132 mandater står bag finansloven. Fra Liberal Alliance til SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Finansminister Nicolai Wammen (S) betonede til pressemødet, at der var tale om partier på tværs af Folketinget, der tog ansvar. Og det gav grobund for fremtidigt samarbejde.

Men et af de partier, der står udenfor aftalen, er Danmarksdemokraterne (DD).

Partiet præsenterede ellers med stor fanfare, og som eneste oppositionsparti, sit eget finanslovforslag i begyndelsen af april.

Danmarksdemokraterne ville vise, at de var parate til at forhandle på øverste niveau. Og skabe resultater til de vælgere, der havde sat kryds ved partiet.

- I november satte 8,1 procent af danskerne et kryds ud for vores parti, og siden har vi knoklet for at omsætte jeres stemmer til reel politik. Danmarksdemokraterne er et ansvarligt, borgerligt parti. Derfor præsenterer vi i dag vores bud på en finanslov for hele Danmark, lød det fra formanden Inger Støjberg.

Alligevel stod der ingen repræsentant fra DD i Finansministeriet og smilede, da finansloven blev præsenteret.

Men ifølge finansordfører i Danmarksdemokraterne, Dennis Flydtkjær, er der ikke tale om et nederlag. Partiet blev tilbudt 50 millioner af finansministeren til politiske forslag. Og det var ikke "ambitiøst nok."

Og så frygtede han et spørgsmål fra danskerne, hvis partiet gik på kompromis.

- Man skal ikke være med i en aftale bare for at vise, at man er ansvarlig. Jeg tror, at danskerne ville finde det mærkeligt, hvis vi kun fik 50 millioner, når vores eget finanslovsforslag var på otte milliarder kroner. Så ville folk spørge, var det virkelig det, I kunne forhandle jer til?

Men er det ikke bedre end alternativet, som er nul kroner og ingen politiske resultater til jeres vælgere?

- Hvis man ikke kan få sat ordentlige fingeraftryk i en aftale, så synes jeg ikke, der er nogen skam i at stå udenfor, siger Dennis Flydtkjær.

Det vakte opsigt, da Danmarksdemokraterne fremlagde sit eget finanslovsforslag. Og det blev hurtigt angrebet af konkurrenterne i Dansk Folkeparti, der kaldte forslaget for et plagiat af deres politik.

En kritik man tog let på i Danmarksdemokraterne.

- Det er ret umuligt at kopiere et finanslovsforslag fra et parti, som aldrig har formået at udarbejde et i 27 år, skrev Dennis Flydtkjær.

Dansk Folkeparti er dog medunderskriver på den endelige finanslov, hvor Danmarksdemokraterne er henvist til sidelinjen.

Ifølge Dennis Flydtkjær betyder det ikke, at Dansk Folkeparti har været bedre til at forhandle end Danmarksdemokraterne

- Der er tale om en historisk tynd finanslov, og vi var ikke billigt til salg som de fire andre partier, der er gået med i aftalen. Vi har større ambitioner om at skabe et Danmark i balance.

Men resultatet er vel, at I ikke har skaffet noget til jeres vælgere, hvor andre partier såsom Dansk Folkeparti har fået sat et aftryk, er det ikke skuffende?

- Næ, det synes jeg ikke. Vi er med i en del af underaftalerne, der flytter rigtig mange penge som inflationsaftalen, arbejdsmiljøaftalen og ukrainefonden. Selve finansloven er på 350 millioner kroner ud af cirka 1.000 milliarder. Så det er meget begrænset, hvad man har fået ud af sådan en aftale.

I vil gerne ses som et ansvarligt parti, der søger indflydelse. DF, SF, LA og Radikale Venstre har formået at finde sammen, er det ikke skuffende, at I ikke er en del af den brede aftale?

