Politik: Bag kulisserne bliver mere og mere magt fjernet fra lokalsamfundene og placeret ved skrivebordene i centraladministrationen. Det kommer til at koste på antallet af personale på plejehjemmene og i daginstitutionerne.

Sådan lyder det fra KL’s formand- og næstformand, Martin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S) i et fælles opråb forud det kommunalpolitiske topmøde, der begynder i dag.

Alene de seneste fem år er antallet af medarbejdere i statens styrelser steget med 41 procent, mens departementerne er vokset med 32 procent. Det svarer til henholdsvis 10.400 og 1.300 ekstra ansatte.

- De mange ekstra statslige embedsmænd skal selvfølgelig bestille noget. Det betyder flere regler og krav, og det skal de administrative medarbejdere i kommunen sikre, bliver overholdt. Derfor må pengene findes et andet sted, det kunne være i ældreplejen eller i vuggestuen, siger Jacob Bundsgaard

Frygten for, at de mange ekstra administrative medarbejdere i staten vil overbebyrde kommunerne, kommer samtidig med et nyt krav fra regeringen. Kommunerne og regionerne skal spare tre milliarder på administration.

Derfor mener Jacob Bundsgaard og Martin Damm, at det bliver et uligevægtigt magtforhold mellem kommunerne og staten. Der i sidste ende vil forringe den kommunale velfærd.

- Den store vækst i styrelserne og departementer betyder endnu flere kvikke akademikere, der finder på nye regler og vejledninger, som vi ude i kommunerne skal følge. Det fratager os en masse arbejdskraft, der i stedet skal bruges på administration, siger Martin Damm.

Hos KL har de forsøgt at sætte tallene i perspektiv for at vise, hvor mange ekstra administrative medarbejdere i staten, der egentlig er tale om.

KL har beregnet, at 10.400 ekstra fuldtidsansatte ville kunne indføre minimumsnormeringerne tre gange. Eller man kunne tredoble antallet af medarbejdere i hjemmesygeplejen.

- Når en styrelse som Udviklings- og forenklingsstyrelsen er oppe på svimlende 80 kontorchefer og 1.700 ansatte, så bør alarmklokkerne ringe, fortæller Martin Damm.

KL er enige med regeringen i, at kommunerne skal mindske administration og bureaukrati. Uenigheden lægger i, om staten bør gøre det samme.

Derfor kommer KL også nu med et krav: Staten skal spare det samme milliardbeløb i administration, som den har pålagt kommunerne.

- Vi skal gerne være med til at vise, hvor de administrative stillinger kan findes, siger Jacob Bundsgaard.

Torsdag skal Finansminister Nicolai Wammen til Aalborg, hvor der er kommunalpolitisk topmøde. Her skal han forklare, om staten agter at spare tre milliarder i administration, ligesom hos kommunerne.

Indtil videre har finansministeren ikke afvist at kigge på antallet af statens administrative stillinger.

- Det kommer vi også til at se nærmere på fra regeringens side. Råderummet til nye prioriteter er begrænset, og vi skal derfor løbende have fokus på at sikre, at pengene anvendes mest effektivt, svarer han i et skriftligt svar til Berlingske.

Infrastruktur: Der skal tempo på arbejdet med at få lagt asfalten til den nye Hærvejsmotorvej, der efter planen kommer til at bane sig vej ned gennem store dele af Midtjylland via Hobro, Viborg, Give og Billund til Haderslev.

Det er den samlede melding fra regeringen og Konservative i en pressemeddelelse fra Hærvejskomiteen.

Dele af motorvejen er endnu ikke finansieret, og der er således tale om milliarder af skattekroner, som skal hentes i budgetterne, før det bliver muligt at asfaltere hele vejen fra Hobro til Haderslev.

Konservative ønsker at sætte turbo på finansieringen på særligt én strækning af motorvejen, mens regeringen til gengæld er lidt mere tilbageholdende med at pege på, hvor milliarderne i sidste ende skal komme fra.

Lad os lige starte med at få overblikket.

De første to etaper af Hærvejsmotorvejen er fuldt finansieret som led i Infrastrukturplanen 2035. Indtil videre er strækningerne fra Give til Billund og fra Løvel nord for Viborg til Klode Mølle lidt nord for Silkeborg-motorvejen fuldt finansieret. Dog er der ikke fundet den endelige placering af strækningen fra Viborg til Silkeborg endnu.

