Høje træer sørger for skygge over legepladsen, hvor børnene i Bydelens Børnehus i Esbjerg forbrænder frokostens rugbrødsmadder.

Der er hængekøjer, gynger, klatretræer og plantekasser, hvor der bliver dyrket både krydderurter, jordbær og tomater. Der er sandkasse, løbecykler og legehus, og for halvandet år siden var legepladsen også fyldt med børn.

Men nu er den halvtom.

I den næsten splinternye institution er der plads til 96 børn i børnehaven og 52 børn i vuggestuen. Men lige nu er der kun 52 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.

Og det er ikke med områdeleder Helle Rohdes gode vilje.

Faktisk er hun meget frustreret, for lige nu bliver Bydelens Børnehus nødt til at afvise forældre fra lokalområdet, som gerne vil have deres børn passet i institutionen.

Og det er på grund af en del af lovgivningen, som er total uforståelig for Helle Rohde.

- Først og fremmest, at forældrene ikke får lov til selv at vælge det dagtilbud, de gerne vil have. Vi har et rigtig godt tilbud i området her. Vi har en ny daginstitution. Vi har mange muligheder for at give børnene en god trivsel og en sund læring, siger Helle Rohde, som viser rundt i institutionen.

Børnehuset ligger i boligområdet Stengårdsvej, og fra legepladsen kan man se en nogle af de boligblokke, som er en del af områdets i alt 21 etageejendomme og et højhus.

Boligområdet er på regeringens liste over omdannelsesområder. Det er boligområder, som i fem år i træk har været udpeget som parallelsamfund. Det som tidligere hed ghettoområder.

Det er altså det, der er årsagen til, at institutionen nu mangler børn. Den lovgivning, som skal gøre op med parallelsamfund, fastslår nemlig, at der ikke må være flere end 30 procent af børnene i en daginstitution, som bor i et udsat boligområde.

Helle Rohde oplever, at familier, som stort set er naboer til Bydelens Børnehus, bliver nødt til at aflevere deres børn i institutioner længere væk. Der er også mindre søskende, som på grund af lovgivningen ikke kan gå i den samme institution som deres ældre søskende.

Og det er ikke kun i Esbjerg Kommune, at konsekvenserne kan mærkes.

I en rundspørge, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har lavet, svarer flere kommuner, at lovgivningen spænder ben for den udvikling, de forsøger at lave i de udsatte boligområder.

I alt er 12 kommuner, som i december sidste år havde et udsat boligområde, blevet kontaktet i forbindelse med rundspørgen.

Otte af dem er vendt tilbage. Syv af dem svarer, at loven har gjort det sværere eller meget sværere både at omdanne de udsatte boligområder og at udnytte pladsen i dagtilbuddene, som ligger i området.

I rundspørgen svarer også seks ud af de otte kommuner, at loven har påvirket tilflytningen eller tiltrækningen af ressourcestærke familier til de udsatte boligområder.

Og det er altså, selvom det er netop intentionen med ghettolovgivningen.

Flere kommuner nævner det paradoks, at de ressourcestærke familier, som flytter til, også kommer til at tælle som beboere i det udsatte boligområde, og derfor kan de familiers børn heller ikke få plads i den lokale daginstitution.

Det er siden 2020, at kommuner med udsatte boligområder har skullet leve op til 30 procent-kravet.

Flere har også fået dispensationer, men de fleste dispensationer enten er udløbet eller vil gøre det i løbet af de næste år, og det er ikke muligt at søge en ny.

Fem af kommunerne svarer, at de formentligt bliver nødt til at lukke institutionerne, når dispensationerne udløber.

Bydelens Børnehus’ dispensation udløb for halvandet år siden.

Inden da var børnehuset fyldt op, og Helle Rohde fortæller, at fællesrummet ved køkkenet plejede at være centrum for morgenmad for de børn, som bliver afleveret tidligt.

Men nu bliver de tre runde borde sjældent brugt, og stolene står stablet.

- Der er så få børn nu, at de i stedet spiser morgenmad på stuerne, siger Helle Rohde, som også fortæller, at de har måttet lukke stuer, flytte personale til andre institutioner og ikke besætte barselsvikariater.

I Odense ligger der otte institutioner i bydelen Vollsmose, som er Danmarks suverænt største udsatte boligområde.

De otte dagtilbud har fået dispensation for lovgivningen, men de udløber i slutningen af 2024.