- Nej, det synes jeg ikke. Vi er et ansvarligt parti, du har selv set vores finanslovsudspil, som er fuldt finansieret. Vi er det eneste parti udenfor regeringen, der har fremlagt sådan et, siger Flydtkjær og forsætter:

- Når man kommer til en forhandling, så skal man ikke bare sige ja, fordi man vil udstråle ansvarlighed. Der skal man få gennemført noget af sin politik, og der kunne vi ikke komme igennem med de ting, vi gerne ville. Hverken på udlændinge, landdistrikter, produktionsdanmark eller velfærdssamfundet. Det var nej hele vejen rundt, fortæller Flydtkjær.

Ifølge finansordføreren sad Danmarksdemokraterne i forhandlinger med finansministeren i fredags. Siden hørte partiet ikke fra regeringen. Men det skyldtes ikke et dårligt forhandlingsmiljø, men blot politiske forskelle, fortæller han.

- De opdagede nok, at vi havde for store krav, siger Dennis Flydtkjær.

I regeringens oprindelige forslag var der afsat 200 millioner til forhandling. Men det beløb voksede siden til 350 millioner.

Ifølge Flydtkjær blev Danmarksdemokraterne aldrig tilbudt, at forhandlingsreserveren kunne stige.

Det medførte, at Danmarksdemokraterne ikke kunne få tilhørt nok midler til landdistriktspuljen, som var deres krav.

- Vi ville gerne have landdistriktspuljen op med 100 millioner, så den var på niveau med sidste år. Men da vi kun blev tilbudt 50 millioner kroner, ville det betyde, at puljen ville være mindre end sidste år. Skulle det være Danmarksdemokraternes aftryk at gøre puljen mindre end sidste år? Det ville være skørt, siger Dennis Flydtkjær.

Vi er nødt til at tale om energiselskaberne, som sidste år sendte skyhøje regninger til forbrugerne, som panisk skruede ned for radiatorerne og sparede på strømmen. Alt sammen i tillid til, at de vilde priser på el og gas skyldtes Putins krig i Ukraine.

Nu er billedet noget mere mudret. Hændervridende energibosser fremlægger i øjeblikket ekstremt flotte regnskaber for året 2022, hvor man skulle tro, at branchen var under et massivt pres.

Fredag kunne det kundeejede selskab, Norlys, præsentere et overskud på 4,2 milliarder kroner, hvilket er otte gange højere end resultatet året før. Pengene stammer især fra energihandelsselskabet Norlys Energy Trading.

Konkurrenten Energi Danmark har udsigt til et historisk stort overskud på 8,9 milliarder kroner eller 50 gange mere end det hidtil bedste resultat fra 2019. Selskabet ejes af kunderne i andelsselskaberne Nrgi og Andel.

Der er altså sket noget, siden energiselskaber var småkedelige foretagender, der grundlæggende ikke måtte tjene penge på deres forretning. Kongstanken var, at overskud skulle sendes tilbage til kunderne i form af lavere priser.

Nu har handel med el og gas udviklet sig til et cowboymarked, hvor dygtige tradere kan hive store gevinster hjem ved at læse det europæiske energimarked rigtigt. Ingen myndigheder har rigtigt interesseret sig for konceptet. Man har troet på, at de mange handler skabte mere gennemsigtighed i markedet og lavere priser for kunderne.

Men medaljen har en bagside. Adgangen til hurtige gevinster har det med at udløse grådighed, og det synes også at være sket her.

I torsdags blev otte direktører og medarbejdere i et energihandelsfirma i Aarhus anholdt og varetægtsfængslet i fire uger. Firmaet, der ligesom de anholdte er beskyttet af navneforbud, gav den fuld skrue fra 2021 og helt frem til marts i år. Svimlende summer på trecifrede millionbeløb er ifølge politiet tjent på hurtige handler med el og gas til manipulerede priser. 

Sigtelserne går på, at firmaet har snydt med priserne ved at sende falske købs- og salgstilbud ud i markedet. Så kunne de anholdte købe til kunstigt lave priser og sælge til kunstigt høje priser. Det er det modsatte af at skabe gennemsigtighed og sikre lavest mulige priser til forbrugerne.

