Elektrochok, hvor patienter får sat strøm til hjernen, benyttes i stigende grad som behandling i psykiatrien.

Antallet af elektrochokbehandlinger er steget 23 procent siden 2018. Det viser tal fra de fem regioner, som Avisen Danmark har søgt aktindsigt i.

- Det er bekymrende og skræmmende, siger Mia Kristina Hansen, som er formand for Sind, Landsforening for Psykisk Sundhed.

I 2018 blev der foretaget 24.200 elektrochokbehandlinger på landsplan. I 2022 var det tal steget til knap 30.000 fordelt på 2.500 patienter.

Elektrochok, i fagsprog betegnet ECT, foregår under fuld bedøvelse og med en narkoselæge, sygeplejerske og psykiatrisk medarbejder til stede.

Strømstødet øger aktiviteten i vigtige centre i hjernen. Det øger også dannelsen af nye hjerneceller. Som bivirkning kan det forårsage hukommelsestab, der som oftest er midlertidig. Men for nogle få er det permanent.

Elektrochok bruges primært til de patienter, der har det allerdårligst i psykiatrien og lider af svær depression, mani eller delir. Det er patienter, hvor medicin eller samtaleterapi ikke virker, eller hvor der er behov for en hurtig bedring, fordi patienten er i livsfare.

Mia Kristina Hansen, formand for Sind, frygter, at den stigende brug af elektrochok kan være udtryk for en presset psykiatri, hvor der går for lang tid, før folk får hjælp.

- Vi har fået et system, hvor folk ender med at blive meget syge, og så er det her den sidste løsning, siger hun.

Mia Kristina Hansen understreger, at elektrochok kan være en stor hjælp for de patienter, der har brug for det.

- Det er ikke dårligt, at det findes. Der er nogle, der får glæde af det. Så det er en balance, for man skal heller ikke skræmme folk. Men der er ingen tvivl om, at det er en indgribende behandling, hvor nogle får hukommelsestab efterfølgende. Så hvis man så vidt muligt kan undgå det, så er det jo godt, siger hun.

Sind-formanden peger på, at der også er et tabu forbundet med psykisk sygdom, som kan afholde folk fra at søge hurtigt hjælp.

- Vi skal turde at tale højt om det, når man har det dårligt, bliver deprimeret og ikke kan se nogen mening med livet. Det er naturlige følelser, som vi alle sammen kan få. Og man behøver ikke at være bange for det eller gemme dem væk. Det er vigtigt at sige det, så man netop kan få hjælp hurtigt.

Hos Psykiatrifonden er overlæge og psykiater, Per Vendsborg, omvendt ikke så bekymret for udviklingen.

Han peger på, at elektrochok - eller elektrostimulation, som han foretrækker at kalde det - er en effektiv og skånsom behandling, som tilbydes de patienter, der er allermest syge med depression, mani eller delir.

Der er tale om patienter, der typisk er i livsfare, enten fordi de er selvmordstruede, eller fordi de på grund af deres sygdom ikke vil spise, drikke og sove.

- Det er en livsreddende behandling, der gives til ganske få, som er meget, meget, syge. Det virker hurtigt og er mere skånsomt for især ældre mennesker end antidepressiv medicin, siger Per Vendsborg.

Der kommer 120.000 voksne gennem psykiatrien hvert år, og set i det lys er 2.500 patienter ikke mange, understreger han. Han peger også på, at det er en dyr behandling, som man ikke bare uden videre giver.

Overlægen mener, at stigningen kan skyldes, at elektrochokbehandling er blevet en anelse mindre tabubelagt- på trods af, at der ifølge ham stadig er mange fordomme om det.

- Stigningen skyldes nok, at man har fået lidt mere respekt for psykisk sygdom og forstår, at det kan være meget alvorligt. At man ikke bare skal sige: "Lad os nu se tiden an." Der er også kommet lidt større accept af behandlingen, nu når vi ved, hvor effektiv den er, siger Per Vendsborg.