- Vi vil gerne tiltrække nogle andre typer af mennesker, end dem, der bor i forvejen, så det bliver et mere mangfoldigt område, siger Susanne Crawley (R), som er rådkvinde i kommunens Børn- og Ungeforvaltning.

- Men lad os sige, at der flytter to lærerstuderende herud med deres barn, så vil det barn blive registreret som et barn fra et udsat boligområde, og på den måde kommer vi jo aldrig til at lykkes, siger hun.

Susanne Crawley fortæller, at det i forvejen er en stor opgave for kommunen at få mennesker til at flytte et område som Vollsmose, fordi det igennem mange år har haft så dårligt ry. Det er rådmandens oplevelse, at 30 procents-reglen simpelthen er med til at modarbejde det.

- Vi føler os magtesløse på en eller anden måde, fordi vi er virkelig en kommune, der gør os umage med at løse denne her udfordring. Og vi har sat mange, mange penge af til det, siger Susanne Crawley.

KL har fornyeligt sendt et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor de sætter ord på deres deres bekymring.

- Det kan ende med, at ressourcestærke og velfungerende familier, som egentligt kunne være med til at løfte et område, vælger det fra eller flytter igen, fordi det simpelthen bliver for bøvlet, siger Johan Brødsgaard (R), som er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

- Vi forstår jo udmærket intentionen og hele tænkningen, men det kan virke så hul i hovedet, at det modarbejder det, der var intentionen. Derfor er det væsentlige for os er, at de her dispensationsmuligheder fortsætter.

Men når man ude i kommunerne står med de her problemer, kan de så ikke også skyldes, at kommunerne og institutionerne simpelthen ikke har formået at løfte opgaven?

- Altså det er jo en svær og kompleks opgave, og jeg tænker, at hvis man skal løse den, så kræver det en stor grad af lokal handlefrihed, fordi det er lokalt, at man kender de udfordrede områder og ved, hvad der er behov for, siger Johan Brødsgaard.

- Men altså igen, jeg forstår godt intentionen med det, som er vedtaget, og et eller andet sted, så vil vi gerne samme sted hen. Men der er bare nogle ting i det her, som er kontraproduktivt, siger han.

Mattias Tesfaye fortæller, at han har læst kommunernes brev nøje, og at han allerede for et par uger siden har holdt et møde med sin ministerkollega Pernille Rosenkrantz-Theil.

For han kan godt se, at der er et åbenlyst problem ved det, som kommunerne fortæller.

- Lovgivningen skal ikke modarbejde, at vi får blandede boligområder. Tværtimod. Og børnene skal også møde hinanden på kryds og tværs af socialt skel, og derfor har jeg også meget opmærksomt læst det brev, jeg har fået fra Kommunernes Landsforening, siger Mattias Tesfaye.

Og hvad mener du med, at du meget opmærksomt har læst det? Kan du godt se, at der er et problem?

- Jeg synes, at KL har fat i noget rigtigt, og der vil komme ændringer, men vi har ikke lagt os fast på, hvordan det præcist skal skrues sammen.

Lige nu er det jo sådan, at hvis der flytter en ressourcestærk familie til et område, som man jo egentlig gerne vil have til at flytte dertil, så kan de børn heller ikke gå i den lokale institution. Er det sådan noget, I vil ændre på for eksempel?

- Det er i hvert fald en helt åbenlys problemstilling. Vi skal jo ikke have lovgivning at gøre det mindre attraktivt for ressourcestærke familier at flytte ind i et udsat boligområde, siger han.

Ministeren vil nu diskutere med Folketingets partier og KL, hvordan reglerne kan ændres.

Emnet er det samme i masser af mails og beskeder fra børn og unge, der skriver til Lego-koncernen. Hvornår bliver Lego-klodser bæredygtige, og hvorfor pakker I Lego-klodserne ind i plastikposer?

Spørgsmålene bliver taget dybt alvorligt af legetøjsgiganten fra Billund, for bæredygtighed er et nødvendigt tema, hvis man vil tages alvorligt af fremtidens forbrugere.

Men det er ikke nemt at være bæredygtig, når ens produkt består af byggeklodser, der støbes af plastik baseret på olie fra undergrunden.

Derfor har Lego-topchef Niels B. Christiansen da også en pointe, han gerne vil have frem, når vi taler om bæredygtighed.

