Et kinesisk ordsprog, som oftest tilskrives filosoffen Lao Tzu, lyder, at en rejse på tusind mil begynder med et enkelt skridt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fremhæver det kinesiske ordsprog, når han skal forklare Danmarks nye tilgang til "riget i midten", Kina. For tirsdag aften sætter udenrigsministeren sig i flyet med kurs mod Shanghai og senere går turen mod Beijing. Det er Lars Løkke Rasmussens første tur til Kina som udenrigsminister, og i Beijing skal han mødes med sin kinesiske kollega, udenrigsminister Wang Yi.

Her er det Løkkes håb, at de to udenrigsministre kan blive enige om at lave et nyt såkaldt "arbejdsprogram" for samarbejdet mellem Kina og Danmark.

- Vi skal engagere os, men vi skal ikke være naive. Man kan sige, at det her arbejdsprogram både afspejler vores relation til Kina og vores bilaterale samarbejde med Kina. Europa bliver mindre og mindre. Vi fylder mindre og mindre demografisk og mindre og mindre økonomisk. Vores påvirkning på resten af verden er også under pres, blandt andet fordi kineserne har foretaget så store investeringer og skabt afhængighedsforhold, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark indgik en strategisk partnerskabsaftale med Kina i 2008. Som opfølgning på partnerskabsaftalen indgik de to lande et arbejdsprogram i 2017 på en række områder, man ønskede at samarbejde tættere om. Arbejdsprogrammet udløb i 2020, og der har siden været forhandlinger om et nyt arbejdsprogram. Det er planen, at de forhandlinger afsluttes, når Lars Løkke Rasmussen og Wang Yi senere på ugen præsenterer et arbejdsprogram, der er langt mindre omfattende end det forrige. I den kommende aftale vil Danmark fokusere samarbejdet omkring klima og sundhed.

- Kina er en uomgængelig realitet. Det er det største land målt på købekraft. Det står for 30 procent at det globale CO2-udslip. Det har stigende international indflydelse. Større og større outreach (rækker længere ud, red.) til resten af verden. Det har større og større indflydelse på det, man med et fortærsket udtryk kalder det globale syd, siger udenrigsministeren og fortsætter:

- Det gælder også Ukraine-krigen, hvor Kina holder sig neutral, men dog har afstået fra - i hvert fald i noget videre omfang - at støtte Rusland ved våben.

- Hvis de pludselig gjorde det, så kunne det få krigen til at vende den helt forkerte vej. Hvis de så kravlede ned på det rigtige side af hegnet, så kunne det bidrage til at bringe krigen til en afslutning, fordi Putin lytter til Kina, siger Lars Løkke Rasmussen.

I regeringens udenrigspolitiske strategi, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede tidligere på året, står der, at "i erkendelse af at vi længe har været for naive, har Danmark, EU og vores allierede væsentligt skærpet tilgangen til Kina over de seneste år.

Det betyder samtidig, at den danske politik i forhold til Kina skal være forankret i en fælles tilgang i EU og i en tæt dialog med USA og Nato, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

- Der er ikke ligesom plads til, at et europæisk land kan føre en særlig kritisk kinapolitik, hvis ikke den er afstemt med de andre, fordi så bliver man bare slået tilbage til start. Så der er jo rigtig mange dimensioner i det, og det er jo det, at den her aftale (det fornyede arbejdsprogram, red.) udtrykker, siger han.

Det er her, at ordsproget fra Lao Tzu kommer ind i billedet. For Lars Løkke Rasmussen lægger ikke skjul på, at kineserne har et kritisabelt forhold til menneskerettigheder, at deres tilgang over for Taiwan er problematisk, og de kunne tage et tydeligere standpunkt mod Ruslands krig mod Ukraine. Emner, han ønsker at drøfte med de repræsentanter, han kommer til at møde fra det kinesiske styre.

- Jeg gør mig jo ikke nogen forestilling om, at min rejse til Kina kan påvirke det, men der er også et gammelt kinesisk ordsprog, der siger, at en rejst på tusind mil starter med den første skridt. Og jeg tager jo så mit lille skridt sammen med en masse kolleger. Og vi går jo alle sammen samme vej, fordi det, den her aftale vel også udtrykker, det er, at vi nu lægger vores kinapolitik der, hvor det er mainstream europæisk og amerikansk kinapolitik, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er også årsagen til, at det arbejdsprogram, som Lars Løkke Rasmussen forventer at få på plads i forbindelse med rejsen, adskiller sig fra tidligere.

- Hvor de programmer, der har ligget før det her, har været kendetegnede ved, at vi samarbejdede bredt - der var næsten ikke et sektorområde, vi ikke samarbejdede på - så er det her et udtryk for at skære det mere til og være lidt mere fokuserede på, hvor det er, vi har reelle gensidige interesser, altså hvor vi ikke bare er eftergivende på nogle kinesiske interesser, siger Lars Løkke Rasmussen.

I 2009 besøgte den nu tidligere åndelige leder i Tibet Dalai Lama daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i embedsboligen Marienborg nord for København.

