Opremser man meningsmålinger siden valget, bliver det tydeligt, at Nye Borgerlige er fanget i en negativ spiral.

2,3 procent, 2,7 procent, 2,4 procent. Milevidt fra ønskescenariet for partiet.

Pernille Vermund er dog hurtig på aftrækkeren.

- Vi har også en meningsmåling på tre procent, indskyder hun.

Hvilket også svarer til antallet af folketingsmedlemmer, som I har.

- Det er rigtigt, griner Vermund.

Siden folketingsvalget i november sidste år er partiet gået fra seks til tre folketingsmedlemmer.

Heraf er profilen Peter Seier Christensen sygemeldt på ubestemt tid. Kim Edberg Andersen har 35 ordførerskaber, og så er Pernille Vermund genindtrådt som formand for partiet.

- Der er ingen tvivl om, at det er en barsk situation. Men vi startede partiet fra bunden uden medlemmer, folkevalgte, medarbejdere eller støtte udefra. I dag er vi et stort parti baseret på medlemmer, vi har byråds- og regionsmedlemmer i hele landet. Og så sidder vi i Folketinget.

Efter Lars Boje Mathiesen blev ekskluderet fra partiet, mens han sad i formandsstolen, har der foregået et omfattende arbejde bag kulisserne i Nye Borgerlige.

Nu er tiden inde til, at partiet genfinder fordums styrke, mener Pernille Vermund. Skal det lykkes, må der ”prioriteres anderledes,” lyder det.

Nye Borgerlige vil tilbage til rødderne.

- Det vigtigste, ikke kun for Nye Borgerlige, men for det borgerlige Danmark, er at genskabe forbindelsen mellem danskerne og Christiansborg. Det er noget, vi har formået som parti, og det er noget, vi stadig kan. Vi er politikere med erfaring fra livet uden for Christiansborg, lyder det fra Pernille Vermund.

Fortællingen om at være repræsentant for ’folket’ er en ombejlet plads i dansk politik.

Partier som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil formentlig omtale sig på lignende vis. Andre partier ligeså.

Men ifølge Pernille Vermund er der stor forskel på hende og de andre partiledere.

- Jeg tror, de fleste vil være enige i, at der er en forskel på, om man som Inger Støjberg (DD), Morten Messerschmidt (DF) eller Mette Frederiksen (S) har tilbragt hele livet i politik, eller om man har haft almindelige job og træder ind i politik.

For Vermund illustrerer det et af de store problemer i dansk politik. Der er for langt fra befolkningen til det, der bliver diskuteret på Christiansborg.

- Jeg kan mærke afstanden efter at have arbejdet som arkitekt i mange år, og så træder man ind her og hører, hvad der foregår. Det, man fokuserer på, kan indimellem virke lidt fjernt fra virkeligheden.

En ting er, hvad man har af erhvervsfaring. Noget andet er, om ens politik afspejler den "almindelige dansker". Er der en rød tråd mellem det og Nye Borgerliges politik?

- Den økonomiske politik, vi har, vil gavne en helt almindelig arbejderfamilie allermest. Man vil opleve mere frihed, have mere tid til familien og opnå større økonomisk overskud, som man selv kan råde over.

- Og det allervigtigste er, at man kan genkende sit samfund, så man ikke pludselig føler sig fremmed i sit eget boligområde eller lokalområde.

Vermund beskriver den almindelige dansker som en, der går på arbejde, passer sine ting og betaler sine skatter og afgifter.

- Det er dem, der har mindst, der rammes hårdest, når politikerne gør det dyrere at være dansker. Og det er de danskere, der går på arbejde og ofrer dyrebar tid, som de kunne have brugt med deres familie, der bliver holdt for nar, når politikerne bruger pengene uansvarligt. Så det er bestemt en politik, der vil gavne den almindelige dansker

- Men det er nok ikke så meget djøf'erne, akademikervældet og de arbejdssky, tilføjer hun.

Du er selv arkitekt. Er du så ikke selv en del af den gruppe, du ikke betegner som ”helt almindelige danskere”?

- Jo, det er jeg måske, svarer Vermund og tilføjer:

- Men som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark er man ikke økonomisk særlig godt stillet.

