Nogle gange kan det være svært at huske, hvem det var, der sagde det først.

Og i politik kan det til med være svært at huske, hvem der først sagde det til citat.

Men lige i dette tilfælde tilfalder æren nu Venstres Troels Lund Poulsen.

For det var ham, der først antydede, at De Radikale kunne være klar til at bryde med årtiers samarbejde med Socialdemokratiet.

Det skete i maj til det digitale medie Zetland, som var taget med Venstres daværende fungerende formand på tur rundt til V-baglandet. Og på bagsædet af ministerbilen svarede Troels Lund Poulsen ganske kryptisk på et spørgsmål om, hvorvidt Venstre er nødt til at være større i antal mandater og stemmer, før partiet igen kan gøre sig reelle forhåbninger om at indtage Statsministeriet:

- Det tror jeg, man skal passe på med at konstatere en-til-en, for det er jo ikke til at vide, hvor Radikale ender. Nu er de jo en del af den der alliance, de har dannet med K og LA. Hvis de mener det, kan det være med til at skabe et anderledes politisk billede. Der kan komme masser af konstellationer. Historisk er det jo ikke altid de største partier, der får Statsministeriet, svarede Troels Lund Poulsen.

Dermed var snoren til sækken med katten løsnet, og katten spurtede ud af sækken i weekenden, da De Radikales Martin Lidegaard efter sin tale til landsmødet mødte pressen.

- Der er sket et lille jordskælv i dansk politik. Vi har fået et systemskifte, hvor vi pludselig har konstellationer hen over midten. Jeg tror faktisk også, vi får regeringer hen over midten de næste 10 eller 20 år i Danmark. Derfor vil der sikkert være flere, der stiller sig til rådighed, når vi skal tage stilling næste gang. Jeg ved ikke hvem, der stiller sig til rådighed, endsige om Mette Frederiksen gør det. Derfor er det eneste kloge, jeg kan sige i dag, at vi vil gerne have en regering hen over midten. Og vi udelukker ingen scenarier om, hvem der skal være statsminister, og hvilke partier der deltager i sådan en regering, sagde Martin Lidegaard ifølge Jyllands-Posten.

I øjeblikket er Lidegaards radikale mandater dog uendelig ligegyldige i dansk politik, men det behøver de jo ikke at være for evigt.

For Lidegaard er i gang med at løsrive partiet fra det gamle had-/kærlighedsforhold til Socialdemokratiet og udstyre sig selv med et frihedsbrev. Et frihedsbrev til at støtte lige præcis den statsministerkandidat, som vil give partiet mest mulig indflydelse. Uanset om kandidaten er rød eller blå. Socialdemokrat eller Venstre-mand.

Siden Niels Helveg Petersen i begyndelsen 1990'erne begyndte at orientere sig mere mod Socialdemokratiets kommende formand, Poul Nyrup Rasmussen, og mindre mod De Konservatives daværende statsminister Poul Schlüter, har De Radikale støttet socialdemokratisk ledede regeringer og omvendt været i opposition, når statsministeren kom fra Venstre.

Tidligere har udlændingepolitikken været den helt store knast for De Radikale, når de skulle samarbejde med både røde og blå.

Både Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen slyngede om sig med ultimative krav, men nu har Martin Lidegaard netop udgivet en ny bog om sit politiske projekt - og udlændingeområdet er ikke nævnt med et eneste ord. Tværtimod læner Lidegaard sig i bogen mere over mod de borgerlige, når det handler om behovet for at spare mere op til egen alderdom.

Som Troels Lund Poulsen også havde bemærket, har Lidegaard også brugt den første tid i denne valgperiode til at lancere en lille håndfuld politiske forslag sammen med Liberal Alliances Alex Vanopslagh og De Konservative Søren Pape Poulsen. KLAR-allianen kalder de tre partiledere deres nye samarbejde. Et samarbejde, der handler om reformer, som blandt andet vil øge arbejdsstyrken med udenlandsk arbejdskraft. Et greb i værktøjskassen, som socialdemokraterne vægrer sig mod at gøre brug af. 

