansattes forklaringer om den religiøse, sociale kontrol og fortæller, at der for eksempel er elever, der tjekker, om andre elever spiser svinekød, går med nissehue i december og overholder reglerne under den muslimske ramadan.

Især ramadanen kan udløse en del kontrol fra elever i teenagealderen, for her er nogle meget optaget af, om andre overholder reglerne.

- De holder øje med, hvad man må og ikke må under ramadanen og er nærmest det, man kalder et "haram-politi", fortæller Stine Kirk Jensen og henviser til, at ordet haram er en betegnelse i koranen for ting, der er forbudt.

Hun forklarer også, at tendensen til at agere haram-politi er taget til og er blevet mere højlydt.

- Det kan vi selvfølgelig ikke have, og det skal væk. Når det sker, tager vi fat i forældrene, og så hjælper det, siger hun.

I rapporterne fra Arbejdstilsynet gengives ansattes forklaringer om, at religion bliver brugt til social kontrol og mobning mellem eleverne, og at der er et højt konfliktniveau mellem grupper af elever.

"Det opleves, at miljøet blandt eleverne er præget af kulturkampe og et stærkt gengældelsesprincip, der gør, at konflikter fortsætter og eskalerer," forklares der.

Ansatte er ofte vidner til hårde og nedsættende kommentarer mellem elever og også jævnlige fysiske sammenstød, hvor elever udøver vold mod hinanden, står der i rapporterne.

"I nogle klasser opleves det, der beskrives som giftige klassemiljøer", lyder en af beskrivelserne.

På grund af den religiøse, sociale kontrol har skolen for første gang sendt en medarbejder på efteruddannelse i negativ, social kontrol for at lære mere om dette emne. Derudover arbejder skolens integrationsmedarbejder med at stoppe eleverne i at føre religiøs kontrol med hinanden, oplyser Stine Kirk Jensen.

Kolding Kommunes skolechef, Karen Albrechtsen, fortæller også, at man på skolen er opmærksom på de problemer med religiøs kontrol, som de ansatte har peget på overfor Arbejdstilsynet, og at man forsøger at gribe ind overfor det.

- Det er alvorligt, hvis det er der, for man skal kunne gå i skole uden at føle, at man bliver overvåget af andre. Hvis det sker, skal det håndteres på skolen, siger hun.

I foråret forlod den tidligere skolebestyrelsesformand Mustafa Sayegh bestyrelsen på Munkevængets Skole og kritiserede skolens ledelse for at have berøringsangst overfor den religiøse, sociale kontrol, som han mente fandtes på skolen. Dengang ønskede Stine Kirk Jensen ikke at kommentere hans beskyldninger, og Karen Albrechtsen slog fast, at hun ikke mente, det var en sag, der hørte til i offentligheden. Hun oplyste desuden, at hun ikke kunne genkende billedet af religiøs kontrol blandt skolens elever.

Hvorfor ville ingen fra skolevæsenet i Kolding erkende, at der fandtes religiøs, social kontrol i slutningen af april i år?

- På det tidspunkt så vi det ikke. Da oplevede man ikke, at det var et problem, siger Karen Albrechtsen.

Arbejdstilsynet var dog på besøg kun en måned senere og igen i juni, og da fandtes problemet i hvert fald i så stort omfang, at ansatte kunne fortælle de tilsynsførende, at religion bliver brugt som redskab til social kontrol og mobning mellem eleverne, og at der foregår kulturkampe mellem eleverne.

Hvordan hænger de ansattes meldinger til Arbejdstilsynet sammen med, at du en måned før Arbejdstilsynets besøg ikke mente, at der var et problem?

- Med den viden, vi har nu, skulle vi have undersøgt det mere dengang. Skolen har nu haft opmærksomhed på det, og jeg er glad for de initiativer, vi fik sat i gang, for eksempel efteruddannelse. Men det blev ikke beskrevet som et stort problem da, siger Karen Albrechtsen.

“Svarta September.”

Sådan stod der på den sortmalede forside af den svenske avis Dagens Nyheter ved månedens udgang.