Hvorfor nævner du så, at din erhvervsbaggrund er en fordel i forhold til de andre partier, hvis den ikke repræsenterer den almindelige dansker?

- Mit arbejdsliv har været i byggebranchen, og min løn har kun i få år været på et niveau, hvor jeg betalte topskat. Ellers har den været lavere, forklarer Vermund og tilføjer:

- At stifte sit eget firma, tjene sine penge og klare sig igennem finanskriser er slidsomt og giver erfaring. Det er bare noget andet end at sidde herinde. Det er lidt et beskyttet miljø, for at sige det, som det er.

I maj udtalte Pernille Vermund til Børsen, at hun ikke havde lyst til at stemme på Nye Borgerlige, før der var ro på igen. Siden har mange spørgsmålet rumsteret i hovedet på formanden.

Et af de bærende spørgsmål har været: Opfatter danskerne os forkert?

Det, mener Vermund, i en vis grad er tilfældet.

Derfor vil Nye Borgerlige nu gøre sig gældende inden for områder, som måske ikke tidligere har været forbundet med partiet.

Her har Vermund fundet inspiration i de samtaler hun har haft med landmænd, fiskere og vognmænd i de seneste måneder.

- Der er bare en anden ild i mig, når jeg taler med danskerne, end når jeg går rundt herinde og diskuterer affaldsordninger og postaftaler. Det er vigtigt, men det er for et forholdsvis lille segment i befolkningen. Der er væsentligt større problemer, end der bliver diskuteret herinde.

Et af de emner, som Nye Borgerlige vil markere sig på, er tilbagetrækningsmulighederne for nedslidte danskere, som forventes at blive et stridspunkt i dansk politik til efteråret.

- Den teknologiske udvikling gør arbejdet lettere i dag end for 30 år siden. Men vi har stadig behov for at sikre, at bliver man nedslidt, så er der hjælp at hente, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Vermund mener, at gruppen af nedslidte danskere lige nu falder imellem to stole.

Enten er partierne ”blå-blå,” som Konservative og Liberal Alliance, der ønsker Arne-pensionen afskaffet. Mens partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ønsker at bevare den.

Er I på vej til at bevæge jer mod en blødere politisk profil, når I ikke definerer jer som "blå-blå"?

- Jeg ved ikke, om vi har rykket os. Måske er opfattelsen bare ikke fulgt med. Da vi forhandlede om Arne-pensionen, var vi med til det sidste. Der går rygter om, at vi ikke kom med i den endelige aftale, fordi DF ikke ønskede os med. Men vi har fra starten sagt, at hvis man har arbejdet i mange år, skal man have ret til at gå på pension lidt tidligere.

- Men jeg er klar over, at det kommer som en overraskelse for folk. Og det blev heller ikke dækket i medierne, da vi var i forhandlinger.

På eget initiativ nævner Vermund igen sin erhvervsfaring som en fordel. Hun mener, at det også bidrager til en anderledes tilgang, når f.eks. forholdene for nedslidte borgere skal diskuteres.

- Jeg tror, at det har gjort en forskel for mig at besøge byggepladser og se relativt unge tømrere arbejde. Selv når de bruger beskyttelsesudstyr som knæpuder og andre muligheder for at beskytte deres krop, kan man stadig se, at arbejdet slider fysisk på dem.

Er det ikke lidt et falsk billede, du tegner her af dig selv. Du har jo aldrig gået på en byggeplads som en håndværker?

- Nej, jeg har ikke været håndværker. Men jeg har været ude og lave tilsyn og haft byggesager som arkitekt.

Men så er det vel ikke på den måde et indblik i den verden, hvor folk bliver nedslidt?

- Jeg har ikke personligt erfaret nedslidningen, hvis det er det, du mener. Men det giver mig et indblik på samme måde, som man kan få et indblik i, hvordan vores plejehjem fungerer, når man har haft en mor, der har været på plejehjem. Eller man kan få et indblik i, hvordan vores sundhedsvæsen fungerer, hvis man selv har været syg eller har været pårørende til en person, der har gennemgået et behandlingsforløb.

Et andet politisk område, hvor der er rift om pladserne, er på landdistrikterne og sammenhængskraften i Danmark.

