Selv er økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) opvokset 10 kilometer nord fra Vejle, i det der bedst kan beskrives som en forstad.

Men de seneste 18 år har privatlivet centreret sig på landet i Tølløse, hvor Venstremanden i 2005 blev gårdejer.

Siden er han blevet “fritidslandmand” med dertilhørende grønne John Deere-maskiner, der mest bruges som afkobling, når arbejdspresset kapper over.

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan folk indretter deres liv. Men det har forlænget min levetid at kunne sætte sig op i en mejetærsker og lave monotont arbejde. Så koncentrerer jeg mig kun om det, fordi jeg gider ikke forholde mig til alt muligt, når jeg høster, lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Efter seks måneder som fungerende forsvarsminister er Troels Lund Poulsen tilbage som økonomiminister. Her er han i gang med både at forberede både finanslov og regeringens kommende 2030-plan.

Op til Venstres sommergruppemøde i Himmerland lancerer ministeren et af regeringens store initiativer i finanslovsudspillet, som først præsenteres i sit fulde omfang i slutningen af august: Regeringen er klar med en række nye, offensive landdistriktsforslag.

Det betyder, at regeringen vil afsætte over 200 millioner kroner hvert år, der skal målrettes folk på landet.

- Vi kan aldrig nogensinde gøre det lige så attraktivt at bo på landet som at bo i en by. Der vil altid være nogle områder, hvor det er mere besværligt at bo på landet. Sådan vil det være. Men man behøver ikke at gøre det unødvendigt besværligt, sådan at man nærmest gør det til en forhindringsbane, lyder det fra ministeren.

Skæbnen vil det, at interviewet foregår på en af de få solskinsdage denne sommer har tilsmilet Danmark med.

Derfor har Troels Lund Poulsen nok engang fået assistance på gården af en af sine kammerater.

- Men altså, arbejdet er hverken noget, man kan leve eller dø af. Jeg driver 20 hektar, og så har jeg forpagtet noget yderligere jord. Så det er helt i miniatureafdelingen. Det er mest for roen, lyder det fra ministeren.

Venstre har historisk set været forkæmper for livet på landet. Og selv har Troels Lund Poulsen i nyere tid været placeret forrest i den kamp. Men økonomiministeren er kommet til en erkendelse.

- Tidligere i min retorik har jeg været lidt unuanceret ved kun at fokusere på at gøre landdistrikterne bedre. Og det nærmest skulle ske på bekostningen af de større byer.

- Der, tror jeg bare, man må sige, at Danmark er heldigvis et lille land, og når det går godt i København, så går det godt i Danmark.

For ofte mener ministeren, at debatten mellem land og by er blevet unødigt konfrontatorisk. Og den debat vil Venstre nu ændre på.

For ofte handler om at overgå hinanden uden den nødvendige realisme og pådutte modstanden et fjendebillede, lyder meldingen fra Troels Lund Poulsen.

- For mig er det jo ikke en konkurrence om, hvem der vil mest for landdistrikterne. Det er ikke en konkurrence, jeg går ind i. Danmark skal være et sammenhængende land. Der skal ikke være nogen konfrontation om, at dem som bor i byerne er nogle særlige typer, som vi ikke vil gøre noget for. Vi vil også udvikle Aarhus og København.

- Det er forkert at reducere udviklingen af Danmark til en konkurrence om, at nogen skal udskammes, fordi de bor det forkerte sted. Det er ikke nogen kritik af nogen bestemte partier, fordi det er ligeså meget en kritik af os selv, og hvor vi tidligere har været, lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Som Venstre og regeringen efterhånden har for vane, skal den nye offensiv igangsættes med en rundtur ud i landet.

Her vil Louise Schack Elholm (V), minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, tage rundt i landdistrikterne og tale med borgere, det lokale erhvervsliv og organisationer om det endelige udspil.

For en del af de over 200 millioner kroner, er der allerede fundet en ejermand til. Det gælder nye midler til udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC samt landsbyfornyelse og mere bredbånd til yderområderne.

