Da 65-årige Per Hammershøj fra Thisted forlod bankverdenen og gik på pension i 2021, ændrede hans kørselsbehov sig betragteligt.

Og da han og konen skulle have ny bil, overvejede de, om tiden var inde til at tage springet fra diesel til el.

- Alle har jo gået og sagt længe, at benzin- og dieselbiler er en uddøende race på sigt. Der er også et politisk ønske om, at vi skal over på el. På den anden side har man også hørt, at det er for tidligt at skifte til elbil, fordi batterierne ikke er så gode endnu, som de kan blive.

- Men vi sprang på, og det har vi ikke fortrudt, siger han.

Valget faldt på en spritny Ford Mustang Mach-E, der kan lades op i carporten, når elprisen er lav.

Når han placerer ladestikket i Forden, kan han også få en del af den elafgift, han betaler for at lade bilen op, refunderet.

Momsen, han betaler for elafgiften, har han også tidligere kunnet få refunderet.

Men sådan er det ikke længere.

Så Per Hammershøj ender med at betale moms af en elafgift, han egentlig ikke skal betale.

Og det forstår han ganske enkelt ikke.

- Det virker helt forkert, at det skal gå en dyrere vej, siger Per Hammershøj.

Det er Skatterådet, der sidste år bestemte, at elbilisterne kun kan få refunderet en mindre del af den moms, de betaler for elafgiften - som de altså har ret til at få tilbage igen.

I øjeblikket er elafgiften sænket til EU's minimumsniveau, men den vender tilbage til det normale igen 1. juli.

I brancheorganisationen Dansk e-Mobilitet ryster man ligesom Per Hammershøj også på hovedet over udsigten til, at elbilejerne, der lader derhjemme, må vinke farvel til momsen.

- Vi skal sætte alle sejl til den grønne omstilling. Vi ved, at der er mange derhjemme, der sidder og regner på deres økonomi for at se, om de skal skifte til en elbil. Derfor går det ikke, at der pludselig opstår usikkerhed om, hvad det rent faktisk koster at tage det grønne valg.

- Derudover opkræver staten moms af en elafgift, som elbilejerne slet ikke skal betale. Og beløbet er stort nok til at kunne mærkes for de fleste, siger John Dyrby Paulsen, der er direktør i Dansk e-Mobilitet.

Ifølge brancheorganisationens beregninger vil den manglende momsrefusion koste en el-bilist, der kører 25.000 kilometer om året, i omegnen af 750 kroner om året, hvis bilen lades op derhjemme.

Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom i bilejernes interesseorganisation, FDM, har også regnet på, hvor stor en ekstraregning, der er tale om.

Han når frem til godt og vel det samme - 750 kroner om året, hvis man kører 25.000 kilometer om året.

- Du kan sagtens sige til mig, at det ikke er voldsomt mange penge på et år for én, der kører så meget. Men det er ikke det, det handler om. Det er princippet i, at man betaler moms af noget, man ikke skal betale, fordi man har ret til at få afgiften refunderet. Det er absurd, siger Ilyas Dogru, der også mener, det går ud over de små ladeoperatører og konkurrencen på lademarkedet.

Per Hammershøj i Thisted ryster heller ikke i bukserne over størrelsen på ekstraregningen.

- Når man køber bil til en halv million kroner, så er et sted mellem 500 og 750 kroner ekstra om året ikke det store.

- Og det er sådan set lige meget, om det er 500 eller 5.000 kroner. Politik handler i mine øjne ikke om beløbets størrelse - men om principper. Jeg synes, det her er forkert - og meget, meget svært at forstå for mig som almindelig forbruger, siger han.

I Dansk e-Mobilitet kræver direktør John Dyrby Paulsen, at der handles på Christiansborg - for tiden er ikke til at gøre markedet for elbiler usikkert.

- Der er lang vej igen, hvis vi vil nå målet om en million elbiler i 2030. Yderligere betaling for forbrugerne oveni de i høje elpriser, der har været, vil simpelthen forsinke den grønne omstilling i Danmark. Fokus bør derfor være på at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at udskifte benzinbilen. Det håber vi, at politikerne er enige i, siger John Dyrby Paulsen.

Avisen Danmark har efterspurgt en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), der først og fremmest understreger, at det går godt med salget af elbiler i Danmark - og en af årsagerne er, at afgifterne på området holdes i bund.