Mødet mellem Lars Løkke Rasmussen og Dalai Lama skabte efterfølgende en alvorlig krise i Danmarks forhold til Kina, hvor møder i stribevis blev aflyst, og aftaler trak ud. Løsningen på krisen blev, at regeringen sammen med Folketinget vedtog en såkaldt verbal-note, som slog fast, at Danmark bakkede op om den kinesiske ét-Kina politik.

Ti år senere i 2019 ankom så de to kæmpepandaer Xing Er og Mao Sun til Københavns Zoo. De er udlånt af Kina som et billede på den gode relation til Danmark, og det var en aftale, der på højeste politiske niveau blev arbejdet på at få på plads gennem flere år.

Som statsminister var Lars Løkke Rasmussen i maj 2017 i Kina for at sikre bedre vilkår for dansk erhvervsliv, og det var også her, at han fik den endelige underskrift på pandaaftalen.

Men i dag er tonen i forhold til Kina altså skærpet fra den danske regerings side.

En anden forhenværende statsminister og desuden tidligere generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen (V), går dog længere. Han begyndte året med at besøge Taiwan, som det kinesiske styre ellers helst ser, at politiske topfigurer holder sig fra. Kina betragter Taiwan som en udbryderprovins, der skal genforenes med Kina.

- Jeg mener, det er sådan set hele den verdensorden, vi tror på, der står på spil. Derfor har vi en fælles interesse med USA i at afskrække Kina. Og det kan vi bedst gøre ved at sige: Angriber de, så hjælper vi Taiwan præcis på samme måde, som vi nu har hjulpet Ukraine, sagde Anders Fogh Rasmussen til Politiken i forbindelse med besøget i Taiwan i januar.

Han har også opfordret danske virksomheder til at trække sig ud af Kina, selv om det faktisk var ham, der som statsminister i 2008 indgik det første strategiske partnerskab med Kina.- Det er jo også nemt at have de rene synspunkter, siger Lars Løkke Rasmussen om Foghs udtalelser.

- Jeg kan jo godt huske, hvem der var statsminister, da vi indgik et strategisk partnerskab med Kina, og det var ikke mig. Det var lige før, jeg selv kom til, og der må man sige, at det er i hvert fald noget af en rejse at være kommet på. Fra at være den, der lavede partnerskabet til så at nå en konklusion, der hedder, at nu skal vi trække os ud. Det, synes jeg ikke, er noget brugbart råd. Det er at overstyre, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

- Det er lige så forkert, som det ville være at sige "jamen halleluja og hip, hip, hurra, vi skal bare have engagement og glemme alt, og vi skal samarbejde om forskning, udvikling, politi, retsstat og det hele. Kom bare an.

- Lige så forkert ville det være at sige, at vi ikke skal have noget med Kina at gøre, fordi det er jo på en eller anden måde at forlade virkeligheden. Det er 1,4 milliarder mennesker. Det er 30 procent af vores globale CO2-udslip. Det går jo ikke væk af, at jeg siger, vi vil ikke have noget mere med Kina at gøre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ville du have gjort som Anders Fogh dengang og indgået et strategisk partnerskab med Kina?

- Ja, og jeg overtog det jo også, og jeg har selv engageret mig i forholdet. Jeg var jo glad for, at vi fik skabt en relation, der for eksempel gjorde, at den danske slagterisektor pludselig kunne få adgang til det kinesiske marked, fordi vi havde et samarbejde mellem myndighederne, som åbnede det kinesiske eksportmarked for danske virksomheder. Det var da godt. Man kan jo ikke leve sit liv sådan, at man ligesom sidder i nutiden og så omgør alle fortidens dispositioner, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog ikke kun Anders Fogh Rasmussen, som er kritisk over for regeringens nye linje over for Kina. I juli havde et umage politisk makkerpar en kronik i Berlingske, hvor de skrev om "udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens kræmmeragtige tilgang til Kina". Det umage par var SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Danmark har gennem de sidste 20 år øget samhandlen med Kina markant. Ifølge en analyse fra Dansk Industri fra april i år, importerer Danmark varer og tjenester for mere 95 milliarder kroner fra Kina, mens vores eksport beløber sig til mere end 100 milliarder kroner. Det gør Kina til Danmarks fjerdestørste handelspartner.

Kina udvinder og forarbejder sjældne jordarter og andre råstoffer, som vi ikke kan få andre steder fra. Ifølge en analyse fra Dansk Industri, stod Kina i perioden fra 2012-2016 for 98 procent af EU’s forsyning af sjældne jordarter. De sjældne jordarter er eksempelvis afgørende i produktionen af grøn teknologi som solceller, vindmøller og elbiler.

Derudover importerer danske virksomheder aminosyrer og andre kemiske forbindelser fra Kina, som er nødvendige ingredienser til for eksempel fremstillingen af aktive stoffer i medicin. Selvom en række af disse sjældne jordarter og råstoffer fylder ganske lidt i de samlede omkostninger, kan de være fuldstændig afgørende for danske virksomheders produktion.

