Dagen efter, at regeringen mandag bebudede et finanslovsudspil, der sikrer pendlerne i yderkommunerne større befordringsfradrag, præsenterer Dansk Erhverv resultatet af en undersøgelse, der viser, at danske lønmodtagere ikke er pjattede med at sidde for længe i bilen til og fra arbejde.

Undersøgelsen, som dataindsamlings- og markedsundersøgelsesfirmaet Norstat foretog i juli i år blandt 2055 danskere, viser, at knap halvdelen er villige til at bruge mere end to gange en halv time på daglig arbejdstransport.

Bliver transporttiden længere, ser det endnu værre ud, viser undersøgelsen: Otte ud af ti danskere er ikke indstillet på at pendle mere end 45 minutter til og fra arbejde, altså i alt halvanden time pr. arbejdsdag, hvis de mistede deres job, men kunne få et andet under samme vilkår længere væk.

Dermed er villigheden til at pendle i længere tid faldet i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2018. Den gang var det kun seks ud af 10, der sagde nej til at pendle mere end i alt halvanden time om dagen

Den udvikling kommer bag på arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Peter Halkjær.

- Det er brandærgerligt, mobiliteten ikke er lidt større. Det overrasker mig også lidt. Det efterlader et arbejdsmarked opdelt i små pastorater og med en nærmest todelt arbejdsstyrke: En halvdel, der godt vil bruge mere end en times transport om dagen, og en anden halvdel, der ikke vil. Og så endnu flere, der ikke vil, når transporttiden kommer ud over det, siger Peter Halkjær.

Det giver samtidig et billede af den umiddelbare modsætning, der ligger i, at på den ene side skriger mange virksomheder på arbejdskraft, på den anden side er der lige nu 81.000 fuldtidsledige.

- Jo mere ufleksible, vi er i spørgsmålet om hvor lang tid, vi vil bruge, desto mere skubber det ledighedstallene i opadgående retning, siger Peter Halkjær.

Han mener, at der både skal pisk og gulerod til for at ændre indstillingen.

- Når man er så uheldig at miste jobbet, er det vigtigt, at man i dagpengesystemet får sat fokus på forventningen om, at man står til rådighed i meget stor radius. Det skal være tydeligt, at det er en del af kontrakten, når man er i det system. Omvendt bør der også politisk sikres, at vi alle bliver bedre i stand til at stå til rådighed, for eksempel hvad angår børnepasningsmuligheder, siger Peter Halkjær.

I denne sammenhæng tillægger han ikke regeringens udspil om højere befordringsfradrag til folk i yderområderne nogen væsentlig værdi.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg tror ikke, det kan aflæses, når vi laver den samme undersøgelse det næste år. Det er en relativt begrænset del af arbejdsstyrken, der bor i de områder, hvor befordringsfradraget sættes op. Det er ikke det samme som at hælde det ad brættet, for det er godt for noget andet, siger Peter Halkjær.

Sjældent har jeg følt mig så fremmedgjort som i DR's nye program "Danmarks næste tøjdesigner". Programmet er en kloning af X Factor - nogle skal sendes hjem - og det fremragende "Danmarks næste klassiker", hvor det var møbeldesignere, som dystede mod hinanden.

Nu handler det om tøj og stil, og her gælder det for de medvirkende designere om at kreere noget tøj, som aldrig er set før, Som er opfindsomt, personligt, gennemført og salgbart. Det sidste bliver en udfordring, for selv om jeg skulle få råd til at noget af det, bliver vejen til min ordinære garderobe længere end en tur op til Andreas Mogensen.

Jeg kunne selvfølgelig bære på et ønske om at vække opsigt. Det er der retfærdigvis flere og flere, som gerne vil. Men hvis man er en gennemsnitsdansker i gennemsnitstøj, er de outrerede kreationer, ja nærmest tøjskulpturer, fremmedgørende og i længden uinteressante.

Så går det en smule bedre i DR's andet nye tøjprogram: "Hvad siger din stil". Her er lidt genkendelighed - afhængigt af, hvor længe man har levet - fordi serien handler om vores fælles modehistorie fra 1960'erne og frem til 2010'erne. Kendte danskere kommenterer - og det gør de mildt sagt ikke i stangtøj.

Desværre kaster programmet om sig med så mange modevendinger, at energien går med at læse og huske forklaringer, der venligt indsættes i højre hjørne.

