Hold dine fjender tæt på dig, siger man, men det er næppe sådan, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil forklare sit besøg i Kina i de kommende dage.

I stedet taler han igen og igen om de 1,4 milliarder kinesere og Kinas store klimaaftryk, der tvinger os til at forholde os til det store land. Hensigten er at underskrive et nyt, grønt samarbejdsprogram mellem Danmark og Kina.

- Det giver bare alt god mening at have en relation og en god relation til Kina, sagde Lars Løkke Rasmussen i et nyt interview til Avisen Danmark.

Tusindvis af danske arbejdspladser er afhængige af vores eksport til Kina, og både Novo Nordisk, Lego, Danfoss og Mærsk følger i hælene på udenrigsministeren. Alle driver store forretninger eller har endda produktion i Kina.

Men hvad er det lige, vi skal mene om Lars Løkkes besøg?

Vi kan godt lide tanken om, at Kina er på en rejse, hvor de nærmer sig vestlige værdier. De er megadygtige til at bygge fabrikker og kan producere i høj kvalitet. En stigende del af arbejdsstyrken er veluddannet. Og selvom millioner af kinesere er trukket ud af fattigdom, er det stadig billigt at få lavet sine varer i Kina.

Men det er en forkert tanke. Kina er ikke på vej til at ligne os. De arbejder efter helt andre metoder end os.

Det mest lærerige eksempel er Huawei, hvor det er kortlagt meget præcist, hvordan den kinesiske telegigant brugte uhørte metoder for at vinde ordren på TDC’s vigtige 5G-mobilnet i Danmark tilbage i 2019. Det virkede ikke, for TDC valgte svenske Eriksson som leverandør.

Huawei er egentlig et selvstændigt, kinesisk firma, men har utvivlsomt tætte forbindelser til det kinesiske styre. Det mærkede man i den danske regering, der blev lagt under et hårdt pres for at sikre, at TDC valgte kinesisk teknologi til det mobilnet, mange af os er afhængige af hver dag.

Nyhedsmediet Bloomberg kunne i juni fortælle om en lækket rapport fra TDC, der beskriver Huaweis metoder med aflytning, udspionering og smøring af TDC-medarbejdere for at vinde kontrakten. I denne uge kan Børsen dokumentere, at den kinesiske ambassade i København også lagde et voldsomt pres på den danske regering, der skulle banke TDC på plads.

Kineserne truede med at blokere alt fra den danske svineeksport til Kina og A.P. Møller-Mærsks adgang til kinesiske containerhavne. Man ville ikke bare gøre livet surt for danske virksomheder i Kina, men også bremse kinesiske investeringer i Danmark.

Og endelig truede ambassaden med at droppe udlånet af de to pandabjørne, Xing Er og Mao Sun, der var på vej til at blive udlånt til Københavns Zoo. Et symbol på venskabet mellem de to lande.

Både ambassaden og Huawei nægter at have gjort noget forkert, selvom Bloomberg og Børsens dækning er noget af en øjenåbner. Det eneste, vi ikke ved, er, hvorfor kineserne var så optaget af at vinde adgang til danskernes mobilnet.

Et bud kommer fra André Ken Jakobsson, der er adjunkt og forsker i hybrid krigsførelse og Kina ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Han peger på, at de kinesiske efterretningstjenester kan tappe disse netværk og bruge det som afpresning i en krisesituation.

- Vi er jo bare en enkelt softwareopdatering fra Huawei fra, at hele systemet kan lukkes ned, siger André Ken Jakobsson til Børsen.

Ruslands invasion af Ukraine har tvunget danske virksomheder til at overveje deres interesser i Rusland, og mange har trukket sig ud af det krigsførende land.

Kina har ikke taget afstand fra Ruslands krig, og samtidig lurer risikoen for, at Kina selv angriber Taiwan og udløser en ny, stor geopolitisk krise. Konsekvenserne for erhvervslivet vil være langt større end tabet af det russiske marked, så risikoen ved at satse massivt på Kina er højt på dagsordenen i de danske eksporterhverv.

Forslag: Hvis danske virksomheder vil høste nye eksportmuligheder, kan de kigge mod USA og de enorme, statsstøttede investeringer i grøn omstilling, som rulles ud lige nu.

