Drabs- voldtægts- og parteringssager er så rendyrket alvor i juridisk forstand, at de kræver knivskarp dokumentation og bevisførelse. Det er ikke gisninger, der er brug for. Her kommer alligevel et gæt, eller rettere, to gæt.

Det ene er: Der findes næppe noget værre for et forældrepar end at miste en 22-årig datter under rædselsbegivenheder som dem, der overgik Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg 6. februar 2022.

Det andet er: Måske er det faktisk værre at høre den, der menes at have gjort det, fortælle om det i retten - og her fremstille sig selv i en noget anden profil end en grusom dræber, voldtægtsmand og ligskænder.

Ingen tvinger nogen ind på tilhørerpladserne i en retssal, men i visse tilfælde, som i Mia-drabet, bliver det sidste farvel ved kisten og graven alligevel ikke det helt sidste. For som tragedien har formet sig, slutter den ikke her, den fortsætter i retten. Som om, at selv om Mia er død, er hendes liv ikke slut, før retssagen er det. Her valgte Mia Skadhauge Stevns forældre er være til stede, da Retten i Aalborg indledte sagen onsdag.

De sad urokkelige i denne første retsdags seks timer, hvoraf over halvdelen gik med at afhøre den mand, der er tiltalt i sagen, en mand, der fylder 38 år om halvanden uge.

De sad fattede og hørte på, så godt som ubevægelige i stolene. Moren kiggede hele tiden ned, nogle gange med hænderne støttet til panden.

Det var givetvis svært at kapere det, de hørte på, svært for dem at se på den mand af hvis mund, ordene om deres datters endeligt kom ud: En mand, der erkendte at have samlet deres alkoholpåvirkede datter op i Aalborgs forlystelseskvarter denne februardags tidlige morgen for snart halvandet år siden, men som nægtede at have voldtaget hende og at have slået hende ihjel, men dog erkendte at have parteret hendes lig.

Det havde han gjort, fordi ... ja, så langt nåede han ikke, for inden da udløb rettens timeglas for onsdag, så den del ventes åbenbaret torsdag.

Men inden, det kom så vidt, var der også en del at forklare for tiltalte.

Han optrådte på den ene side halvvejs introvert med en lettere selvudslettende udstråling og på den anden side beredvillig til at fortælle og i den sammenhæng optræde i en yderst korrekt udgave af sig selv. Han talte lavmælt, meget høfligt og præcist, i hele sætninger og med eksakt udtale af alle ords stavelser. En gennemført perfekt udtale uden dialekt eller anden udtryksstil, der antydede hans herkomst, geografisk såvel som socialt.

Her sad en mand og signalerede ordentlighed og redelighed. Han lød med andre ord ikke som en bestialsk forbryder.

Det er han heller ikke, lod han forstå. For han ville ikke Mia noget ondt, tværtimod, han ville hende noget godt. Han tog hende med op i sin bil, da han så, hun stod der på gaden i Aalborgs minefelt i bare arme og hundefrøs, og den sidste bybus var gået. Og penge for turen ville han ikke vide af.

Han ville køre hende derhen, hvor hun ville hen. Hvis bare hun ville sige, hvor det var. Men det gjorde hun ikke, fremgik det. Så han kørte lidt her og lidt der, gættede sig lidt frem ud fra de sparsomme, nogle gange drillende anvisninger af bestemmelsessted, hun gav.

Havde hun bare ikke ventet der ved stoppestedet en tidlig kold morgen, så var det aldrig sket, for han var ikke ude på at få fat i en pige. Han ville bare ind og køre en hel nat rundt og gennem bilens ruder opleve stemningen i bylivet, der lige var genåbnet efter coronaen.

Det havde han også gjort natten før, men nattelivet forekom ham lidt kedeligt, syntes han. Så kedeligt, at han med endnu en tur ville sikre sig, om det nu kunne have sin rigtighed. Det blev Mias død.

For havde hun bare ikke stået der. Men det gjorde hun. Havde hun bare sagt, hvor hun skulle køres hen. Men det gjorde hun ikke. For så havde han "naturligvis" kørt hende derhen. Han brugte tit ordet "naturligvis."

Han satte hende heller ikke af igen. Naturligvis gjorde han ikke det, han havde jo lovet hende at køre hende hjem.

Og havde hun bare ikke været så snakkesalig og så flirtende. Men det var hun. Undtagen når hun blundede.