Uanset er man ikke i tvivl om, at det er yderst vigtigt at have en tydelig stil, for så man får vist sin status, hvem man er, og hvad man står for. Som omvandrende reklamesøjler for sig selv og sine særlige værdier og passioner.

Stakkels os, der ikke har en tydelig og velgennemtænkt stil, for uden den er vi ikke rigtig nogen.

Fyens Stiftstidendes klimaredaktion kunne for nylig berette, at den globale tøjbranche - tøj og fodtøj -producerer cirka otte procent af de globale udledninger af drivhusgas samtidig med, at den forbruger store ressourcer.

For eksempel kræver det omkring 7500 liter vand at producere et par nye jeans - fra de første skridt med produktionen af bomuld til den endelige levering i butikkerne.

Otte procent er absurd meget, for at vi kan pynte os med nye fjer. Og vandforbruget, ups.  Der røg glæden ved de nyindkøbte cowboybukser.

Med det i baghovedet må den fedeste stil af alle være den, hvor tøj og sko bliver brugt op. Lidt ala oldemor, der havde én vinterfrakke og én sommerjakke og kun fyldte sit klædeskab med det, hun kunne og skulle bruge.

Mådehold med andre ord.

Det er ikke så mange år siden, at oldemor var ung, men for modebranchen er det tilbage i stenalderen. For tempoet er blevet vildere, modetrends skifter konstant, og forbruget af tøj er kun gået en vej: Op.

Interessen for beklædning er enorm, så på den led rammer DR rigtigt med hele to nye programmer om tøj. Men det er også ansvarsløst og fantasiløst at puste til komplet overflødig forfængelighed.

"Danmarks næste tøjdesigner". Seks afsnit a ca. 60 min.  Hver tirsdag. Første afsnit blev sendt 29. august på DR1 og DRTV.

"Hvad siger din stil". Seks afsnit a ca. 30 min.  Alle afsnit lagt ud på DRTV 29. august. 

Elkunder bør få det fulde overblik over prisen på elregningen hurtigst muligt.

Sådan lyder det fra formand og energiordfører for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

I juli beskrev Avisen Danmark, hvordan det fortsat kniber for flere store elselskaber at oplyse om et pristillæg - også kaldet spottillæg - på deres variable el-aftaler.

Spottillægget er prisen, elselskabet opkræver per kilowatt-time udover den variable pris, strømmen koster på elbørsen.

På nuværende tidspunkt er selskaberne ikke forpligtede til at oplyse kunderne om tillægget. Den samlede pris på strøm skal blot fremgå af elregningen.

- I min optik er det et ret alvorligt problem, hvor forbrugerne bliver ført bag lyset og potentielt ikke ved, hvad de siger ja til, siger Morten Messerschmidt, der har taget sagen op med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

I et svar til Folketinget oplyser ministeren, at han har bedt om Forsyningstilsynets vurdering af, hvorvidt det skal være et krav for selskaberne at oplyse kunder om tillægget.

Tilsynet undersøger i øjeblikket, hvordan markedet kan blive mere gennemsigtigt for forbrugeren, og ministeren vil på baggrund af arbejdet vende tilbage med mulige opfølgende tiltag i starten af 2024.

Men ifølge Morten Messerschmidt er det en principiel sag, der haster.

- Vi har skarp konkurrence på elmarkedet, og det dur ikke, at man som virksomhed ikke er forpligtet til at levere de rigtige oplysninger. Et halvt år er for lang tid at vente på, at der bliver reageret, når der åbenlyst er tale om et problem, siger han.

Energiordfører for Konservative Mona Juul stejler derimod ikke over ventetiden.

- Vi må formode, at når de siger, det tager tid, er det fordi, der er behov for det, siger hun.

Hun mener dog, at markedet skal være transparent, så forbrugerne har de bedste forudsætninger for at sammenligne el-produkter.

- Men det vil være klogest, hvis selskaberne selv oplyser om det, i stedet for at der kommer endnu en lovgivning på banen, påpeger hun.

Avisen Danmarks gennemgang viste, at hverken Norlys eller Andel Energi, der er blandt de største el-leverandører i Danmark, oplyser om tillæggets eksistens på deres hjemmesider, når man køber en el-aftale.

Hos Norlys skyldes det ifølge chef for den kommercielle energiforretning Thomas Dezhkan, at man har "fokus på den rene elpris, da det er den pris, el-leverandørerne konkurrerer på".