Lars Løkke Rasmussen vil gerne samarbejde med kineserne, og det sætter Novo Nordisk, Lego, Danfoss og Mærsk garanteret pris på. Men venskab mellem Danmark og Kina findes ikke.

Vi skal være i stand til at klare os, selvom pandaerne en dag bliver kaldt hjem.

"O folk af islam i Sverige, Danmark og hele Europa - hævnpligten er blevet jer pålagt."

Ordene kom fra al-Qaedas centralkommando søndag aften. I en tre sider lang erklæring omtalte terrororganisationen koranafbrændinger som et koordineret angreb fra de to landes befolkninger og regeringer. Og opfordrede selv til modangreb.

- Det er en voldsom eskalering, skrev Tore Refslund Hammning, dansk terrorforsker og ph.d. i militant islamisme, i forbindelse med at han delte al-Qaeda-budskabet på det sociale medie X.

Siden har eksperter nærmest stået i kø for at betone alvoren af udmeldingen.

- Jeg har ikke lavet andet end at følge al-Qaeda og Islamisk Stat de seneste 12 år. Det her, det er meget opsigtsvækkende, siger Tore Refslund Hamming selv til Jyllands-Posten.

- Det burde bekymre os rigtig meget. For når det er Danmark og Sverige, der bliver ansigtet for den kamp, der er mod islam og muslimer, så er det dem, der er øverst på al-Qaedas liste, siger Yaqoub Ali, tidligere militant islamist, i TV2.

- Det er en krigserklæring, siger Jacob Kaarsbo, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, til denne avis.

Eller som Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, siger:

- Sikkerhedstruslen har aldrig været højere, end den er nu.

Men hvad betyder det alt sammen? Hvad kommer det af? Og er det noget, som den almindelige dansker kommer til at mærke?

Dét kommer eksperterne med deres bud på, men først skal vi lige slå én ting fast: Truslen fra al-Qaida er ikke ny.

Faktisk har Danmark i to årtier været i al-Qaedas sigtekorn. Deltagelsen i krigene i Afghanistan og Irak betød, at vi som USA’s allierede blev mål for Osama Bin Ladens organisation.

Ifølge New York Times var angrebene i Madrid i 2004 og London i 2005 eksempler på denne taktik, og Danmark stod også på terrorgruppens liste.

På mange måder er der dog et "før" og et "efter" den 30. september 2005. Det var dagen, hvor Jyllands-Posten trykte 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed. Særligt Kurt Westergaards tegning af en skægget mand med en turban formet som en tændt bombe blev billedet på en af Danmarks største udenrigspolitiske kriser.

Dannebrog blev brændt, den danske ambassade i Pakistan blev udsat for et selvmordsangreb, og tegneren Kurt Westergaard udsat for et drabsforsøg i sit hjem i Viby ved Aarhus.

Ved VM i herrefodbold i Sydafrika i 2010 planlagde en saudiarabisk al-Qaeda-militant at angribe både spillere og roligans, men blev anholdt. Samme skæbne led de de fire personer, som blev idømt 12 års fængsel for at ville sprænge Jyllands-Posten i København i luften Hvor mange andre terroraktioner mod danske mål, som er blevet forhindret, ved vi ikke.

I disse år - igennem 00’erne og 10’erne, hvor den islamistiske terrortrussel mod Danmark har trukket overskrifter - har vores naboland på den anden side af Øresundsbroen levet i en "stille bugt i en stormfuld verden." Indtil nu.

Sådan beskriver svenske Magnus Ranstorp det. Forskningschefen ved Forsvarshøjskolen i Stockholm har beskæftiget sig med terrorisme siden år 1990, og han forklarer, at det først er indenfor det seneste halvandet år, at Sverige er kommet i islamisternes søgelys. En udvikling, som startede med en usand informationskampagne om muslimske børn, der blev kidnappet i Sverige, og en dansker ved navn Rasmus Paludan, der brændte koraner af.

Sidenhen er det kulmineret i store tyrkiske bump på vejen mod svensk optagelse i Nato - og en ændret rejsevejledning for britiske borgere, der gerne vil besøge Pippi Langstrømpes land.

- Det er meget sandsynligt, at terrorister forsøger at udføre angreb i Sverige. Angrebene kan ske vilkårligt, herunder også på pladser, som besøges af udlændinge, lyder det på det britiske udenrigsministeriums hjemmeside.