Her ønsker Nye Borgerlige også at markere sig. Ved at investere ekstra penge i de fællesskaber, der findes i lokalområderne.

- Vi har set inflationshjælpepakker og corona-hjælpepakker. Selvom det måske ikke er den økonomisk mest fornuftige beslutning at give hjælp til den lille købmand eller et sted i landsbyen, er det for os i høj grad et spørgsmål om, hvad der vil ske med nærområdet, hvis vi ikke gør det?

For Vermund ser en udvikling, hvor den økonomisk mest rentable løsning ofte prioriteres over den bedste helhedsløsning for lokalsamfundet.

F.eks. at den lille købmand må lade livet for den større supermarkedskæde.

Du er ikke tilhænger af, lade falde, hvad der ikke kan stå?

- Nej, vi er ikke liberalister på den måde. Vi prioriterer ikke frihed eller økonomisk vækst over sammenhængskraft. For os er friheden og sammenhængskraften lige vigtige.

- For os er det vigtigste, at vi beskytter og styrker de borgerlige fællesskaber, vi har. Om det så er lokalområdet, frivillige fællesskaber eller familielivet.

I løbet af interviewet nævner Pernille Vermund også udlændinge- og familiepolitik som fundamentale elementer i Nye Borgerlige.

Partiet har fremsat forslag såsom lavere registreringsafgift på biler og fradrag til børnefamilier, så familier selv kan passe deres børn i stedet for at benytte en vuggestueplads.

Samtidig mener partiet, at international arbejdskraft er fuldstændig nødvendigt, men der skal være et klart fokus på, hvilke lande Danmark åbner op for.

Men der også sket en forandring i den måde, som Nye Borgerlige vil diskutere politik på. Ifølge formanden har der manglet nuancer.

- Jeg har stadig den holdning, at man skal kalde en spade for en spade. Samtidig må jeg indrømme, at der er tidspunkter, hvor jeg savner en vis grad af nuancering. I den korte periode, hvor jeg var væk fra politik som formand, kunne jeg mærke, at jeg har behov for at diskutere ikke kun udlændingepolitik, men også andre emner med flere nuancer.

Om en mere nuanceret tilgang skaffer partiet flere stemmer, er endnu uvist. Men Vermund insisterer på, at partiet vil gøre så gældende uagtet størrelse.

- Liberal Alliance er blevet et kæmpestort parti, men de kan ikke føre ret meget borgerlig politik. DF sad fra 2015-2019 med 37 mandater og fik ikke ret meget politik igennem. Så havde vi et parti som Radikale Venstre under Margrethe Vestager, der sad med relativ få mandater og fik meget politik igennem.

Så I skal være blå bloks Radikale Venstre?

- Nej, vi skal være et parti, der siger, hvad vi mener, og gør, hvad vi siger. Samtidig skal vi på Christiansborg opnå den respekt, der gør, at andre partier er villige til at samarbejde med os, forhandle med os og have tillid til, at vi ikke stikker dem i ryggen.

En enorm evakueringsplan er sat i værk for 36.000 unge mennesker, der flyttes fra havnebyen Saemangeum i det vestlige Sydkorea til hovedstaden Seoul - heriblandt to spejdere fra Ribe.

Årsagen er, at tyfonen med navnet Khanun forventes at hærge den koreanske halvø med voldsom vind og massive mængder regn. De 36.000 unge er alle en del af World Scout Jamboree, der er verdens største spejderlejr med deltagelse af spejdere fra 156 lande.

Blandt deltagerne er 400 fra Danmark, og fra Ribe deltager 16-årige Mads Träger og 17-årige Mia Stenger.

Det er ikke blot en tyfon, de har været udsat for siden spejderlejren begyndte 1. august. Også en hedebølge med temperaturer over på 35-40 grader har ramt området, men det var primært de britiske og amerikanske spejdere, der her følte sig utilpas.

De blev derfor evakueret til områder med aircondition og bedre sanitære forhold, mens de danske spejdere tog varmen i stiv arm.

Mads Trägers far fortæller, at de to er ved godt mod i Sydkorea.

- Under hedebølgen lagde de aktiviteterne om aftenen i stedet for om dagen, og jeg har da fået et billede fra Mads, hvor han danser med afrikanske spejdere i 40 graders varme, så det tog de ikke så tungt, fortæller Kasper Träger, mens det derimod er noget andet med tyfonen Khanun.