- Som kunde er det dermed denne pris, det er nemmest at danne sig et overblik ud fra og træffe sit valg om leverandør på baggrund af, har han tidligere udtalt i en mail.

Hos både Aura Energi og Modstrøm bliver kunden oplyst om, at tillægget findes, men prisen fremgår ikke.

Aura Energi har tidligere oplyst, at man har overvejet at lægge oplysningen frem, men at mange af selskabets konkurrenter heller ikke gør. De oplyser dog prisen, hvis kunden efterspørger den.

Valg af elselskab er det eneste, danske forbrugere selv kan styre på elregningen. Og selskabernes spottillæg kan hos nogle være 50 gange højere end hos andre.

En test foretaget af Forbrugerrådet Tænk i marts viste, at prisen på daværende tidspunkt svingede mellem 0,63 og 31 øre per kilowatt-time.

Hvis ikke selskaberne vælger frivilligt at oplyse kunderne om de forskellige priselementer, ser forbrugerrådet gerne, at man gør det et krav i lovgivningen hurtigst muligt.

- Vi er glade for, at ministeren er opmærksom på det, men primo 2024 ligger et godt stykke ude i fremtiden. Vi ved, at forbrugerne efterspørger det her og nu, siger forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk Christian Sand og tilføjer:

- Et transparent marked skaber god konkurrence og i sidste ende lavere priser.

ANMELDELSE: De sidste to årtier har ikke været de nemmeste for Sveriges kongehus. Tossede udtalelser, utroskab og sex-klub-rygter er bare nogle af de skandaler, der har omgivet kong Carl 16. Gustav og hans tre nu voksne børn. De mange problematiske år er blevet gengivet i en del dokumentarserier, blandt andet "Kongens to ansigter" på HBO Max og "Sveriges sidste konger", som man kan finde på DRTV.

I anledningen af kongens 50-års jubilæum er der nu premiere på endnu en dokumentar-serie, denne gang fra Viaplay. Som titlen, "Kongens inderste kreds", antyder, er der her tale om en serie, der lader kongen selv og hans nærmeste tage til genmæle over for de mange skriverier, der har rumsteret i årevis.

Serien er opdelt i tre dele, hvor hvert afsnit kigger på kongen fra en ny vinkel: Henholdsvis søsteren Christinas, de nærmeste venners og slutteligt dronning Silvias synspunkt.

Selve dokumentarens håndværk er der sådan set ikke noget i vejen med. Men jeg var ikke nået specielt langt ind i første afsnit, før tonen og vinklingen af det historiske materiale begynder at adskille sig markant fra andre dokumentarserier om samme konge.

Den afslørende biografi fra 2010, der omtalte kongens utroskab og angivelige sexklub-besøg, bliver i denne serie vinklet, som om kongen er offer for et tillidsbrud blandt sine nærmeste. Skandalen, hvor kongen skamroser Bruneis diktatur, bliver fuldstændig forbigået, og hans skøre udtalelser om arvefølge ignoreres.

Faktisk slutter dokumentaren med kronprinsesse Victoria, der holder en fin tale for sin far. En smuk gestus fra det selvsamme individ, som kongen igen og igen har undsagt, fordi han stadig er sur over, at det ikke er hans næstældste barn, sønnen Carl Philip, der er endt i tronarvefølgen.

Så er der vores egen dronning Margrethe, der har bidraget med en ikke uvæsentlig mængde interview-dele om, hvor svært og hårdt livet har været for Carl Gustav. Hun bliver dermed en del af dokumentarens udsigelse, og det ender helt tonedøvt.

Hvorfor har hun sagt ja til at deltage i denne mærkværdige forsvarstale af en dokumentar? Den udstråler en nærmest skinger insisteren på, at den svenske konge har været udsat for karaktermord og hetz af medierne. Jeg er målløs. Skal vi virkelig overbevises om, at det er synd for Carl Gustav, når vennerne sladrer, eller faktummet at der kommer en kvinde på den svenske trone?

"Kongens inderste kreds" fik mine kildekritiske lamper til at blinke rødt. Hvem står bag den her fortælling? Er det et desperat forsøg fra kongen for at rense sit eftermæle?