Han peger på, at de fleste nok vil synes, at idéen om elektrochok er mærkelig eller skræmmende.

- Mange forestiller sig nok scener fra en film, hvor de er vågne under behandlingen, og de kramper, og det ser forfærdeligt ud. Sådan er det ikke i dag. Der foregår under bedøvelse og stille og roligt uden kramper, siger han.

Han understreger, at behandlingen har en hurtig og god effekt på de allermest psykisk syge. Samtidig viser utallige undersøgelser ifølge ham, at kun ganske få oplever varigt hukommelsestab.

Sind mener, at stigningen kan være udtryk for en presset psykiatri. Er du enig i det?

- Ja, vi er jo en presset psykiatri, og man kunne godt forestille sig, at hvis man havde grebet ind lidt før med en anden behandling, så var man ikke kommet så langt ud, så man havde behov for elektrochok. Men hvor stor en del af forklaringen, det er, det kan jeg ikke sige.

Avisen Danmark har forelagt Danske Regioner kritikken af, at den øgede brug kan skyldes, at psykiatrien er under pres. Men formand for psykiatri- og socialudvalget, regionsrådsmedlem Jakob Klærke (SF), henviser til fagpersoner i spørgsmålet om, hvad der ligger stigningen.

Mette Frederiksen (S) er kendt for at have detaljerede planer for regeringens arbejde. Lidt ligesom Anders Fogh Rasmussens drejebog. Mens virkeligheden ofte gjorde, at Fogh kunne føre sine drejebøger ud i virkeligheden, så har Mette Frederiksen haft markant sværere ved det.

I sidste valgperiode kom coronapandemien og smadrede alle planer. Og i denne valgperiode var det næppe Mette Frederiksens plan, at debatten om afskaffelsen af store bededag totalt skulle overskygge SVM-regeringens første halve år.

Men sådan er det gået. Virkeligheden følger ikke altid planerne. Men er det kun skidt for de tre regeringspartier - eller har det turbulente halvår for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne også ført noget godt med sig?

Bitten og Mads Clausens Fond (BMC) åbner nu pengekassen for en historisk opgradering af Sønderborg Lufthavn. En planlagt renovering og en ny terminalbygning skal efter planen sættes i gang i midten af 2024. Prisen for at skabe nye rammer for den sønderjyske lufthavn bliver 212 millioner kroner.

- Det er en af de største investeringer i en indenrigslufthavn i nyere tid. Vi gør det for at fremtidssikre lufthavnen, fordi den er en meget vigtig brik i infrastrukturen, siger Per Egebæk Have, bestyrelsesformand for BMC-fonden, der ejer lufthavnen sammen med Sønderborg Kommune.

Der har længe været planer om en opgradering af lufthavnen i Sønderborg, som blev anlagt i 1968.

For få år siden blev der også fremlagt visioner om massive investeringer fra en ny landingsbane til udvidelse af hele lufthavnens område. Så kom corona, og luftfarten har siden sammen med det øvrige samfund skulle forholde sig til en ny virkelighed.

Derfor er armbevægelserne i den nye plan ikke helt så heftige. Passagerfremskrivningerne er ikke nær så optimistiske som tidligere. Der bliver således ikke tale om en udvidelse af start- og landingsbaner.

Projektet bliver i stedet delt op i etaper, hvor de første omfatter en ny terminalbygning i bæredygtige materialer og en generel modernisering af lufthavnens eksisterende arealer.

Fonden betaler for opførelsen af den nye terminalbygning, som man så udlejer til lufthavnen. Derudover bidrager man med 46 millioner kroner til renoveringen. Sønderborg Kommune er med i partnerskabet og bidrager med et tilsvarende beløb - 46 millioner - fra kommunens anlægsbudget.

Ifølge borgmester Erik Lauritzen (S) er det ikke penge, kommunen skal ud at finde, for de har igennem flere år ligget klar og været øremærket til en tiltrængt renovering af lufthavnen.