Den opsigtsvækkende udmelding kom den 13. august, og Magnus Ranstorp forstår den godt.

- Terrortruslen mod Sverige er massiv og har aldrig været højere. Adskillige terrorgrupperinger opfordrer deres medlemmer og sympatisører til at begå angreb, siger han og begynder at liste op:

- Hizbollah i Libanon, Al Shabab i Somalia, Isis i Afghanistan og nu altså også al-Qaedas centralkommando.

For Magnus Ranstorp er der en klar forskel i dag forhold til dén trussel, som Danmark stod overfor i kølvandet på tegningerne i Jyllands-Posten. Den er bredere.

- Det er en trussel mod dem, der brænder koraner af. Men det er også en trussel mod dem, der tillader det: Politikere, politi og embedsfolk. Medierne, som ifølge al-Qaeda ikke "har lært lektien fra Charlie Hebdo," siger han.

Ifølge Ranstorp bor der cirka 2000 radikale islamister i Sverige, som er på de svenske myndigheders radar. Og ifølge de samme myndigheder er det offentlige pladser, homobarer og politiske arenaer, der er i størst fare for angreb.

Han forklarer, at al-Qaeda har udsendt en form for fatwa. En anmodning til herboende muslimer om at gå til angreb, ligesom Islamisk Stat opfordrede sine europæiske sympatisører til forude for terrorangreb i Paris i 2015 og i Bruxelles året efter.

- Danske og svenske værdier som ytringsfrihed og demokrati er under pres, og det er en glidebane at begynde at forbyde koranafbrændinger, siger Ranstorp og fortsætter:

- Men jeg tror også, at jo flere koraner, der bliver brændt, des større er risikoen for et angreb.

Og hvad så med Danmark?

Magnus Ranstorp tror ikke, at terrortruslen mod Danmark er lige så stor, som den er mod Sverige.

- Der er flere radikale islamister i Sverige, siger han.

Jacob Kaarsbo er uenig. Chefanalytikeren ved Tænketanken Europa - som har arbejdet 15 år i Forsvarets Efterretningstjeneste - mener, at Danmark har en historisk ballast, som Sverige ikke har.

- Mange vil huske Danmark for Muhammed-tegningerne.

Ifølge ham har vi ikke oplevet en "så alvorlig udmelding" siden dengang. Alligevel kommer eskaleringen ikke bag på ham:

- Det overrasker mig slet ikke, at det her er spinnet ud af kontrol efter koranafbrændingerne. Demokrati og ytringsfrihed får så meget dårlig omtale i mange lande, når det associeres med afbrændingerne. Rigtig mange muslimer i Mellemøsten, Afrika og Asien kan slet ikke fatte, hvorfor ytringsfriheden bruges til at håne deres religion, siger Jacob Kaarsbo.

- Og det gælder også helt almindelige mennesker.

Så nu står vi, hvor vi gør. Al-Qaeda har udsendt det, Jacob Kaarsbo kalder en "krigserklæring", højreekstremistiske miljøer i hele Europa forstærker effekten, og Ruslands præsident Vladimir Putin omfavner korankrisen.

- Der er desværre i øjeblikket nogle vilkår, som gør, at der er grobund for at opdyrke hadet. Og det er anderledes end i 00’erne, hvor Rusland var var Vestens allierede i kampen mod militant islamisme.

Ifølge PET er terrortruslen mod Danmark på niveau fire ud af fem, hvilket kategoriseres som “alvorligt”. Men Jacob Kaarsbo mener, at det reelle niveau efter al-Qaedas udmelding snarere er 4,9.

- Den største ubekendte er, hvor mange al-Qaedas erklæring appellerer til.

Hvordan kommer den almene dansker til at mærke et forhøjet trusselsniveau?

- Indtil videre betyder det ikke noget. Jeg er overbevist om, at myndighederne tager truslen meget, meget alvorligt, siger han.

Chefanalytikerens største bekymring er ikke "større angreb i Danmark."

- Det er meget svært at gennemføre, siger han.

Til gengæld frygter han mindre attentater og angreb på danske interesser i udlandet.