- Vi har ikke et affaldsproblem med, at Lego-klodser roder rundt i havet eller i skraldespandene. Det helt fantastiske er, at Lego-klodser ryger tilbage i kassen, og i næste uge bliver der bygget med dem igen. På den måde er der en meget høj grad af genanvendelse i forhold til alle andre produkter, siger Niels B. Christiansen.

Onsdag morgen kunne han præsentere et stærkt regnskab med et overskud på over fem milliarder kroner for årets første seks måneder.

Men samtidig skruede Lego op for sine egne klimamål. Hidtil har målet været at reducere CO2-udslippet med 37 procent inden 2032. Nu skal Lego-koncernen - inklusive indkøb hos underleverandører af plastikmaterialer og transport - være helt klimaneutral i 2050.

Lego investerer milliarder af kroner i at nå derhen, men det er ikke nemt. Et positivt problem er Legos store salgssucces fra år til år. Jo større produktion, jo større klimaaftryk.

Derfor mener Niels B. Christiansen også, at han har givet sig selv en vanskelig opgave med målet om at skære 37 procent af udledningerne væk inden for mindre end et årti.

Basisåret er 2019, og siden har Lego øget produktionen med 89 procent.

- Det er super-super-ambitiøst. Hvis vi ikke havde gjort noget, så var CO2'en vokset med 89 procent. Nu skal den i absolutte tal ned med 37 procent i 2032. Vores succes har gjorde opgaven endnu større, siger Niels B. Christiansen.

Hvis vi anerkender, at Lego-klodserne sjældent ryger i skraldespanden, så ser det anderledes ud med de store mængder emballage, der beskytter klodserne på rejsen fra fabrikken og hjem på fødselsdagsbordet eller under juletræet.

Lego brugte sidste år 87.600 ton emballage, og meget af det er plastik. Over de næste tre år vil Lego derfor erstatte de tynde plastikposer, som beskytter Lego-klodserne inde i papæskerne. De første æsker med papirsposerne er på markedet, men det er en svær operation.

- Vi skal ændre eller købe nye pakkemaskiner over hele verden. Det er en kæmpeting og meget større, end man lige tror. Det er ikke bare at udskifte plastik med papir. Det er en integreret del af en meget automatiseret produktion, siger Niels B. Christiansen.

Reaktionen fra kunderne har foreløbigt været positiv, men det står fast, at regningen ender hos Lego.

- Forbrugerne synes, at det er rigtigt fint, at vi gør det, men forbrugerne synes ikke nødvendigvis, at det må blive dyrere at købe en æske med papirsposer i stedet for plastikposer. Det er investeringer, som vi selv er nødt til at lave, siger Niels B. Christiansen.

Den helt store udfordring bliver at udfase plastik, der er baseret på olie, i Lego-klodserne. Lego har arbejdet på at finde alternativer i mange år, men det er svært at skaffe nok materiale til Lego, som i dag er verdens største legetøjsproducent.

- Hvor gerne vi end vil, så kan vi ikke købe noget, der ikke findes. Vi har brugt rigtigt mange ressourcer på at involvere os, og vi har testet hundredvis af materialer for at finde nogle kombinationer, vi kan bruge, siger Niels B. Christiansen.

Det er over to år siden, at Lego kaldte det et ”gennembrud”, at man havde støbt en prototype på Lego-klodser bestående af gamle plastikflasker. 150 medarbejdere havde arbejdet på projektet i over tre år, lød det.

Siden er kritikken haglet ned over Lego, for plastikflaskerne er lavet af plastik, der er godkendt til fødevarer, og de kan ideelt set omdannes til nye plastikflasker. Hvis Lego overtager alle disse flasker, så skal producenterne af sodavand og kildevand købe nye plastikflasker af olie fra undergrunden, og så er vi lige vidt.

- For mig handler det ikke så meget om, om det er plastik til fødevarer eller til Lego-klodser. Vores plastik skal være i meget høj kvalitet, for du giver produkterne til børn, som kan finde på at putte dem i munden, understreger Niels B. Christiansen.

Alligevel har han skruet ned for forventningerne til de brugte plastikflasker.

- Det er ikke en super-optimal løsning for os, og den vil ikke fylde ret meget. Vi har bevist, at vi kan bruge det, men jeg tror ikke, at det vil være en stor del af vores langtidsløsning. Vi har lært rigtig meget af processen, siger han nu.

Lego har i stedet blikket rettet mod andre produkter. Bæredygtige sukkerrør fra Brasilien bruges allerede i dag til 200 forskellige Lego-klodser, typisk de bløde varianter af træer og tilbehør til Lego-figurer.