- Vi har brug for indenrigstrafikken nu og fremover. Den er vigtig for erhvervsudviklingen i kommunen og i forhold til at løfte indbyggertallet. Det er på den måde også en investering i at kunne levere fremtidens velfærd, siger Erik Lauritzen.

I tiden indtil første spadestik, der finder sted om et års tid, skal en række godkendelser på plads, før renoveringen og nybyggeriet kan komme i gang.

Planen er, at fremtidens lufthavn i Sønderborg kan stå klar i løbet af 2027.

- Vi har både planer og håb for andre ruter, end dem, lufthavnen har lige nu. Målet er at komme op på omkring 150.000 passagerer årligt. Udover ruten til København kunne der eventuelt blive tale om en ekstra rute ud i Europa, siger Per Egebæk Have om ambitionerne for Sønderborg Lufthavn.

I dag flyver selskabet Alsie Express op til fem daglige afgange til og fra Københavns Lufthavn, mens der også er en række sæsonflyvninger til Bornholm og nogle få europæiske destinationer fra den sønderjyske lufthavn. I 2022 benyttede ca. 48.000 passagerer Sønderborg Lufthavn.

Corona, krig i Ukraine og et tab på én million kroner efter svindel med en verdensudstilling i Dubai.

Det var omstændighederne, der gjorde, at Lisbeth Grove Mikkelsen så sit livsværk smuldre mellem hænderne på hende.

Med tunge skridt og nedtrykt mine tog den 36-årige iværksætter, der blandt andet er kendt for sin succes i DR-programmet Løvens Hule, tidligere på året turen til retten i Randers.

Med sig havde hun en konkursbegæring af sin lampevirksomhed, Wallpipe.

- Jeg havde udfyldt alle de papirer, der skulle udfyldes, og så tog jeg ellers personligt ned for at erklære os konkurs, så jeg var sikker på, at der ikke var noget, der gik galt. Da jeg stod dernede spurgte damen så, om jeg havde de 40.000 kroner, det koster at melde sin virksomhed konkurs.

- Jeg anede ikke, at det fungerede sådan, og jeg havde jo ikke 40.000 kroner – ellers havde vi ikke erklæret os konkurs, siger Lisbeth Grove Mikkelsen og fortsætter:

- Det endte med, at jeg måtte gå på arbejde som normalt og lade som om, at alt var i sin fineste orden indtil næste lønudbetaling velvidende om, at jeg ikke var i stand til at udbetale løn til mine medarbejdere. Først når de havde fået besked om, at jeg ikke kunne betale løn, skulle en af dem så erklære mig konkurs via deres fagforening.

Årene forinden var en rutsjebanetur med flere op- og nedture. Først tog coronapandemien pusten fra det momentum, Randers-virksomheden fik i kølvandet på Lisbeth Grove Mikkelsen deltagelse i Løvens Hule.

Derfor lagde hun strategien om, og bedst som det lykkedes Wallpipe at få vind i sejlene, måtte hun erkende, at hun var blevet snydt.

For at slå døren ind til det store udlandsmarked havde hun investeret samlet én million kroner i en verdensudstilling i Dubai, som aldrig blev til virkelighed.

Siden udbrød der krig i Ukraine, og til sidst var økonomien ikke til, at Wallpipe kunne fortsætte driften. Alligevel er det med et smil på læben, når Lisbeth Grove Mikkelsen i dag fortæller om de hæsblæsende år.

Det skyldes, at hendes virksomhed blev reddet på målstregen, da Finderiet med adresse i Randers opkøbte konkursboet og lod Wallpipe fortsætte under samme navn og med Lisbeth Grove Mikkelsen som daglig leder.

- Da konkursen blev officiel, modtog jeg faktisk en henvendelse samme dag fra Finderiet, som fortalte, at de gerne ville købe det, der var tilbage af Wallpipe. De indgik en aftale med kuratoren, og så fik vi ellers fejret det med rundstykker. Det var en lettelse, husker iværksætteren, som har fundet sig godt til rette i sin nye rolle.

