Mere end et år efter Ruslands angreb på Ukraine er millioner af ukrainere fortsat tvunget på flugt fra deres hjemland.

Frem til og med uge 22 i år har knap 30.900 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven i Danmark.

13.500 af dem ønsker at arbejde, og omkring 8.900 af dem - svarende til 66 procent - har fået job.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Ifølge Erik Simonsen, der er vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, er det ganske imponerende.

- Det er en kæmpe succes, at to tredjedele af de fordrevne ukrainere, der er vurderet jobparate, er kommet i job. Det er sandsynligvis den største succes med at integrere en gruppe flygtninge, vi har set, siger han.

Størstedelen af ukrainerne er beskæftigede inden for rengøring, i hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget.

Erik Simonsen tror, at en stor del af succesen med at få ukrainerne i arbejde kan tilskrives, at Danmark som samfund besluttede fra start, at ukrainerne ikke måtte ende som et nummer i jobcenterkøen uden udsigt til at kunne forsørge sig selv.

- Det medførte en stor politisk vilje til at løse en række forhindringer for, at ukrainerne kunne begynde at arbejde, for eksempel optagelse af biometri, opholdstilladelse, skattekort og bankkonto, siger han.

I marts 2022 vedtog et bredt flertal af Folketinget særloven, der suspenderede de normalt gældende asylregler for ukrainerne, så de kunne få opholdstilladelse med det samme og blive indsluset hurtigt i danske folkeskoler og på det danske arbejdsmarked.

- Danskernes vilje til at modtage ukrainerne og ukrainernes vilje til at forsørge sig selv har også haft stor betydning, siger han.

Alt sammen er det værdifuld læring, som kan tages med til næste gang, der måtte ankomme en flygtningegruppe, mener Erik Simonsen, der dog understreger, at der stadig er et uforløst potentiale.

- Selv om det går godt, er vi ikke i mål endnu. Flere skal i arbejde. En række kommuner bør gøre mere. Kun 40 procent er i beskæftigelse i Fredericia. I nabobyen Kolding er det 75 procent og i Tønder 93 procent, siger han.

I Randers er der kun kommet 45 procent af de flygtede ukrainere i job, mens tallet i Odder kommune er nede på 44 procent

Elbiler: Det kunne ligne en selvmordsaktion, da Danmarks største ladeoperatør til elbiler, Clever, i september sidste år skrev en e-mail ud til samtlige kunder: Dit Clever-abonnement bliver opsagt.

Årsagen var de hastigt voksende elpriser, der ramte Clever hårdt. Selskabet har fået succes med et abonnement, hvor kunderne frit kunne hælde strøm på elbilen for en fast pris hver måned. Det regnestykke kunne ikke hænge sammen, da elprisen gik amok i sensommeren og efteråret sidste år.

- Vi var nødt til at indføre den mekanisme, at hvis priserne blev absurd høje i fremtiden, så blev kunderne nødt til at medbetale, lige som de gør, når de laver mad og vasker tøj, siger Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør i Clever.

Den dramatiske masse-opsigelse udløste et ramaskrig hos kunderne. Hvis de ville fortsætte med at bruge deres abonnementer - og herunder de ladebokse, Clever havde opsat hjemme i deres indkørsler og carporte - skulle de acceptere helt nye vilkår med et energitillæg. Tillægget ville træde i kraft, når elprisen i gennemsnit lå højere end 89 øre pr. kilowatt-time inklusive moms - men uden elafgifter og transport - i løbet af en måned.

I august sidste år toppede prisen med et gennemsnit på over fire kroner pr. kilowatt-time. Det havde kunderne i baghovedet, da de fik nyheden om energitillægget. For kunder, der kører mange kilometer, kunne det give prisstigninger på flere tusinde kroner om måneden.

- Det var uden tvivl den største beslutning, vi har truffet herinde. Men vi havde også en tiltro til, at mange af vores kunder ville blive. Det var et markedsvilkår, at elprisen steg, og det gjorde den for alle, siger Casper Kirketerp-Møller.

Alene i ét Facebook-forum for Clever-kunder udløste opsigelsen i løbet af nogle dage over 15.000 kommentarer fra kunder, hvor de fleste var i tvivl om konsekvenserne af e-mailen fra Clever.