Sidste år begyndte Lego at indkøbe råvarer, der kaldes ”mass balance”-materialer, hvor man gradvist kan øge andelen af bæredygtig plastik - men hvor der stadig indgår plastik baseret på olie.

- Det bliver en rejse, hvor der vil være nogle bæredygtige materialer i et begrænset volumen, som vi kan bruge. Der kommer mere og mere over tid, og vi kommer selv til at spille en rolle i den omstilling, siger Niels B. Christiansen.

Problemet er, at Lego-klodser støbes med en meget høj præcision. Ellers ville de ikke være lette at samle og adskille, som jo er hele idéen med byggeoplevelsen. Samtidig er det vigtigt, at Lego-klodser holder i mange år.

- Vi vil ikke gå væk fra, at en Lego-klods holder i 60 år, og at du kan købe en i morgen, som passer med en, du købte for 60 år siden. Den sikkerhed og kvalitet, der ligger i det, er fundamental, siger Niels B. Christiansen.

Han forventer, at der gradvist kommer flere og flere bæredygtige klodser i Lego-æskerne, indtil målene i 2032 og 2050 er nået. Også selvom det koster penge, som tager toppen af Legos overskud.

- Det er noget, forbrugerne forventer af et brand som os. At vi er på forkant og kan drive den udvikling, siger Niels B. Christiansen.

Den gamle våbenfabrik i Toledo i Spanien satte scenen for det uformelle møde mellem EU's forsvarsministre.

Et punkt var på agendaen - hvordan støtter man Ukraines kamp mod Rusland.

Og særligt Troels Lund Poulsen havde ét særligt mål med turen.

For selvom Ukraines bønner om F-16-fly er blevet hørt, er der stadig lang vej endnu.

Danmark og Holland er gået forrest og sender fly til Ukraine - de første seks danske kampfly lander omkring nytår. Siden har Norge også meddelt, at de vil sende F-16 fly.

Men håbet fra den danske regering er, at flere lande melder sig under den fane, som er blevet døbt F-16-koliationen.

Derfor var den danske forsvarsminister mødt op med én særlig agenda for dagen: At få flere med i koalitionen

- Jeg kommer til at argumentere kraftigt for, at der er flere lande, der melder sig ind i den koalition, siger Troels Lund Poulsen, da Avisen Danmark møder ham i Toledo.

Det var en tilfreds forsvarsminister, der mødte pressen efter mødet. Fordi i store stræk havde det lykkedes Troels Lund Poulsen at få det, som han kom efter.

Yderligere to lande har tilsluttet sig F-16 koalitionen. Grækenland og Tjekkiet.

- Jeg forventer mig også, at der i løbet af kort tid kommer flere lande, der offentligt tilslutter sig den her F-16-koliaiton, fortæller Troels Lund Poulsen.

Grækenland råder over F-16-fly, mens Tjekkiet ikke gør. Det er dog endnu ikke besluttet, præcist hvordan de to lande skal bidrage.

For få måneder siden, da koalitionen startede op var det Holland, Danmark, Belgien og England. I alt er nu 13 lande en del af koalitionen, der bidrager på forskellig vis.

- Når vi kommer ind i september måned, vil vi se yderligere lande tilslutte sig. Nu begynder det at blive en meget stor og bred koalition af lande, siger Troels Lund Poulsen.

Selvom de to nye lande ikke har sagt, at de vil donere F-16-fly, mener forsvarsministeren, at det sender et vigtigt politisk signal. Hvordan landene præcist skal bidrage skal fastlægges på et senere tidspunkt.

Nu er der kommet yderligere to lande, men går det for langsomt for de andre EU-lande, fordi Ukraine har længe efterspurgt kampfly?

- Nej, det synes jeg ikke. Vi startede med at diskutere det her tilbage i maj måned. Danmark gik offentligt ud her for 10 dage siden sammen med Holland, så nej jeg synes ikke det går for langsomt.

- Nogle gange anerkender jeg også, at ting kan tage lang tid i international politik, men jeg synes faktisk, at situations alvor viser, at man kan handle meget hurtigt og træffe svære politiske beslutninger, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren er påpasselig med fortælle, hvilke lande han ellers havde i kikkerten, når det omhandler en udvidelse af F-16-koalitionen.

- Jeg er overbevist om, at det ikke kun er de tre lande (Holland, Danmark og Norge, red.) der har sagt ja til at donere F-16 fly, som det ender med.