Det samme gælder Lidegaards og De Radikales lyst til at gøre noget ved alle de muligheder, der er for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er heller ikke noget, der huer Socialdemokratiet. I Venstre klapper de derimod.

Martin Lidegaards udgave af Det Radikale Venstre kan vise sig at være Jakob Ellemann-Jensens største chance for at blive statsminister efter et folketingsvalg. De to partier rykker politisk tættere og tættere på hinanden.

På en rejse til Vietnam får familien Graugaard Overgaard øjnene op for de massive problemer med forurening af især plastik i havet. En tur på vandet ved Halong Bay afføder store snakke om klimaet med parrets børn.

- Vi er alle chokeret over at se naturens tilstand, og vi får lyst til at gøre en forskel. Men vi ved ikke lige hvordan. Men det sætter vigtige spor, fortæller Britta Graugaard Sørensen.

Hjemme i hverdagen er det nærmest rituelt at købe friske blomster ugentligt, indtil de en dag får en snak om påvirkningen af klimaet ved de mange afskårne blomster. Et frø er sået, og da familien senere på året er i Spanien, dukker den gode ide pludselig op.

- Jeg er med min datter inde i en baggård, hvor der ligger en lille interiørbutik. Jeg falder over de her smukke blomster, der ikke skal have vand og kan holde sig i op til seks måneder. Det er fascinerende, og vi kan ikke rigtigt slippe tanken om dem, da vi kommer tilbage på hotellet, fortæller Britta Graugaard Sørensen.

Hun og hendes mand Henrik kontakter butikkens ejer for at høre om muligheden for at købe et parti blomster til Danmark, men kvinden afviser at kunne levere så store mængder buketter.

- Vi lægger det fra os, men det bliver ved med at spøge, da vi kommer hjem. Henrik er uden arbejde, og jeg bliver ved at skubbe på, at han skal undersøge mere om de mere klimavenlige og holdbare blomster, fortæller Britta Graugaard Sørensen.

Henrik Overgaard ser ikke umiddelbart en fremtid som blomsterhandler for sig, men lader sig alligevel overtale og kontakter kvinden i Spanien igen. Sammen bliver de enige om, at Henrik Overgaard skal tage med hende på en blomstermesse, hvor han får kontakt til producenten af blomsterne. Og i december 2019 står der så en palle blomster foran familiens lille byhus i Århus.

- Jeg er jo begyndt på arbejde igen efter min barsel, men har gjort klar på 3. sal med et par borde, og så skal blomsterne jo bare bæres op, fortæller iværksætteren, der på det tidspunkt har et godt job i finanssektoren.

- Vi lever lige i den periode af min løn, imens Henrik afsøger muligheder. Og ingen af os har forstand på blomster eller kan binde buketter. Men med hjælp fra et par bekendte får vi bundet 10-15 flotte buketter, og så booker vi en stand på interiørmessen Formland i Herning i januar, siger hun.

Parret medbringer de bundne buketter, en roll up og kreerer en stand ud af nogle enkle Ikea-genstande.

- Vi havde ingen forventninger, men vi bliver taget så godt imod. Og vi kommer hjem med ordrer, blandt andet fra et stormagasin. Det er jo helt vildt og lidt uvirkeligt, fortæller Britta Graulund Sørensen grinende.

Parret låner et hjørne i en vens virksomhed i Hinnerup, hvor de med genbrugsborde fra den lokale genbrugsbutik installerer sig og hyrer freelance-blomsterbindere ind. Og så rammer corona, og landet lukker ned.

- Så kan vi jo godt se, at butikkerne ikke kan sælge vores buketter, så vi beslutter hurtigt at skabe vores egen webshop, og det går også hurtigt godt, fortæller hun.