- Der var mange, der forestillede sig, at det pludselig ville koste dem 3000 eller 5000 kroner om måneden, hvis elpriserne forblev på det høje niveau. Det kan jeg godt forstå. Men de kunne også godt forstå vores perspektiv. Hvad var alternativet? At Clever ikke ville være her, eller at vi ikke havde råd til at investere i infrastruktur, siger Casper Kirketerp-Møller.

Men elprisen udviklede sig anderledes og har været faldende lige siden, energitillægget trådte i kraft ved nytår.

Kun i januar og februar blev kunderne ramt af et mindre tillæg på 10-13 øre pr. kilowatt-time, og det svarer til en merudgift på under 100 kroner for de fleste kunder. Lige siden har elprisen ligget under Clevers grænse for at udløse energitillægget.

- Skulle vi have handlet anderledes? Set i bagklogskabens klare lys har vi ikke rigtig haft brug for energitillægget. Det er jo helt fantastisk. Hvis vi havde siddet på hænderne, havde det nærmest været det samme. Men den gang kiggede vi ind i en ekstremt stor usikkerhed i forhold til fremtiden for elprisen. Vi holdt hånden under vores kunder i 2022 og tog et tab på næsten en halv milliard kroner, og det kunne vi ikke fortsætte med, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever oplyser ikke sine kundetal, men fortæller, at man fik flere kunder i 2022 end i 2021. Til gengæld kan den halve milliard kroner aflæses direkte af det årsregnskab, som Clever for nylig afleverede til Erhvervsstyrelsen.

Her fremgår det, at Clevers forretning voksede betragteligt sidste år. Omsætningen blev fordoblet fra 392 millioner kroner i 2021 til 813 millioner kroner i 2022. Det er femte år i træk, at Clever har fordoblet salget, og det tegner et godt billede af, hvordan udbredelsen af elbiler har taget fart i Danmark.

Men man kan også se, at vareforbruget - først og fremmest indkøb af strøm - blev næsten firedoblet til over en milliard kroner og dermed oversteg omsætningen. Når alle andre udgifter blev talt med, endte året med et underskud på 495 millioner kroner før skat.

- Det var en svær tid, og vi begik mange fejl. Det var et hårdt år, Men jeg synes også, vi kan se tilbage på en periode, hvor mange anerkendte, at vi går forrest i den grønne omstilling, og at vi ikke gjorde noget for at skumme fløden. Vilkåret var, at energipriserne var ustyrlige sidste år, og vi kæmpede sammen med vores kunder, siger Casper Kirketerp-Møller.

Energitillægget findes stadig og udløses, hvis elpriserne igen overstiger grænsen på 89 øre. Men grundlæggende fastholder Clever troen på løsningen med et fast abonnement. Det skal gøre det trygt at skifte til en elbil - altså bortset fra den indbyggede risiko for, at hammeren falder hårdt, hvis elpriserne går amok igen.

- Så længe kunderne efterspørger det, vil vi rigtig gerne levere det, siger Casper Kirketerp-Møller.

Men et abonnement med frit forbrug til en fast pris tiltrækker dem, der kører mest. Kan I nogensinde tjene penge på det?

- Vi skal være en bæredygtig forretning, for ellers kan vi ikke investere i fremtiden. Men at få dem, der kører mest, til at køre på el, er lige præcis det, som vores løsning tilskynder. Det er det bedste for samfundet og for vores kunder. Det er lidt mindre attraktivt for os, men vi er sat i verden for at skabe en bevægelse, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever er ejet af to andelsselskaber, sjællandske Andel (95 procent) og østjyske Nrgi (5 procent), og de fastholder deres opbakning til ladeoperatøren på trods af det store tab sidste år. Ifølge topchefen har krisen ikke bremset Clevers planer om at udrulle flere end 20.000 offentlige ladepunkter inden udgangen af 2025. Allerede i løbet af 2023 forventer Clever at syvdoble antallet af lynladepunkter rundt om i landet til 750.

- Det er ikke påvirket. Sidste år var ekstraordinært og vil ikke påvirke planerne fremadrettet. Tværtimod overvejer vi at fremrykke nogle investeringer, fordi vi har nogle gode lokationer, hvor folk gerne vil lade deres biler op, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han oplyser, at Clevers kunder sidste år brugte, hvad der svarer til cirka én procent af Danmarks samlede strømforbrug. Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter har i dag rundet 5600.