Det brogede marked anes også, når man ser på de bonusordninger, der har floreret i branchen. Igen er forargelsen størst omkring Energi Danmark, der overså, at man havde tilbudt nøglemedarbejdere bonusordninger uden loft. Det betød, at når der pludselig blev tjent milliarder, så skulle de ansatte belønnes ekstraordinært med en nicifret bonus på lønsedlen.

Hos Norlys gjaldt det samme, men ledelsen opdagede miseren, inden bonusserne sidste år stak helt af. Selskabet vil dog ikke fortælle, hvad der er udbetalt i bonus til flittige energihandlere. Det tilhører privatlivets fred.

- Vi vedstår, at det ikke er godt, at vi som branche har bragt os i en sådan situation, hvor der er blevet udbetalt store bonusser, men for mig er det vigtigste, at vi selv greb ind, så snart vi opdagede det, siger Norlys-topchef Niels Duedahl til Børsen.

Oveni kommer sager om uduelig ledelse, som hos Sydfyns Elforsyning, der ifølge Fyns Amts Avis har tabt en kvart milliard kroner på en fejlslagen investering i tyske vindmøller. Eller historien fra i fredags om et muligt kartel mellem 49 jyske energiselskaber, der skal undersøges af Konkurrencestyrelsen. Her er der både millionbøder og straffesager på højkant.

Er det svært at gennemskue, hvad der foregår? Politikerne er i hvert fald vågnet op og kræver statslig regulering, der kan blive lige så massiv som den dyne af regler, som er trukket ned over bankerne siden finanskrisen.

- Vi er hverken bange for regulering eller kontrol, fastslår Socialdemokratiets energi- og forsyningsordfører, Lea Wermelin, over for TV 2.

I første omgang er der udsigt til nogle sjældent interessante repræsentantskabsmøder, når energiselskaberne i den kommende tid skal møde deres ejere.

Transport: 34-års medlemskab af brancheorganisationen ITD endte brat for Morten Dalgaard i 2019, da transportgiganten ekskluderede ham fra fortsat at være med i det gode selskab.

Årsagen var, at ITD fra sit hovedsæde i Padborg ikke mente, at der var nok aktivitet i Morten Dalgaards vognmandsfirma i Skive til, at han kunne være medlem.

Efter fire års strid har Morten Dalgaard nu til gengæld endelig rettens ord for, at ekskluderingen var uretmæssig og i strid med transportorganisationens egne vedtægter. Det afgjorde landsretten i marts sidste år i en sag mellem de to stridende parter, og her i 2023 har ITD så fået afslag på en anmodning om at få sagen prøvet for højesteret. Dermed er der to streger under afgørelsen.

- Efter fire år er det rart at få en afslutning, synes jeg. Så det har jeg det fint med, siger Morten Dalgaard.

Vognmanden var langt fra alene om at blive uretmæssigt smidt på porten af ITD, og derfor har brancheorganisationen nu besluttet af afsætte 3,5 millioner kroner, så de ekskluderede medlemmer kan få udbetalt de penge, de burde have haft i udlodning, hvis de ikke var blevet smidt ud. Det blev besluttet på en generalforsamling lørdag den 15. april.

Det glæder Morten Dalgaard.

- Retfærdigheden skal have lov at overleve. Efter at have været medlem i 34 år blev jeg bare smidt ud, og så har jeg det sådan, at retfærdigheden skal have lov at sejre, siger han.

Netop det principielle - at det retfærdige nu ifølge Morten Dalgaard er sket - har ifølge hovedpersonen selv været hovedargumentet for at ligge i strid med ITD i fire år.

- Men det er forkert at sige, at pengene ikke spiller ind. Jeg har lige så stor ret til de penge, som de andre medlemmer, som allerede har fået deres udlodning, siger Morten Dalgaard, som endnu ikke ved, hvor stort et beløb han selv kan få.

