- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, og jeg synes, at det er uforskammet for at sige det ligeud.

Sådan siger fodplejer og fodterapeut Cathrine Bragenholt om de prisændringer, Mobilepay har meddelt, at der vil komme på betalingsløsningen Myshop fra 1. oktober.

Hun driver enkeltmandsvirksomheden Hals Wellness, og ændringerne vil for hende resultere i mere end femdobling af prisen for at modtage Mobilepay-betalinger.

Torsdag aften meddelte Mobilepay, at erhvervskunder, foreninger og lignende, der har tjenesten Mobilepay Myshop fremover skal betale et gebyr på 0,99 procent af beløbet på alle betalinger.

En betaling på 100 kroner vil dermed udløse et gebyr på 99 øre, mens en transaktion på 1000 kroner vil koste 9,9 kroner i gebyr.

Hidtil har kunderne betalt et fast gebyr per transaktion på mellem 30 og 75 øre afhængigt af det årlige antal samt en fast månedlig abonnementsudgift på 49 kroner.

Den nye ordning vil altså groft sagt blive dyrere for virksomheder, der modtager mere end 75 kroner gennemsnitligt per transaktion.

I Hals Wellnes er den gennemsnitlige transaktion på omkring 500 kroner, og Cathrine Bragenholt vil derfor skulle aflevere cirka fem kroner frem for 75 øre for hver betaling.

- Jeg ved godt, at de skal køre en forretning, men at lave sådan en ændring lige fra den ene dag til den anden - uden nogen forbedringer af tjenesten vel at mærke - det er jeg vældig, vældig utilfreds med, siger hun.

At der er frustration blandt nogle Mobilepay Myshop-kunder kommer ikke bag på Peter Kjærgaard, der er pressechef hos Vipps Mobilepay, som selskabet bag Mobilepay har heddet siden en fusion med den norske betalingstjeneste Vipps i 2022.

- Vi kan selvfølgelig sagtens forstå, at kunder synes, at det er møgtræls, når de har været vant til en bestemt pris, og så oplever at prisen pludselig bliver meget højere, siger Peter Kjærgaard.

- Når det er sagt, så synes vi jo stadig, at det er et særdeles konkurrencedygtigt produkt, vi har.

Han påpeger, at andre typer af kunder, der for eksempel har mange mindre transaktioner ikke vil opleve en stigning eller endda få det billigere.

Han lægger dog ikke skjul på, at de nye priser er en måde at hæve indtjeningen, så det store regnestykke er i Mobilepays favør.

-  Den samlede effekt er, at vi får mere ud af det, for vi er en virksomhed som fortsat kører med nogle ret voldsomme underskud, siger pressechefen.

For Cathrine Bragenholt er problemet, at der ikke er nogen alternativer til Mobilepay. En dankort-terminal er alt for dyr i anskaffelse, kontanter er ikke holdbart som eneste mulighed, og der findes ikke andre udbredte mobilløsninger.

- Jeg er jo nødt til at være der, hvor mine kunder er. Jeg er nødt til at tilbyde de betalingsløsninger, som de bruger og er trygge ved, siger Cathrine Bragenholt.

Samme oplevelse har terapeut Thomas Friis. Han driver også en enkeltmandsvirksomhed, der modtager langt de fleste betalinger gennem Mobilepay, og han står også til en femdobling af gebyret på trods af, at Mobilepay i en mail tilbyder ham halv pris på det nye procent-gebyr.

Thomas Friis mener, at Mobilepay har opnået dominans på markedet ved at lave en god tjeneste, som de i lang tid har tilbudt gratis eller meget billigt. Nu mener han så, han at Mobilepay udnytter sin dominans til at dreje hårdt på prisskruen.

- Der er en magtubalance, fordi de de facto har monopol på mobile betalinger, siger Thomas Friis.

- Det er ikke en forhandling, vel? I min verden er det på kanten af misbrug af monopolstatus.

Mobilepay afviser at have monopol.

- Vi synes, at der er masser af konkurrence derude, og derfor er vi også selv meget påpasselige med at lægge vores priser, så de stadig er fuldt konkurrencedygtige, siger pressechef Peter Kjærgaard.