Og det var hende, der flirtede, ja mere end det. Det var hende, lød hans forklaring, der midt under køreturen fortalte gentagne gange, at hun syntes, der var frækt med mænd i uniform. Det gjorde hun, fordi han, da de kørte forbi kasernen, fortalte, at han engang havde være sergent.

Det var også hende, lod han forstå, der vendte sig fra passagersædet om mod ham, listede en hånd over på hans lår og videre ind gennem lyslås og ned i underbukserne.

Sådan noget kom helt bag på ham, det havde han slet ikke haft i tankerne. Tværtimod:

"Hov, hov. Hvad er nu det for noget," havde han udbrudt.

Men han lod sig forføre, fremgik det, og så kørte de videre og ind i en skov, hvor de hyggesnakkede og blev enige om, at det godt kunne blive til mere end blot det med hånden, altså samleje.

Ikke i bilen, ikke tale om. Det roderi, ville han ikke have noget af, de måtte ud. Men heller ikke i den kolde skovbund. Han ville ikke ned og ligge der, og det "skulle hun da heller ikke - med de der bare arme."

Den mulighed, der blev tilbage, var noget stående op ad et træ, men det var her, det gik galt, forklarede han. For inden det kom så vidt, faldt hun forover og landede på en måde, så hun kom slemt til skade på grund af en taske, hun havde om halsen, fordi remmen var afkortet efter beskadigelse.

Så i stedet for sex blev det til smertenslyde og en tilsyneladende beskadiget hals. Tiltalte ringede ikke 112. Telefonen lå slukket i bilen et lille stykke derfra. I øvrigt ville det også være hurtigere selv at køre hende til skadestuen, forklarede han.

Det gjorde han nu ikke. Mia endte med at dø og han kørte hende til sit hus i Flauenskjold, 35 kilometer nordøst for Aalborg.

Forklaringen om, at den defekte taskerem er den egentlige skyldige i sagen, har retspatologer afvist fuldstændigt. Det kommer de til at gøre igen i løbet af retssagen. Men ikke før afhøringen af tiltalte er færdig, og det var den langt fra onsdag.

Mias forældres retlige afsked med deres datter fortsætter således torsdag. Her bliver tiltalte bedt om at fortælle, hvad der skete efter det påståede fald i skoven, hvordan og hvornår hun døde, og hvorfor han valgte at partere hende i så mange dele, at selv erfarne efterforskningsfolk er overrumplede.

Endelig dom ventes 29. juni. Anklagemyndigheden har begæret livstidsfængsel.

Knap 11.000 vestjyder i byerne Ølgod og Skjern har mistet deres læge, efter to lokale lægeklinikker under navnet "Dit Lægehus Ølgod" og "Dit Lægehus Skjern" tirsdag gik konkurs.

Klinikkerne har samme ejer, praktiserende læge Jacob Søndergaard. Også hans nyopstartede satellitklinik til turister i Blåvand er gået nedenom.

Konkurserne har ramt ned i et sårbart område af Danmark, hvor der i forvejen var mangel på læger.

Lokalt har det skabt forvirring og bekymring. Det kommer blandt andet til udtryk på lægeklinikkernes Facebook-sider. En borger kalder det "en katastrofe", og flere undrer sig over, hvordan en konkurs kan ske, og hvad de nu skal gøre.

I Skjern har borgerne nu mistet byens eneste lægehus. Formand for Skjern Udviklingsforum, Bent Olsen, udtaler til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at lægeklinikkens konkurs er "utrygt".

- Vi står med et stort, flot lægehus. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men det er utrygt, og man spørger, hvad gør vi nu. Og hvordan skal vi finde en tid ved lægen, når alle andre også mangler en læge, siger Bent Olsen.

Men det er ikke kun de berørte borgere, der undrer sig. Det gør også professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kim Rose Olsen, der kalder sagen "atypisk".

- Det er ret usædvanligt, at en lægeklinik går konkurs, siger han.

Kim Rose Olsen forklarer, at lægeklinikkerne tjener penge på dels hvor mange patienter, der er tilknyttet, samt hvor mange gange patienterne kommer ind til en konsultation eller anden ydelse i klinikken.

Manglen på praktiserende læger gør, at det normalt er en sikker forretning at drive lægeklinik.

