Han har egentlig ikke lyst til at tale om sine mange sorte nætter. Om at vågne efter to til tre timer og ikke kunne sove mere. For forfatter Thomas Bagger fra Aarhus forsøger at leve med sin søvnløshed uden at gøre et stort nummer ud af det.

Han synes ikke, at det skal definere ham.

På den anden side er han klar over, at hans søvnlidelse har været med til at gøre ham til det menneske, han er i dag. Og til forfatter - endda med succes.

Thomas var 25 år, da han holdt op med at sove ordentligt.

- På det tidspunkt var jeg magelig og letsindig, og så oplevede jeg pludselig en stor sorg i mit liv. For det er en sorg, når man ikke sover ordentligt. Det har ændret mig at skulle gennemleve det, fortæller han.

I begyndelsen regnede han med, at det ville gå over, og at den medfølgende kvalme, hovedpine og svimmelhed dermed ville forsvinde. Men det skete ikke.

Han prøvede at skabe sig et liv på trods. Han blev forsigtig. Afholdende. Når kammerater gik i byen, gik han ofte hjem. Når vennerne ville have ham med på skiferie, sagde han nej tak.

Der gik flere år på den måde, uden at han fortalte sine omgivelser om, hvorfor han ofte trak sig. Indtil han en dag tog sig sammen og lagde de søvnløse nætter på bordet.

Thomas Bagger er uddannet cand.mag i medievidenskab og var medskaber af virksomheden Eduflow, der giver virksomheder digitale redskaber til læring og social trivsel.

Han var flyttet i kontorfællesskab og var begyndt at tjene penge, da hans skrivetrang meldte sig. Den kom, da han var 32 år.

"Hvad nu hvis" var de første ord. For han var, forklarer han, som et neurotisk barn, der forestillede sig det ene scenarie efter det andet.

Han var ikke blot drevet af skrivelyst. Der var også en indsigt, for sorgen over den manglende nattesøvn havde gjort ham mere følsom og indlevende i forhold til andre mennesker og livet - og alt det, der kan overgå os, mens vi har det.

Han droppede sin spirende karriere i erhvervslivet.

- For der er flere hverdage i livet end feriedage, så jeg valgte at arbejde med det, der gav mest mening for mig, og som forfatter kan man selv bestemme sin arbejdstid - hvornår man arbejder bedst, fortæller han.

Som han havde gjort med søvnproblemerne, forsøgte han også i begyndelsen at holde skriveriet hemmeligt. Han var bange for, at det hele skulle falde til jorden, og han havde også berøringsangst.

- Jeg ville ikke gøre folk utilpas. Vi mennesker forstår hinanden ud fra definerede roller, og i min gruppe var jeg den glade sportsfyr. Det ville være svært for dem at koble mig til et skriveprojekt. Derfor delte jeg ikke den side af mig, som er glad for kreativ kunst, siger Thomas Bagger, der også spiller guitar og maler.

Han debuterede som forfatter i 2017 med krimien "Den permanente".

- Og det var da også først med min tredje roman, at folk for alvor forstod, at jeg tager mit forfatterskab seriøst, siger han og smiler.

Skal man være forfatter, skal man kunne sidde stille længe, og det kunne barnet Thomas ikke.

Han var med egne ord en rodløs ballademager i "folkeren", som han siger på genkendeligt århusiansk. Og hans karakterer var elendige i både folkeskolen og senere i gymnasiet, for han gad ikke arbejde med tingene - endsige læse bøger.

I hjemmet i Egå var der skuffelse. Han far, som er kardiolog, og hans mor, som er lærer, var sure over, at han spildte sine evner, fortæller han.

Samme adfærd var undervejs på Syddansk Universitet i Odense.

- Lige ind til den første eksamen, hvor jeg fik 12. Da jeg kom ud af lokalet og gik hen ad gangen, kunne jeg mærke en varme i panden og en forståelse: "Hvis jeg bare fordyber mig og giver mig god tid, kan det lykkes". Derfra begyndte jeg at studere seriøst og blev videbegærlig, fortæller Thomas.