Peter Kjærgaard er også overbevist om, at der hurtigt vil komme nye konkurrenter til, hvis Mobilepay skruede prisen kunstigt højt op.

- Der er altså ikke mange steder i verden, du får din betalingsløsning så billigt, at det udgør under en procent af dine samlede omkostninger.

For Cathrine Bragenholt i Hals Wellness får den pointe dog ikke det økonomiske slag til at svide mindre.

- Prøv at forestille dig, hvis du i morgen gik ned og skulle købe en liter mælk til 90 kroner. Det er jo i yderste konsekvens det, det svarer til. Mælken bliver hverken dyrere at lave eller smager bedre eller indeholder noget andet. Det er stadigvæk bare den samme gamle mælk. Det bliver bare dyrere for dig at købe den.

Hvem skal gøre rent hos dine forældre, når de ikke længere selv kan?

Skal det være kommunen? Eller skal det i stedet overlades til private virksomheder eller de pårørende selv?

Kommunerne har længe sendt en kraftig advarsel til Mette Frederiksen og regeringen: Fortæl os, hvad vi ikke længere skal gøre, fordi velfærdsmodellen er alvorligt truet.

Nu forsøger Dansk Industri at komme med svaret: Afskaf den skattefinansierede praktiske hjælp i hjemmet.

- Det er egentlig et fornuftigt spørgsmål fra kommunerne. Og her stempler vi ind med vores bud på, hvordan man kan prioritere anderledes, siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.

Dansk Industri foreslår, at man indfører et fradrag, så borgerne selv kan købe hjælp til rengøring i hjemmet.

Fradraget gælder både private virksomheder men også naboer, børnebørn eller andre pårørende.

- Vi har en kæmpe rekrutteringsudfordring, det gælder ikke mindst ældreplejen. Lige præcist derfor giver det ikke mening, at rengøring skal være en kommunal opgave. Lad de medarbejdere koncentrere sig om pleje, siger Jakob Scharff.

I dag er det sådan, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde personlig pleje og støtte til opgaver i hjemmet, hvis borgerne ikke selv er i stand til det. Som regel udfører plejepersonalet begge dele.

Det indebærer bl.a. rengøring, huslige opgaver, hjælp til indkøb samt vask af tøj.

Hvordan man får personalet væk fra vaskekurven og hen til kaffebordet, har længe været en hovedpine hos politikerne.

- Det er også for at rejse diskussionen om, hvem og hvordan opgaverne skal løses. Det er vigtigt, at det er fagudlært personale, der koncentrerer sig om pleje- og omsorgsopgaver. Dem får vi færre og færre af, og derfor er vi nødt til at organisere det på en anden måde, siger Jakob Scharff.

En stor udfordring er manglen på personale i ældreplejen. Her mener Dansk Industri, at denne model kan løse problemet.

- Vi udvider paletten af mennesker, der kan udføre de her opgaver. Det kan være private rengøringsvirksomheder, men det kan også være civilsamfundet. For vi står i en situation, hvor det er svært at finde folk til at udføre kerneopgaverne.

Hvordan hjælper det rekrutteringsproblemet, der kommer ikke flere mennesker på arbejdsmarkedet af den grund?

- Vi udvider mulighederne for, hvem der kan håndtere disse opgaver. Det her er også et opgør mod automatreaktionerne. Hvis vi løfter blikket bare en lille smule, så handler det om at organisere sig bedre, det er ikke en spareøvelse, der bliver brugt lige så mange penge på velfærd, fordi fradraget kompenserer en til en.

- Vi kan ikke forsætte med, at hver gang vi har brug for hjælp, så banker vi på kommunens dør. Vi bliver nødt til at prioritere.

I fremhæver behovet for at udvide arbejdsstyrken. Men hvis man vil udvide arbejdsstyrken, burde man så ikke i højere grad se på løn- og arbejdsvilkår?