Virksomheden vokser hurtigt, og i januar 2021 starter Britta Graugaard Sørensen også i virksomheden.

- Det er et stort skridt at sige mit job op. Jeg er meget glad for det, men har også lyst til at prøve det her eventyr af. Henrik er på det tidspunkt ikke sikker på, han skulle fortsætte med blomsterne, så jeg beslutter at gå med og se, hvad vi kan skabe, hvis vi gør det sammen.

Den beslutning har Britta ikke fortrudt.

Sidste år omsatte Living Flowers for over ti millioner kroner, og virksomheden er nu ved at flytte i nye lokaler, bygget specielt til dem.

- Det går så stærkt, at det kan være svært at følge med. Men det er sjovt, og vi har hele vejen haft et fokus på, at det skal føles som en store legeplads for os alle, også medarbejderne, fortæller iværksætteren, der i dag har 11 ansatte og også har indtaget både Norge og Sverige.

Ambitionen er fortsat at levere buketter til private, men virksomheden har også godt fat i forskellige virksomheder, hoteller og restauranter.

- Vi anede intet om blomster, webshops og e-handel. Men vi havde begge et stærkt netværk i mange virksomheder fra vores tidligere job, som vi kunne bruge, fortæller Britta Graugaard Sørensen.

Familielivet er stadig højt prioriteret, og parret har en aftale om at begrænse arbejds-relaterede snakke til arbejdstiden.

- Især Henrik har en tendens til at tale om tal lige før sengetid, og det er altså ikke særligt sexet, for så kan jeg virkelig ikke sove, fortæller Britta Graugaard Sørensen.

Og det kan nok være fristende at tale om tallene i den østjyske virksomhed, der er vokset med rekordfart. Vækst, som også investorer har fået øje på.

- Vi er blevet kontaktet af investorer, der gerne vil være med. Men vi har indtil videre sagt nej, da det er vigtigt for os, at det er vores DNA, der præger udviklingen. Det er supersmigrende, men lige nu er det kun os for bordenden. Og det er gået godt indtil nu, siger hun.

Britta Graugaard Sørensen er vokset op som købmandsdatter, og det har nok påvirket hendes tilgang til virksomheden.

- Vi startede op med begrænsede udgifter, og jeg lytter meget til min mavefornemmelse, når der er større investeringer. Der bor vist en god købmand i min mave, siger hun.

Britta Graugaard er heller ikke i tvivl. Hun er på den rette hylde og glæder sig over sit iværksættereventyr. Og så opfordrer hun andre til at springe ud i det.

- Hvis du har en god ide, så skal du gøre det. Det er sjovt og livet er en stor legeplads. Det viser sig jo også at de fleste af vores bekymringer aldrig bliver virkelige, så ja, jeg kan kun opfordre andre til at prøve det af, siger hun og tilføjer:

- Og jeg giver altså gerne et godt råd, hvis nogen har brug for sparring.

Du kan høre podcasten med Britta Graugaard Sørensen øverst i denne artikel eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.

Efter en længere periode, hvor boligsalget generelt har været nedadgående, er der nu igen flere, der har købt en bolig end året før. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Tirsdagens tal dækker alene til og med andet kvartal i år. Men mere friske data fra Boligsiden.dk viser, at boligpriserne og handlerne har fortsat fremgangen i begyndelsen af tredje kvartal.

Alt i alt er det gode nyheder på det lidt klemte boligmarked. For selv om renterne stadig er høje, tyder noget nemlig på, at roen har indfundet sig.

-  Det kan blandt andet hænge sammen med, at forbrugerpriserne og renterne ikke stiger i samme omfang, som det var tilfældet i store dele af 2022, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Men rente- og lønudviklingen kan ikke forklare det alene. Årsagen til, at flere boligkøbere sætter underskriften på en købskontrakt, er også, at det nye boligskattesystem træder i kraft 1. januar 2024. Det skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- Køber man en bolig, hvor boligskatten står til at stige, inden kalenderen siger 2024, får man nemlig en skatterabat.

