Hvis du ejer en elbil, skal du holde godt øje med lademarkedet i den kommende tid. I sidste uge startede Tesla nemlig en regulær priskrig på markedet for ladeløsninger, da de satte prisen på strøm ned i hele deres supercharger-ladenetværk. Og det kan få store konsekvenser for, hvordan de andre store ladeoperatører kommer til at agere i Danmark. Omregnet til gode nyheder betyder den udvikling, at forbrugerne går gode tider i møde. De kan nemlig ende med at skulle hive færre penge op af lommen, når bilen skal lades op.

Det første tunge sværdslag i priskrigen resulterede i sidste uge i, at ejere af en Tesla kan tanke strøm helt ned til 1,75 kroner pr. kWh. Det svarer til at tanke for seks kroner pr. liter benzin. For alle andre elbiler koster det ca 2,8 kroner pr. kWh, og det er også væsentligt under markedsprisen for såkaldt ad hoc-opladning på lynladere.

Det ligger et vist pres på hele lademarkedet. Først og fremmest kan de store operatører som Circle K, Uno-X og OK ikke bare stå og lurepasse med deres priser på strøm, som på nuværende tidspunkt ligger tre-fire kroner over Teslas.

Fælles for Circle K, Uno-X og OK er, at de alle henvender sig til kunder, som ikke har tegnet et abonnement på at kunne lade på offentlige ladestandere til en fast pris, og derfor kan ladeoperatørerne blive presset til at følge efter Tesla og sætte prisen ned, hvis de vil tiltrække elbilejere, vurderer Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM.

- Det er godt nyt for forbrugerne, som får adgang til endnu billigere strøm til elbilen, men for mange ladeoperatører er det dårligt nyt, da de må forberede sig på at lide økonomiske tab, for at kunne holde nogenlunde trit med Teslas priser, siger han.

Udviklingen på det danske lademarked sætter en stor fed streg under, at Tesla ikke kun er dominerende, når det kommer til deres bilpakke.

- Tesla høster nu frugterne af, at selskabet satsede tidligt på at udvikle sin egen ladeinfrastruktur. At sænke priserne så massivt er der ikke så mange andre, der har lige så nemt ved, men det bliver de formentlig nødt til. For nu har Tesla kridtet banen op, siger Ilyas Dogru.

En af dem som netop nu må sidde og betragte Teslas aggressive prisstrategi er danske Clever, der sidder tungt på det danske lademarked. Det gør de især, fordi de tilbyder et produkt, hvor du, for en fast pris hver måned, kan lade alt det du vil både ude og hjemme. Men det abonnement kan, efter Teslas prisfald på strøm, svare sig for langt færre billister.

- Tesla smadrer lademarkedet og Clever bliver også påvirket af Teslas prisstrategi. Ind til i sidste uge har det kunne svare sig for mange danske elbilejere bare at vælge et Clever-abonnement. Det gælder især for dem med et større kørselsbehov. Det ændrer sig nu, hvor dem med et mindre og et moderat kørselsbehov kan genoverveje et Clever-abonnement, lyder vurderingen for Ilyas Dogru, der fortsætter:

- Jeg tror, de sidder i Clevers hovedkvarter, og følger den her udvikling meget nøje. Jeg har svært ved at se, at nogle i ladebranchen blot kan se på, at Tesla sænker prisen og æder markedsandele, siger han.

Til gengæld påpeger Ilyas Dogru, at det helt store minus ved Teslas prisstrategi er, at den hurtigt kan ændre sig. Tesla har også haft høje ladepriser tilbage i vinter, og fordi de er dynamiske, kan man ikke regne med vedvarende lave priser. Det kan tale til Clevers fordel, at deres priser ikke svinger på samme måde.

Clever vil ikke kommentere Teslas priskrig, men Clever vil gerne forklare baggrunden for deres forretningsmodel.

- Clever ser det ikke som en fordel for forbrugerne, at priserne er dynamiske. Her er det nemlig kun dem, der har mulighed for at holde øje med priserne og lade på de helt rigtige tidspunkter, som vinder. Resten må lade, når det er dyrt, skriver produktchef hos Clever, Jacob Hviid Birkelund og fortsætter:

- Derfor tilbyder vi faste ad hoc priser. Det betyder, at man som elbilist ikke skal bekymre sig om prishop time for time, når man lader hos os. Vores pris er fast. På den måde skaber vi sikkerhed om, hvad det koster at lade. Uanset hvornår man har brug for strømmen, siger han.