- Nu blander vi os ikke i løndannelsen i den offentlige sektor, men den skal følge løndannelsen i den private sektor. For os handler det her ikke om løn, det handler om at finde nogle svar på, hvordan vi prioriterer opgaverne, og det er det, vores forslag handler om, siger Jakob Scharff.

For mange ældre udgør den hyppige udskiftning af personale i hjemmeplejen en kilde til utryghed.

En af årsagerne til, at ældreordfører Pia Kjærsgaard (DF) ikke ''bryder sig om forslaget,'' er at private virksomheder nu også potentielt skal besøge ældre i deres hjem.

- Dansk Industri kan indimellem komme med nogle gode idéer, mens den her synes jeg er dårlig, siger Pia Kjærsgaard.

Selv medgiver Jakob Scharff fra Dansk Industri, at det kan betyde flere fremmede i de ældres hjem.

- Tanken er ikke at lave de ældres hjem om til en banegård. Når det er sagt, så er det klart, at hvis den samme person i dag udfører pleje og rengøring, så vil det her betyde en person mere i hjemmet. Men vi skal huske på, hvad alternativet er.

- Fremover vil det blive svært overhovedet at skaffe nok personale til plejeopgaverne. Det her forslag er et konkret svar på det problem. Vi bliver nødt til at prioritere det allermest vigtige, og det er plejeopgaven og ikke praktiske rengøringsopgaver.

Hos Socialdemokratiet ser man også med skepsis på forslaget fra Dansk Industri.

For ifølge ældreordfører Annette Lind (S) løser det ikke problemer med manglen på hænder.

- Dette skaber ikke flere hænder overordnet set. Vi får ikke uddannet eller fastholdt flere sosu’er af den grund. Det er heller ikke givet, at hvis vi udvider til private firmaer i fri konkurrence, at personalet vil fortsætte med at vælge ældreplejen. De kan gå alle mulige steder hen, siger hun.

Samtidig er Socialdemokratiet også skeptisk overfor, at flere personer muligvis skal ind over de ældres pleje

- Vi er i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny ældrelov, hvor vi lægger vægt på idéen om helhedspleje. Der er et bredt ønske om at etablere et samlet hold om den ældre, og det er bliver vanskeligt med den model, som Dansk Industri har fremlagt. Ønsker man færre mennesker i hjemmet hos den ældre, så får man det ikke på den her måde, siger Annette Lind.

Undskyld, jeg stammer. Jeg træner at tage kontakt til fremmede mennesker, tak for din tid.

15 ord og for de fleste tre små sætninger, som vil tage under 10 sekunder at lire af. Men ikke for 18-årige Jeppe Bräuner. For han stammer.

- Det har jeg altid gjort, fortæller han.

For to en halv måned siden ændrede hans liv sig. Han kom på et kursus for folk, der stammer, og siden er ordene væltet ud - næsten. Kurset hedder McGuire-programmet, et verdensomspændende netværk for folk der stammer og ønsker at tale mere flydende.

Jeppe Bräuner tager flere dybe indåndinger og lægger an til det første ord. Mest af alt lyder det som en brummen - men efter nogle sekunder bliver det til lyden af et Å, og efter flere tilløb kommer ordet 'undskyld’ over hans læber. Det unge par, som han er gået hen til midt på gågaden, stopper op, smiler og lytter. Flere dybe indåndinger og næste sætning.

- Jeg stammer...

Sådan fortsætter den indøvede sætning - 15 ord, indtil han har sagt det hele. Og så videre til den næste. Solen skinner på Søndergade, Jeppe Bräuner er lige gået i gang. Det er torsdag, så han skal have 50 kontakter, som han kalder det, før turen går hjem til Brædstrup igen.

- Jeg tager kontakter for at komme ud af min komfortzone, men også for at bruge mine indøvede teknikker overdrevet, som for eksempel at stamme med vilje for at træne selve det at få en "blokering" foran fremmede, så jeg lærer at håndtere pres og udvider min komfortzone, siger han og forklarer videre:

- En del af min nye mentalitet er, at jeg ikke skal undgå situationer på grund af min stammen. Jeg skal i stedet undgå at undgå.