En rolle, hvor hun fortsat kæmper for at skabe medvind i den virksomhed, som er hendes livsværk, men som hun ikke længere selv ejer.

- På mange måder er der ikke den store forskel for mig fra dengang og til nu, og faktisk har jeg fundet mig rigtig godt til rette – min nye rolle giver på mange måder tryghed og frihed. Det er en ensom rejse at være iværksætter, fordi man står meget alene med et kæmpe ansvar, men i dag har jeg nogle dygtige mennesker omkring mig, og jeg ved, at der hver måned tikker løn ind på min konto, siger hun.

- Misforstå mig ikke – jeg elskede at være iværksætter, men det var også hårdt. Især de seneste år, som bød på den ene udfordring efter den anden. Jeg er rigtig glad for at have nogle at sparre med, og for første gang i flere år har jeg mulighed for at holde ferie. Det er endt rigtig godt, tilføjer hun med et smil.

Lisbeth Grove Mikkelsen stiftede Wallpipe i 2018 og vandt manges hjerter i de danske stuer, da hun i Løvens Hule fremviste sin idé om at sælge billige lamper af kasserede vandrør.

Også investor Christian Arnstedt så en fremtid i Lisbeth Grove Mikkelsens iværksætterprojekt og købte derfor for 45 procent af Wallpipe for 300.000 kroner.

På grund af konkursen er løven i dag ude af virksomheden. I hans rolle er i stedet Finderiet, som er ejet af den socialøkonomiske fond, Goggs fonden Randers med Kim Blach Pedersen som direktør.

- Vi kan se synergieffekt og samspil i firmaerne, der har både genbrug og bæredygtighed, men også et stort CSR-ansvar tilfælles, sagde han til Randers Amtsavis umiddelbart efter opkøbet.

Finderiet såvel som Wallpipe befinder sig i branchen for genbrug og bæredygtighed med særligt fokus på socialøkonomisk ansvarlighed, og derfor er Lisbeth Grove Mikkelsen helt enig, når Kim Blach Pedersen fortæller, at han ser en synergieffekt virksomhederne imellem.

- Da vi første gang satte os og talte om, hvordan Wallpipe skulle drives videre, lagde jeg vægt på, at jeg gerne ville have flere af medarbejderne med over, for hvis det bare var mig og nye medarbejdere, ville det næsten være som at begynde forfra. Genopbygningsarbejdet ville være meget større, siger iværksætteren og fortsætter:

- Mange af medarbejderne i Wallpipe var mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så det betyder rigtig meget for mig, at de i Finderiet var enige i, at det var en god idé. Konkursen var selvfølgelig meget hård for mig, men det var den også for medarbejderne.

Lisbeth Grove Mikkelsen fortæller, at det i dag går bedre for Wallpipe, men det er en langsommelig proces at få genopbygget forretningen.

Ikke desto mindre føler hun sig overbevist om, at det er en spændende fremtid, hun og de resterende medarbejdere i Wallpipe går i møde.

- Drømmen er den samme, som den var før: At gøre alt for at gøre verden til et bedre sted, og det gør vi ved at lave bæredygtige møbler. Inden verdenskongressen i Dubai var vi klar til den helt store eksportrejse.

- Vi havde lavet hjemmesider på jeg ved ikke hvor mange sprog. Men da vi pludselig mistede en million kroner, vidste vi også godt, vi var nødt til at fokusere på vores rugbrødsmotor herhjemme i Danmark. Det skal vi stadigvæk, men på et eller andet tidspunkt skal vi kigge ud over landets grænser, slår Lisbeth Grove Mikkelsen fast.

Hun tilføjer, at gåpåmodet ikke har taget skade af de mange udfordringer op til konkursen.

Lisbeth Grove Mikkelsen har "stor respekt for stress", og forsøger for så vidt muligt ikke at presse sig selv for hårdt.

For hun er klar over, at hun ikke er i stand til at drive virksomhed, hvis hun pludselig bliver nødt til at sygemelde sig.