Den royale konsulent og forfatter, Roger Lundgren, står som tilrettelægger og hovedinterviewer i dokumentaren. Han er forfatter til biografier om både den svenske konges mor, Sibylla, tante (dronning Ingrid) og kone (Silvia). Lundgren og hans firma RoyL Media AB lever altså af deres forbindelser og loyalitet til og med kongehusets medlemmer. Naturligvis er der ingen kritik eller nuancer. Serien er helt regulært et partsindlæg.

"For Sverige i Tiden" var kong Carl Gustavs motto ved sin kroningsceremoni. Det skulle han måske få revideret. I hvert fald bliver "Kongens inderste kreds" et ufrivilligt vidnesbyrd om et privilegieblindt familieoverhoved, der simpelthen ikke enten evner eller ønsker at flytte sig med tiden. Jeg sætter min lid til, at det bliver fixet, når næste generation får lov at komme til. Kom så Victoria!

Viaplay, dokumentar, premiere 29. august. Medvirkende: Kong Carl 16. Gustav af Sverige, Dronning Margrethe 2. af Danmark, Dronning Silvia, Prinsesse Christina af Sverige.

Regeringen har hidtil været skeptisk over for at øge dieselafgiften for at nå klimamålet i 2025, men nu åbner et af regeringspartierne - Moderaterne - for, at det kan ske.

Det skete på partiets sommergruppemøde tirsdag.

- Vi kommer ikke uden om at se på transportsektoren, herunder dieselafgift, hvis klimamålene skal nås, sagde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

- Vi er nødt til at nå de mål, vi har sat.

- Vi ønsker at være garanten for at nå 2025-målet, hvor der ikke er en faglig tvivl om, at målene nås.

Det er første gang, at et af partierne i SVM-regeringen åbner for en højere dieselafgift. Regeringens klimaminister, Lars Aagaard, er fra Moderaterne.

Netop en dieselafgift har Klimarådet anbefalet som et mere effektivt og billigere redskab for at nå 2025-klimamålene end det forhøjede iblandingskrav af biobrændstoffer, regeringen har spillet ud med i forhandlingerne.

- I forhold til at nå målet eller ikke at nå målet skal vi kunne godtgøre videnskabeligt, at vi når målet. Det må ikke være en politisk følelse, sagde Løkke.

Tidligere har en eksperthøring på Christiansborg også blotlagt, at grønne organisationer var kritiske over for øget iblanding af biobrændstoffer.

Løkke blev spurgt ind til, om han har afklaret det med de andre partier i regeringen.

- Vi holder ikke sommergruppemøde i regeringen. Det gjorde vi i sidste uge, svarede han.

- Det er det signal, vi sender som politisk parti, og det er ikke regeringen, der sender det signal.

Regeringen præsenterede i foråret iblandingskravet, som skal sørge for, at der kommer mere biobrændstof i landets benzin- og dieselbiler.

Det var, lod klimaminister Lars Aagaard forstå, en central vej til at nå 2025-målet.

Men det forslag har fået hård kritik fra flere oppositionspartier, der anser det som uambitiøst.

SF og Enhedslisten har truet med at forlade forhandlingerne, hvis det blev ved det udspil.

Klimarådet har i årevis anbefalet en højere dieselafgift. Det samme har organisationer som Concito og bilejernes organisation, FDM.

De rød-grønne partier har foreslået denne løsning i forhandlingerne, hvor de dog er blevet afvist.

- Der er noget, der tyder på, at vi har forhandlet med den forkerte minister, siger Peder Hvelplund, klimaordfører for Enhedslisten.

- Jeg troede, vi forhandlede med klimaministeren, men det tyder på, at det skulle være udenrigsministeren – for klimaministeren har indtil nu været afvisende over for at hæve dieselafgiften.

Enhedslisten er glad, hvis det er nye toner i forhandlingerne.

Det samme er De Radikale.

- Det er ikke noget, jeg før har hørt om fra Moderaternes minister på området. Men hvis Lars Løkke Rasmussens nye melding betyder, at han også hvisker det i øret på klimaministeren, og det betyder, at vi kan få rykket klimaforhandlingerne for 2025-målet, er jeg rigtig glad, siger Samira Nawa, klimaordfører for De Radikale.

Et af argumenterne lyder, at de nuværende lave afgifter på diesel får tyske lastbilchauffører til at køre til Danmark for at tanke op, hvilket tæller i det danske klimaregnskab.