For at få del i de 3,5 millioner kroner skal de ekskluderede vognmænd selv henvende sig til ITD. Det, mener Morten Dalgaard, er forkert.

- De ved jo, hvem de har smidt ud. Så ITD burde selv henvende sig til dem, siger vognmanden.

Avisen ville gerne have interviewet ITD om sagen, som gennem fire år har skabt røre, men transportorganisationen har valgt at sende en udtalelse fra administrerende direktør Stefan K. Schou via sin presseafdeling.

"ITD har siden de pågældende sager om medlemmer, der uretmæssigt har fået ophævet deres medlemskab, fået ny direktion og bestyrelse, som stræber efter at afslutte alle forhold mindeligt for alle parter. På ITD's generalforsamling var der således opbakning til forslaget om at betale ikke-udbetalt udlodning, som ikke er forældet, og som efter bestyrelsens vurdering er berettiget", siger Stefan K. Schou i e-mailen.

Blandt andet ville avisen gerne have spurgt ITD, hvorfor de ekskluderede vognmænd selv skal tage kontakt til transportorganisationen, hvis de ønsker at få del i de 3,5 millioner kroner - og hvorfor ITD ikke bare udbetaler pengene eller selv henvender sig til de vognmænd, organisationen havde smidt ud.

I mailen til avisen svarer ITD kort på dette.

"Udbetaling kræver i alle tilfælde en forudgående dialog om de nærmere detaljer i forholdet, herunder størrelsen på udlodningen", siger ITD's administrerende direktør Stefan K. Schou i e-mailen.

Sagen har som nævnt sin begyndelse i 2019, da ITD uretmæssigt ekskluderede Morten Dalgaards vognmandsfirma, MD Transport, som medlem. Ifølge transportorganisationens egne vedtægter skal virksomheder være aktive for at være medlemmer, og ifølge den daværende bestyrelse levede Morten Dalgaard og en række andre vognmænd ikke op til dette.

Efter et godt år skulle ITD i 2019 udlodde intet mindre end 90 millioner kroner til sine medlemmer. I den forbindelse besluttede ITD's bestyrelse at udføre stikprøvekontroller blandt medlemmerne for at forhindre, at "nogle medlemmer tog af kassen", og det var altså dette, som resulterede i, at MD Transport og en række andre medlemmer blev smidt på porten.

Året før havde MD Transport kun omsat for 17.117 kroner fordelt på fire fakturaer, og det var ifølge transportorganisationen ikke nok. Bestyrelsen mente, at vognmænd årligt skulle omsætte for mindst 500.000 kroner for at blive betegnet som en aktiv forretning.

"Bestyrelsen var nødt til at påtage sig ansvaret for, at foreningen bestod af medlemmer, der drev aktiv vognmandsvirksomhed og ville arbejde for at præge vilkårene for fremtiden. Det har aldrig været hensigten at etablere en form for pensionsopsparing", har tidligere formand for ITD Christian Sørensen Madsen forklaret i retten.

Siden har domstolene som nævnt slået fast, at ekskluderingen var i strid med ITD's egne vedtægter. For selvom det af vedtægterne fremgår, at medlemmernes vognmandsforretninger altså skal være aktive, fastsætter ITD i sine vedtægter ikke nogen nedre beløbsgrænse for omsætningen.

Derfor afgjorde først Retten i Sønderborg i 2019 og siden landsretten sidste år, at det ikke var i orden at smide Morten Dalgaard og de andre vognmænd på porten, selvom MD Transport kun havde en årlig omsætning på godt 17.000 kroner.

De seneste år har aktivitetsniveauet ikke været særligt højt i MD Transport, men Morten Dalgaard har haft en række småopgaver, som han fortsat har løst. Derfor ville han gerne fortsætte som medlem af ITD.

- Det har aldrig været min tanke at melde mig ud, før jeg lukkede selskabet helt ned, siger han.

I dag er Morten Dalgaard blevet 76 år, og han har drevet sin virksomhed siden 1975. Men nu er det snart ved at være slut.