Det er tørt. Det er varmt.

Og det betyder, at man skal passe ekstra godt på vovsen derhjemme, der lider i sommervarmen.

Ifølge Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, er noget af det allervigtigste, at man sørger for at det firebenede familiemedlem kan blive ordentligt afkølet.

- Det giver både afkøling og leg hjemme i haven, hvis hunden kan soppe i et badebassin. Desuden kan hunde også blive solbrændt, og hos nogle hunderacer skal der bruges solcreme på ører, næse og andre steder med tynd pels eller direkte bar hud.

- En anden mulighed er at blande hundens foder med vand og fryse det til is i passende blokke, som både kan være en hyggelig aktivitet for hunden, men også køle den, når den slikker på isen, siger Jens Jokumsen.

Desuden advarer Dyrenes Beskyttelse imod, at man trækker hunden med ud på krævende aktiviteter som en gåtur midt på dagen, hvor solen står højt, temperaturen er på sit højeste og underlag som asfalt kan være brændende varmt.

For alle kæledyr gælder det, at der altid skal sørges for fri adgang til rigeligt skygge. Det gælder både for hunde og katte, men også kaniner, marsvin og andre dyr, der holdes på begrænset plads.

Man skal også passe gevaldigt på, hvis man har sin hund med i bil. Det er en rigtig dårlig - og farlig - idé at efterlade dyret i bilen.

- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, lyder det fra Jens Jokumsen.

Indetemperaturen i en bil stiger hurtigt og kan på en halv time nå helt op på 40 eller 50 grader, når bare der er 20 grader ude i solen.

Er det absolut nødvendigt at efterlade hund eller kat i en bil i en kort periode, opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man parkerer i skyggen, åbner mindst to vinduer på klem, sørger for adgang til frisk vand i bilen og lægger en seddel i forruden med sit mobilnummer, så man er til at komme i kontakt med, hvis der skulle opstå en kritisk situation.

Indtil nu har det lille, invasive skadedyr kaldet skægkræ kun spredt sig indendørs.

Men nu har den for første gang også fundet frem til danske hustage, hvilke viser sig at være lidt af et mysterium - af én simpel årsag.

Skægkræ kan nemlig ikke flyve.

Der er endnu ikke rigtig nogen, som ved, hvordan de små skadedyr har fundet sin vej til hustagene.

Men formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer og teknisk chef i Rentokil Skadedyrsbekæmpelse, Claus Schultz, har et bud.

- Det er yderst mærkeligt at finde skægkræ udendørs og endda så højt oppe på tage, når de ikke har vinger til at flyve. Det mest sandsynlige er, at skægkræene er blevet transporteret via fugle til taget, hvor skægkræene er kravlet ind mellem fuglenes fjer – ligesom vi ser, at de gør i materialer, hvor de gemmer sig i sprækker i f.eks. et møbel, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Med den nye transportform for de skæggede kræ, ser vi ind i helt nye udfordringer. Alle de steder, hvor fugle befinder sig, er nye potentielle adgangsveje for skægkræene til hjemmet eller arbejdspladsen.

Spillereglerne for håndteringen af skadedyret har ændret sig markant, efter at man har fundet dem på danskernes tage.

- Det er helt nyt, at vi finder skægkræ på hustage – det har vi aldrig set før. Indtil nu har det kun været muligt for skægkræ at finde sin vej til boligen gennem byggematerialer, emballage, møbler og andre genstande, som de skæggede dyr kan gemme sig i. Men med det nye fund af skægkræ på hustage er udendørsområder såsom tagkonstruktioner derfor også nye potentielle adgange for det invasive skadedyr. Det ændrer totalt spillereglerne, og gør det endnu sværere at bekæmpe det skæggede kræ, fortæller Claus Schultz i pressemeddelelsen.

I 2022 udførte skadedyrsbekæmpelses-firmaet Rentokil 309 procent flere opgaver mod skægkræ sammenlignet med 2019.

Og med den nye opdagelse vil der formentlig komme endnu flere opgaver til fremadrettet.

Claus Schultz peger på, at vi med skadedyrets nye transportform ser ind i helt nye udfordringer, fordi der lige pludselig er kommer nye potentielle adgangsveje for skægkræene til hjemmet eller arbejdspladsen.