- Jeg forventer, at vi vil se, at der vil blive forsøgt gennemført angreb. Og jeg forventer, at vores efterretningstjenester arbejder kompetent med det. Og jeg håber, at de formår at optrevle det i tide, siger han.

Tesla har fra morgenstunden tirsdag lanceret gode nyheder til skaren af bilister, der har set sig lun på Teslas luksusmodeller Model S og Model X. Det skriver nyhedsbureauerne Bloomberg og Reuters.

Tesla er nemlig klar med to billige udgaver af begge modeller, der til at begynde med lanceres i USA og Canada. Bilerne bliver sat ned med 10.000 dollars, hvilket svarer til cirka 68.000 kroner af priserne i forhold til de fulde versioner, og ifølge Tesla vil bilerne kunne leveres mellem september og oktober i år. Teslas træk giver god mening, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM.

- Tesla har ikke solgt særligt mange Model S og Model X, fordi de har været meget dyre. På den her måde kan Tesla nu ramme en del af bilmarkedet, som de på nuværende tidspunkt ikke henvender sig til, siger han.

- Salget af disse modeller vil stige markant, men det vil stadig være begrænset i forhold til Model Y, som er til ”masserne”, siger han.

Den nye Model S til 78.490 dollar vil kunne køre 515 kilometer på en opladning, mens den nye Model X SUV til 88.490 dollar vil kunne klare omkring 430 kilometer. Og selv om man aldrig rigtig kan regne Teslas strategier ud, så vurderer Ilyas Dogru, at begge modeller nemt kan ende med at blive lanceret i Europa og dermed også herhjemme i Danmark.

- Man kan få næsten tre Tesla Model Y for en Tesla X, hvilket viser et stort hul i Teslas modelportefølje. Hvis de lancerer bilerne her, vil de pludselig have biler, som tiltaler den højere middelklasse samt gode bud på firmabiler, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru, der påpeger, at topmodellen Model X lige nu koster 1,4 millioner kroner i Danmark.

Tesla har for to dage siden valgt at sænke priserne i Kina på den populære Model Y, som er storsælgeren herhjemme i Danmark. Det kinesiske marked er præget af hård konkurrence, og den kinesiske økonomi er under pres, og derfor kommer prisfaldet ikke som den store overraskelse.

- Hvis Tesla skal nå sit mål om at sælge to millioner biler på verdensplan, så skal der også gang i salget af biler i Kina. Det store spørgsmål er nu, om prisfaldet også kommer til Danmark, fortæller Ilyas Dogru og fortsætter:

- Vi nærmer os tredje kvartals afslutning, og hvis Tesla kan se, at de er bagud med salget af biler i Europa også, så er yderligere prisfald meget sandsynligt, lyder vurderingen.

Model S og Model X er de ældste Tesla-modeller. Det er Model 3 og Model Y, der er de store sællerter. Model Y har i 2023 været den bedstsælgende bil overhovedet i Danmark. De 9228 solgte eksemplarer udgør 9,7 procent af det samlede bilsalg, viser tal fra De Danske Bilimportører. Det skriver Berlingske.

I år er der solgt 63 Model S-biler og 34 Model X-biler herhjemme.

En er så overvægtig, at fedme er den rigtige betegnelse. En anden er så undervægtig, at hun uden tøj på ligner en udsultet kvinde.

Alligevel har de noget til fælles: De lider af spiseforstyrrelser.

Man kan møde dem i en ny, god dokumentarserie på TV 2, som hedder "Styret af mad". Her følger vi gennem måneder en håndfuld danskere med et usundt forhold til deres mad og deres kroppe.

Serien viser, at vi ikke er gode nok til at hjælpe de ramte. At det for en underernæret ikke handler om at få en sonde og noget næring. Og for en overernæret om at "få munden syet sammen". Begge dele er lappeløsninger mere eller mindre drevet af omgivelsernes behov. Løsninger, som ikke umiddelbart har blik for de problemer, der er årsag til spiseforstyrrelsen og alle de skygger, den kaster over sine ofre i form af tvangshandlinger og tvangstanker.

Det gør ondt at se en mor sidde til middag med sine børn og tygge på maden, inden hun så diskret som muligt spytter den ud i spand ved siden af spisebordet. Det er så uværdigt for hende. Det gør ondt at se en ung kvinde bruge stort set al sin tid på at motionere for ikke at blive for tyk. Mens hun løber og cykler og spiser et minimum af mad, passerer hendes liv forbi. Eller en yngre mand være så ramt af overvægt, at sygdomme flytter ind for at plage ham resten af hans liv.