Konkret betyder det, at Clever reviderer sine ad hoc priser måned for måned, så den afspejler elprisen og med markedet generelt, lyder det fra Clever.

- Men vi holder selvfølgelig altid øje med markedet og evaluerer løbende, om den måde vi prissætter vores opladning på, er den bedste for alle, siger han.

Ilyas Dogru understreger da også, at Clever, på trods af Teslas prisfald, stadig står uhyre stærkt på det danske lademarked.

- Hvis vi skal pege på de to helt store vindere, så er det Tesla og Clever. Clever vinder på hjemmeopladning, mens Tesla vinder på udeopladning, fortæller Ilyas Dogru .

- Uanset hvordan priserne udvikler sig på lademarkedet, så vil flere og flere købe en elbil, og dermed vil flere naturligt også ende hos Clever, fordi de har et så stærkt ladenetværk, og et abonnement som kan svare sig ved et større kørselsbehov. Det letter på lidt af presset. Det er de andre ladeoperatører, som kommer strømmende ind på markedet, der kan få det rigtig svært, siger Ilyas Dogru.

Den hjemmelavede mad er under pres.

Nye tal viser, at hver tredje dansker bruger mindre end 15 minutter på madlavningen på en typisk aften, og at danskerne bestiller takeaway mere end nogensinde før.

Selvom den økonomiske usikkerhed har ramt mange brancher, så viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, at der er sket en markant fremgang i køb af takeaway på tværs af flere befolkningsgrupper.

Takeaway er stadig mest populær blandt de unge danskere, hvor syv ud af 10 køber det mindst en gang om måneden. Herudover viser analysen, at der købes mest takeaway i de største byer.

E-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, Niels Ralund, peger på, at den stigende interesse primært skyldes convenience - altså bekvemmelighed.

- Det er jo det her med, at man mødes uformelt, og så skal man lige pludselig have noget at spise. Mange unge mennesker i dag er jo flasket op med pizza eller McDonalds. Og så er det jo bare det, man griber til. Selv om det koster noget mere, siger han.

Han peger desuden på, at rejser og mad stadig er to af de ting, som vi danskere bruger allerflest penge på.

I en travl hverdag med flere skemaer, der skal passe sammen, kan mad udefra frigive dyrebar tid.

- Folk køber ind på de nemme løsninger. Det er derfor, at Just-Eat og Wolt og andre stadig eksisterer, siger han og slår fast, at takeaway er kommet for at blive.

Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark, fortæller, at vores dagligvarebutikker også er begyndt at indrette sig efter danskerne dovne madvaner.

- Det er ikke så underligt, at takeaway-branchen har det godt. En rapport viser, at hver tredje dansker bruger mindre end 15 minutter på madlavningen på en typisk aften, så det er klart, at mange ender med at bestille pizza, sushi eller indisk, siger han.

Men det er ikke kun spisesteder med travle cykelbude, der mærker, at danskernes madvaner er under forandring.

- Det samme oplever dagligvarebutikkerne, der har sværere ved at sælge fars til frikadeller, men godt kan sælge færdig mad, der bare skal varmes. Det hele handler om at gøre det let for forbrugerne, og det vil i fremtiden blive en kæmpestor kampplads for alt fra pizzeriaer til supermarkeder, siger Jens Bertelsen.

Ud over at være meget udbredt blandt unge, så viser analysen, at flere og flere store børnefamilier vælger takeaway til.

Niels Ralund peger på, at forældre i dag tilvælger 5-10 minutter mere med børnene frem for at stå for længe ved gryderne.

- For børnefamilier kan det tit være nemmere at sammensætte måltider, som alle kan lide. Altså hvis du køber fra eksempelvis et italiensk sted, så kan den ene jo få pasta, mens den anden kan få pizza. Alle kan få det, de gerne vil have, og så undgår man skrig og skrål ved middagsbordet, så dagen er reddet, siger han og tilføjer:

- Jo større familier, jo større er presset på tiden.

Der er millioner til både sundhed, klima, psykiatri, velfærd, folkeskoler, udenrigstjenesten, domstolene, landdistrikterne.