Men hvad de resterende penge skal bruges på, er endnu ikke afgjort. Det skal besluttes ved de kommende forhandlinger med de andre partier til efteråret.

Regeringen lægger dog ikke op til fri leg. I stedet har regeringen sat tre pejlemærker op for det kommende udspil:

• Det skal være lettere at bo på landet.
• Det skal være lettere at uddanne sig på landet.
• Og det skal være lettere at transportere sig på landet.

- Urbaniseringen er kommet for at blive, det ændrer man ikke bare ved. Og det har jeg heller ikke nogen lyst til.

- Men gør vi ikke noget overhovedet, kommer befolkningsudviklingen under hårdt pres. Og så bliver det primært ældre mennesker uden andre muligheder, der bor i området. Det giver ikke en homogen udvikling af samfundet. Det er vigtigt, at det både er ældre og børnefamilier, som bor på landet, siger Troels Lund Poulsen.

Det er langt fra første gang, at partierne gerne vil række en hjælpende hånd til de pressede landområder.

Busruter, der lukker, unge mennesker der flytter, og skoler der lukker. Historierne er mange. Og de har det med at gentage sig.

Spørgsmålet er, om Venstre og regeringen denne gang lykkes med at komme nogle af udfordringerne til livs.

Et af pejlemærkerne fra regeringen er, at der skal være lettere at uddanne sig i landdistrikterne.

Det er ifølge Troels Lund Poulsen en af de største barrierer for, at unge familier vælger landområderne. Enten kan de unge ikke selv uddanne sig, ellers er uddannelsesmulighederne for deres børn for snævre.

- Skiftende regeringer har gennem de sidste mange år ikke haft det store fokus på uddannelser i de mellemstore provinsbyer. Det er blevet koncentreret i Aarhus eller København. Der bliver vi også nødt til at kæmpe den anden vej.

I 2021 blev der indgået en aftale om udflytning af uddannelser, hvor flere unge skulle studere uden for de fire største byer.

Blandt andet skulle 60 procent af optaget på de store velfærdsuddannelser ligge i mindre byer. Men den aftale har regeringen lavet om.

Således er uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke omfattet af udflytningen.

Hvordan kan I sige, at I vil have bedre uddannelsesmuligheder på landet, mens I med den anden hånd dropper udflytningen af mange uddannelser?

- Jeg er ikke enig i, at vi droppede mange, men der var nogen, der ikke var efterspørgsel efter, hvor man må konstatere, at så skal man jo ikke bare etablere nogle uddannelsesfaciliteter, hvis der ikke er efterspørgsel efter det.

Jeg kunne godt forestille mig, at nogle partier vil anklage jer for hykleri. Kan de ikke have en pointe i det?

- Men jeg siger da ikke, at der er perfekt. Og derfor må partierne jo også komme med deres forslag. Så må vi jo se, om vi ikke kan blive enige om at lave nogle politiske initiativer sammen.

Det sidste pejlemærke for regeringen er, at det skal være lettere at transportere sig på landet.

Det handler blandt andet om, at de regionale busselskaber er økonomisk presset. Et problem, som daværende transportminister Trine Bramsen (S) også afsatte 125 millioner kroner til.

Kan prisen pr. passager ikke blive for høj?

- Jo, altså det kan jo blive sådan, at man har busser til at køre, hvor den eneste, der er med, det er chaufføren. Det er jo det skrækscenarie, vi ser ind i. Det her er heller ikke en færdig gryderet. Jeg sidder ikke med en færdig model, fordi vi har allerede brugt mange millioner.

I maj nedsatte Transportministeriet et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan den kollektive transport bliver forbedret i Danmark. Udvalget forventer at komme med sine anbefalinger ved udgangen af 2024.

Du siger, at du ikke har en færdig model, hvorfor afventer I så ikke eksperterne anbefaling, før I igangsætter noget politik?

- Det her er nogle initiativer, der potentielt kan laves parallelt med det arbejde, der findes i ekspertudvalget. Men det er da klart, at i den bedste af alle verdener, så vil vi jo sidde og vente på, at det udvalg kommer med nogle anbefalinger.