Flere mennesker har mistet livet i den svenske bandekrig i den forgangne måned end i hele den store nordiske rockerkrig i 1990’erne

Årtiers ideal som verdens humanistiske stormagt er i færd med at blive sprængt i stumper og stykker af klanlignende parallelsamfund.

Sverige er i vildrede.

Sådan fortæller Johan Varning Bendtsen, der er nordisk korrespondent for Kristeligt Dagblad, og som har skrevet bogen 'Det svenske eksperiment.”

- Den organiserede kriminalitet i Sverige har nu fået en karakter og et niveau, som på mange måder er noget, vi ikke tidligere har kendt til i vores del af verden, siger han.

Følelsen af alarm er til at spore blandt politikere og politi.

I en nylig TV-tale hævdede den svenske statsminister, Ulf Kristersson, at “intet land i Europa har set noget lignende”.

Ifølge rigspolitichefen er der børn helt ned i 12-årsalderen, “som selv kontakter de kriminelle netværk for at blive mordere”.

- Et meget godt billede på situationens alvor var, da SVT - Sveriges svar på DR - for nylig lavede en temaudsendelse om bandekriminalitet. Der var indslag fra Los Angeles, som skulle vise, hvordan man håndterer organiseret kriminalitet der, fortæller Johan Varning Bendtsen og fortsætter:

- Der er blevet snakket meget om, at Sverige ville kopiere Danmarks udlændingepolitik og bandepakker, men udfordringen er, at den svenske bandekriminalitet slet ikke kan sammenlignes med den danske. Derfor tvivler en hel del svenskere også på, om det overhovedet er nok at kopiere de tiltag, man kender fra nabolandene, når situationen er så ekstrem.

Inddragelse af militæret, dobbeltstraf og præventiv aflytning.

Anonyme vidneudsagn, overvågning, visitationszoner og ungdomsfængsler.

Sveriges borgerlige regering har erklæret krig mod banderne med en lang række tiltag, der for få år siden havde været politisk selvmord i Sverige.

“De åbne hjerters land”, der bød over 160.000 flygtninge og migranter velkomne i 2015, har i årtier slået ring om dets humanistiske udlændingepolitik.

Helt tilbage i 1975 vedtog Sverige ved lov, at indvandrere selv kunne vælge, hvorvidt de ønskede at leve som “gammelsvenskere” eller bibeholde den kultur, de havde med sig.

- Man har indrettet et samfund på baggrund af nogle principper, som var enormt sympatiske og sikkert kunne fungere i en virkelighed, hvor indvandringen befandt sig på et noget lavere niveau, siger Johan Varning Bendtsen.

Men i dag er der 2,1 millioner mennesker i Sverige, som ikke er født i landet. I en by som Malmø er 40 procent af indbyggerne udlændinge.

- Mange vil sige, at virkeligheden har indhentet Sverige. Derfor er man også i de her år i gang med at gøre op med de seneste mange årtiers politik, siger Bendtsen.

Volden eskalerede i “den sorte september”, men de svenske bandeproblemer er på ingen måde nye.

Faktisk har forskere råbt op om det i 10 år.

Det fortæller kriminolog David Sausdal, der er lektor i sociologi ved Lunds Universitet og forsker i kriminelle bander og politiets bekæmpelse af dem i både Danmark og Sverige.

- Jeg har kollegaer, som har forelagt politikerne kriminalstatistikkerne for mange år siden. Men de er blevet mødt med en form for nonchalance, for der har været en manglende vilje til at se problemerne i øjnene, siger han og kommer med et eksempel:

- I Danmark er vi ved at gå helt op i limningen, når der sker et enkelt skuddrab på Christiania eller lyder en eksplosion ved Hells Angels klubhus. Prompte kommer der nye bandepakker. I Sverige sker sådan noget hver mandag, men reaktionerne plejer at være meget laissez faire.

David Sausdal bruger ordet “selvgodhed”.

Hverken med tvang eller med ført hånd har de svenske myndigheder presset udlændinge til at blive en del af samfundet.