Alligevel fortalte forsvarsministeren, at han aftenen forinden havde spist middag med sin svenske kollega.

Netop svenskerne er i søgelyset, selvom de ikke har F-16-fly. I stedet har de flytypen Gripen, som den ukrainske præsident Volodymyr selv har nævnt, at han gerne ser i Ukraine.

- Succeskriteriet er, at vi kommer videre i spørgsmålet omkring donation. Og der er flere der melder sig ind i kampen for at støtte Ukraine også i den mere langvarige proces. Her er F-16 sporet selvfølgelig vigtigt, siger Troels Lund Poulsen.

Svenskerne kom dog ikke med nogen melding på, om de har i sinde at donere deres kampfly.

Konkurrencerådet har godkendt købet af 114 butikker fra Aldi, og Rema 1000 kan nu gå i gang med at konvertere hovedparten af de butikker til Rema 1000-konceptet.

Det skriver Rema 1000's direktør Henrik Burkal i dag på LinkedIn.

- Jeg vil gerne sige tak til Aldi for hele forløbet. Det har været en god proces, skriver Henrik Burkal, der også siger velkommen til de mange nye medarbejdere, Aldi-købet bringer med sig.

Der kommer rigtig mange fra Aldi, konstaterer han, men skriver, at dagligvarekæden også får brug for mange nye kolleger til de nye butikker.

Over de næste mange måneder vil Rema 1000 åbne 60-80 nye Rema-butikker inklusive flytninger af en række eksisterende butikker, oplyser direktøren.

Hvornår den første Rema 1000 åbner i en tidligere Aldi-butik, kan han ikke fortælle.

- Det vil jeg i dag ikke give en præcis dato på. Det handler om praktiske ting som ombygning og i nogle tilfælde myndighedstilladelser i forbindelse med ombygninger - og så skal købmænd og personale være klar til at tage imod de nye kunder. Nogle af de tidligere Aldi-butikker kommer vi også til at sælge videre, skriver Henrik Burkal og tilføjer:

- Men først og fremmest skal vi nu have talt med hver enkelt medarbejder i butikker og lokalområder. Derfor går der også lidt tid, inden vi offentliggør planerne for den enkelte butik.

Aldi Danmarks direktør Finn Tang siger i en pressemeddelelse, at overdragelsen af butikkerne vil tage omkring tre måneder. Første skridt er ni butikker, som allerede fredag indleder ophørsudsalg. Men dem er der torsdag eftermiddag ikke sat navn på endnu.

Aldis direktør oplyser desuden, at den handel, der er aftalt med Salling Group om overtagelse af 11 Aldi-butikker, der skal blive til Netto-butikker, endnu ikke er godkendt af Konkurrencerådet.

I en pressemeddelelse skriver Konkurrencerådet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft betænkeligheder ved, om Remas overtagelse af de mange butikker ville skade konkurrencen om dagligvareindkøb i nogle få lokalområder. Men her har Rema 1000’s tilsagn om at frasælge butikker fjernet betænkelighederne hos Konkurrencerådet.

For kunderne kan de mange nye Rema-butikker betyde godt nyt, vurderer Avisen Danmarks erhvervsredaktør Jens Bertelsen:

- Afgørelsen fra Konkurrencerådet er meget grundig, og myndighederne har undersøgt hver eneste Aldi-butik, der skal overtages, for at sikre, at konkurrencen fortsat er intakt i lokalområdet, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Han peger på, at Aldis exit fra Danmark sætter skub i dagligvarehandlen i Danmark.

- Rema 1000 får med de nye butikker masser af nye muskler, som skal bruges i et angreb på ærkerivalen, Netto-kæden, som selvfølgelig vil slå igen. Det kan både give bedre butikker og lavere priser til glæde for forbrugerne, siger Jens Bertelsen.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen gæstede Odense tidligere på ugen, da han startede sin Danmarksturné rundt i Venstre-baglandet.

Et bagland, der siden valget har delt sig i to, når det kommer til, hvem der bakker op om Jakob Ellemann-Jensens beslutninger, lyder det fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

- Der virker det til, at partiet, der allerede har delt sig i to-tre med Moderaterne og Danmarksdemokraterne, nu er ved at gruppere sig efter, hvem der tror på Ellemann, og hvem der ikke tror på Ellemann, siger han i "Christiansborg", Avisen Danmarks politiske podcast.