- I den forbindelse tager vi Skatterådets afgørelse til efterretning, og følger løbende udviklingen. Og skulle det vise sig, at der er brug for yderligere initiativer til at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030, så ser vi naturligvis gerne på det. Det er en del af regeringsgrundlaget, lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Lige nu er det i for høj grad landdistrikterne, der betaler prisen for klimakrisen.

Folketinget har besluttet, at der skal ske en firedobling af produktionen fra sol- og vindenergi på land. Her er det særligt landdistrikterne, der vil mærke den udvikling i etableringen af de nye energianlæg.

Og områderne bliver ikke i tilstrækkelig grad økonomisk kompenseret for den byrde. Det mener i hvert fald Landdistrikternes Fællesråd, der torsdag præsenterer en grøn helhedsplan under navnet ”Green New Deal.”

- Byrden er i for høj grad tillagt landdistrikterne. Gevinsterne ved energianlæggene bør i højere bruges til at få vendt udviklingen, så lokalområder med lukkede skoler, nedlagte busruter og lukningstruede dagligvarebutikker får det nødvendige løft, siger Steffen Damsgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Derfor kommer organisationen nu med forlag til konkrete tiltag, der kan vende udviklingen og få energianlæggene til at møde mindre lokal modstand.

- Vi kender områderne indgående, og vi ved hvor meget det kræver for lokalbefolkningen. Økonomi løser ikke alt, men vi ved det hjælper, lyder det fra formanden.

Forslagene møder umiddelbart opbakning fra klima-, energi-, og forsyningsminister, Lars Aagaard (M).

- Den grønne omstilling er noget, vi er nødt til at gøre sammen på tværs af landdistrikter, sektorer, mellem myndigheder, kommuner, borgere og erhvervsliv. Vi kan ikke spille bolden i mål selv. Derfor har vi brug for, at lokalsamfundene er vores medspillere – ikke modspillere. Og derfor er vi i gang med at undersøge, hvordan naboer til den vedvarende energi får bedst del i de økonomiske gevinster, siger Lars Aagaard.

Landdistrikternes Fællesråd ønsker fire forskellige fordelinger af de økonomiske gevinster, når der opføres nye vindmøller og solceller.

Først og fremmest mener organisationen, at projektejerne skal forpligte sig til at betale en årlig procentdel af produktionsværdien. De penge skal øremærkes lokal udvikling.

Samtidig skal de nærmeste naboer have en højere kompensation og tilbydes en garanti for et lokalt medarbejderskab af energianlægget.

Her nævner Steffen Damsgaard solcelleparken Høvsøre, hvor der igennem 50 procent lokalt medejerskab er skabt en varig opbakning til solcelleparken.

- I al ydmyghed så mener vi ikke, at det er for meget at forlange. Når landdistrikterne tager byrden, skal de i højere grad også have gevinsten.

Men i al ydmyghed – er der ikke potentielt tale om ret store beløb I kræver?

- Vi kommer til at se en firedobling af produktionen af sol- og vindenergi. Det betyder mange flere energianlæg rundt om i landdistrikterne. Det er kun retfærdigt, at gevinsten også bliver delt ud.

Er gevinsten ikke, at klima- og energikrisen bliver løst?

- Vi kommer i forvejen alle sammen til at bidrage i vores adfærd. Men lige præcist omkring energianlæg, der bliver det befolkningen i landdistrikterne, der tager byrden. Og det bliver synligt. Det er noget af det allermest synlige i den grønne omstilling, når der skal sættes så mange vindmøller og solceller op.

Landdistrikterne Fællesråd har ikke selv et estimat på, hvad deres forslag vil koste produktionsejerne. Men Steffen Damsgaard erkender, at der er tale om et "betydningsfuldt beløb."

- Det vil være med til at genere en hel ny udvikling i landdistrikterne, hvor man samtidig må leve med mange store energianlæg omkring sig.

Klimaminister Lars Aagaard fortæller, at regeringen lige nu er i gang med at se på de eksisterende lovpligtige VE-ordninger, som kompenserer naboer og lokalsamfund, der huser VE-anlæg.

- Alle gode idéer er velkomne, og jeg ser frem til at gå igennem udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd og den videre drøftelse, jeg skal have med aftalekredsen bag Klimaaftalen fra i sommer, så vi kan sikre, at alle er med på holdet. lyder det fra klimaministeren.

SENESTE NYT: Vejskatskomitéen, der har planlagt at blokere veje over hele Danmark 15. maj i protest over forslaget om en kilometerafgift, er torsdag blevet nedlagt. Læs mere her. 

Landet over har vognmænd varslet, at en række trafikerede veje vil blive spærret af lastbiler fra mandag morgen.