- Det giver bare alt god mening at have en relation og en god relation til Kina, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Men så skal man også drage sine erfaringer, og ligesom man kan sige rigtig meget godt om alt det positive, der er sket ved globaliseringen, og om at vi har gjort Kina til verdens fabrik, så har vi udviklet et afhængighedsforhold, som er blevet for voldsomt. Og med ”vi” tænker jeg ikke bare Danmark, men også Vesten, Europa, USA. De har de facto monopoliseret en række sjældne jordarter, der indgår i batteriproduktion og teknologi, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge analysen er andelen af dansk eksport af varer og tjenester, som sælges til Kina og Hongkong, blevet mere end fordoblet siden 2005. Kina og Hongkong står for til sammen lidt over seks procent af dansk eksport. Det er kun USA, Tyskland og Sverige, der køber flere danske varer og tjenester.

Hvis en Ukraine-kriger fra Danmark får sprængt benene af i Donetsk-regionen, kommer der ingen dansk delegation og redder vedkommende hjem. Skal han eller hun fragtes hjem i en kiste, er det heller ikke det officielle Danmarks opgave. Og de fremmedkrigere, som kommer hjem med ar på sjælen, er ikke berettiget til hjælp fra veteranforeningerne eller Forsvaret.

Danske Martin Friis, som søndag stod frem i Avisen Danmark og fortalte om sit liv som soldat i Ukraine, er altså formelt overladt til sig selv og sit ukrainske netværk, hvis det værst tænkelige en dag skulle ske.

Opfordringen fra Danmarks Veteraner i dag, den samme som den var kort tid efter krigens udbrud i februar 2022:

- Vi anbefaler fortsat ikke, at man tager til Ukraine for at slås, siger Niels Hartvig Andersen, som er formand i foreningen og pensioneret oberst i den danske hær.

I sin tid gav statsminister Mette Frederiksen (S) grønt lys, da hun på et pressemøde sagde, at der “intet juridisk lå til hinder for”, at danskere drog i krig.

Derved blev det politiske signal, at militæraktivitet i Ukraine ikke ville blive omfattet af § 114j i straffeloven, som blev indsat i 2016 for at kriminalisere fremmedkrigeres rejse i Mellemøsten.

Få dage senere lød det fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at enhver form for kontrakt med Forsvaret ville blive annulleret, hvis man som dansker tog til Ukraine for at kæmpe. Og Danmarks Veteraner signalerede en anden farve end statsministeren: Rødt lys.

- De norske og de britiske myndigheder frarådede også deres borgere at gøre det. Jeg skal ikke bebrejde statsministeren, men hendes udtalelse har haft nogle konsekvenser, som man dengang nok ikke var klar over, siger Niels Hartvig Andersen og nævner flere eksempler:

Veteraner i Ukraine risikerer at miste deres tidligere tilkendte erstatninger fra Forsvaret. En enkelt dansker er faldet i krigen, og en enkelt dansker rygtes at have deltaget i noget, som ikke er i overensstemmelse med Krigens Love.

- Ud fra de optagelser, som jeg har set, kan jeg frygte, at minimum én dansker kan have overtrådt Krigens Love og forbrudt sig mod Genevé-konventionerne, siger Niels Hartvig Andersen og slår fast, at det ikke drejer sig om Martin Friis, som Avisen Danmark har portrætteret.

For over et år siden poserede en 35-årig dansk fremmedkriger i en række opsigtsvækkende billeder og videoer foran to døde russere. Han gav thumbs up og sagde “sleep tight guys” henvendt til de livløse kroppe.

Det har Frihedsbrevet beskrevet.

Om det er dén episode, Niels Hartvig Andersen referer til, vil han ikke sige. Men han mener, at der er danskere, som har indgået i ikke-autoriserede militærenheder og på den måde ikke har været under ordentlig militær kommando.

- Der foregik noget snavs i starten af den her krig, hvor der var danskere med i visse enheder. Og her har det formentligt været svært for dem at forklare på ukrainsk eller engelsk, at visse ting, som ikke overholder Krigens Love, må man ikke, siger han.

Formanden understreger, at hovedparten af danskerne i Ukraine efter hans bedste overbevisning holder sig indenfor Krigens Love, som alle tidligere udsendte soldater i nyere tid er blevet undervist i.

Kenneth Buhl er militæranalytiker i Forsvarsakademiet med speciale i krigens love. Ifølge ham har russerne, med nogle få undtagelser, “fuld bingoplade på alle krigsforbrydelser i Ukraine”.

- Drab på civile, drab på krigsfanger, angreb på civile objekter, tvangsdeportationer, civile fra besatte områder, tortur, tvangsdeportationer af børn, angreb på farlige værker og operationer gennemført omkring atomkraftværk, remser han op.

Ukrainerne har angiveligt også begået krigsforbrydelser, men ikke i nær det samme omfang som russerne, og Kenneth Buhl er ikke bekendt med, at nogle danskere har gjort noget ulovligt.