En hurtig hovedregning viser, at Jeppe Bräuner har talt med i omegnen af 2500 mennesker, siden han begyndte på McGuire-kurset og begyndte at tage kontakt til fremmede. Et tal som også overrasker ham selv. Men den daglige kontakt til fremmede hjælper. Træningen er med til at etablere en helt ny talepersonlighed, så han tør sige noget uden at være bange for at stamme.

- Jeg har tænkt over, hvordan jeg har haft det. Og jeg kan bedst opsummere det som, at jeg har haft byrden, at jeg konstant har overvejet, om det, jeg havde at sige, var værd at risikere at stamme for.

Derfor har Jeppe Bräuner været tilbageholdende barn. Ikke fordi han egentlig er indadvendt, men fordi alle ord skulle overvejes. Han er aldrig blevet mobbet, men alligevel har han altid haft svært ved at møde nye mennesker.

- Jeg har altid følt, at det var på grund af min stammen. Og jeg føler ikke, jeg virkelig har vist folk, hvem jeg er. For jeg delte ikke ret meget ud af mig selv,  jeg turde ikke fortælle af frygt for at stamme, siger han og tilføjer med et smil:

- Jeg har også altid troet, at jeg var socialt akavet. Men det har vist sig, at den primære årsag til det, var min tilbageholdenhed på grund af min stammen.

På kurset får deltagerne redskaber til at kontrollere deres stammen og komme over triggerordene, som udløser de sommetider lange pauser i talestrømmen. Jeppe Bräuner har fået en coach og et fællesskab, han kan kontakte, når han har brug for det, og to gange har han været i udlandet på flere dages intensivt kursus for at holde teknikkerne ved lige.

- Der er ligesom før og efter McGuire-kurset. Det er så meget, det har betydet, slår han fast.

- Før hadede jeg den del af mig selv, og jeg hadede mig selv for ikke at sige, hvad der var nødvendigt. Jeg følte mig akavet og uhøflig og undgik situationer hele tiden, fortæller han.

Situationer, som teenageren gik uden om, kunne for eksempel være i Netto, når ekspedienten sagde "god dag." I stedet for at forsøge at stamme sig igennem et "i lige måde", gik Jeppe Bräuner uden at svare.

- Jeg kunne ikke opretholde en almindelig samtale med en almindelig person. Selv i samtaler med min egen familie følte jeg mig enormt begrænset.

Ordene kommer ikke helt flydende, men de kommer. Vejrtrækningerne er tunge og mange, men teknikkerne virker. Jeppe Bräuner holder mit blik fast, mens han tager tilløb til en historie, en hel fortælling om en oplevelse, der har ændret hans liv og hans opfattelse af, hvad han kan, og hvem han er.

- Den anden dag kom jeg hjem fra arbejde, og jeg var træt. Jeg lavede noget mad, mens min mor var ved at bage noget i køkkenet. Jeg var egentlig på vej op foran tv’et for at slappe af, men så gik det op for mig "hov" jeg kan egentlig tale nu. Så jeg satte mig ned og talte med min mor i stedet for at gemme mig væk.

De unge øjne holder mit blik fast. De er fugtige, og en tåre løsner sig og efter den endnu en. Han tørrer dem væk, men flere er på vej. Livet med ord er nyt, det er godt.

- Det berører mig stadig meget. Det er en helt ny talepersonlighed. Prøv at forestille dig, at din verbale interaktion er nedbrudt til tre ord pr. sætning samtidig med, at du har blokeringer. Det ødelægger ligesom fuldstændig taleflowet.

På to en halv måned har Jeppe Bräuner overkommet mere af sin stammen end i de 18 år, han har levet med lidelsen forud for kurset. Han har taget tyren ved hornene, taler med fremmede hver dag, er startet på en uddannelse til automatiktekniker og lever nu et liv langt mindre isoleret end tidligere. Men der er stadig situationer, som giver ekstra sved på panden. Især større grupper er stadig skræmmende.

- Jeg har stadig svært ved at bryde ind i gruppesnak, men det ødelægger lidt flowet at tale langsomt, så der siger jeg ikke så meget.