Kasper Träger forklarer, at World Scout Jamboree finder sted i et område, der svarer til et dansk marskområde, og med de enorme mængder vand, der forudses i prognoser, har den koreanske regering nu valgt at evakuere hele spejderlejren til hovedstaden Seoul.

"Evakueringen begynder tirsdag morgen klokken 10 (tirsdag klokken 17 dansk tid, red.). Målgruppen inkluderer 36.000 deltagere fra 156 lande, og mere end 1000 busser bliver mobiliseret til transporten."

Det forklarer Sydkoreas viceminister for katastrofe- og sikkerhedsforhold, Kim Sung-Ho i en pressemeddelelse og uddyber, at næste skridt i evakueringen nu bliver at finde overnatningsmuligheder for de mange spejdere omkring hovedstaden Seoul, der er udenfor det område, Khanun forudses at smadre ind i.

Men faktisk begyndte evakueringen allerede mandag.

Det fortæller Mads Träger, da avisen får fat i ham på en skrattende forbindelse i et kaotisk evakueringsområde fyldt med spejdere, der skal fragtes væk fra World Scout Jamboree.

- Vi evakuerer til Seoul nu, fordi det bliver farligt at være her, hvis vi stadig er i området, når tyfonen rammer. Vi befinder os praktisk talt midt ude på en mark, siger Mads Träger, der dermed punkterer myndighedernes pressemeddelelse om, at evakueringen begynder tirsdag klokken 10.

- Vi er lidt længere fremme i skoene end de andre, så vi evakuerer i dag for at undgå kaosset i morgen, siger han og forklarer, at norske spejdere forlader området sammen med de danske.

Selv om Mia Stenger og Mads Träger har oplevet lidt af hvert på spejderlejren, kalder de stadig oplevelsen for fantastisk - også selv om forholdene omkring hospitalet på området var kritisable set ud fra, at der var hedebølge.

- Hospitalsforholdene sejlede, men militæret blev sat ind, så nu er der styr på tingene. Tror, det var blevet undervurderet, hvordan de fleste reagerede på varmen. Det er lidt varmt med 30 grader om natten og 40 grader om dagen, men vi klarer den. Vi er ved godt mod og tager det hele som en oplevelse, siger han.

- Trods udfordringerne har det været megafedt. Vi kommer i sikkerhed nu, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå med de andre i morgen, siger Mads Träger.

Med mandagens afrejse fra Saemangeum slutter spejderlejren før planlagt, da den først skulle afsluttes fredag med hjemrejse lørdag.

Tyfonen Khanun, der allerede har forårsaget ødelæggelser og evakueringer i Japan og andre dele af Stillehavsområdet, forventes at ramme den sydlige del af Sydkorea på torsdag.

Det er blevet væsentligt dyrere for flertallet af de danske bilister at fylde deres biler op med brændstof.

Den seneste måneds tid er priserne igen steget, og det er blevet over en krone dyrere at tanke en liter benzin. Dermed rammer vi et nyt højdepunkt for priserne på benzin og diesel, som kun bliver overgået af priserne sidste år, hvor vi i en periode var helt oppe at snuse til 18 kroner pr. liter benzin.

- Der er flere ting på spil lige nu, som rammer de danskere forbrugere markant, når det kommer til benzin og dieselpriserne, siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker hos Danske Bank med særligt fokus på olie og råvarer:

- Saudi Arabien har sat deres produktion ned i juli måned til et så lavt niveau, at olien nu mangler på markedet. Derudover har USA valgt ikke at sende dele af deres oliereserver ud på markedet, og det er også med til at øge manglen på olie, forklarer Jens Nærvig Pedersen.

Ifølge Jens Nærvig Pedersen er det langt fra sikkert, at priserne falder lige med det første. Især fordi krigen i Ukraine lige nu er særlig kritisk, efter Ukraine sent fredag er lykkedes med at gøre betydelig skade på en russisk olietanker. Det kan eskalere en i forvejen højspændt situation, lyder advarslen fra Jens Nærvig Pedersen.