Det betyder, at der aktuelt set mangler finansiering til tre strækninger: fra Haderslev til Billund, fra Give til nord for Silkeborg-motorvejen og fra Løvel til Hobro.

I de tidligere strategiske analyser fra Vejdirektoratet i 2016 blev de samlede anlægsomkostninger anslået at ramme mellem 15 og 22 milliarder kroner alt afhængig af linjeføring, fremgår det at Hærvejkomitéens hjemmeside.

Særligt motorvejsstykket mellem Lunderskov ved Kolding og Billund er væsentligt at finde finansiering til "hurtigst muligt", fordi Billund Lufthavn er i fuld gang med at udvide sin cargotransport i den kommende tid, siger Niels Flemming Hansen, der er transportordfører i Konservative.

- I forbindelse med de cargo-aktiviteter, der kommer til at være fra Mærsk og Taulov Dry Port, kan man jo forvente, at der kommer ret meget transport fra Fredericia til Billund Lufthavn med cargo.

- Og hvis tung lastbiltrafik skal køre på landeveje med samme destination for øje, var det måske en ide at prøve at kigge på at gøre dén del færdig, siger han med henvisning til, at Mærsks luftfragtfirma Mærsk Air Cargo får sit europæiske knudepunkt i netop Billund Lufthavn fra 2023.

Strækningen mellem Lunderskov og Billund er vurderet til at koste omkring tre milliarder kroner. Det er vel at mærke penge, der endnu ikke er fundet finansiering til.

Men Niels Flemming Hansen har et bud på, hvor pengene kan hentes.

Han foreslår, at man henter pengene i Togfonden, eftersom man har fjernet togforbindelsen hen over Vejlefjord-broen.

Der var sat cirka seks milliarder kroner af til den nu nedlagte Togfond, som blev skrottet i forbindelse med regeringsgrundet fra december 2022.

Der er dog umiddelbart ikke lagt op til, at finansieringen af hærvejsmotorvejen nødvendigvis skal hentes ved hjælp af Togfondens penge, fremgår det af regeringsgrundlaget fra SVM-regeringen.

- De ca. 6 mia. kr. herfra reserveres til en fond, der f.eks. kan gå til at løfte børn eller klima, står der.

Og Niels Flemming Hansen erkender derfor også, at Konservative og regeringspartierne "generelt ikke er enige om," hvor finansieringen til dele af motorvejen skal komme fra.

Ifølge transportordfører fra Socialdemokratiet Thomas Jensen bakker regeringen "selvfølgelig 100 procent op om projektet med en ny midtjysk motorvej".

Men han genkender dog ikke, at regeringen er villig til at finansiere hele motorvejsstrækningen "hurtigst muligt", ligesom regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvordan milliarderne fra Togfonden skal bruges.

Planen er nemlig, at pengene først bruges om syv år, forklarer han:

- Her er det vigtigt at huske, at det er midler, der først er planlagt til at blive brugt langt ude i fremtiden, og derfor kan man ikke disponere over dem på denne side af 2030.

- Og i en tid, hvor der er masser af udfordringer, der presser sig på, er det ikke tiden til at træffe beslutninger om brug af midler, der ligger så langt ude i fremtiden, understreger Thomas Jensen i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Når Hærvejsmotorvejen engang står færdig, er det forventningen, at den kommer til at lette en del af presset på den trafikerede E45-strækning, der smyger sig op gennem det østlige Jylland.

Vejdirektoratets analyser peger på, at den kommende motorvej vil blive benyttet af mellem 19.000 til 49.000 biler i døgnet på de enkelte delstrækninger.

- Det, vi på vegne af Hærvejskomitéen ønsker, er, at vi får gjort motorvejen færdig, fordi først når vejen er færdig i sin fulde længde, får man den fulde effekt og de gavnlige gevinster, der er ved det, siger Jan Hessellund, der er formand for Hærvejskomitéen og direktør i Billund Lufthavn.

Han uddyber, at der - ud over finansieringsløsningen, som politikerne skal finde frem til - er en interesse i at få lavet miljøkonsekvensvurderinger, såkaldte MKV-analyser, så linjeføringen for hele motorvejsstrækningen kan blive endeligt fastlagt.

Der er nemlig mange beboere, der i øjeblikket lever i uvished, fordi det på flere strækninger endnu ikke er planlagt, præcis hvilke områder motorvejen skal skære igennem, fortæller Jan Hessellund.