Mens vi taler, bruger Jeppe Bräuner alle de teknikker, han har lært. De stemte lyde, pauserne og de dybe vejrtrækninger. Men ind imellem kommer der hele sætninger, der bare vælter ud. Uden antydning af stammen. Så hvornår er det, det sker?

- Når jeg er nervøs, bliver det værre. Og det "fede" er, at de ord man ikke kan undgå, er dem, jeg stammer mest på. Jeg har for eksempel haft svært ved at sige Jeppe eller automatiktekniker, lyder det - uden stammen.

Jeppe Bräuner rejser sig og går lidt rundt. De tunge vejstrækninger tærer på kræfterne, men han har vænnet sig til det, forsikrer han. Såvel som de stemte lyde i starten af et ord og de regelmæssige pauser er det teknikker, som hjælper ham til at tale, og som han for alt i verden vil holde fast i i den fremtid, som pludselig er blevet lys.

- Mit ønske er at kunne tale flydende, selvom det er nok ikke realistisk, men på to en halv måned er jeg nået så langt. Før i tiden havde jeg tit dage, hvor min selvtillid var helt nede. Jeg tænkte bare: "Det aldrig bliver bedre, "jeg kan ikke holde det her ud". Det var meget voldsomt, og jeg har tit grædt mine øjne ud i frustration over det hele.

Sådan er det ikke længere. Nu er det tårer af glæde og taknemmelighed, der triller ned ad kinderne.

- Jeg tror i virkeligheden, at det, der var skamfuldt, var, ikke at have kontrollen over mig selv. Det har jeg nu, og jeg er i gang med at vænne mig til at stå ved, at jeg stammer. Jeg har nok i virkeligheden accepteret, at jeg er en person, der stammer. Og jeg har kun grædt glædestårer siden, jeg startede på kurset.

"Hvis man har en luftguitar i hænderne, kan man ikke holde et våben."

Sådan lyder mantraet i Finlands særlige sportsbegivenhed Air Guitar World Championship. Deltagere fra USA til Japan klæder sig ud som alt fra Amazon-bude til præster med horn i panden, mens de kaster sig rundt på scenen og lader som om, de spiller på guitar.

Begivenheden når 330 millioner mennesker via internettet ifølge arrangørene.

Fredag den 25. august var cirka 2000 mennesker til stede foran scenen i Oulu - en by på størrelse med Odense, som ligger cirka syv timers kørsel nord fra Helsinki - og de overværede japanske Nanami Nagura vinde sit tredje verdensmesterskab.

Se billederne her - og læs om "sportens" historie.

Selvom danskerne oplever høj inflation og rentestigninger, har flere end aldrig før indbetalt ekstra på deres pensionsopsparing.

Det viser nye tal fra pensionsselskabet Sampension.

I første halvdel af i år har cirka 9600 kunder frivilligt indbetalt ekstra til pensionsopsparingen. Det svarer til det højeste antal nogensinde og en procentstigning på seks procent siden sidste år.

Hvis man sammenligner med for fem år siden, svarer det til en stigning på 39 procent.

- Det er bemærkelsesværdigt, at rekordmange har valgt at sætte ekstra penge ind på pensionsopsparingen i år, hvor vi har oplevet fortsat høj inflation og rentestigninger, hvilket har været med til at presse danskernes privatøkonomi. Udviklingen vidner blandt andet om, at mange prioriterer at spare op også i udfordrende tider, og det understreges for eksempel også af, at også danskernes opsparing i banken har nået nye højder i år, siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

Anne-Louise Lindkvist fortæller herudover, at stigningen også kan være et udtryk for, at flere selv ønsker at kunne bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Her kan ekstra indbetalinger til pensionen give bedre muligheder for selv at kunne vælge tidspunkt for tilbagetrækning, ligesom de også kan bidrag til at sikre, at man kan få en højere levestandard i pensionstilværelsen.

Unge under 35 år er især gode til at sætte ekstra penge af til pensionen.

I første halvdel af i år har 35 procent flere unge sat ekstra penge ind sammenlignet med sidste år, og er dermed den aldersgruppe med den største stigning.