- Man har ladet dem sejle i egen sø i håbet om, at det nok skulle løse sig. Og det har skabt nogle kæmpestore sociale problemer, som på det seneste også er begyndt at gå ud over civile, siger forskeren.

Selve bandekriminaliteten er ingen nyhed, siger han. Men det er måden, som den svenske offentlighed taler om den på.

- Den her meget alarmistiske forståelse af banderne er en kæmpe ændring. Sverige er vågnet lidt op i forhold til problemernes omfang, siger David Sausdal og pointerer, at løsningen ikke kun er retspolitik.

- Det kræver, at man løser nogle helt grundlæggende sociale problemer i det svenske samfund.

Mens vi lykkeligt har lagt mundbind, pinde i næsen og Sundhedsstyrelsens pressemøder bag os, hænger ét levn fra coronatiden ved: Hjemmearbejdet.

Her taler vi ikke om operatører på en fabrik, butiksansatte eller sygeplejersker, der er nødt til at møde frem på arbejdspladsen. Det handler om de kontoransatte, der lynhurtigt blev eksperter i videomøder, sikre VPN-forbindelser og glæden ved at slippe for myldretidstrafik.

Men hjemmearbejde har også en bagside. Én af dem er, at arbejdsgiverne har svært ved at trænge igennem til de ansatte, der lige havde vænnet sig til en udstrakt frihed i forhold til deres arbejdssted.

Hos storbanken Nordea har man hugget bremserne i og siger nu tydeligt, at de ansatte skal møde på kontorerne mindst tre dage om ugen. Men nogle ansatte stritter imod.

- Vi kan blive ved med at kommunikere, og jeg kan blive ved med at fortælle, at vi skal være tilbage på kontoret. Men når det ikke rigtig sker, så må vi se hvilke andre midler og tiltag, der skal tages i brug, siger Christina Gadeberg, HR-direktør i Nordea, til Børsen.

En af løsningerne er at indrette sofamiljøer og små caféer i Nordea-hovedsædet i København, hvor de ansatte kan mærke deres frihed, selvom de faktisk er på arbejdspladsen.

Et hyppigt argument for hjemmearbejde er, at det er nemmere at koncentrere sig om sit arbejde, når man isolerer sig ved skrivebordet hjemme i kælderen. Derfor er Nordeas hovedkontor indrettet med stillezoner, hvor man kan få noget arbejde fra hånden langt væk fra støjende mødelokaler og storrumskontorer.

Konkurrenten Danske Bank har også skruet bissen på over for de ansatte. Efter coronanedlukningerne indførte man en politik om, at 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen var okay. I september i år har man præciseret, at medarbejderne skal se kontoret som deres primære arbejdssted - men det er stadig muligt at aftale op til to hjemmearbejdsdage om ugen med sin chef. Og man lægger vægt på, at fleksibilitet også handler om friheden til at gå tidligt eller møde senere. Så længe man viser sig på kontoret.

- Vi tror på, at det vigtigste er at finde den rette balance, hvor der både tages højde for den enkeltes behov samtidig med det kollektives, skriver Danske Banks HR-direktør, Karsten Breum, til Avisen Danmark.

Danske Bank flytter efter nytår ind i et helt nyt hovedkontor i det indre København, og her har man haft mulighed for at indrette sig efter nye arbejdsformer. Derfor vil der næppe være et klassisk skrivebord til alle. Dels fordi der altid er nogle, der arbejder hjemme. Dels fordi man opmuntrer til at sætte sig i stillezoner eller såkaldte kreative zoner, hvor det er naturligt at samarbejde på tværs - som det hedder.

Men hvorfor vil bankerne have de ansatte tilbage i infernoet? Netop fordi det har en værdi at være kreative og innovative sammen. Fordi fremmøde på arbejdspladsen giver en sammenhængskraft. Især nyansatte får en svær start, hvis kollegerne arbejder hjemme.