Hans fundne målrettethed kan ses på hans venstre arm. Her har han portrættet af den japanske forfatter Haruki Murakami tatoveret. For Murakami er et forbillede for ham udi disciplin.

Sådan arbejder han også selv nu. Står op klokken 7.30, skriver til klokken cirka 10. Går eller løber syv kilometer. Spiser dagens første måltid. Skriver videre til klokken godt 17. Styrketræner, spiser og slapper af

Nogle vil kalde det stamina, udholdenhed, at praktisere et sådant liv dag efter dag. Og det er netop navnet på hans nyeste thriller.

Indimellem holder han dog også pauser. Til efteråret vil han besøge en kammerat i Japan, selv om han hader at flyve. Det skyldes, at han er to meter høj og bredskuldret.

- Jeg ender altid med at bore knæene ind i sædet foran mig og gnubbe skuldre med fremmede, siger han med et smil.

Sammen med Murakami er også tatoveret et portræt af den afdøde sanger og sangskriver Jim Morrison.

- For der skal også vildskab til, og det repræsenterede han. Der må ikke blive for meget formular og skabelon over mine bøger. Der skal også være plads til nogle risici, siger han.

"Stamina" er tredje bind i en serie, som Bagger har besluttet, skal bestå af otte bind. Foreløbig går det godt. Anmelderne er begejstrede og kaster om sig med fem stjerner, og i Norge ligger første bind nu på bestsellerlisten. Serien udkommer foreløbig også i Tyskland, Tjekkiet, Tyrkiet, Polen og Rumænien.

- Sidste år var første år, jeg kunne leve af at være forfatter, fortæller han.

Søvnproblemerne har han stadig, men i stedet for at slås og bede om flere gode råd prøver han at gøre sig gode venner med den. Acceptere, at sådan er han.

Når han vågner alt for tidligt ud på natten i sin lejlighed på Østbanetorvet i Aarhus, er det derfor slut med at ærgre sig.

- Jeg har erkendt, at det er der, og jeg vil ikke gå i dialog med det længere.

Danmark oplevede sidste år det største fald i huspriserne i hele EU.

Det viser en ny analyse, som Nordea Kredit har foretaget på baggrund af tal fra Eurostat.

Analysen peger på, at de seneste års guldalder for boligejere, hvor rekordlave renter og stærk økonomi betød konstant stigende huspriser og voksende friværdi, er forbi.

Fra fjerde kvartal 2021 til samme tidspunkt sidste år faldt huspriserne herhjemme med 6,5 procent.

Sverige og Tyskland følger trop i bunden med prisfald på henholdsvis 3,7 og 3,6 procent.

Prisfaldet på det danske boligmarked hænger blandt andet sammen med, at Danmark var ét af de lande, hvor boligpriserne steg mest i starten af coronapandemien.

- Vi kan derfor have behov for en større korrektion end i lande, hvor boligpriserne steg mere beskedent, skriver chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann i analysen.

Huspriserne er faldet i 15 ud af 26 EU-lande - kun Grækenland er udeladt i analysen på grund af manglende data. Og der er stor forskel på, hvordan boligpriserne har udviklet sig i løbet af det seneste år.

I visse lande herunder Kroatien, Estland og Ungarn er priserne steget mellem 16,5 og 17,3 procent.

Også selvom vi korrigerer for inflation indtager Danmark førstepladsen over største tab i huspriser.

Her lander vi i 2022 på et fald på 14 procent.

Ifølge Nordea Kredit har boligejerne oplevet et "massivt formuefald" sidste år, og sælgere må i øjeblikket acceptere, at gevinsten fra et boligsalg ikke kan veksles til lige så mange varer og tjenester, som den kunne før i tiden, fordi priserne er steget generelt i samfundet.

- Det er noget, der kan mærkes, hvis man har planer om at sælge sin bolig, for efterfølgende at forsøde tilværelsen med den realiserede gevinst, skriver Lise Nytoft Bergmann.