- Det skaber usikkerhed, når man mangler at finde ud af, hvor linjeføringen skal være, og derfor skylder man også borgerne at få gennemført de her MKV'er og derved få besluttet linjeføringer, så der er mulighed for at ekspropriere dem, der bor i de berørte strækninger.

Det lå ikke i kortene, da hun i juni 2019 havde første arbejdsdag i Statsministeriet. Men ganske få måneder inde i sidste valgperiode stod det klart, at Mette Frederiksen (S) skulle blive en krise-statsminister. Støttepartierne fik hende overbevist om klimakrisen, coronakrisen dukkede op efter et halvt års tid, med Putins krig mod Ukraine kom energikrisen, der førte til inflationskrisen og en mulig økonomisk krise.

Coronaen tænker vi ikke længere meget på, gassen er der nok af på lagrene, inflationen går ned ad, og der kan næsten ikke laves flere hjælpepakker. En økonomisk krise spøger stadig, men bedst som man skulle tro, at Mette Frederiksen ikke kan håndterer flere kriser - og måske også har brug for en periode uden krisehåndtering - har statsministeren kaster sig over en ny krise - migrationskrisen.

I sidste uge var Mette Frederiksen på rundrejse til Albanien og Kroatien, mens hun i denne uge har sat kursen mod Egypten. På dagsordenen for begge ture er migration - eller flygtningestrømmene, som især Nordafrika, Sydeuropa og Balkan-landene er meget påvirkede af.

- Når jeg rejser til Vestbalkan, er det i høj grad også for at drøfte migration. EU oplever den højeste tilstrømning af migranter siden migrationskrisen. Alt for mange kommer til Europa uden beskyttelsesbehov, og alt for få afviste sendes tilbage. Særligt ruten ved Vestbalkan er presset. Det understreger behovet for handling, og det er derfor, vi i Danmark presser på for en reform af det europæiske asylsystem. Ligesom styrkede grænser og et samarbejde med Vestbalkan er afgørende, hvis vi skal have bremset migrationsstrømmene mod EU, lød budskabet fra Mette Frederiksen i en pressemeddelelse før turen til Albanien og Kroatien. Og før turen til Egypten var budskabet næsten enslydende:

- Vi kan ikke leve med, at irregulær migration foregår på kyniske menneskesmugleres præmisser. Alt for mange mennesker tager den farlige tur over Middelhavet. Danmark har længe gået i front for at finde løsninger på udfordringerne her. Men det er også et fælles problem, som vi skal tage hånd om i EU-regi og i samarbejde med Egypten, sagde hun.

Ifølge årsrapporten fra Frontex, EU's agentur for de ydre grænser, nåede antallet af ulovlige grænsekrydsninger til EU sidste år et niveau, som vi skal helt tilbage til 2015 og 2016 for at finde i Europa. Det var dengang, vi havde den såkaldte "flygtningekrise". I 2023 blev der konstateret cirka 330.000 irregulære grænsekrydsninger, og det svarer til en stigning på 64 procent i forhold til året før, konkluderer Frontex. Ifølge FNs UNHCR forventes antallet af bådflygtninge fra Nordafrika over Middelhavet at stige i 2023.

Det er naturligvis minderne fra 2015, hvor syriske flygtninge vandrede på de danske motorveje, som skræmmer Mette Frederiksen. Det skal for alt i verden undgås, og her er statsministeren nået til erkendelsen, at det sker bedst i EU-regi. Og det europæiske samarbejde skal helst gøres endnu stærkere på dette område, og gerne så hurtigt som muligt så EU er klar til at modstå det pres på unionens ydre grænser, som blandt andet klimaforandringer og krige ventes at give i de kommende år.

Udover Mette Frederiksens åbenlyse interesse i at få migrationskrisen så langt op på EU's dagsorden som muligt, så 2015-scenerne ikke gentager sig, har Mette Frederiksen også brug for at indtage en ny rolle som statsminister i en flerpartiregering. Hvor der kun yderst sjældent blev lanceret et politisk udspil eller holdt et pressemøde under den socialdemokratiske etpartiregering, hvor statsministeren ikke deltog, er Mette Frederiksen i SVM-regeringen nødt til at lade sine ressortministre klare mere.

Første eksempel på det var, da regeringen med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede regeringens udspil til en universitetsreform i forrige uge. I forrige valgperiode havde Mette Frederiksen taget del i den præsentation. Nu forventes det, at hun træder lidt i baggrunden på de indenrigspolitiske dagsordener, men det giver jo blot mere tid til at træde frem i spotlightet på det udenrigspolitiske område.