Det skyldes utilfredshed med et forslag til en ny vejafgift.

Også i Kronjylland vil der blive demonstreret og spærret flere veje, fortæller Casper Andersen, ejer af Vognmand Erling Andersen i Randers, til Randers Amtsavis.

Han står for at koordinere den lokale del af demonstrationen, der begynder mandag morgen.

- Vi kommer til at holde på alle tilkørsler til motorvejen fra klokken 6 om morgenen. Jeg har ansvaret for området fra Hadsten til Purhus, og der kommer til at holde tre-fire biler og spærre alle tilkørslerne, siger Casper Andersen og tilføjer, at redningskøretøjer og andre køretøjer med blå blink dog vil blive lukket igennem. Der vil heller ikke blive spærret for frakørslerne.

Hvor længe spærringen vil vare, er endnu ikke helt afklaret, oplyser han.

- Men det kan sagtens blive alle tre dage frem til Kristi himmelfartsdag. Det kommer jo an på, om der sker noget i sagen, siger Casper Andersen.

Ifølge ham kommer 10-15 lokale vognmænd til at deltage i aktionen.

- Jeg står for koordineringen af 40 lastbiler i alt. Hver vognmand bidrager med en til fire biler, siger Casper Andersen.

Planerne om den nye vejafgift, hvor benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skal betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer, har længe skabt vrede blandt vognmænd i hele landet.

Tidligere på året demonstrerede vognmændene på Christiansborg Slotsplads, og i sidste uge holdt repræsentanter for de vrede vognmænd møde med skatteminister Jeppe Bruus (S).

Ingen af delene har hidtil ført til ændringer af forslaget til vejafgiften.

Ifølge Casper Andersen tyr vognmændene nu til et sidste desperat forsøg på at råbe politikerne op.

- Vi har prøvet alt andet, og der er ikke blevet lyttet. Det her er den sidste udvej, siger Casper Andersen.

Ifølge Casper Andersen kommer afgiften i høj grad til at ramme alle danskere, og derfor tager han det afslappet, hvis nogle bilister skulle blive sure over de trafikale gener, aktionen ganske givet vil medføre.

- Vi vognmænd kan ikke klare den store ekstraudgift, så vi har ikke andet valg end at sende regningen videre. Det rammer forbrugerne i sidste ende, og det vil for eksempel gøre, at mælk og andre varer bliver dyrere, siger Casper Andersen.

Hvorfor laver I så den her aktion, når I alligevel kommer til at sende regningen videre?

- Jeg synes, der har været prisstigninger nok, og jeg vil ikke være med til at skubbe mere til inflationen. Det rammer jo også, når mine chauffører så skal have mere i løn. Jeg synes, der har været rigeligt med både corona og krig i Ukraine, så jeg kan ikke forstå, at man ikke klapper hesten i stedet for at indføre en ny afgift, siger Casper Andersen.

Den nye vejafgift skal skabe incitament for transportbranchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

Skatteminister Jeppe Bruus (S), har overfor Avisen Danmark tidligere givet udtryk for, at protesten over afgiften ikke ændrer på noget.

Solen er for alvor begyndt at skinne på boligmarkedet, hvor priserne for anden måned i træk peger opad. Det viser den månedlige opgørelse af prisudviklingen på boligmarkedet fra Boligsiden.

Helt konkret viser tallene nemlig, at huse steg med 0,9 procent og lejligheder med hele 1,3 procent. Sommerhuspriserne steg mest med 1,8 procent.

- Boligmarkedet vågner op til dåd. Det er lidt af et comeback for boligpriserne, som stiger for anden måned i træk efter et meget hårdt efterår og vinter, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Hos Nordea Kredit ser chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann også positivt på de nyeste prisfald på boligmarkedet, men hun understreger, at træerne ikke vokser ind i himlen.

- En del af stigningen skyldes, at vi befinder os i højsæsonen på boligmarkedet. Det er nemlig helt normalt, at der er flere købere på boligmarkedet om foråret og den tidligere sommer, og det får priserne til at stige. Man skal derfor være påpasselig med at forvente, at gode tider bliver ved.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann står sol, måne og stjerner helt rigtigt lige nu i forhold til at udløse prisstigninger her i foråret.