Regeringens mantra er, at tempoet skal ud af dansk politik, og der skal være holdbare beslutninger. Hvorfor venter I så ikke på ekspertudvalget?

- Jamen fordi, at jeg mener, at man kan gøre begge dele. Man kan godt vente på, at ekspertudvalget kommer, og måske foreslår en helt ny struktur. Men man kan også gå i gang med nogle pilotforsøg for at samle viden ind.

Men hvorfor poste penge i nogle pilotforsøg, inden eksperterne har deres forslag klar, er det ikke lidt den omvendte rækkefølge?

- Jo, eller man kan sige, at det er måske en ny måde at lave politik på. Man godt sidde og have nogle mennesker til at se på en overordnet struktur, men man kan også godt politisk begynde at teste nogle ting af. Det er jo ikke sådan, at vi har sagt, at det eksperterne kommer med, det spiser vi bare en til en. Altså trods alt ikke.

- Hvis partierne, borgerne eller det lokale erhvervsliv har nogle gode forslag, så skal vi da ikke bare sidde og vente, fordi vi har en tidsplan. Det synes jeg ikke, at vi skal.

Det er bare tre år siden, at en af landbrugets kronjuveler, slagterigiganten Danish Crown, væltede sig i levende svin til slagtning.

Faktisk var der alt for mange svin, og slagterierne kunne ikke følge med, selvom knivene blev svunget i døgndrift. Svinepest i Europa, coronaudbrud og store ubalancer på markederne betød, at danske landmænd droppede at eksportere smågrise sydpå, men fedede dem op herhjemme. Danish Crown var dengang nødt til at holde hånden under sine faste leverandører, mens nye landmænd fik en markant lavere pris for deres grise.

I dag er billedet fuldstændigt vendt på hovedet. Danish Crown mangler akut grise til slagtning, selvom prisen - noteringen - som landmændene modtager i gennemsnit aldrig har været højere.

Onsdag lancerede koncernen en spareplan, der skal forbedre Danish Crowns økonomi med 1,5 milliarder kroner inden for to år - og gerne hurtigere. Formålet er at øge virksomhedens konkurrenceevne, så landmændene ikke fristes af højere priser f.eks. i Tyskland.

- Det er et tema i hele Europa. Produktionen af grise er faldet med 8,8 procent i år, samtidig med at der betales rekordhøje priser for grisene over hele Europa. Det er altså aldrig sket før, siger Jais Valeur, koncernchef i Danish Crown.

Krisen var tydelig, da en forbløffet Jais Valeur præsenterede et halvårsregnskab i foråret, hvor han samtidig slog alarm i Avisen Danmark:

- Jeg har aldrig - som i aldrig - set noget lignende. Vi har høje priser og faldende produktion, sagde han dengang.

Siden har Danish Crown kigget sine ejere, svineproducenterne, dybt i øjnene og spurgt til deres planer om slagtninger i det kommende år. Svaret blev, at Danish Crown kan forvente at modtage ca. 11 millioner slagtesvin i det kommende år. Tidligere har Danish Crown slagtet omkring 13 millioner svin om året.

- Det er et lille fald, men det er et okay niveau i forhold til den slagtekapacitet, vi har, siger Jais Valeur.

Du lyder til at være positivt overrasket over, at dine ejere vil levere 11 millioner svin, og at de ikke endte på et lavere tal. Er du det?

- Det er jeg faktisk, og det lyder lidt paradoksalt. Men jeg må erkende, at vores konkurrencekraft i forhold til især Tyskland har ikke været til stede i det seneste år. Det har gjort det attraktivt for nogle landmænd at sende grisene ud af Danmark. Der har jeg respekt for, at der er nogle, der bakker op om selskabet og siger, at de tror på, at det på langt sigt er den bedste forretning, at vi selv ejer selskabet og har hele værdikæden, siger Jais Valeur.

Erhvervsmediet Finans har beregnet, at Danish Crown i juli i år havde en afregning, der lå 3,05 kroner dårligere pr. kilo svinekød end de konkurrenter i Europa, som Danish Crown normalt sammenligner sig med.