- Jeg er hverken blevet 10 år ældre eller har tabt pusten. Selvom en konkurs kan lyde som noget negativt, så handler det om at vende det til noget positivt. At bruge læringen fra alt det negative til at drive det fremad igen i en bedre og stærkere version. At det faktisk kan lade sig gøre har været enormt lærerigt.

- Jeg synes, jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Både som person - men også fagligt. Det havde jeg ikke forestillet, dengang det hele begyndte at gå galt, fortæller hun.

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke ret høfligt at begynde at grine, når man interviewer folk. I hvert fald ikke, når de med stor entusiasme og megen alvor fortæller om deres kæreste eje.

Men altså, latteren begynder hurtigt og ukontrollerbart at boble hos journalisten, da Finn Asserbo på telefon fra feriestedet Bulgarien, hvor han slapper af med børn og børnebørn, fortæller om sin Puch Maxi, som han har sat til salg hos Campen Auktioner.

- Den har jeg godt nok haft meget sjov med. Når der har været pauser i motorløb over hele Europa, så skulle de jo ofte bruge en pauseklovn. Og så kom jeg ind i billedet, en stor, tyk mand på en Puch Maxi med jetmotor og mælkekasse, lyder det i telefonen.

Latteren er nu ikke længere kun boblende, den er ude i det fri, men heldigvis er Finn Asserbo en mand, der selv ler med. Han kan godt set det morsomme i det billede, han tegner.

Finn Asserbo bor i Aarhus og har kørt motorløb hele livet, især dragrace. Han har også nogle langt mere drabelige maskiner i maskinparken end Puch Maxi'en.

For eksempel giver han opvisning med sin Top Fuel Bike, en motorcykel, der kører på flydende sprængstof, nitrometan. Og som accelererer fra nul til 100 kilometer i timen på et sekund. 200 meter tilbagelægges på fem sekunder, og så har motorcyklen nået en hastighed på 240 kilometer i timen.

Nå, men tilbage til Puch Maxi'en, som Finn Asserbo har udstyret med en pulse jetmotor, det er forgængeren for raketmissilet, vel at mærke, fortæller han begejstret.

- Jeg holder også foredrag, og her underholder jeg med at fortælle om Wernher von Braun, der under krigen opfandt den her flyvende anordning, en 600 kilo tung bombe, som man monterede på pulse jetmotoren, og sendte ind over London. Så beregnede man ruten fra Tyskland til London og hældte brændstof på, så den ville løb tør over London, og af sted det gik, siger Finn Asserbo.

- Det lyder ikke rart. Døde der nogle?

- Ja, det tror jeg da nok desværre, der gjorde, siger Finn Asserbo, der tilføjer, at Wernher von Braun senere kom over i amerikanernes lejr og var med til at udvikle Apollo-raketsystemet, der bragte mennesker til månen.

- Når jeg kommer til det med bomben, så siger jeg til folk i foredraget, at min pulse jetmotor er nøjagtig den samme, bare uden bombe under, og så lyder det: "Ho, ho, ho" fra folk, siger Finn Asserbo.

Han skiller sig nu af med sin opsigtsvækkende Puch Maxi, og det er der en god forklaring på:

- Jeg nærmer mig de 67 år og skal jo trappe lidt ned, siger han.

Og det er altså drengerøvseffekterne, der ryger først.

- Hvad skal sådan en lynhurtig knallert så koste?

- Det ved jeg simpelthen ikke. Aner det ikke, har endda slet ikke nogle forventninger, siger Finn Asserbo, der i øvrigt fortæller, at man starter jetmotoren ved at bruge en løvblæser. Den følger altså ikke med, når Puch Maxi'en sælges.

Knallerten er selvsagt ikke lovlig at køre på offentlig vej med. Den skal udelukkende bruges på bane eller til opvisningsbrug.

- Og hvor hurtigt kan den køre?

- Altså ved 100 kilometer i timen, begynder det at blive for farligt. Så knager og braget det hele, så jeg synes ikke, man skal forsøge sig derover, lyder det fra Finn Asserbo.