Hvad hvis man poserer foran krigsfanger?

- Det må man ikke. Krigsfanger må generelt ikke fremstilles. Det er hensynet til personlig værdighed, siger militæranalytikeren og nævner et konkret eksempel, der var lige til grænsen.

- I starten af krigen fik ukrainerne russiske fanger til at ringe grædende hjem til deres mor. Det var nok i virkeligheden over grænsen, siger han.

Hvad sker der, hvis man som dansk fremmedkriger begår en krigsforbrydelse i Ukraine?

- Så skal han i princippet retsforfølges. Og det skal først og fremmest gøres af Ukraine. Alternativt kan for eksempel Danmark og den Internationale Straffedomstol også gøre det.

Danske soldater er tidligere blevet sigtet for at have overtrådt Genevé-konventionerne, men ingen dansk statsborger er i nyere tid blevet dømt for det.

Stor usikkerhed om økonomien og risiko for lukninger.

Sådan beskriver formand for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, situationen for landets udkantsgymnasier, hvis en midlertidig forhøjelse af tilskuddet til udkantsgymnasier ikke forlænges.

Tilskuddet har siden 2019 været midlertidigt forhøjet med 15,5 millioner kroner om året, og det blev senest forlænget et enkelt år af et bredt politisk flertal i Folketinget i efteråret 2022. Nu står det til at bortfalde ved årsskiftet.

Hvis det sker, kan det få meget store konsekvenser på flere af de 32 gymnasier, der får tilskuddet. Mange af landets mindre gymnasier, kæmper nemlig i forvejen med at få pengene til at slå til, fortæller Henrik Nevers.

- Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at hvis tilskuddet ikke fortsætter, vil der være gymnasier, der ikke kan fortsætte længere. Altså at de simpelthen er nødt til at dreje nøglen om, siger han.

Henrik Nevers vurderer, at i hvert fald fem gymnasier er i alvorlig fare, hvis tilskuddet forsvinder. Lukninger vil have store negative konsekvenser i lokalområdet.

- For de elever, der bor i området, vil det jo betyde, at de ikke kan få den uddannelse, de gerne vil have, eller at de måske slet ikke får en uddannelse. Alternativt vil de få meget langt til deres uddannelse. Så det vil have direkte konsekvenser, hvis ikke man får fundet en løsning, siger han.

Et af de gymnasier, som vil blive hårdt ramt, er Lemvig Gymnasium.

- Vi kører i forvejen med et lille underskud. Det er svært at få pengene til at strække, siger rektor Bo Haahr Larsen.

Han forventer, at budgettet til næste år vil kunne balancere, men ikke uden det forhøjede tilskud.

Gymnasiet er presset på økonomien på grund af et generelt faldende antal elever. Bo Haahr Larsen har været rektor i ni år, og på den tid er skolen, som også omfatter en handelsskole og 10. klasses-tilbud, gået fra at have cirka 500 til cirka 350 elever.

Han forklarer, at det blandt andet er dyrt at drive et lille gymnasium, fordi de trods et lille elevtal stadig er nødt til at have et bredt udvalg af studieretninger.

- Der skal være et fornuftigt udbud med studieretninger inden for sprog, samfundsfag og naturvidenskab. Det kan vi ikke gå på kompromis med. Den dag, vi ikke kan holde det, så ender vi med A og B-gymnasier. Det må ikke ske, siger Bo Haahr Larsen.

Gymnasierne i landets tyndt befolkede områder oplever i disse og de kommende år, hvad Henrik Nevers betegner som en 'giftig cocktail'.

- De har en dobbelt udfordring. Det er en ret giftig situation, som både handler om manglende økonomi og faldende elevtal, siger han.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at størstedelen af landets kommuner over de næste 15 vil opleve et fald i antallet af unge. Tendensen med faldende ungdomsårgange er landsdækkende, men den er ekstra markant uden for de større byer.

I et notat fra 2021 konkluderer børne- og undervisningsministeriet konkluderer ministeriet, at samtlige gymnasier, der modtager udkantstilskud, vil opleve problemer med faldende elevtal frem mod år 2030.

"Særligt uden for de store byer står ungdomsuddannelserne til at få færre elever i de kommende år. Og fordi elevtallet er tæt forbundet med skolernes økonomi i taxametersystemet, risikerer udviklingen at presse en række uddannelsessteders økonomi," står der i notatet.

På længere sigt er der behov for mere end en forlængelse af det forhøjede udkantstilskud, mener Henrik Nevers.

- Det er uholdbart for udkantsgymnasierne og deres elever, at økonomien bygger på midlertidige tilskudsforlængelser med stor usikkerhed til følge, siger han.

Henrik Nevers opfordrer Folketingets partier til at finde en holdbar løsning i forbindelse med en bebudet reform af taxametersystemet, som gymnasierne får tildelt penge ud fra.

Det samme ønske om en permanent løsning har rektoren på Lemvig Gymnasium.

- Det er jo ikke særligt forudsigeligt, når vi lægger budgetter uden at vide, om vi kan regne med de penge, vi fik sidste år, siger Bo Haahr Larsen.