Fra Socialdemokratiet lyder det fra politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen, at "der er ingen tvivl om", at klimamålene for 2025 og 2030 skal nås.

Han kan dog ikke sige, om partiet støtter Løkkes udmelding.

- Når det så kommer til, hvilke konkrete virkemidler som vi skal tage i brug, så er det noget, vi tager både i regeringen og med de øvrige partier i Folketinget, siger Christian Rabjerg Madsen.

Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, forholder sig ikke til dieselafgifterne, men siger i en skriftlig kommentar, at "input fra alle partier" er velkommen i forhandlingerne.

I folkemunde og på film er den blevet kaldt "den røde linje". Eller "den røde telefon".

Det er den direkte forbindelse, der for 60 år siden blev etableret mellem den amerikanske regering i USA's hovedstad, Washington D.C., og så regeringen i Kreml i Moskva, hovedstaden i det daværende Sovjetunionen.

Dengang var forholdet mellem Øst og Vest iskoldt. Der var kold krig, mistro, rumkapløb, våbenkapløb, og de to supermagter var viklet ind i lokale krige flere steder på kloden.

Der var nok af muligheder for at begå fejl. For at lave et fejltrin, der kunne gøre Den Kolde Krig varm.

Så med en direkte forbindelse mellem de to regeringer blev der den 30. august 1963 åbnet en kanal, så man hurtigt kunne tage luften ud af en krise, der måske var ved at komme ud af kontrol.

Folkedybet og filmverdenen havde nu ikke helt ret. Der har aldrig officielt været en rød linje.

Der har heller aldrig været en telefon. Da forbindelsen blev etableret, var det en telegraf. De to hovedstæder var forbundet af et skrøbeligt kabel under Atlanterhavet.

Det var amerikanerne, der sendte den første besked den 30. august 1963:

"THE QUICK BROWN FOX JUMPED OVER THE LAZY DOG'S BACK 1234567890".

Det betyder: "Den hurtige brune ræv sprang over den dovne hunds ryg 1234567890"

Sort snak, men teksten sikrede, at alle taster på tastaturet blev testet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Russerne svarede ifølge New York Times, at teksten var "komplet uforståelig".

Siden da er forbindelsen moderniseret i takt med den teknologiske udvikling.

Linjen er blevet brugt igennem årene.

Officielt kendes et par eksempler, herunder den 5. juni 1967, da Seksdageskrigen brød ud i Mellemøsten mellem Israel og den jødiske stats arabiske naboer.

Da brugte Sovjetunionen linjen til at forsikre, at landet ville holde sig ude af konflikten.

USA svarede, at det vil USA også, skrev daværende præsident i USA, Lyndon B. Johnson, ifølge AFP i sine erindringer.

Linjen var også i brug i den næste mellemøstlige krig i 1973 og ved Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979.

USA og Rusland, der efter Sovjetunionens kollaps i 1991 har overtaget både Kreml og de sovjetiske atomvåben, har bevaret den direkte forbindelse fra Den Kolde Krig.

Og den har været i brug igen i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022.

I september i fjor spurgte tv-stationen NBC Jake Sullivan, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, om der under krigen har været eller er kontakt mellem Washington og Kreml.

- Svaret på dit spørgsmål er ja, sagde han.

Sullivan tilføjede, at det var på et højt niveau, og at det over "de seneste par måneder" er sket jævnligt.

Han ville ikke ud med, hvordan den direkte kommunikation nu om dage foregår.

- Vi ønsker ikke at antyde noget om, hvordan disse kanaler ser ud. Vi ønsker at beskytte dem, så vi fortsat har muligheden for at komme i kontakt med Rusland.

USA har også direkte kommunikationskanaler med stormagten Kina. Eller rettere, det havde USA tidligere.

Kineserne suspenderede angiveligt forbindelsen, efter at Nancy Pelosi, tidligere formand for Repræsentanternes Hus, det ene kammer i USA's kongres, i august 2022 besøgte Taiwan.

Det besøg regnede Kina for en provokation, da Kina mener, at Taiwan er en del af fastlandskina.

Så Kina lukkede forbindelsen til Washington.

I juni i år var USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i Kina. På en pressekonference blev han spurgt, om der var opnået enighed om at genetablere forbindelsen.

- I øjeblikket er Kina ikke klar til at bevæge sig på området, sagde Blinken ifølge netavisen The Hill.

/ritzau/