Nordea Kredit påpeger, at selvom Danmark er det land i EU, der oplevede det kraftigste fald i huspriser i 2022, betyder det ikke, at vi også ender med at indtage førstepladsen.

- Boligmarkedet er stadig i modvind, og mange lande kommer derfor til at opleve fortsat faldende priser i den kommende tid, skriver Lise Nytoft Bergmann.

Sidste forår holdt bilerne stille i den lille landsby Snøde på Nordlangeland. En af adgangsvejene til byens brugs var i perioder blokeret af biler, som holdt stille ud for tv-værten Sofie Lindes sommerhus. Bilisterne holdt der for at glo. Og lokale langelændere berettede fortørnet om, at folk ligefrem vadede rundt i husets have for at kigge ind ad vinduerne.

Nu er anden sæson af "Linde på Langeland" i gang, og det bliver interessant at se, om de trafikale forhold i den lille landsby igen vil blive påvirket af Lindes enorme popularitet.

Alt er ved det gamle her i anden sæson:  Sofies Lindes hoved er proppet med farverige ideer (og loppefund), og håndværkernes med logik og systematik. Denne gang forsøger parterne sig dog med fælles planer - en form for struktur - men allerede i første afsnit er der antydninger af, at den vil blive udfordret.

Håndværkerne - blandt andre de to tvilling-tømrere Anders og Philip, som det er umuligt at kende forskel på - går blandt andet i gang med at grave i den nyanlagte græsplæne for at etablere faskiner, der kan lede vandet væk fra sommerhuset. Ikke mindst dets kælder.  Et stykke arbejde, de syntes burde have været prioriteret, inden rullegræsset trillede på plads. 

Sofie Linde og hendes familie er ikke til stede, da de indleder gravearbejdet.

"Men det er på en måde fedt, for så sætter hun os ikke i gang med krummelurer og blå gulve og alt muligt andet," som en af dem siger

Men den bliver hurtigt "gal igen", da Sofie Linde arriverer. Hun indretter et par rum mere i det enorme hus med en venindes hjælp - og tømrernes, som hun afbryder i deres gravearbejde for at få dem til at slæbe en håndfuld sofaer og en gigantisk vase.

Det er rum, som tømrerne ikke er færdige med at arbejde i.  "Man kommer ikke til at kunne være her", som en af dem bagefter tørt bemærker.

Noget af det bedste ved "Linde på Langeland" er det gode humør og den optimistiske ukuelighed, programmerne er pakket ind i. Det er umuligt ikke at blive smittet af smilene - og at blive ramt af  genkendelighedens hammer.

Næsten alle husejere kender til skjulte udgifter. Både dem, man ikke vidste, at man ville få, men også dem, der bliver gemt under jorden, inde i væggene eller oppe under taget for at holde sammen på den hytte, man har kastet sin kærlighed på. Det kan godt være, at det er nødvendige udgifter, men de er lige så kedelige som restskat.

Det er meget sjovere at pynte, plante, bygge og gøre ting, hvor indsatsen kan ses og beundres - om ikke andet af sig selv. De fleste vil nok gøre det uden at blande hele farvekortet, hænge gigantiske neonskilte op, hvor der står "Fuck Yoga" eller male gulve nu ikke blot blå, men også røde og lyserøde. Intet kan dog længere overraske, for allerede i første sæson fandt vi ud af, at Lindes stil er kulørt, men aldrig kedelig.

Der er i øvrigt kommet en gitterport op ved sommerhuset i Snøde. Linde siger i sæsonens første program, at det er for at passe på hunden Kim, som ellers hele tiden er i livsfare, fordi den løber ud på vejen.

Man kan ikke bebrejde hende, hvis det også handler om blot en smule privatlivets fred - også selv om man lever af at være offentlig.

"Linde på Langeland", sæson 2. Første afsnit kan streames på TV 2 Play fra 6. april og sendes på TV 2 13. april.