Partierne bag aftalen om forlængelsen af det forhøjede tilskud til udkantsgymnasier lagde da også selv op til, at der er brug for en mere permanent ordning. I aftalen står der at partierne vil "genbesøge behovet for en varig løsning for ungdomsuddannelser i udkantsområder", når der skal forhandles et nyt taxametersystem.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Avisen Danmark, at regeringen vil tage tilskudsniveauerne til gymnasierne op i forbindelse med finanslovsforslaget for næste år.

Ministeriet skriver derudover, at det fremgår af regeringsgrundlaget at "regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser, med henblik på at skabe mere lige vilkår."

For godt tre år siden vågnede Ronny Falkenhard fra Horsens med et jag. Det føltes, som om nogen havde stukket en skruetrækker gennem hans højre øje, at næsen blev brækket, mens andre var ved at trække hans tænder ud. Han skreg i smerte.

- Susan ringede efter en ambulance. Vi troede, jeg havde fået en hjerneblødning.

Lægebilen var først fremme, og lægen gav ham en sprøjte i låret.

- Lægen sagde ret hurtigt, at det ikke var en hjerneblødning. Han troede, det var Hortons hovedpine.

Efter 20 minutter begyndte trykket i hovedet at falde. Og Ronny tænkte:

Hvad fanden er Hortons hovedpine?

Siden er han blevet meget klogere på den. Desværre.

Dagen efter blev han indlagt på sygehuset, hvor han også skulle scannes.

- Jeg glemmer aldrig, da jeg lå inde i scanneren og fulgte damen bag ruden med øjnene. Hun sagde i højtaleren, at de lige holdt to minutters pause, og der kom to mænd ind til hende. Jeg tænkte bare: Fuck, jeg har nok en svulst i hovedet. Der røg mange tanker gennem hovedet.

Men der var ingen svulst. Tilbage stod diagnosen Hortons hovedpine, som er kendetegnet af, at den slår til lige omkring klokken 1 om natten og rammer ham i højre side af hovedet. Smerterne fulgte samme mønster som ved det første anfald.

Efter omkring et kvarters tid forsvinder de voldsomme smerter og efterlader en følelse af, at der er trukket et lag plastikfilm hen over den ramte del af hovedet.

Alt imens gik hverdagen videre. Ronny stod op klokken seks og tog ind på kontoret og passede sin virksomhed Intelligentcity, der bekæmper skadedyr.

Sideløbende afprøvede han forskellige behandlinger. Han fik sprøjtet binyrebark ind på de nerver, hvor smerterne sidder. Han fik adskillige indsprøjtninger med botox i hovedet. Ingen af delene havde effekt.

Anfald af Hortons hovedpine kommer typisk i klynger - det kan være 14 dage med anfald, 14 dage uden. For nogle er en klynge med anfald en engangsoplevelse. For nogle går det i sig selv efter nogle måneder. For nogle få fortsætter anfaldene og bliver en kronisk lidelse. En af de få er Ronny Falkenhard på 57 år.

- Når det er kronisk, kan det komme flere gange om dagen. Det er lidt som om, det er ude af kontrol, fortæller han.

Ronny har igennem hele forløbet været meget åben om nervelidelsen.

- Det bliver jeg nødt til, for jeg kan pludselig blive ramt af et anfald. Også hvis jeg sidder i et møde med en kunde eller en leverandør.

Sker det, må han afbryde mødet. Så skal han tage akut medicin og have ren ilt.

- Jeg har altid en iltflaske med mig. Ilt er det eneste, der hjælper mig.

Han trækker på tidligere tiders erfaring med meditation og går ind i sig selv, når han bliver ramt af de smertefulde anfald, som varer omkring 15 minutter.

- Jeg har lært at håndtere smerterne under anfaldene. Det blev efterhånden manglen på søvn, der var værst.

Som tiden gik, blev anfaldene hyppigere og hyppigere. Glæden ved at gå i seng forsvandt.

- Det er jo der, mine mareridt starter.

I de værste døgn har han været oppe på at få fire anfald om natten og fire om dagen.

Alligevel var det vigtigt for ham at møde på kontoret om morgenen.

- Det har været min drøm at drive min egen virksomhed.

I perioder måtte han tage korte dage, nogle gange måtte han tage pauser.

- På sygehuset blev jeg spurgt, hvordan jeg kunne have et arbejde. Patienter med så mange anfald er oftest på førtidspension. Men jeg tror, det har været med til at bære mig igennem at have firmaet. At der var noget andet, der var vigtigt at stå op til. At jeg har ansvar for mine medarbejdere og investorer. Der ville ikke have været noget nemmere end at sætte sig hen i en sofa og være ynkelig, men det fører jo ikke rigtig til noget, siger Ronny og tilføjer:

- Ikke fordi, det er let. Men jeg tror, vi mange gange kan det, vi vil.