Det er alvorligt, for et efterslæb på én krone pr. kilo koster i runde tal Danish Crowns andelshavere 1,1 milliarder kroner på bundlinjen, skriver Finans.

Danish Crown erkender, at selskabets afregning ligger alt for langt efter både det europæiske gennemsnit og afregningen i Tyskland.

Men Jais Valeur hæfter sig ved, at selvom konkurrenceevnen er svag, så får danske landmænd stadig gode priser i Danmark.

- Hvis du tager den gennemsnitlige notering i 2023, så er det den højeste nogensinde. Selv nu betaler vi en højere pris til landmændene, end vi gjorde under det store Kina-eventyr (boom af salg af svinekød til Kina i 2019-2020, red.), så jeg tror, at mange landmænd tænker, at det er en okay forretning, selvom de kunne få noget mere ved at sælge smågrise til Tyskland eller Polen, siger Jais Valeur.

Som en del af spareplanen skal der nedlægges omkring 100 stillinger i administrationen i Danmark og i udlandet. Danish Crown har allerede reduceret med 1200 ansatte i produktionen i det seneste år, ikke mindst med lukningen af slagteriet i Sæby tidligere i år.

Jais Valeur forventer ikke, at der bliver behov for at lukke flere slagterier.

- Hvis vi stod med en slagterilukning, så havde vi meddelt det nu. Med 11 millioner grise passer kapaciteten lige nu, men det udelukker ikke, at der kan ske noget om et år. Det kan jeg ikke afvise, siger Jais Valeur.

- Ja, det er bestemt en glimrende ide at opkalde en vej efter bladtegneren Kurt Westergaard.

Det er holdningen hos et meget stort flertal i Aarhus Byråd.

Kurt Westergaard blev med sin tegning af Muhammed med en bombe i turbanen den mest berømte af de 12 bladtegnere, der startede den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Alligevel bliver det hverken i morgen eller i overmorgen, at kommunen bestiller vejskilte med Kurt Westergaards navn på.

En stribe politikere kunne se problemer med at opkalde en vej efter Kurt Westergaard, og sagen blev derfor sendt til behandling i Aarhus Kommunes rådgivende vejnavneudvalg.

SF vil for eksempel have politiets vurdering af sikkerheden for dem, der skal bo på en kommende Kurt Westergaards Vej.

- Vil det være sikkert at bo der, spurgte Thomas Medom (SF), Børn og Unge-rådmand.

Kurt Westergaard døde i 2021, og Aarhus Kommunes vejnavnepolitik foreskriver, at man skal have været død i mindst fem år, før man kan få en vej opkaldt efter sig. Et problem, som flere byrådsmedlemmer ville have vejnavneudvalget til at behandle.

Men socialdemokraten Lone Hindø kunne belære sine byrådskollegaer om, at der er en undtagelse fra den regel.

Nobelpristageren Jens Christian Skou fra Aarhus Universitet havde nemlig ikke været død i fem år, da han fik en vej opkaldt efter sig.

Forslagsstilleren Jakob Søgaaard Clausen, Danmarksdemokraterne, kaldte vejnavneudvalget "en syltekrukke" og mindede om, at Aarhus Kommune netop har opkaldt en central plads efter købmanden Herman Salling, der grundlagde Dansk Supermarked - nu Salling Group - uden at konsultere sit vejnavneudvalg.

- Det her er en speciel sag. Muhammed-tegningerne er en vigtig del af Danmarkshistorien, sagde Jacob Søgaard Clausen.

Den vej, han vil have opkaldt efter Kurt Westergaard, er Grøndalsvej i Viby, hvor Jyllands-Posten havde adresse, da avisen i 2005 trykte de 12 Muhammed-tegninger.

Siden er Jyllands-Posten flyttet ind i lokaler på Aarhus Havn, og området ved Grøndalsvej er under omdannelse til boligområde. Det er den del af Grøndalsvej, der går gennem det kommende boligområde, som Jacob Søgaard Clausen vil opkalde efter Kurt Westergaard.