Hvad der er årsag til spiseforstyrrelsen for den ene, er ikke nødvendigvis den samme hos den anden. Det er blandt andet det, som gør det så kompliceret at hjælpe de ramte ud af deres lidelser. Det kræver mere end "plejer", stive systemer og en kontrollerende vægt. Den vægt, de alle på den ene side frygter, men også er afhængige af.

Der er dog en årsag, de deler. De føler sig ikke gode nok. Og den følelse er de langt fra alene om. Derfor er det ikke nødvendigvis de alt for tykke og alt for tynde, som er forstyrrede. De reagerer måske "bare" på, at det er det fælles samfund, der er forstyrret.  For vi har viklet os selv ind i en stor knude af usund perfekthedskultur, som kun de færreste kan leve op til.

Hvorfor er der så mange, som ikke føler sig gode nok? Som er utilfredse med deres udseende, som trøstespiser, som ligger søvnløse, som får stress, depressioner, som græder, som føler sig ensomme, misforståede, oversete, forkerte?

Ventelisterne til psykiatere og mental behandling er lange. Nogle siger, at vi også over-diagnostiserer, men fornemmelsen er nu alligevel, at flere og flere har brug for hjerne-hjælp. Der er lykkepiller, sovepiller og slankepiller, men vi kan trods alt ikke "pille" os ud af alle kvaler.

Selvtillid og selvfølelse er to forskellige ting. 

Der er masser af selvtillid derude. Åh jo. Vi kan allesammen en hel masse.

Til gengæld kniber det med selvfølelsen, og selv om det er noget, vi helst skjuler, er det let at gennemskue på sociale medier, hvor vi demonstrerer et udstrakt behov for at vise os selv succesfulde frem - ikke at stå tilbage. "Se mig". Bagsiden er, at vi samtidig kan måle os med alle andre. Og den måling er så usund.

Vi måler os selv. Og vi bliver selv målt.

På arbejdspladserne er der måltal for det meste. Og vi falder også selv for det:  Køber pulsure og måler vores svedige indsats i motionscentret. Sætter mål for den perfekte ferie, den perfekte krop, den perfekte partner, det perfekte liv. Og først og fremmest vil vi selv være perfekte.

Imens går livet sin ufravigelige gang mod det endelige mål: døden.

Hvor er det trist, hvis vi ødelægger vejen derhen med (selv)pineri. Når den kunne være så meget skønnere ved fælles kraft, hvor vi støttede hinanden i stedet for at konkurrere. Hvis vi i stedet dyrkede samhørighed og kærlighed.

Den slags begynder med dig selv, så hvis du absolut skal have et mål, så lad det være at elske dig selv, for så gør andre det som regel også. Du er god nok, fordi du er dig - og ikke en anden!

TV 2: "Styret af mad". Dokumentar i fire afsnit. Sidste sendes 17. august. Alle kan streames på TV 2 Play.

Et lille halvt år efter at Kirsten blev født, blev verden sat i brand. 1. august samme år startede godt fire års helvede på jord, da 1. verdenskrig brød ud.

Et hurtig automobil kørte dengang 60 kilometer i timen.

Det danske kongerige talte 2,9 millioner indbyggere, og i Sønderjylland kunne danskerne markere, at de i 50 år havde været en del af det tyske kejserrige efter nederlaget i krigen i 1864.

Danske kvinder kunne i snit regne med at blive knap 58 år gamle, mens mænd havde en middellevetid på 55 år.

I hele kongeriget var der kun to personer, der var fyldt 100 år det år. Og smør kostede 2 kroner og 40 øre. For et kilo.

Kirsten Schwalbe er i dag 109 år gammel, næsten det dobbelte af den tid, som en mand kunne forvente at leve, da hun blev født i 1914.

Struerboen er landets næstældste, og hun og broderen Bertel på 103 har i flere år været genstand for indgående studier af aldersforskere på Syddansk Universitetscenter. To af Kirstens nu afdøde søskende nåede at blive henholdsvis 103 og 100 år gamle.