Der kan også være en anden grund, som de pæne bankfolk ikke taler så højt om. Det gør til gengæld den bogaktuelle topchef, Kåre Schultz, der er berømt for at skære ind til benet, træffe hårde beslutninger og tale et klart sprog.

Han advarer om flere stresstilfælde som en forudsigelig følgesvend til den voksende mængde hjemmearbejde. Kåre Schultz mener, at hjemmearbejdet er en gave til dem, der kan finde ud af at planlægge deres arbejde, nå at plukke lidt blomster i haven eller hente børnene tidligt.

- Men det er en ulempe for dem, der har svært ved at sætte grænser for, hvor meget de skal arbejde. De kan arbejde sig selv ihjel, siger han til Avisen Danmark.

Da Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, for syv år siden blev uddannet jurist, havde hun to små børn.

Derfor var det heller ikke tilfældigt, at hun søgte job i det offentlige som sagsbehandler i jobcenteret i Brønderslev.

- Da jeg selv gik ud og valgte at arbejde i det offentlige, var det, fordi jeg havde små børn, og jeg havde lyst til gode vilkår, meget ferie og så videre, siger Sólbjørg Jakobsen, der for kort tid siden har overtaget posten som politisk ordfører efter partileder Alex Vanopslagh.

- Man kan også forestille, at der er mange, som arbejder i det offentlige, fordi de gerne vil arbejde deltid, og fordi de har en formodning om, at det kan man der, siger hun.

Og hvorfor fortæller Sólbjørg Jakobsen, som før sin politikerkarriere arbejdede som jurist i både kommune og stat igennem flere år, så det?

Fordi det er helt grundlæggende for, hvordan Sólbjørg Jakobsen ser en af de allerstørste værdidebatter lige nu, nemlig danskernes arbejdstid og arbejdslyst.

Det er en debat, som hun personligt synes, er én af tidens vigtigste, og som der i hendes optik kun lige er startet.

- Jeg tror, det kommer til at fylde mere og mere. Og der har vi i Liberal Alliance en meget anderledes grundholdning end statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der mener, at vi skal arbejde mere, ellers er velfærdsstaten her ikke mere, siger Sólbjørg Jakobsen.

- Jeg synes, at vi skal vende det om og sige: Hvis samfundet ændrer sig, skal velfærdsstaten så indrettes efter samfundet, eller skal det være omvendt? Og der ser jeg en stor debat, som nok ikke går nogen steder hen lige foreløbigt, men som kun bliver større og større, og som bliver vigtig for Liberal Alliance, siger hun.

Ved folketingsvalget i november blev Liberal Alliances folketingsgruppe mere end fire gange så stor. Den gik fra kun tre mandater til 14 mandater, men det vil også sige, at gruppen er forholdsvis ny og uerfaren.

Foruden tidligere minister Ole Birk Olesen, det mangeårige folketingsmedlem Henrik Dahl og så selvfølgelig partiformand Alex Vanopslagh kan ingen af medlemmerne betegnes som store, politiske profiler.

Endnu i hvert fald.

For med Sólbjørg Jakobsens udnævnelse som politisk ordfører, er det er tydeligt, at hun er en af dem, som partitoppen satser på.

- Hun kan noget så sjældent som at kombinere en frygtløshed i de offentlige debatter – hun er ikke bange for at indtage upopulære standpunkter – men hun kan gøre det, samtidig med at hun bevarer sympatien, sagde Alex Vanopslagh ved pressemødet på partiets sommergruppemøde.

På Instagram kalder den 32-årige politiker sig for ”Politikermor” og i de små billedfirkanter, deler hun ud af lige dele politiske budskaber og familieliv i Vestbjerg i Nordjylland.

Oprindeligt er hun fra Færøerne, men efter mange sommerferier i Nordjylland som barn, har hun lige siden haft en drøm om at bosætte sig netop der. Det betyder dog, at der er mange flyveture mellem Aalborg og København. Sommetider op til ti på én uge.

Som politiker arbejder Sólbjørg Jakobsen selv mange timer i døgnet, men hun bryder sig ikke om den måde, som flere socialdemokrater langer ud efter danskernes arbejdsmoral.