- Historisk set har interessen for pension været særligt lav blandt unge herhjemme, da det nok kan være svært for dem at forholde sig til noget, der ligger langt ude i fremtiden. Men der lader til at være en bevægelse i gang, hvor flere og flere følger med i deres pension og også indbetaler ekstra til pensionsopsparingen, siger Anne-Louise Lindkvist og tilføjer:

- I vores samtaler med de unge hører vi, at motivet for ekstra indbetalinger særligt handler om at sikre større fleksibilitet senere i livet, mens enkelte udtrykker bekymring om niveauet af offentlige pensionsydelser om for eksempel 30 år.

Danske Andreas Mogensen har fået endnu en af sine drømme opfyldt.

For anden gang i sin karriere som astronaut er han blevet sendt på mission i rummet.

Sammen med tre astronautkolleger er han om bord på rumfartøjet "Dragon", der lørdag formiddag dansk tid kom i kredsløb om Jorden.

Affyringen forløb perfekt, konstaterede Steve Stich, der er ansvarlig for det såkaldte Commercial Crew-program hos Nasa, på et efterfølgende pressemøde.

Den vigtigste del af rejsen til Den Internationale Rumstation (ISS) er dermed overstået, og fra opsendelsen skal astronauterne efter planen vente 29 timer, før de skal kobles på rumstationen.

Det forventes derfor, at "Dragon" kan sammenkobles til ISS klokken 14.50 søndag dansk tid.

Indtil da sker der forhåbentligt ikke så meget.

- Hvis det hele går godt, så er de bare i transport og skal gøre sig klar til at koble sig på rumstationen, siger Anja C. Andersen, astrofysiker ved Københavns Universitet.

Sidste gang, Andreas Mogensen var i rummet i 2015, var rumkapslen langt mindre, end den er denne gang.

Turen til rumstationen bliver altså sandsynligvis noget mere behagelig.

- Det er, som at komme fra at rejse i en redningsbåd til at rejse på første klasse. Der er lagt vægt på benplads, at det er nemt at styre alting, og at rumdragterne er behagelige, siger Réne Fléron, civilingeniør ved DTU Space.

Når det noget mere behagelige rumfartøj kommer frem til rumstationen, skal Andreas Mogensen og de andre astronauter igen overkomme et kritisk punkt på rejsen.

Det er nemlig vigtigt, at "Dragon" kobles helt tæt på rumstationen.

- Hvis der ikke er en fuldstændigt perfekt tilkobling, kan det blive livstruende, fordi der i så fald vil sive luft ud i rummet, når man åbner lugen ind til ISS, siger Anja C. Andersen.

Derfor bruger astronauterne tiden på at komme i samme baneplan som rumstationen.

- "Dragon" skal være i samme bane og have samme hastighed, for det nytter ikke noget, hvis rumfartøjet flyver for hurtigt og støder ind i rumstationen og dermed risikerer at ødelægge noget materiel, siger Anja C. Andersen.

"Dragon" og ISS flyver med næsten samme fart, omkring 28.000 kilometer i timen.

Når rumfartøjet når hen til rumstationen, er der mange procedurer, som går i gang.

Det meste er computerstyret, så koblingen skulle gerne blive ganske blød. Men hvis noget går galt, er det Andreas Mogensen, der tager over.

- Computer og kameraer finder det rigtige sted at flyve ind og gør det stille og roligt, siger Réne Fléron.

- Så føres der en sonde ind i ISS, hvorpå der automatisk aktiveres nogle ringe, som sikrer en lufttæt forbindelse. Lidt den samme mekanisme, som når man lukker et marmeladeglas. Så sikrer man sig, at forbindelsen er lufttæt, før man åbner lugen ind til ISS.

Når rumfartøjet er tilkoblet, bliver Andreas Mogensen kommandør på stationen og skal de næste seks måneder sørge for, at samarbejdet kører optimalt mellem astronauterne, som kommer fra forskellige lande.

Foruden rollen som kommandør skal han udføre en række forskningseksperimenter. /ritzau/