Hvad er hemmeligheden bag den høje alder, spørger deres udsendte efter først at have tygget på det helt igennem imponerende tal ud for Kirstens alder.

Det faktum, at hun først smagte øl, da hun blev 70? Eller er det snarere, at hun stadig er nysgerrig og i foråret var en af hovedpersonerne i Tv MidtVest serie "Længe Leve de 100-årige"?

- Helt ærligt, så ved jeg det ikke. Er der en forklaring, så må den altså være genetisk. Det er i hvert fald det eneste forsøg på et svar, som jeg kan give, siger Kirsten.

Hun konstaterer nøgternt, at hun da har levet et helt almindeligt liv. Og at det var hendes svigersøn, der lokkede hende til at smage på en øl, da hun var fyldt 70.

- Men jeg har da tit nydt en glas vin eller to ved festlige lejligheder, slår hun fast.

Når hun skal beskrive hendes godt 109 år lange liv, så kalder hun det "helt almindeligt".

- Jeg er ud af en børneflok på seks fra et lille samfund i Salling. Som 12-årig kom jeg ud at arbejde som barnepige på en gård på egnen. Det var fantastisk, for jeg fik i virkeligheden løn for at lege med familiens børn, og jeg følte mig som et ekstra barn i familien, fortæller Kirsten.

Det var med at følge med. I skolen, hvor hun gjorde de syv obligatoriske år med, og på arbejde, hvor hun lærte at lave mad, gøre rent og holde hus.

- Det var helt almindeligt, at børn kom ud at arbejde dengang. Min far, der var landmand, var alene med fire børn, efter at min mor var død som kun 49-årig, fortæller Kirsten.

Som 15-årig flyttede Kirsten til Holstebro for at arbejde i huset hos en familie. Naboens søn var interessant og charmerende. Resten er historie, som man siger, og parret blev gift i 1938.

I 1945 flyttede familien, der senere voksede til far, mor og tre døtre, til Struer.

Her har Kirsten boet lige siden. I dag i en ældrebolig med hjælp til nogle af dagligdagens udfordringer.

Efter at have været hjemmegående blev hun i 1981 enke.

Ud over at sørge for hjemmet, så har hun også arbejdet som hjemmesyerske, og netop håndarbejdet har hun holdt fast ved gennem alle årene.

Trods et dårligt syn, bruger hun således hver dag masser af tid på at strikke.

- Jeg strikker ret, og det betyder jeg ikke hele tiden skal tælle, hvor langt jeg er kommet. Men jeg føler, at det er god træning, at jeg hele tiden skal koordinere med mine hænder, fortæller Kirsten.

Gennem hele sit ekstremt lange liv har Kirsten været forskånet for sygdom. Hun begyndte først at bruge en rollator, da hun var fyldt 100 år.

Da hun var 104 år gammel, skønnede lægerne at hun var ved så godt helbred, at hun fik en pacemaker indopereret.

- I dag får jeg noget medicin, fordi jeg har været skidt gennem nogle måneder. Det går fremad, og jeg må indrømme, at jeg nok ikke helt er med på, hvad pillerne hjælper imod. Jeg ved ingenting om medicin, for jeg har jo aldrig været syg, siger Kirsten.

Hun er overbevist om, at sundhedsvæsnet og moderne medicin spiller en stor rolle, når talen falder på antallet af 100-årige og mere anno 2023. I dag er over 1000 danskere fyldt 100 år eller mere.

- Da jeg var barn, var der ingen, der blev så gamle. Børn og unge døde af almindelige infektioner, og medicin var svært tilgængeligt. I dag ser det helt anderledes ud, siger Kirsten.

Da den regionale tv-station henvendte sig for at spørge, om Kirsten måske var interesseret i at være med i serien om de 100-årige, krævede det en smule betænkningstid.

Men det endte med et ja. Nysgerrigheden vandt, fortæller hun.

- Alder er noget underligt noget. Da jeg var ung, synes jeg, at folk på 50 var ældgamle, konstaterer Kirsten eftertænksomt.

10. marts næste år kan hun fejre sin 110-års fødselsdag. En stor dag?

- Nej, det bliver så stille en fejring som muligt - hvis jeg da overhovedet når at blive 110 år, siger Kirsten med et glimt i øjet.