- Hvis man vælger at arbejde på en nedsat tid i nogle år, fordi man har små børn, så synes jeg ikke, at vi som samfund kan være bekendt at sige, at det skal man ikke have lov til, siger Sólbjørg Jakobsen.

Regeringen, fagforeninger, kommuner og regioner har netop i sidste uge taget hul på de trepartsforhandlinger, som skal fordele tre milliarder blandt nogle grupper af offentligt ansatte.

Regeringens logik synes at være ”noget for noget”, for forud for forhandlingerne lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i Avisen Danmark, at regeringen til gengæld blandt andet vil kræve, at flere går fra fuld tid til deltid og arbejder på mere skæve tidspunkter.

Solbjørg Jakobsen, du mener altså ikke, at man kan forlange, at f.eks. sygeplejersker og pædagoger ligger nogle ekstra timer, når nu velfærdsstaten virkelig står over mangler deres arbejdskraft?

- Det er jo ikke bare fordi, at man overhovedet ikke skal gøre noget politisk. Det der fungerer i det private er, at man bliver belønnet efter sin indsats og for at træde til. Så jeg synes godt, at man kan lave incitamenter for at få flere til at arbejde mere, men jeg vil have det meget svært ved at sætte det som krav, hvor meget eller hvor lidt folk skal arbejde, siger Sólbjørg Jakobsen.

Men I det private arbejder man jo ikke på samme måde deltid, så er det ikke meget fair at forlange lidt mere af offentligt ansatte?

- Folk ansat i det offentlige har jo allerede taget stilling til, at de ikke har lyst til at arbejde mere, fordi der er nogle andre ting, de prioriterer. Det kan være familieliv eller andre interesser. Derfor kan man heller ikke sammenligne, for hvis du går ind på det private, vil der typisk være en helt anden forventning, siger hun.

Du bryder dig ikke om den samfundskontrakt, som Mette Frederiksen gerne vil lave med borgerne. Hvad er det så for en samfundskontrakt, som Liberal Alliance gerne vil lave med borgerne i Danmark, for man kunne få den fornemmelse, at I næsten er bange for at kræve noget?

- Det er klart, at vi forventer af danskerne, at de selv kan tage ansvar for deres liv. Det kan langt det fleste også, og så er der så nogle som har brug for noget støtte, siger Sólbjørg Jakobsen.

- Man ved, at hvis man laver skattelettelser, så vil arbejdsudbuddet øges, fordi folk har mere lyst til at arbejde. Og så vil vi gerne halvere dagpengeperioden, fordi vi ved, at mange kommer i arbejde, når dagpengeperioden er ved at rinde ud. Det skal så være med til at finansiere skattelettelserne for folk i arbejde.

Liberal Alliance vil gerne være et parti, som kan indgå i aftaler med regeringen.

Et eksempel er finansloven for i år, hvor Liberal Alliance var med i aftalen, selv om det i statens store budget var småpenge, som partiet fik mulighed for at bruge på blandt andet at forhøje beløbsgrænsen for aktiesparekontoen.

Det var til gengæld en tydelig LA-sag.

Og så er der andre gange, hvor Liberal Alliance vil gå hårdere til regeringen, som partiet har gjort med modstanden mod top-top skatten.

- Det er jo en konstant balancegang. Hvis der er ingen tvivl om, at hvis vi kan se, at vi i en aftale kan rykke meget ved at være med, så vil vi gerne være med og få skabt nogle resultater. Jeg synes ikke, at vi skal have et facit på, hvornår man gør hvad. Det skal være konkret fra gang med gang.

Er der andet i regeringsgrundlaget, som du ser, har potentiale til at blive en ny top top-skat for jer?

- Det er lidt som jeg sagde før, at det er jo ikke noget, man skal lave sig et facit på. Det er noget, der er fra gang til gang. Hvor er det, at indflydelsen vejer tungere end sine grundlæggende værdier?, siger Sólbjørg Jakobsen.