For et års tid siden havde han ikke iltflasken ved sig, da han blev ramt af et voldsomt anfald på vej hjem i bil. Smerten blindede ham på det ene øje, og da han parkerede bilen uden for hjemmet i Horsens, kunne han ikke flytte sig ud af bilen. Heldigvis opdagede hans kone det.

- Susan måtte bære mig ind i huset, hvor jeg bare lå og skreg på gulvet som et lille barn. Jeg tror, det var der, det rigtig gik op for hende, hvor slemt det var, for jeg har været god til at trække mig ind i mig selv, når jeg har et anfald.

Ronny oplevede, han kunne håndtere de smertefulde anfald, men kombinationen med den manglende søvn tærede på ham. Hans manglende overskud og formåen gjorde noget ved hans selvbillede.

- På et kursus for lang tid siden fik vi lavet en psykologisk profil. Kursuslederen sagde, at jeg var sådan en bryggerhest. Hvis man satte mig foran, så trak jeg. Og jeg blev ved med at trække. Det var nok også sådan, jeg så mig selv.

Det billede holdt ikke helt længere.

- På et tidspunkt skulle Susan på weekendtur med nogle veninder, og jeg ville overraske hende med at lave soveværelset om, mens hun var afsted. Jeg fik hjælp af venner og familie. Vi fik revet tapet og loft ned, men jeg brugte mere tid nedenunder med en sprøjte i låret og iltmaske for ansigtet. Det endte med, at jeg måtte have håndværkere til at lave det.

Det var et nederlag.

- Den jyske bryggerhest var blevet til en tiny winy (lillebitte, red.) pony, som ikke kunne noget.

Smerterne er ikke det værste, siger Ronny. Det er følelsen af ikke at slå til i perioder.

- Jeg har altid været vant til at gå forrest. Være glad og have overskud. Nu havde jeg nogle gange ikke overskud til at tage min kaffekop fra sofaen til køkkenbordet. Jeg har været den sociale, der altid kunne drikke en bajer. Nu drikker jeg ikke alkohol, for det kan udløse et anfald, og lige nu er jeg ham, der går tidligt hjem. Jeg har måttet acceptere, at tingene gik langsommere. Jeg kunne ikke det samme som før. Det er nok det, der har været sværest at acceptere.

Samtidig er han dybt taknemmelig for, hvordan hans kone, børn, venner og medarbejdere har håndteret hans sygdom.

- Den støtte, de er for mig, er uvurderlig. Uden dem havde jeg hverken haft familie eller firma i dag.

Hustruen Susan gik i gang med at afsøge nettet for at finde hjælp. Her læste hun om et forsøg i Danmark, hvor patienter med Hortons hovedpine fik opereret elektroder ind på nervebanerne i baghovedet, som har forbindelse til hjernen. Tesen var, at den elektriske påvirkning af nerverne kan dæmpe eller stoppe Hortons hovedpine. Det skulle nu testes.

Ronny var skeptisk ved tanken om deltage. Han var nervøs for, om de tog medicinen fra ham under forsøget.

- Jeg var også nået til et punkt, hvor der skulle ske noget.

Parret fik en aftale med professoren på Aarhus Universitetshospital. Efter en grundig samtale var Ronny klar til at få opereret elektroderne ind i hjernen og et batteri under kravebenet for at deltage i forsøget.

- Succesraten var helt vild høj. Indtil videre var 70 procent af deltagerne blevet symptomfri, og de sidste 30 procent har færre anfald, fortæller Ronny Falkenhard.

Han havde dog stadig lidt modstand. Alle forsøgets deltagere gennemgik operationen, men bagefter var det kun den ene halvdel, der fik elektroderne aktiveret med strøm. Først efter tre måneder ved deltagerne, hvilken halvdel de hører til.

- Hvorfor kunne de ikke bare sætte strøm til med det samme. Hvorfor skulle jeg vente?

Tanken om at være så tæt på noget, der måske kunne hjælpe, og så alligevel ikke vide, om man fik hjælpen, var svær. Men det var præmissen.

- Professoren sagde, at jeg under alle omstændigheder ville være bedre stillet til september, når forsøgsperioden er ovre. Hvis der ikke allerede er sat strøm til, så kunne de gøre det med det samme. Var der sat strøm til, og det ikke virkede, kunne de justere på strømmen.

Onsdag 31. maj lagde Ronny sig under kniven i fuld narkose. Da elektroderne skulle finjusteres, tog lægerne ham ud af narkosen. Det var den eneste måde, de kunne sikre, at de sad, som de skulle - og at de virkede.

Efter tre en halv time var det overstået, og et par timer efter var han på benene igen.

- Danmark har verdens bedste sundhedsvæsen, så jeg var helt tryg ved at blive opereret.

Der var ømhed og smerter efter operationen, men mod slutningen af juni var han til kontrol på hospitalet, hvor lægerne justerede på strømmen.

- Da jeg gik ud ad døren igen, vidste jeg ikke, om der stadig var strøm til elektroderne eller ej.

Men noget tyder på, at der ikke blev slukket for batteriet, der sidder under hans kraveben.