- En ting er hvor meget olie, der bliver produceret, men olien skal også sejles ud til de lande, hvor den skal bruges. Og her bliver der eksporteret en del olie ud fra de russiske havne i Sortehavet. Hvis krigen mellem Ukraine og Rusland eskalerer, så vil det sætte en stopper for eksporten af olie, og så vil priserne stige endnu mere, siger han.

Også hos bilisternes interesseorganisation FDM følger de udviklingen tæt. Her tror chefkonsulent og forbrugerøkonom Ilyas Dogru ikke på, at der er udsigt til prisfald.

- Jeg forventer ikke, at priserne falder. Tværtimod så tror jeg, at olieprisen vil komme højere op til efteråret, og det vil betyde højere benzin- og dieselpriser. Især vil dieselprisen stige meget mere, siger Ilyas Dogru og uddyber:

- Vi ser ind i efterår og vinter, hvorefter den sæsonbetonede efterspørgsel efter fyringsolie (identisk produkt med diesel, red.) stiger. Og det vil presse dieselpriserne op. Alt i alt handler det for benzin- og dieselbilejere om at holde øje med prisen på tankstationen og tanke, når de ser en god pris.

Ifølge Ilyas Dogru vil de høje priser på brændstof kunne mærkes på forbrugernes pengepung.

- Vi vurderer, at en benzinbilist, som kører 20.000 kilometer om året, er ramt med en ekstraregning på 875 kroner på grund af prisændringerne siden juli 2023.  En dieselbilejer skal betale 1.300 kroner ekstra, hvis forskellen forbliver over et år, siger han.

Det vil ikke kun gå ud over bilisterne, hvis olieprisen tager et yderlige nyk opad. Det vurderer Per Hansen, der er aktieanalytiker hos Nordnet. Ifølge ham kan hændelsen ved Sortehavet udløse et mærkbart fald på aktiemarkedet. Især hvis prisen på olie stiger yderligere.

- Forholdet mellem udbud og efterspørgsel er globalt stramt på grund af, at Rusland er væk fra verdensmarkedet og Saudi Arabiens produktionsindskrænkninger. Det er ikke sikkert, at olieprisen stiger yderligere 5-10 dollars, og det er i givet fald ikke helt sikkert, at det, hvis det sker, vil blive den udløsende faktor for en risikopåmindelse til investorerne, men muligheden er til stede og bør ikke ignoreres, siger han.

Selv om inflationen længe har været faldende, så vil prisstigningen på brændstof påvirke den udvikling negativt.

- Vi har i et stykke tid nu set faldende priser, og det har trukket inflationen ned, men det her vil naturligvis trække i den modsatte retning, lyder vurderingen fra Jens Nærvig Pedersen.

Selvom priserne på brændstof i princippet også kan ende med at falde i løbet af året, så ender vi formentlig ikke der, hvor priserne falder opsigtsvækkende meget, lyder det fra Jens Nærvig Pedersen, fra Danske bank.

- Jeg forventer, at markedet vil svinge lidt op og ned. Det betyder priser på mellem 13-15 kroner pr liter benzin eller 70-85 dollars pr. tønde olie, forklarer han.

Med udsigt til relativt høje brændstofpriser resten af året, så giver det endnu engang bilisterne stof til eftertanke, når det kommer til at overveje, hvorvidt bilen skal skiftes ud med en elbil.

- Står man og overvejer at købe en ny bil, så vil vi fra FDMs side kraftigt opfordre til at købe en elbil, hvis ens budget er på den gode side af 300.000 kr. Her er elbilerne benzinbilerne overlegne for så vidt angår biløkonomi og klima, fortæller Ilyas Dogru, og fortsætter:

- Elprisen svinger voldsomt og lader man hjemme, kan man lade på de billigste tidspunkter. Dernæst er risikoen for stigning i elpriserne mindre end forventningen til benzin. En elbil er billigere at servicere, da der er færre dele, der kan gå i stykker. Er bilen ikke en Tesla, er det også typisk billigere at forsikre. Dernæst får man fordele som gratis parkering i større byer og de fleste banker tilbyder billigere lån til elbiler end til benzin- og dieselbiler.

Det var ikke lige den ferie, familien havde set frem til.