- Der har været mangel på læger i mange år. Efterspørgslen efter lægerne er større end udbuddet. Det vil sige, at der er nok at lave. Og de tjener penge på, at der er aktivitet i lægehuset, så derfor er det ikke superoplagt, at det er en branche, hvor man går konkurs, siger han og tilføjer:

- Men selvfølgelig kan de gå konkurs, for lægeklinikker er jo selvstændigt erhvervsdrivende, siger Kim Rose Olsen.

Professoren understreger, at for de knap 11.000 borgere, der nu står uden egen læge, er det en vanskelig og problematisk situation.

Især når de bor i et område, som i forvejen har svært ved at rekruttere nok læger.

- Hvis alle de omkringliggende læger ikke tager nye patienter ind, så bliver borgerne det, man kalder spøgelsespatienter. Det er patienter, der ikke har nogen praktiserende læge, siger Kim Rose Olsen.

Ølgod og Skjern ligger i lægedækningstruede områder, men lægemangel er et landsdækkende problem. To ud af tre lægeklinikker på landsplan tager ikke nye patienter ind, viser tal fra Praktiserende Lægers Organisation.

Udover dele af det vestlige, sydlige og nordlige Jylland er lægemangel især et problem i Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster. Læger mangles også på Bornholm og flere andre øer, viser regionernes opgørelser over lægedækningstruede områder.

Det er afgørende at være tilknyttet en praktiserende læge, da det er indgangen til resten af sundhedsvæsenet, understreger professor Kim Rose Olsen.

- Så det er en stopklods i adgangen til hele sundhedsvæsenet, fordi det er hos egen læge, man starter sin dialog og bliver henvist videre til behandling.

Spørgsmålet er, om lægemanglen har haft noget at sige i forhold til, at klinikkerne i Ølgod og Skjern ikke har kunnet løbe rundt?

Tværtimod, mener Kim Rose Olsen. Professoren peger på, at der netop er endnu mere efterspørgsel efter lægernes ydelser i et område med få læger.

Der kan være tale om, at flere patienter i udkantsområder er multisyge og har tungere sundhedsproblemer, men det er efter professorens vurdering ikke ”hovedforklaringen” på konkursen.

- Det kan være svære forhold at operere under, hvis der er meget presset. Idet komplekse patienter tager længere tid i konsultationen, kan det være sværere at generere indkomst i områder med mange komplekse patienter.

- Men set fra min stol som økonom mener jeg ikke, at der er noget strukturelt, der peger på, at man skal gå konkurs, siger han og understreger, at der kan være lokale forhold, som han ikke kender til.

Skal man være bekymret for, at ens egen læge går konkurs nu her?

- Nej, det vil jeg bestemt ikke mene. Der er ikke noget strukturelt i overenskomsten, der gør, at det skulle være et problem. Man har fokus på, at man skal gøre det attraktivt at arbejde i lægedækningstruede områder. Så nej, jeg tænker ikke, at der er noget at være bekymret for helt generelt.

Når det så har kunnet ske for de her to klinikker i Ølgod og Skjern, hvad kan det så skyldes?

- Det er svært at sige. Det eneste, man kan sige, er, at indtægter og udgifter skal følges ad. Og hvis der er ubalance i det, så er det skidt, og så kan man gå konkurs. Men det er ikke et strukturelt problem. Der er generelt mangel på læger, så der er alt for mange patienter og en høj aktivitet – og det er det, der genererer indkomsten for lægeklinikkerne.

Som Dagbladet Ringkøbing-Skjern har beskrevet, blev der i lægeklinikken i Skjern i høj grad gjort brug af sygeplejersker til at aflaste lægerne. Noget, som blev meldt ud til patienterne via lægeklinikkens Facebookside sidste år, og som vakte kritik.

Sygeplejerskerne skulle blandt andet optage sygehistorie samt lave "diverse forundersøgelser og henvisninger".

- I mange tilfælde kan sygeplejersken opstarte eventuel behandling, lave henvisning til fysioterapi, røntgen og sygehuse, lød det i Facebookopslaget.

Professor Kim Rose Olsen fortæller, at det som udgangspunkt er en god idé økonomisk set. Klinikken tjener nemlig de samme penge, uanset om det er lægen eller sygeplejersken, der laver opgaven. Han understreger, at det selvfølgelig ikke er alt lægens arbejde, som sygeplejersker må overtage.

- Men i og med en sygeplejerske tjener mindre end en læge, så er det i princippet en god forretning at have sygeplejersker ansat til at lave de opgaver, som de må udføre.