- Kurt Westergaard boede selv i lokalområdet. Og det er arnestedet for en stor og vigtig del af Danmarkshistorien, sagde Jacob Søgaard Clausen.

Kurt Westergaard har i et interview med DR fortalt, at han ikke skænkede den en tanke, at en tegning af Muhammed kunne få konsekvenser for ham.

- For mig var det bare en af de sædvanlige opgaver. Det var ikke noget, jeg tænkte særligt over. Jeg tænkte bare på, hvordan jeg skulle lave den tegning, sagde Kurt Westergaard.

Men tegningen fik enorme personlige konsekvenser for Kurt Westergaard, der måtte leve de sidste mange år af sit liv i selskab med PET-vagter efter, at en 28-årig somalisk mand i 2010 forsøgte at slå ham ihjel med en økse.

Tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen fra Stauning har altid holdt sit privatliv tæt ind til kroppen.

Men nu bryder han selv tavsheden med et opslag på LinkedIn i anledning af pride-ugen i København. Her fortæller den tidligere politiker, at han er i hovedstaden for at fejre 'friheden til at være sig selv, elske den, man har lyst til, og leve, som man har lyst til'.

I opslaget fortæller Esben Lunde Larsen også, at han er homoseksuel.

- Jeg er selv bøsse. Jeg vil selvfølgelig understrege vigtigheden i at have frihed til at være, hvem man er og friheden til at elske, hvem man vil - og fejre det. Men også kæmpe for at udbrede friheden i hele verden, skriver han på engelsk i opslaget.

Dermed slår han for første gang offentligt et slag for at leve sit liv, som man har lyst til.

Da et flertal i Folketinget i 2012 vedtog, at homoseksuelle skulle kunne blive viet i kirken på lige fod med heteroseksuelle, stemte Esben Lunde Larsen nej.

»Vi kan ikke politisk gå ind og ændre et trossamfunds ideologi. Vi skal ikke lovgive om ideologi«, sagde han dengang til Dagbladet.

På spørgsmålet, om han - som på det tidspunkt var ordineret præst i en valgmenighed i Bøvling - selv ville sige ja til at vie et homoseksuelt par, lød svaret:

»Til sådan en forespørgsel vil jeg sige nej. For mig er ægteskabet mellem mand og kvinde.«

Esben Lunde Larsen har i løbet af sin karriere aldrig ønsket at invitere offentligheden indenfor til privatpersonen. Han har derfor aldrig tidligere fortalt detaljer om kærester, ligesom hans private hjem også altid har været lukket land for pressen.

Et af de personlige emner, han dog gerne har villet fortælle om, er sin tro. Lunde Larsen er opvokset i et kristent hjem, er uddannet teolog og færdiggjorde en Ph.d om Grundtvigs syn på frihed, mens han sad i Folketinget.

Da han i 2015 blev videnskabsminister, trak det store overskrifter, at han personligt troede på en skabende Gud. Det gav anledning til ballade, men han stod fast på, at den holdning kunne en minister for videnskaben sagtens have.

Mens Esben Lunde Larsen har været meget fåmælt om sit privatliv, så har han aldrig lagt skjul på, at han havde en drejebog for sin karriere. Netop derfor kom det som en overraskelse, at han i 2018 forlod det prestigefulde job som minister for landbrug og fødevarer.

Få måneder efter kunne han fortælle, at han havde fået job i en grøn tænketank i Washington. Undervejs nåede han blandt andet at blive medlem af et panel, der rådgav paven og Vatikanet. Efterfølgende blev Lunde Larsen direktør for tænketankens afdeling for tro og bæredygtighed.

Sidste efterår tog han endnu et overraskende karrierehop, da han meddelte, at han nu sagde farvel til direktørjobbet for i stedet at hellige sig studierne for at forfølge en gammel drøm: Han ville tage en master i Biblen og lære moderne hebraisk i Israel.

Han har aldrig villet udelukke, at han kunne finde på at vende tilbage til dansk politik på et tidspunkt.

Avisen har været i kontakt med Esben Lunde Larsen, som ikke ønsker at kommentere sin udmelding på LinkedIn yderligere.