Da Stig Olesen sammen med hustruen, svigermoderen og to små børn i juli satte kursen mod Italien og Gardasøen, var det i forventning om 10 dage med solskin, familiehygge og afslapning.

Det var også sådan, det hele startede. Men 10 fatale minutter forvandlede idyl til rent mareridt. Familien Olesen, med rødder i Tønder og nu bosat i Odense, blev i lighed med hundredvis af andre danskere ramt af det voldsomme haglvejr, der væltede ned over Norditalien mandag aften den 23. juli.

Hagl på størrelse med tennisbolde væltede ned fra himlen og smadrede på få minutter biler, campingvogne og autocampere. Det største hagl, der efterfølgende blev fundet og målt, havde en diameter på 19 centimeter.

36-årige Stig Olesen husker den fatale aften i alle detaljer.

- Det var omkring klokken 11 (23 red.).  Aftenerne forinden var det trukket op til uvejr med regn og torden. Men denne gang var det anderledes. Først var det næsten som et festfyrværkeri, så begyndte det at buldre. I starten var vi ikke klar over, hvad det var. Men så så vi disse hagl, der ramte taget og alt muligt andet. Træer blev ribbet for blade og grene. Jeg vidste det samme, at nu var det helt galt, fortæller Stig Olesen.

Han er selvstændig erhvervsdrivende, og på parkeringspladsen ved feriekomplekset stod hans næsten splinternye BMW X5 Hybrid. Den koster den nette sum af 1,5 millioner kroner.

- Jeg ville ud til bilen, men min kone sagde: Du løber ingen steder.

Det var klogt. For de store hagl var livsfarlige. En ældre kvinde på p-pladsen brækkede armen, da hun blev ramt, og en anden pådrog sig en hjernerystelse.

Haglbygen stoppede næsten lige så hurtigt, som den var opstået. På mindre end ti minutter var det hele overstået.

- Selv om mange bilalarmer larmede, var der samtidig en underlig stilhed. Vi var flere bilejere, der mødtes på parkeringspladsen. Der var glasskår overalt. Der var lidt mørkt, og først troede jeg, at kun min frontrude var ødelagt.

Men så heldig var Stig Olesen - og med ham også mange andre - ikke.  Da han åbnede bildøren, var der store hagl inde i bilen. Bagruden var helt væk, og da det blev lyst, fik han for alvor syn for sagen. Drømmebilen havde fået store buler stort set overalt. Kun soltaget fremstod umiddelbart ubeskadiget. Det var blevet beskyttet af en tagboks udført i plastik. Boksen havde ikke så meget som en fordybning.

- Det første, jeg tænkte, var, at jeg ikke kunne køre hjem i den bil, husker Stig Olesen.

Efter at have talt med andre danskere, herunder også en mekaniker fra det nordjyske, ændrede han dog senere holdning. Familien og især de to små børn kunne han ikke fragte hjem i en bil uden bagrude og en delvist ødelagt forrude.  Gennem SOS International, der var danskernes livline, blev det ordnet sådan, at familien fik mulighed for at flyve hjem, mens Stig Olesen besluttede sig for at køre.

- Jeg havde indtryk af, at SOS International, i det omfang det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, gerne så, at man selv kørte. Som de sagde: Jo flere, der kører selv, jo større hjælp er det for os.

Med familien sat på et fly fra Milano til København startede Stig Olesen hjemturen. SOS Internationals administrerende direktør, Jan Sigurdur Christensen, har tidligere oplyst til Ritzau, at mellem 1500 og 1800 danskere skulle hjælpes hjem fra Norditalien.

Stig Olesen valgte den 18 timer lange køretur med de 1500 kilometer fra Gardasøen til forældrenes hjem i Rørkær uden for Tønder. Når der er fri hastighed og fri bane ligger han normalt på 160 til 180 km/t. Med huler i frontruden med hastigheden blev det reduceret til omkring 110 km/t.

- Alligevel larmede det helt vildt. Og jeg var godt mør efter den 18 timer lange tur. På vej ned havde vi en overnatning i Tyskland. Nu valgte jeg at køre i et hug. Jeg skulle bare hjem, fortæller Stig Olesen.

Hjemturen med en ødelagt frontrude og deraf følgende nedsat sigtbarhed, var da heller ikke helt uden problemer.