Det helt store spørgsmål er, om det nu også er et klogt træk af boligkøberne, hvis de netop nu fremrykker deres boligkøb for at sikre sig huset, inden de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. Lige nu kan du som ejer af en bolig nemlig få en klækkelig skatterabat, så længe du bor i boligen. Men den skatterabat har en udløbsdato, forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

- En ny ejer kan ikke overtage skatterabatten efter årsskiftet, medmindre salget sker til en ægtefælle. Nye købere skal derfor betale det fulde beløb i boligskatter, og det kan få nogle boligejere til at tænke strategisk og fremskynde deres boligkøb, så de overtager boligen og dermed skatterabatten inden årsskiftet.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det er svært at sige, om det er bedre at købe bolig før eller efter årsskiftet.

- Hvis man overtager boligen inden årets udgang, får man en skatterabat, men til gengæld er der risiko for prisfald i 2024. Nye købere kan eller vil nemlig ikke betale det samme for en bolig med høje tilknyttede boligskatter, og det vil alt andet lige få priserne til at falde på ejerlejligheder og dyre boliger, siger hun og fortsætter:

- Det kan være en fordel at købe bolig inden årsskiftet, hvis man har planer om at bo der i mange år. I det tilfælde får man nemlig stor glæde af skatterabatten. Har man derimod planer om at sælge sin bolig igen i løbet af en kort årrække, kan det omvendt være en fordel at vente med at handle og håbe på, at priserne falder.

Derfor er anbefalingen fra Lise Nytoft Bergmann meget klar.

- Vi anbefaler, at boligejerne køber bolig med brug for øje, og at de undlader at spekulere i boligskattereformen. Der er ikke voldsomt meget til salg i øjeblikket, og det er langt vigtigere at finde den helt rigtige bolig end at sikre sig en skatterabat.

- Fejlkøb er dyre, og vi forventer derfor ikke den store hamstringseffekt på boligmarkedet som helhed. I de allerdyreste områder og på eksklusive liebhaverboliger forventer vi dog, at mæglerne får lidt mere travlt end normalt i den tilbageværende del af året.

De nye boligskatteregler vil medføre en skattelettelse for fire ud af fem boligejere ifølge Vurderingsstyrelsen. Men særligt i de dyre områder kan boligejerne fremover komme til at betale mere i boligskat.

Vil dit liv blive nemmere, hvis dine briller kunne reparere sig selv, og du kunne lytte dig til, hvor godt dit lithium-batteri virker?

Så kan du muligvis godt glæde dig.

Lige nu er en professor og en lektor fra Aalborg Universitet nemlig i gang med at eksperimentere med glas og lithium-batterier.

Du har måske set Harry Potter reparere sine briller med en besværgelse.

Nu vil professor fra Aalborg Universitet Morten Mattrup Smedskjær forsøge at gøre kunsten efter.

Han har netop modtaget 1,9 millioner kroner i bevilling fra Villum Fondens Experiment-program, som i alt har uddelt 97 millioner kroner til 49 forskellige skæve forskningsidéer.

Nogle af pengene vil han bruge på at forsøge at producere glas, hvor materiale af sig selv kan flyde til beskadigede områder som ridser og revner og reparere dem.

På den måde vil han opfinde selvhelende briller, mobilskærme og bilruder.

- Der har tidligere været succesfulde forsøg på at skabe selvhelende materialer af både metaller og polymerer som plast. Men det er endnu ikke lykkedes med glas, uden det blev påvirket udefra og eksempelvis varmet op. Hvis vi lykkes, vil den her nye teknologi kunne udvide levetiden af glasmaterialer ganske betydeligt, fortæller professor Morten Mattrup Smedskjær fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Ud over at kunne øge mobilskærmens levetid, vil opfindelsen også kunne gøre glasmaterialer mere bæredygtige.