- Jeg kan se, at der er en masse ting i regeringsgrundlaget, vi godt kan se os selv i.

Så der er flere ting i regeringsgrundlaget, I kan se jer selv være med på, end I ikke kan være med på?

- Det er jo deres regeringsgrundlag, så vi behøver ikke på forhånd at købe ind på, om det er over eller under halvdelen. Det er jo lidt lige meget. Vi skal jo tage dem en ad gangen. Men om der er flere ting, der er gode eller dårlige i regeringsgrundlaget, det har jeg simpelthen ikke gjort op i hovedet, for det er en balancegang, hvornår man slår på principper.

Når landsretten mandag tager hul på ni retsdage i ankesagen om forgiftning af beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers, har hovedpersonen, den 60-årige tidligere sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen, siddet varetægtsfængslet i halvandet år.

I februar blev hun i byretten i Randers kendt skyldig i fire tilfælde af forsøg på manddrab, tre tilfælde af grov vold samt grov vold med døden tilfølge ved at have givet ældre beboere medicin, som de slet ikke var ordineret.

Læs også: Grim dansk sag om en morderisk sygeplejerske: Netflix-serie om sagen er både god og irriterende

Men nu går hendes forsvarsadvokat Henrik Garlik efter at frifinde sin klient. Og hvis ikke det lykkes, så en formildelse af straffen på de 16 års fængsel, som nævningetinget idømte hende.

Anklagemyndigheden vil til gengæld have den tidligere sosu-hjælper dømt for drab. Og så ønsker man at få hende idømt livstid.

Før selve retssagen går i gang, har anklagemyndigheden ikke ønsket at udtale sig.

I dag er de fire ofre i sagen ikke længere i live. Det skriver TV 2 Østjylland. Den sidste af ofrene døde i september.

Forsvarsadvokat Henrik Garlik forklarer til mediet, at han tvivler på, det får betydning i retten. Alligevel bliver det nok svært at undgå, nu hvor sagen genoptages.

Flere af de pårørende til - de nu tidligere beboere på plejehjemmet - har stået frem i medierne og fortalt deres historie. Henrik Madsen er en af dem. Han er søn af den dengang 80-årige Anna Lise Madsen, der aldrig når at høre dommen falde i februar i år. Hun er indlagt ad tre omgange efter forgiftning.

- Sagen har påvirket mig psykisk, fordi hvorfor opdagede jeg det ikke? Det er jo den der afmagt, man står i. Jeg ville gerne have været den, der kunne afsløre hende. Men der var jeg slet ikke, jeg opdagede intet, har Henrik Madsen tidligere sagt til TV2 Østjylland.

Flere pårørende beretter om, at dødsfaldene har været uventede, selv om ofrene har været indlagt eller svækkede.

I fængslet sidder Susanne Hein Kristensen, der hele vejen gennem retssagen i byretten har erklæret sig uden skyld i de mange forgiftninger. Derfor ankede hun også straks dommen til Vestre Landsret.

Det har været nogle hårde måneder for den tidligere omsorgsmedarbejder, forklarer forsvarsadvokaten.

- Det er klart, at hun ikke har det godt. Hun har været væk fra sin familie længe, og da hun netop er meget knyttet til sin familie, præger det hendes situation. Så hun er hårdt ramt og savner sin familie. Og så er det jo en voldsom tiltale, siger Henrik Garlik.

Han erkender omvendt, at selv om det er hårdt for Susanne Hein Kristensen at skulle gennem hele sagen igen, så er der ingen vej udenom.

I retten møder statsadvokaten senioranklager Anette Wolf Pedersen.

Der er formentlig kortet lidt i listen af vidner i sagen, det sker i hvert fald normalt, når en sag går fra byretten til landsretten.

Og så er der kommet nogle til.

- Jeg stiller med et par nye vidner, men vil ikke ind på, hvorfor. Det er mest fair, at det først kommer frem i retten, siger Henrik Garlik.

Sagen begynder i landsretten mandag 9. oktober, og hvis alt går efter planen, falder skyldkendelse og dom mandag 20. november.