- Ved den østrigsk-tyske grænse blev jeg stoppet. Betjentene spurgte, hvad der var sket, og da jeg forklarede sagens sammenhæng, fik jeg lov til at køre.

Når han valgte Tønder og ikke Odense som mål var det fordi, han gerne ville have bilen på det lokale værksted MB Buleteknik, hvor ejeren, Morten Bossen, har et godt ry. Mandag eftermiddag rullede Stig Olesen sorte BMW ind på hans gårdsplads.

- Det ser voldsomt ud, lød hans spontane vurdering.

Nu skal bilen og altså skaderne undersøges og kortlægges, herefter er det op til forsikringsselskabet at vurdere, hvad der videre skal ske. Morten Bossens umiddelbare bud lyder, at skaderne løber op i et sted mellem 170.000 og 200.000 kroner. Men dette beløb er behæftet med stor usikkerhed. Alene kølerhjelmen, der beskyttede motoren med de 400 hestekræfter mod naturens hærgen, vil anslået koste omkring 25.000 kroner.

Det er ikke kun Morten Bossen i Abild, der i den kommende tid kan se frem til ekstraordinær travlhed i forlængelse af de 10 minutters uvejr i Italien. Netop i disse dage ankommer de første haglskadede biler på lastbiler fra Italien. Det vil kunne mærkes.

Det påpeger QARS, der er en kæde af pladeværksteder og autolakerere, til Danmarks Radio.

- Vi ser allerede nu mange biler med haglskader komme ind på vores værksteder, siger direktør i QARS, Bo Søndergaard, til www.dr.dk

Han vurderer ifølge mediet, at omkring en tredjedel af biler, der kommer hjem til Danmark, er totalskadet, mens resten skal repareres. SOS Internationale anslår, at omkring 500 biler skal bugseres hjem fra Norditalien. De mange beskadigede biler vil betyde, at almindelige kunder kan forvente længere reparationstider.

Stig Olesen regner ikke med at blive genforenet med sin bil lige med det samme. Om alt går vel, vil det ske om fire-fem uger. Årets ferieoplevelser vil han ikke glemme lige med det samme. Det gælder den voldsomme oplevelse med uvejret, og det der skete efterfølgende.

- Jeg synes SOS International gjorde det godt. Den første dag tog det lang tid at komme i kontakt og få hjælp og tilbagemeldinger. Men da de først havde fået et overblik, var de gode til at sende sms'er og orientere på Facebook. Skal de vurderes på en skala fra et til fem, hvor fem er det bedste, vil jeg sige, at de ligger på 4,5, siger han og tilføjer:

- Godt nok fik vi ødelagt vores ferie, men - syv ni tretten - så slap vi billigt. Vi blev ramt af blikskader og irritation, andre var i rigtig fare, måtte søge ly under campingborde eller kom til skade. Vi var heldige, men det gjorde ondt at se sin bil blive smadret.

Efter at have boet i udlandet siden midten af 1980'erne vender den tidligere cykelrytter Bjarne Riis tilbage til Danmark.

Fremover får han og familien fast bopæl på Bellevuevej i Vejle. Det afslører hustruen Anne Dorthe Tanderup i et interview med Alt for damerne.

Huset er slet ikke ukendt for Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup. De fik det opført i 2002 på den 7,2 hektar store grund syd for Vejle Fjord. Ifølge tidligere udtalelser til pressen har det dog været sjældent, at familien har opholdt sig i det arkitekttegnede hus.

Men fremover skal boligen ikke blot være familiens danske sommerhus, men deres permanente hjem.

Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup har fire sønner på 12, 18, 19 og 20 år.

De seneste 17 år har familien boet i den schweiziske by Lugano.

- Vi har levet et privilegeret liv med et hus ned til søen i Lugano, men pludselig var det noget andet, der var vigtigt. Kald det bare en midtlivskrise, hvis du vil, men nu glæder jeg mig til at blive en del af et dansk lokalsamfund, udtaler Anne Dorthe Tanderup til Alt for damerne.

Anne Dorthe Tanderup er mest kendt som tidligere håndboldspiller, hvor hun i løbet af 1990'erne spillede en vigtig rolle for Danmarks succesrige landshold.