Morten Mattrup Smedskjær kaldet det selv for "flydende magi".

Et andet projekt, som har fået tilført penge fra Villum Fonden, vil forsøge at finde ud af, om det er muligt at måle, hvor godt et lithium-batteri virker ved at bruge høresansen.

Lithium-batterier kender vi især fra mobiltelefoner og elbiler.

Problemet med denne type batterier er, at de langsomt nedbrydes under brug - og vi kender endnu ikke årsagen til, hvordan de gør det eller hvorfor.

I projektet vil man derfor undersøge, om man ved at analysere de lyde, der opstår inden i batterierne kan få et nøjagtigt billede af deres tilstand.

En underskrift er ikke bare en underskrift.

Jeg husker underskriften på rådhuset, da jeg formelt set beseglede min kærlighed for offentligheden.

Jeg husker underskriften på min første bil, et sminket lig af en rød Renault til 29.995 kroner, inklusiv vinterhjul og fuld tank.

Og jeg husker underskriften på det rækkehus, der i 2006 for første gang gjorde mig til husejer og samtidig betød, at en bank fik pant i mit liv.

Jeg startede med at øve mig på min underskrift på telefonblokke og køkkenbordets aviser i mit barndomshjem.

Mine venner har gentagne gange fortalt mig, at det var et interessant hjem at komme i. Fordi der blev læst mange aviser, diskuteret lystigt og tænkt højt.

Samfund, eksistens, sport og kultur blev vendt og drejet. Det var skiftevis en verbal boksekamp eller en varm bekræftende kinddans af meningsudvekslinger. Og det var aldrig ligegyldigt.

Tirsdag 19. september 2023 blev endnu en af de dage, hvor en forpligtende underskrift for mit vedkommende blev fyldt med en særlig betydning.

På verdens ældste højskole i Rødding skrev jeg som chefredaktør for Avisen Danmark under på en såkaldt udgivererklæring for det uafhængige medie, jeg er så privilegeret at stå i spidsen for.

Avisen Danmark er en del af en helt særlig familie: JFM.

JFM er nemlig en skøn flok af sammenbragte børn, der sammen med mediekoncernens ejere har én altoverskyggende ledestjerne: At arbejde for demokrati og sammenhængskraft.

Ligesom i mit barndomshjem er det altid interessant, bekræftende og aldrig ligegyldigt at være en del af JFM-familien. Det kan jeg skrive under på.

Men jeg kan også skrive under på, at vi på Avisen Danmark arbejder for, at vores journalistik altid stræber efter at være konstruktiv, kritisk, fair, oplysende og debatskabende og skal fremme borgernes lyst og evne til at deltage i demokratiet på så oplyst et grundlag som muligt.

En underskrift er ikke bare en underskrift. Og ord er ikke bare ord.

Ord betyder alverden. Det frie ord betyder alt.

Ytringsfriheden er demokratiets og Avisen Danmarks talisman. Og vi sætter i vores arbejde handling bag ordene i den udgivererklæring, Rødding Højskole dannede en historisk smuk ramme omkring tirsdag 19. september 2023.

I en af de fineste sange i Højskolesangbogen, Man binder os på mund og hånd, lyder det: 

Ingen er fangne, når tanken er fri.

Ytringsfriheden er i sangens ånd demokratiets indre fæstning, som det altid er værd at kæmpe for.

Det er med en stærk tro på, at kampen for den frie tanke altid er vigtig og aldrig stopper, at jeg tirsdag har sat min vigtigste underskrift. Ikke for mig selv, men for det frie individ, det forpligtende fællesskab og en bæredygtig fremtid.

Udgivererklæringen bliver senere publiceret her på Avisen Danmarks hjemmeside, hvor du også kan læse om vores løfte til læserne.