Ud over Danmarksturnéen taler Ida Meyer, politisk reporter, og Casper Dall også om regeringens finanslovsudspil, der bliver præsenteret torsdag 31. august. Et finanslovsudspil, der tegner til at blive en gavebod, mener den politiske redaktør.

Ønsker du at høre mere om det, så kan du finde podcasten, hvor du ellers plejer at finde dine podcasts - for eksempel hos Apple Podcast, Spotify, Google Play eller i Avisen Danmarks app. Du kan også lytte til podcasten øverst i denne artikel.

Film: Da den første "The Equalizer"-film havde premiere for et årti siden, kan jeg huske, at jeg lavede en anmeldelse med ordene "Byggemand Bob går amok". Heri spillede Denzel Washington eks CIA-agenten Robert McCall, der havde en stille og rolig tilværelse med et job i et byggecenter. Men så var det, at nogle menneskesmuglere kom på tværs.

Og jeg har aldrig kunne se på en sømpistol uden at tænke på specifikke scener fra den film siden. Den samme opskrift gør sig gældende i toeren. Her er McCall bare taxa-chauffør, men hævntogtet og blodbadet er det samme.

I den biografaktuelle "The Equalizer 3" er McCall på Sicilien for at rydde en forbryder-rede på en idyllisk vingård. Han bliver imidlertid hårdt såret, men det lykkes ham at slippe tilbage til fastlandet, hvor han samles op af venlige sjæle fra en lille doven fiskerlandsby. Her bliver McCall plejet tilbage til livet, og han finder sig til rette og accepteres af de lokale.

Men så – for der er altid et "men så" i en Equalizer-film, brydes idyllen af Camorra-mafiaen. De har udset sig byen som turistmål og går i gang med at terrorisere de lokale. Og det gør man ikke ustraffet, når Robert McCall tælles på indbyggerlisten. Resten af filmen smaskes mafia-typer, mens der krydsklippes til katolske ritualer og relikvier.

Religion og tro spiller paradoksalt nok en stor rolle i den ultravoldelige Equalizer-serie. Utallige gange i løbet af filmen ser vi nærbilleder af kors, vi følger byens indbyggere på religiøse mærkedage eller kameraet dvæler ved ikon-billeder.

Og det er altså helt skørt i min bog, at man ikke bare har sagt "okay, vi vil gerne lave en super voldelig og blodig film – fedt manner – lad os gøre det!" Nej, man har haft et behov for at tage korset i den ene hånd, mens man smadrer en ildrager gennem et kranie med den anden. Robert McCall-figuren sidestilles flere gange med St. Michael, meget usubtilt endda med krydsklipninger mellem billeder af ærkeenglen og McCall, der dræber sig igennem et mafia-hus.

Ærkeenglen Michael ses netop som krigeren, der beskytter de svage og tager kampen op mod djævelen og dens afkom. Han bruges som helgen for både militær og politi i katolske lande. Og nu bruges han så også som undskyldning for en ekstrem voldelig film.

Forstå mig ret. Det her skal ikke ses som en løftet moralsk pegefinger. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg elsker blodige film, og jeg kan helt skamfuldt juble, hvis der optræder en særlig opfindsom grusomhed. På film altså. I fiktion. Men at bruge religion som undskyldning for at lave en blodrus-film? Det er lige så hyklerisk som at gøre det ude i den virkelig verden.

"The Equalizer 3" er stadig en underholdende film,og Denzel Washington er for evigt magnetisk i sin introverte, tilbagelænede coolness. I de to foregående film har han fået hjælp fra sin gamle kollega Suzan, men hun måtte også lade livet til sidst, så nu har han fået en ny kvindelig hjælp, inkarneret af Dakota Fanning som Emma Collins.

Desværre består hendes rolle mest i at videregive oplysninger mellem Denzels figur og resten af CIA. Helt tåbeligt bliver det, da hun til slut siger "hvor var det sjovt at opklare denne sag", når hun intet selv har udtænkt. Der er ingen grund til, at hun er med i filmen, foruden at opfylde en diversitetskvote.

Jeg elsker dumme, blodige film, der tør stå ved sig selv. "The Equalizer 3" forsøger at tilføje religiøst intellektuelle lag, der blot giver en skør dissonans. Budskabet om retfærdighed og personligt ansvar er sølet ind i hjernemasse. Tror I selv på den?

”The Equalizer 3”, action/thriller, amerikansk, spilletid: 109 minutter. Tilladt for børn fra 15 år. Premiere torsdag 31. august i biografer i hele landet.