I en lille lommekalender har Ronny som led i forsøget noteret antallet af anfald. I juni havde han omkring 35 anfald af Hortons hovedpine om ugen. De værste døgn tæller både otte og ni pinefulde anfald på et enkelt døgn.

I juli har døgn uden anfald været normalen, mens døgn med et anfald har været det usædvanlige. En helt ny verden.

- Jeg aner ikke, om det er fordi, der er strøm på. Jeg håber det. Jeg lyder optimistisk, men tvivlen nager alligevel. Jeg ved, det kan gå op og ned. Hortons hovedpine kommer i klynger - måske er jeg bare inde i en periode uden anfald, så jeg tager en dag ad gangen, konstaterer han.

Han nyder nætter og dage uden anfald. Nyder følelsen af at have sovet både syv og otte timer i træk.

- Jeg ser ikke så træt ud mere, og det er jeg heller ikke. Jeg kan mærke, jeg er ved at få energien igen. Det gør en enorm forskel.

Så må tiden vise, om strømmen holder den invaliderende hovedpine nede.

Håbet er der, og indtil videre ser det rigtig godt ud.

Aarhus: Sabbatår, fjumreår, dannelsesår - kært barn har mange navne.

Fælles for dem er, at det oftest dækker over en pause fra studiebøgerne efter en færdiggjort ungdomsuddannelse. En, der virkelig kampelsker en pause fra studiebøgerne, er Cecilie Skov Viborg, der efter dette års studenteruge officielt tog hul på sit sjette sabbatår.

- Jeg er meget glad for at holde sabbatår, og i princippet kunne jeg tage flere. Det synes jeg godt, at man må. Men jeg husker på gymnasiet, at jeg maksimalt ville tage to, måske tre sabbatår, for det var 'normalt', siger den 24-årige Cecilie, der bor i lejlighed med to højskolevenner i Aarhus.

Lige nu arbejder hun på kontor for Folkekirkens Nødhjælp i deres telemarketing- og kundeserviceafdeling i Aarhus. Til tider er det et spændende job, men det er klart de mange unge, sabbatårs-holdende kollegaer i afdelingen og det sociale fællesskab, der er det største plus.

- Det var egentlig midlertidigt, og jeg skulle bare tjene nogle penge. Men så fandt jeg ud af, at det var et sindssygt dejligt sted at arbejde. Nu har jeg så været der i halvandet år, fortæller Cecilie.

Om få uger er der udsigt til en større udskiftning på arbejdspladsen, da fem ud af 15 medarbejdere i afdelingen stopper for at læse.

- Jeg er begyndt at blive lidt presset af, at de sidste af mine venner, der holder sabbatår, begynder med at studere her om et par uger, siger hun.

Derfor ved Cecilie heller ikke, hvor længe hun selv fortsætter hos Folkekirkens Nødhjælp. Men én ting er relativt sikkert: Hun skal ikke lave det, hun laver nu, resten af livet.

Cecilie vil gerne tage en uddannelse. Problemet er bare, at hun ikke ved, hvilken det skulle være.

Hun har overvejet flere. Hun har prøvet at søge ind på journalisthøjskolen i Aarhus. Hun har overvejet at blive lærer. Specialpædagog har også lydt interessant. Og så er der de spontane idéer, der har været oppe og vende.

- Nogle gange tænker jeg, at 'jeg skal sgu være lægesekretær', men det skal jeg sgu nok ikke, siger Cecilie imens hun bryder ud i latter og tilføjer:

- Jeg har for alvor kigget på, om jeg skulle åbne en kaffebar eller slå til og købe Børnenes Kontor på Lilletorv i Aarhus og servere pølser. Men jeg tror, at grunden til, at jeg ikke har gjort det endnu, er, at jeg ikke ved, hvor meget arbejde, der ligger i at være selvstændig.

Cecilie har aldrig rigtig været den store 'skolepige', fortæller hun. Så hvis hun skulle begynde på en uddannelse, så skulle det være noget, som hun virkelig-virkelig ville.

Og det er ikke fordi, at Cecilie ikke har gjort noget for at blive afklaret med det store uddannelsesspørgsmål. Så sent som i år har hun besøgt en studievejleder i Aarhus, men det var ikke et besøg, hun fik det store ud af.

- Vejlederen sagde ikke noget til mig, som jeg ikke vidste, men det var meget rart at høre tingene fra en, der burde have styr på det - en, som ikke kender mig og ser tingene udefra, fortæller hun.

Beder man Cecilie om at reflektere over årsagerne til, at hun ikke har taget en uddannelse, så kan det koges ned til en bouillonterning bestående af tre ingredienser:

1. Cecilie kan godt lide den frihed, hun har under sabbatår.

2. Cecilie er usikker på, hvad hun vil læse.

3. Det vil være træls for Cecilie at stoppe på en god arbejdsplads for at begynde på et studie, som hun måske dropper ud af, selvom hun ikke ville være flov over at droppe ud af et studie.

- Der har ikke været en uddannelse, der trak så meget i mig, at jeg ville sige mit nuværende job op, forklarer Cecilie.