Regeringen deler penge ud til højre og venstre i sit finanslovsudspil, men det er alligevel ikke alle, der er lutter positive over udspillet.

Her får du overblik over reaktionerne fra politikere, erhvervsliv, økonomer og fagbevægelse:

Det er blevet populært at tale om skattelettelser, og ja. Det ville da lune i den hjemlige økonomi med lidt flere penge at forbruge.

Sådan nogle penge, som vi selv kan bestemme 100 procent over. Meget dejligere end at smide i den store fælles statskasse, hvor man risikerer, at pengene forvaltes "helt forkert" og skødesløst.

For eksempel på de nye supersygehuse, der bygges i øjeblikket. Hvor bygherrer, entreprenører, håndværkere og andre involverede har fundet på en ny leg: At bygge uden at bruge hovedet!

Og imens fosser millionerne ud af budgettet og vandet ind i bygningerne, hvor det ødelægger alt på sin vej. "Det må blive en ommer", som vi sagde engang. En voldsom dyr ommer.

Eller hvad med de penge, fælleskassen bruger på smarte it-løsninger, der er så avancerede, at de kan alt andet end at spytte for eksempel en ejendomsvurdering ud til tiden.

Det er så let at blive sur - og med god grund - når vores fælles system fejler for vores fælles penge. Og det er så let at glemme, hvad skattekroner og afgifter også gør af gode ting for os. 

Vi har det med at fokusere på alt det, der ikke virker, alt det, der er for lidt og for meget af. Og så overser vi det, der fungerer, og har tendens til at forsømme det, indtil det ikke fungerer længere.

Meningen med et velfærdssamfund er, at vi hjælper hinanden, og netop det er en vigtig del af det at være menneske. En af de store meninger med livet.

Vi gør det næsten alle i det store og i det små - og ikke kun gennem skatten. Det er en god følelse både at "give og at modtage en hånd". Vi lærer vores børn at være ordentlige mod andre og at tage ansvar - ikke kun for sig selv. Og vi danskere er gavmilde, når der samles ind til blandt andre kræftsyge og ofre for katastrofer. Vi kalder det medmenneskelighed.

DR og DRTV viser i øjeblikket dokumentarserien "Med livet i hænderne", hvori vi følger læger, sygeplejersker, portører og andre ansatte på Rigshospitalet. Vi møder medmenneskelighed i sin fineste form.Det er anden sæson af serien, og det er stadig gribende tv. Ikke kun i mødet med de syge mennesker, hvor vi uvægerligt tænker: "Godt det ikke er mig" eller "åh, en dag, bliver det måske mig". Men fordi programmet grundlæggende handler om omsorg og de tanker personalet, der giver den, gør sig om netop det.

Livsnødvendig omsorg, der ikke kun kræver dygtighed, men også gode nerver, varme hænder og udholdenhed.

Patienterne kæmper for det dyrebareste: Livet. Så det skal fungere på Rigshospitalet - og andre sygehuse.

Personalet kæmper også. Selv når opgaverne ligner umuligheder, fordi alt for mange af deres kolleger er flygtet. Fordi hjertekirurgerne skal bøvle med, at det midt i det hele regner ind på deres papirer. Fordi portørerne føler sig for pressede og derfor ser sig nødsaget til at strejke, og fordi tre patienter ryger ind samtidig i traumemodtagelsen.

Når man ser de udfordringer, så føles skatten som en god og vigtig nødvendighed. Også fordi, vi selv forventer at blive passet på og få en optimal behandling, den dag turen kommer til os og de mennesker, vi elsker.

Vores hjerter skal banke - ellers dør vi. Bum.

Når et af dem begynder at svigte, er det selvfølgelig fantastisk og vildt imponerende, at et brugt af slagsen kan erstatte det. Også efter at have ligget og slået i timevis i en gennemsigtig transportkasse.

Men teknologi alene kan ikke redde liv og slet ikke give det helende mening. Det skal suppleres af menneskelige færdigheder, ægte omsorg og medmenneskelighed. Den slags kræver personale.

Vi kan håbe, at mange nok orker. Men vi kan også begynde at investere noget mere i samfundets varme hænder og sætte pris på, at vi gør det sammen - over skatten.