- Jeg er ved at lukke ned. Alting skal have en ende, siger den erfarne vognmand.

- Vi har en god og konstruktiv dialog med kørelærerne.

Sådan udtalte direktør for Færdselsstyrelsen, Stefan Søsted, i radioens P4 tidlig mandag morgen, men det var på ingen måde det indtryk, deltagerne i den store kørelærer-demonstration ved Færdselsstyrelsen hovedkvarter i Ribe, stod tilbage med få timer senere.

Biler i hundredvis med skolevognsmærke og træningstrailere samlede sig fra kl. 9 på køreteknisk anlæg på Farupvej øst for Ribe. Herfra kørte de med dyt og blinkende lygter i samlet flok mod den bygning, de kaldte Færdselsstyrelsens Fort Knox.

Håbet var at få direktør Stefan Søsted eller vicedirektør Brian Paust Nielsen i tale.

Det, Stefan Søsted, tidligere på dagen som konstruktiv dialog, var dog intet af.

- Det er vanvittigt, at man har en styrelse, der agerer på denne måde. At de ikke engang har fem minutter til at tale med os er jo på niveau med børn i femårs-alderen, lød det fra en vred kørelærer, der henviste til manglende køreprøver, manglende sagkyndige, underbemanding og nul fleksibilitet hos en styrelse, der er umulig at få i tale.

- Deres planlægning er noget lort. De giver os altid bare en sludder for en sladder, og der sker ingenting. De ansætter ikke nok sagkyndige til køreprøverne, for vi ved jo, de findes derude, sagde formand for kørelærerforeningen i Horsens, Elsebeth Munch.

Foran hovedkvarteret blev der fra en trailer spillet en akustisk version af John Mogensen-hittet med, at noget er galt i Danmark. I demonstranternes version var kørelærerne til grin, mens Færdselsstyrelsen får det som de vil, og selv om initiativtager Jeanett Orbé fra Unik Køreskole i Herning råbte i sin megafon, at hun forventede, at Brian eller Stefan kom ud, skete der intet.

- Vi ønsker at tale med jer. Oh my god, det er pinligt for jer, det her, sagde Jeanett Orbé, der mente styrelsens manglende lydhørhed på dagen viste, hvor alvorligt de to direktører tager kørelærernes frustrationer.

- Det fortæller jo bare alt om, hvor døve øren vi taler til, sagde hun.

I samlet flok gik kørelærere med Jeanett Orbé i spidsen ind i for at forsøge at åbne døren. Den var låst, ingen ville åbne, og en enkelt kørelærer gik så vidt, at han forsøgte at åbne skydedørene ved egen kraft. Det lykkedes ikke, og heller intet skete, da Jeanett havde telefonisk kontakt med styrelsen, og da hun kort efter tog sin megafon med ud på græsplænen og råbte op mod Færdselsstyrelsen vinduer, valgte ansatte i stedet at trække et rullegardin ned på første etage ud mod de demonstrerende.

Opbakningen kommer fra kørelærere over hele Danmark. Dermed kan frustrationen ikke siges at være et lokalt problem, og alle deltog med egne frustrerende fortællinger. At en ændring i prøvesystemet betyder, at en særlig prøveknap er forsvundet, så man ikke kan ændre datoer for køreprøver. Nogle kunne fortælle om hamstring af køreprøver og voldsomt lange ventetider, og Michael Nielsen fra Byens Køreskole havde en anden forklaring på de manglende køreprøver.

- Vi har altid kunnet bytte, og nu har de fjernet knappen af en eller anden syg årsag, vi ikke kender. Det virker som om, styrelsen modarbejder branchen, og så er der også kommer flere kørelærere til, siger han.

- I dag kan du slå en skid, og du bliver kørelærer. Det er for nemt, og det kan desværre betyde dårligere lærere, så flere elever dumper, når de ikke genkender færdselsreglerne godt nok. Var der færre elever, der dumpede, ville der være flere tilgængelige prøver, og derfor kunne en løsning være at gøre det sværere at blive kørelærer end det er i dag, siger Michael Nielsen, der har været kørelærer i 35 år.