Fra lægen bag de konkursramte klinikker, Jacob Søndergaard, lyder det i et Facebookopslag tirsdag, at konkurserne skyldes "gæld fra corona-tiden" samt et "vedvarende underskud" i en helt fjerde klinik i Holstebro, som han drev frem til 1. juni lige inden konkursen.

Lægen fortæller også, at han ønsker at vende tilbage i fremtiden.

- Kære patienter, vi er virkelig kede af, at I skal igennem denne periode. Men vi giver ikke op, det skal I vide. Vi håber, I vil støtte os, tage imod os igen og vende tilbage til Dit Lægehus i en ny form, lyder det i opslaget.

Både Region Midtjylland og Region Syddanmark har meldt ud, at der bliver arbejdet på en hurtig løsning for de patienter, der mangler en læge. Ved akut behov for lægehjælp kan man kontakte andre læger i området, lyder det.

Langt de fleste af de fremtidige havvindmølleparker, der tidligere på året blev sat på pause under åben dør-ordningen, står nu i stedet over for en lukket dør.

Ordningen har givet energiudviklerne mulighed for et gratis stykke dansk havbund mod at de selv står for udvikling og opførelse af energiparken - men regeringen har netop givet afslag på 24 ud af 27 ansøgninger om at opstille havvindmøller.

Parkerne Kadet Banke ved Møn, Paludan Flak ved Samsø og Vikinge Banke vest for Ringkøbing Fjord får grønt lys til at fortsætte.

Beslutningen virker komplet uforståelig for direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark Kristian Jensen.

Ifølge ham er det især den tunge industri som skibs- og flytrafik samt den fremtidige produktion af grøn brint, der taber på regeringens beslutning.

- Det er et kæmpe tilbageskridt for muligheden for at lave Power-to-X og i forhold til at få skabt de mange arbejdspladser, som parkerne primært langs vestkysten ville have givet, hvis vi var dét land, der kom først på banen, siger han og tilføjer:

- Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke har fundet en ny model for åben dør.

Meldingen om afslagene blev meldt ud onsdag samtidig med nyheden om regeringens havplan, der udlægger cirka 30 procent af havarealet til vedvarende energi.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener, at branchen bør være glade for, at regeringen i sidste uge præsenterede et havvindudbud på op til 14 gigawatt.

- Jeg forstår godt, at dem, der sælger vindmøller, synes, det er ærgerligt. Men det gør ikke ordningen lovlig. Jeg synes, branchen skal notere sig, at vi i sidste uge indgik en historisk stor aftale om havvind. Jeg er ret sikker på, at der bliver meget at lave for dem, der gerne vil bygge noget på havet de kommende år, siger han.

Green Power Denmark vurderer, at man går glip af mindst 12 gigawatt strøm ved at droppe parkerne under åben dør. Og ifølge Kristian Jensen kan regeringens store udbud af havvind ikke erstatte dem.

- Det er en misforståelse. De udbud, der kom i sidste uge, er strøm der går ind i elnettet og gør, at vores køleskabe og elbiler kører på grønnere strøm. Strøm fra åben dør vil primært hjælpe transportindustrien til at være CO2-neutral. Det er både og, hvis vi skal være rigtig grønne i Danmark, siger han.

Det er Lars Aagaard dog ikke enig i.

- Det er en påstand. Der var ingen sikkerhed for, at de ansøgte projekter under åben dør ville blive realiserede. Investeringsbeslutningerne var ikke truffet, områderne var ikke undersøgt til bunds. Det er fair nok, at det var branchens håb, men det er ikke tal, jeg kan nikke genkendende til, siger han.

I starten af februar meddelte Energistyrelsen, at den satte samtlige havvindmølleparker og øvrige vedvarende energi-projekter under den såkaldte åben dør-ordning i bero.

Styrelsen vurderede, at ordningen - der har eksisteret siden 1999 - kan være i strid med EU's regler om statsstøtte.

Flere af energiudviklernes ansøgninger om at opføre parker har derfor ligget i dvale.

Der lå ansøgninger om at stille havvindmøller op på havarealer fra Vesterhavet til Østersøen af forskellige udviklere herunder European Energy og Copenhagen Infrastructure Partners.

Lars Aagaard er ikke bekymret for, om energiudviklerne begynder at kigge mod andre lande.