Hun uddyber i interviewet med Alt for damerne, at en række familieforhold har påvirket beslutningen om at vende hjem til Danmark. Det er blandt andet af hensyn til hendes egne forældre, men også at Bjarne Riis er blevet farfar (han har to sønner fra sit tidligere ægteskab med Mette Nybo Riis). Dertil er Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderups to ældste drenge færdige i gymnasiet.

Den vejlensiske bolig har været til salg ad flere omgange. Blot fire år efter at det blev bygget, røg det på boligmarkedet til en pris på 22 millioner kroner.

Under finanskrisen blev den taget af markedet i 2009, men i 2015 blev den igen sat til salg. Denne gang var prisen i første omgang 17 millioner kroner. Senere blev den nedsat til 15 millioner kroner, men ingen købere bed på krogen, og siden 2019 har den ikke været på boligmarkedet.

Op til den danske Tour de France-start i 2022 gæstede Bjarne Riis et læsermøde hos Vejle Amts Folkeblad. Her svarede han, at "alt er til salg" til spørgsmålet om, hvorvidt boligen stadig kunne købes.

- Nu kommer jeg jo fra Herning, og med al respekt er det ikke en by med så meget udsigt. Det har vi i Vejle. Selvom jeg flyttede til udlandet i 1985, har jeg altid haft et tilhørsforhold til Danmark. Så det er rart at have sit eget hvilested med plads til privatliv, når man er her, fortalte han på læsermødet i Vejle.

Nu må vi gå ud fra, at boligen ikke længere er til salg, siden han og Anne Dorthe Tanderup har valgt at flytte hjem for at bo i den.

Det er i øvrigt Bjarne Riis, der står som eneejer af ejendommen, viser offentlige dokumenter fra Tinglysning.dk. Her fremgår det, at han købte den i 2000 for 4,6 millioner kroner.

Naboer i et lejlighedskompleks i den nordfranske by Forbach nær den tyske grænse blev forfærdede, da politiet klokken seks mandag morgen sikrede sig adgang til en af lejlighederne. Her anholdt de en 55-årig tysk mand for at have holdt sin to år yngre, ligeledes tyske kone, indespærret i 12 år.

Hendes eksistens kom fuldstændig bag på naboerne.

- Jeg har aldrig set kvinden. Manden var altid høflig, siger naboen Alyssia til den tyske avis Bild.

Hun har boet i bygningen i seks år.

Politiet ankom, da det var lykkedes den tyske kvinde telefonisk at alarmere politiet i Wiesbaden og fortalte sin lidelseshistorie, som går 12 år tilbage. Det tyske politi adviserede straks deres franske kolleger.

Kvindens mand er nu sigtet af politimyndigheden i Metz for at have holdt hende indespærret, voldtaget hende og udsat hende for tortur og barbari, oplyser fransk politi på et pressemøde sidst på eftermiddagen, mandag.

Her oplyses det bl. a., at politiet tvang sig ind i lejligheden, fordi manden nægtede dem adgang.

Politiet finkæmmede lejligheden og fandt kvinden nøgen i en seng og i underernæret tilstand. Hendes hår var barberet af, og hun havde gamle skader fra brækkede knogler på både ben og fingre.

Dét kan forklare nogle lyde fra lejligheden, som nogle andre beboere har hørt.

- Vi har set manden mere end én gang. Han var meget venlig og høflig, men vi så aldrig kvinden. Sjældent har vi hørt hende skrige. Han fortalte os, at hun havde kræft og skreg af smerte på grund af sin sygdom, siger to søskende, der er på besøg hos deres far i boligejendommen, til Bild.

Den forklaring gav manden også under afhøringen efter anholdelsen mandag morgen. Her afviste han samtlige anklager.

I politiets kommende efterforskning indgår nogle dagbogsnoter, de fandt i lejligheden. Her beskriver manden sine handlinger.

I 2019 blev politiet tilkaldt, da en nabo anmeldte husspektakler i det tyske pars bolig, fortæller den franske lokalavis Le Républicain Lorrain, hvilket blev bekræftet af politiet mandag: En politipatrulje rykkede ud, men fandt ved den lejlighed ”ikke noget, der bekymrede,” som det blev formuleret på pressemødet, der sluttede klokken 18 mandag.