- Det er kun blevet værre, og i dag lytter de ikke. Hvad fanden er det for noget.

En af talerne foran Fort Knox var Bent Snitgaard fra køreskolen Downtown i Esbjerg.

- Færdselsstyrelsen har mistet jordforbindelsen. Vi har kun demonstration tilbage for at blive hørt, men det næste bliver, at vi kører helt til Christiansborg for at tale med politikerne der. Vi skal åbenbart ikke herud, for de hører ikke en skid i deres tårn, sagde Bent Snitgaard til stor jubel fra de fremmødte, mens en anden taler var ked af at sige, at han, som tingene var i dag, ønskede sig tilbage til tiden under Rigspolitiet, eller måske en helt tredje instans.

- Det er simpelthen uanstændigt, det der foregår, mente Bent Snitgaard.

Samme holdning havde Kasper Jensen fra Kaspers Køreskole i Fredericia.

Han havde til det sidste håbet, at enten Stefan Søsted eller Brian Paust Nielsen ville vise sig for demonstranterne, inden han slukøret brød op og kørte mod Fredericia kl. ca. 12.15.

- Enhver stor direktør var kommet ud eller havde på en eller anden måde lyttet og fortalt os, at de ville tage vores ord til efterretning. Ikke engang det kan de. Det er under alt kritik, siger en meget skuffet Kasper Jensen, der som Bent Snitgaard mener, næste skridt kan blive Christiansborg.

- Vi forventer stadig ændringer på vores område, for styrelsen kan ikke bare lukke øjnene. Jeg havde faktisk forventet, at de kom ud fra hovedkontoret for at tale med os, og nu er det bare dybt kritisabelt, siger han.

- Styrelsen minder jo om en børnehave. Det er meget useriøst, siger Kasper Jensen.

Avisen Danmark har været i kontakt med Transportministeriet for at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V). Herfra lyder det, at man følger situationen nøje, men henviser til Færdselsstyrelsen i forhold til at få en redegørelse i forhold til kørelærernes frustrationer.

Hos Færdselsstyrelsen fastholder direktør Stefan Søsted, at man har en god og konstruktiv dialog med kørelærerforeningerne. Her drøftes udviklingen af og udfordringer på området, og han mener, at en god og konstruktiv dialog foregår rundt om et bord - ikke via pressen.

Demonstrationen tyder på, at kørelærerne ikke har det på samme måde. Har I på den baggrund tænkt jer at ændre på måden, tingene foregår i dag?

- Færdselsstyrelsen arbejder målrettet på at forbedre og udvikle kørekortområdet, og styrelsen afvikler samlet set flere prøver. I 2022 afviklede Færdselsstyrelsen omkring 30.000 flere prøver end i 2018 og 2019 - årene før corona - som er sammenlignelige. Styrelsen udbød yderligere 30.000 prøver, som ikke blev booket eller afviklet, siger Stefan Søsted, der ikke er i tvivl om, at der fortsat er et stort udviklingspotentiale på området.

- Det gælder ikke mindst i forhold til digitalisering. Også af den grund er styrelsen i løbende dialog med både KOMBIT, der ejer systemet Køreprøvebooking, kørelærerbranchen med flere i forhold til, hvilke initiativer samt omfanget af initiativer, der er relevante at iværksætte, opdatere eller andet, siger han.

Har I planer om at invitere kørelærerne på kaffe hos Færdselsstyrelsen, uden mediernes bevågenhed, for at diskutere situationen?

- Færdselsstyrelsen mener, at en god og konstruktiv dialog foregår rundt om et bord, og ikke via pressen. Derfor vil styrelsen fortsætte med at afholde dialogmøder med kørelærerforeningerne som hidtil for at drøfte udviklingen af og udfordringer på området, siger Stefan Søsted.