- For det første har den lange realkreditrente stort set ikke ændret sig siden oktober, og selv om renten stadig er høj, skaber stabiliteten trods alt en større tryghed blandt køberne. Samtidigt har arbejdsmarkedet klaret sig bedre end frygtet. Beskæftigelsen har sat flere rekorder hen over vinteren, og det er stadig relativt nemt at finde et nyt job, hvis man bliver ledig, fortæller hun og fortsætter:

- Samtidigt betyder de flotte resultater fra forårets overenskomster, at danskerne genvinder lidt af deres købekraft og kombineret med en boligskattereform til januar, der betyder at mange husejere skal betale lavere boligskatter, virker det stimulerende på købelysten.

Huse til salg holder hånden under priserne

Oven i at danskernes generelle økonomi står stærkere, så er der endnu en ny udvikling på boligmarkedet, som også er med til at holde hånden under priserne på boliger. Nye tal fra Finans Danmark viser nemlig, at antallet af boliger til salg kun er steget med 3.9 procent i april.

Det betyder, at der i dag er 28.853 huse, 6.409 lejligheder og 4.438 sommerhuse til salg rundt i landet. Det er særligt lejligheder og sommerhuse, som ikke udvikler sig som de plejer for årstiden, og gør, at boligudbuddet mere eller mindre står i stampe, forklarer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

-  Der er ingenlunde tale om en ny skov af Til-salg skilte, som myldrer frem i takt med forårets komme. Fremgangen er ganske beskeden, og gik man som boligkøber og håbede på et markant større udvalg, så har man fået en lang næse, siger han og uddyber:

- Noget tyder på, at boligsælgerne holder sig lidt mere tilbage, end hvad de normalt gør i foråret, mens boligsalget på det seneste har genfundet lidt af melodien. Og det holder altså snor i boligudbuddet, fortæller han i en kommentar.

Boligkøberne har dog stadig en pæn portion boliger at vælge mellem. Sammenlignet med samme tid sidste år er udbuddet af boliger vokset med 6.800 boliger svarende til 21 procent. Men set i en historisk kontekst betyder det, at boligudbuddet er til den lave side.

- Det lave boligudbud medvirker til at holde hånden under priserne. Når udbuddet stiger, får køberne bedre kort på hånden, mens sælgerne omvendt får ringere kort på hånden. Men en opbremsning i udbuddet vil standse noget af den effekt, som ellers har påvirket boligpriserne negativt gennem det seneste år tid, siger Brian Friis Helmer.

Der er med andre ord altså god grund til at glæde sig over de seneste måneders prisstigninger på boligmarkedet. Men selvom solen skinner, så vil solens stråler formentlig få svært ved at trænge igennem det tætte skydække, som er på vej mod os. Heldigvis ser skydækket ikke ud til at indeholde hverken regn eller slud, lyder det fra Nordea Kredit og Lise Nytoft Bergmann.

- Når vi kigger i krystalkuglen i Nordea, forventer vi den dramatiske del af prisfaldet ligger bag os, men at boligpriserne stadig skal en lille smule ned, før vi rammer bunden. Vi skal således ind i 2024, før vi tror på mere kontinuerlige stigninger i boligpriserne. I den mellemliggende periode kan det sagtens blive ét skridt frem og to tilbage, når der offentliggøres nye data om boligmarkedet.

Den pointe er Brian Friis Helmer, fra Arbejdernes Landsbank enig i.

- Vi forventer, at de største prisfald på boligmarkedet har fundet sted. Modvinden til boligmarkedet kom især fra højere renter, høj inflation og øget økonomisk usikkerhed, konkluderer han, og henviser dermed til, at også her er der meget, der tyder på, at vi har set toppen af den udvikling. Så sent som onsdag morgen viste de nyeste inflationstal nemlig, at inflationen atter falder i Danmark.

Men hvor er boligmarkedet så reelt endt henne, her hvor vi står på i midten af andet kvartal 2023?

Hvis vi lægger de to seneste måneders prisstigninger sammen, så er både huse og lejligheder steget med 2,0 procent og sommerhuspriserne med hele 3,6 procent.

Før de seneste prisstigninger faldt hus- og sommerhuspriserne otte måneder i træk. Lejlighedspriserne viste fald i 9 måneder før det.

Det betyder for de aktuelle priser på boligmarkedet, at huspriserne i dag er ni procent lavere end toppen sidste år. Det svarer til et gennemsnitligt fald på 220.000 kroner. Lejlighedspriserne er nede med 10 procent fra toppen, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 280.000 kroner, mens sommerhuspriserne er faldet med 4,5 procent. Her er der skåret 90.000 kroner af prisen.

Dermed er boligpriserne faldet tilbage til begyndelsen af 2021, og sommerhuspriserne til begyndelsen af 2022.