- Jeg elsker jo, når jeg møder andre, der har holdt mange sabbatår, griner Cecilie, da hun bliver spurgt ind til, om hun føler et pres til at tage en uddannelse.

- Generelt føler jeg ikke et pres som sådan, og det er jo meget rart, men det kunne måske få mig i sving, hvis jeg var presset.

Vennerne har været støttende. Hendes storebror, Lasse, har altid sagt til hende, at 'du skal gøre det, du har lyst til'. Efter andet sabbatår prikkede forældrene lidt på hende.

- 'Nå, så skal vi til at på universitetet', sagde de til mig, fortæller Cecilie.

De sidste par år har Cecilie bedt forældrene om at lade uddannelsessnakken ligge.

- De har egentlig været meget søde. Hvis jeg havde ligget på sofaen hver dag og pillet røv, så havde de helt sikkert været efter mig, men jeg har jo lavet forskellige ting. Jeg har altid været i arbejde, været på højskole eller været ude at rejse, så det er ikke fordi, at jeg dalrer rundt.

Et samfundsmæssigt pres om, at unge skal i uddannelse, er heller ikke noget, som påvirker den 24-årige vestjyde. Alligevel er der med tiden kommet et lille pres fra nogle af de jævnaldrende venner:

- Det, der presser mig mest, er nok, at mange af mine venner fra gymnasiet begynder på deres kandidat nu her. De er bare meget længere fremme end mig selv, forklarer Cecilie.

Presset er ikke det værste, Cecilie kan komme i tanke om i forhold til, at hun ikke begyndt på en uddannelse.

- Det allerværste er faktisk, hvis folk tror, at jeg uambitiøs og ikke har planer - at jeg bare vil tjene penge og bruge dem op igen. Det er ikke sådan, det er, siger Cecilie.

Hvad er det for nogle ambitioner, du har?

- Jeg vil bare ikke lyde uambitiøs, for jeg har gang i ting - for eksempel et fodboldhold for Eksil Vestjyder her i Aarhus - så det er ikke fordi, at jeg ikke laver noget.

Har du nogle karrieremæssige ambitioner på trods af, at du ikke ved, hvad du vil lave?

- Jeg vil gerne ende i noget, som jeg er rigtig glad for. Det kan så være i øst og vest.

Friheden under sabbatårene, som Cecilie føler, hun har, er enormt værdsat.

- Mine studerende venner siger, at der også er meget frihed ved at læse. Men jeg kan godt lide tanken om, at hvis jeg i morgen ikke gider det her job mere, så kan jeg sige op og finde et andet arbejde, rejse eller tage på højskole igen, forklarer hun.

Indkomsten fra jobbet hos Folkekirkens Nødhjælp er udmærket. Der bliver sat penge til side hver måned, men der bliver også spenderet.

- Jeg har været på skitur i år og en tur til London. Det er jo det, jeg synes, der er dejligt ved at arbejde - at man kan gøre sådan nogle ting. Det er ikke sikkert, jeg ville kunne gøre det samme som studerende.

Cecilie er godt klar over, at nogle år med SU som hovedindtægt vil være en god investering i forhold til hendes nuværende indkomst.

- Jeg kan vildt godt lide at tjene penge, og jeg ved godt, at hvis jeg tog en uddannelse nu, så ville jeg tjene ægte 'voksenpenge' om nogle år, siger hun og tilføjer, at mange penge på 'ingen måde er et kriterium' for valget af en kommende uddannelse.

Flere unge venter med at tage en uddannelse. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Andelen af ansøgere på videregående uddannelser med et adgangsgivende eksamensbevis, der er tre år gammelt eller ældre, er stigende. I 2019 var andelen 34 procent, og i år er det steget til 43 procent.

Cecilie tæller ganske vist ikke med i den statistik, fordi hun ikke har søgt ind på en videregående uddannelse i år. Men hvis hun en dag beslutter sig for at søge ind på en, så kommer hun til at bidrage til den stigende tendens.

Det er ikke noget den unge kvinde har søvnløse nætter over. Men efter mange gode refleksioner er der alligevel noget inde i hende, der siger, at hun snart burde komme i gang med en uddannelse.

- Når jeg har holdt så mange sabbatår, som jeg nu har, så bliver det 'værre' at starte på en uddannelse. Det er især, hvis jeg starter på en og finder ud af, at det ikke er noget for mig. For så går der et helt år, før jeg kan søge ind igen. Det skal jeg jo ikke gøre mange gange, inden jeg er 30, siger Cecilie.

- Jeg er ikke decideret bange for, at jeg ikke finder den rette uddannelse. Jeg er bare lidt bange for, hvor lang tid det tager at kommer dertil, men jeg er sikker på, at jeg ender med noget, jeg godt kan lide.

Ville du på nogen måde have undværet dine fem, snart seks, sabbatår, hvis du tidligere havde vidst, hvad du ville læse eller tage en uddannelse indenfor? 

- Nej, det ville jeg ikke. Jeg har virkelig været glad for de her sabbatår.