- Med de ambitioner, der er for at bygge havvind i Danmark frem mod 2030, tror jeg, de får masser at lave, siger han.

Kristian Jensen anerkender "fuldt ud" regeringens vurdering af, at der har været juridiske problemer med ordningen.

- Men jeg havde forventet, at de havde brugt deres tid på at lave en ny, der kunne erstatte den gamle. Vi har efterlyst en plan b igen og igen, siger han.

I alt ni energiparker har fået ja til at fortsætte.

Udover de tre nye godkendte parker drejer det sig om vindmølleparkerne Frederikshavn Havvindmøllepark, Aflandshage, Jammerland Bugt, Lillebælt Syd, Omø Syd og Nordre Flint.

Tilsammen vil parkerne kunne producere 3,6 gigawatt havvind.

Føj, hvor er der beskidt. Pyh, som de dog ryger - hele tiden. Og du godeste, hvor er der rodet.

Hjemme hos den 80-årige Inger i et "villa kulla pippi-hus" bor en række mennesker, som ikke passer ind i "normalen".

Flere af dem er misbrugere og har psykiske problemer. Og de ville være på gaden, hvis det ikke var for den hjertevarme Inger.

Vi møder hende og hendes bofæller i filmen "Inger & Det dårlige selskab" på TV 2, og det kalder øjeblikkeligt på fordømmelser ala "SÅ tag jer dog sammen og hjælp den gamle dame, der har givet jer husly. Så svært er det ikke at få ryddet op og gjort rent. Kom nu i gang!"

Men fordømmelsen skal gemmes væk. For det er slet ikke den, filmen vil vække. Den kalder på noget meget større og langt vigtigere: Kærlighed.

Inger rummer en sjælden stor kærlighed til andre mennesker. Hun samler hjemløse op på den nærliggende togstation og lader dem bo hos sig i kortere og længere perioder. Som 38-årige Martin, der har haft sit hjem hos hende i 10 år, og som sniffer lightergas i en uendelighed. Han mistede som ung sit arbejde, fordi han lukkede chefen inde i et fryserum - træt af, at hun altid hakkede på ham. 

Eller Thomas på 50 år, der har svært ved at få hentet sin kones urne hos bedemanden. Og 45-årige Tina, der vender hjem til Inger, fordi den kæreste, hun flyttede sammen med, alligevel ikke var så interesseret i hende.

"Vi skal møde vores medmennesker med åbenhed. Man lærer sig selv at kende i mødet med andre", siger Inger, der er en guldgrube af livsvisdom.

"Ved du ikke, hvornår du lever. Det er da NU!", siger hun også.

Inger elsker noget i alle mennesker, og hun er et anker for sine beboere, der omtaler sig selv som det dårlige selskab. Hun er husets hjerte, sjæl og midtpunkt - og grunden til, at den brogede flok ikke er gået til grunde.

"Jeg har været hjemmehjælper, psykolog og præst for dem. Det eneste, jeg ikke har været, er højtlønnet", forklarer Inger med et skævt smil.

Det kan godt være, at vi andre selv ville gå til grunde, hvis vi skulle bo sammen med "det dårlige selskab". At vi aldrig ville kunne finde en rummelighed så stor som Ingers, fordi det kan være svært at forlige sig med andre, når de igen og igen begår fejl, tager dårlige beslutninger og er utilpassede. Fordi de kæmper med psykiske problemer, afhængighed, traumer - problemer i stakke. 

Til gengæld er det de færreste af os, som engang vil kunne få et eftermæle så flot og smukt som Inger. For at være uselvisk er noget af det sværeste i verden.

"Inger & Det dårlige selskab" er en rørende film, der kalder på både latter og tårer.

Den måtte gerne have været længere, for hvordan gik det egentlig til, at Inger blev netop den Inger, vi møder? Det får vi ikke svar på, men det er måske heller ikke så vigtigt i en film, der "blot" vil give os et direkte kig ind i, hvad hjertevarme og omsorg er i sin reneste form.

Inger & Det Dårlige Selskab". Filmen havde verdenspremiere på CPH:DOX i år, hvor den vandt Nordic:Dox:Award. Den sendes i to afsnit på TV 2. Første gang var 7. juni. Næste gang 14. juni kl. 20.40. Begge afsnit ligger nu på TV 2 Play. Instrueret af Jella Bethmann, der har fulgt Inger og hendes beboere gennem to år.