Sædmarked: Udstyret med en lille tebøtte i inderlommen af sin jakke, skynder Sophie Elisabeth Rasmussen sig hjem, låser døren og griber ud efter plastiksprøjten.

Mens hun ligger på ryggen i sengen, og underlivet er hævet af en pude, forsøger hun at slappe af, mens hun fører sprøjten op og inseminerer sig selv.

Selvom noget inden i hende godt ved, at det er forkert, er hun villig til at risikere alt i drømmen om at blive mor.

I Danmark taler eksperter om "det demografiske selvmord", fordi der for hvert år bliver født færre børn.

Samtidig findes en gruppe danske kvinder, hvis største drøm er at blive mødre, men som af forskellige årsager ikke føler, at de kan få den nødvendige hjælp, sådan som systemet er indrettet i dag.

Sophie Elisabeth Rasmussen på 28 år bor i en mindre lejlighed midt i Vejle by med sine to katte og skufferne fyldt op af babytøj, sutter og legetøj.

For hende har drømmen om at blive mor altid været altoverskyggende.

- Jeg begyndte at undersøge muligheder for at få hjælp til at blive gravid hos det offentlige for en del år siden. Men det gik hurtigt op for mig, at det er en længere proces. Der er lange ventelister og en masse spørgsmål. Og så er jeg ikke sådan én, der har røven fuld af penge, så jeg kan søge den private vej.

I snart otte år har hun forsøgt at blive gravid på forskellig vis. Men uden held.

Hun er blot én ud af mange kvinder og par, som har valgt at søge ud i et ureguleret alternativ på internettet i forsøget på at blive gravid - ofte fordi hjælpen gennem det private eller offentlige er for dyr eller besværlig.

For nyligt blev en 54-årig mand dømt ved Retten i Herning for at have doneret sin sæd uden om systemet til mindst fem kvinder.

Ifølge dommen skulle manden have distribueret sin sæd gennem tre år uden at have fået lov af Styrelsen for Patientsikkerhed - og dermed dømt for at overtræde vævsloven. Straffen lød på en bøde på 25.000 kroner.

Efterfølgende har den dømte mand anket dommen til Vestre Landsret, som nu skal afgøre, om han har overtrådt loven, eller om han skal frifindes.

Den tiltalte er i dag far til i alt 18 børn, hvor størstedelen af dem er donorbørn med kvinder fra internettet.

I Danmark må håndtering af væv og celler - herunder sæd - ifølge vævsloven kun ske med tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tilladelsen kræves af hensyn til sikkerhed og sundhed for modtageren af sæddonationen og det kommende barn, som kan blive resultat af en privat aftale om donation uden om systemet.

Vævsloven er også til for at sikre, at sæden til hver en tid kan spores tilbage til en donor, hvis donoren senere opdages i at have en sygdom eller et gen, som alle modtagere af sæden dermed kan eller skal informeres om.

Sophie Elisabeth Rasmussen og mere end 200 andre er medlem af den lukkede gruppe på Facebook.

En gruppe, som er bundet sammen af tre enkle, opslåede regler: Skriv, om du selv er donor eller søger en donor. Skriv, hvor i landet du befinder dig. Og skriv, om du søger hjælp via insemination eller via samleje.

Ifølge gruppens ophavsmand er den "sat i verden for at give kvinder et frit valg for at blive gravid med den mand, de ønsker, uden at manden nødvendigvis behøver at være en del af hverken kvindens eller barnets liv".

Sophie Elisabeth Rasmussen startede med at studere de mange opslag og kommentarer fra de andre medlemmer, inden hun selv valgte at slå et op, hvor hun tydeliggjorde, at hun søgte en anonym donor, og at der ingen kropskontakt skulle være.

- Jeg tænkte, at det var imponerende, men også spændende, at der er nogen, der vil hjælpe, uden at de vil tage penge for det. Her så jeg en mulighed for at få hjælp, uden at det behøvedes at involvere systemet. Jeg tænkte: "Nu tager jeg chancen og ser, hvad der sker", siger hun og tilføjer:

- Der er noget i mig, som på en eller anden måde bliver irriteret over regler, som ikke giver mening. Og det her er et eksempel på dét, synes jeg. Så jeg havde ikke nogen dårlig samvittighed eller bekymringer ved at gøre det.

Kort tid efter tikkede 36 beskeder fra fremmede mænd ind i Sophie Elisabeth Rasmussens Facebook-indbakke.

Og blot et par uger efter, fandt Sophie den donor, der matchede hendes krav til at gøre hende til mor.

- Jeg spurgte ham direkte ind til mange ting, hvor han virkede meget ærlig og oprigtig i sine svar. I sådan en situation bliver man simpelthen nødt til at spille med åbne kort, ellers kan det ikke lade sig gøre. Der valgte jeg at stole på ham og de svar, han gav mig.

Efter et par uger og flere beskeder frem og tilbage satte de deres første af tre møder op.

Her mødtes de, hvor han gav hende en lille tebøtte med sæd, som hun holdt varm under jakken på vej hjem på værelset, hvorefter hun inseminerede sig selv med en sprøjte.

Kvinderne og mændene i gruppen bygger hovedsageligt deres aftaler på mundtlige samtaler eller "hjemmelavede kontrakter", hvor mændene typisk fraskriver sig at være en del af barnets liv.

Men at fraskrive sig faderskabet på den måde kan slet ikke lade sig gøre, fortæller Annette Kronborg, lektor i familieret ved Syddansk Universitet.

- Min umiddelbare tanke er, at det undrer mig meget, at de tør. Forstået på den måde, at man ikke kan lave en gyldig aftale om ikke at være far til barnet, fortæller hun og tilføjer:

- Den eneste måde du gyldigt kan aflevere din sæd, så der kommer et barn ud af det, og du er donorbeskyttet, er i mødet med en sædbank. Eller hvis du ved en sundhedspersonlig behandling laver en aftale om, at du ikke skal være far eller medmoder til barnet.

Ifølge Annette Kronborg er det dybt rystende og en smule overraskende, at mændene og kvinderne overhovedet tør at lade aftalen basere sig på ren og skær tillid.

- Kvinderne risikerer, at mændene rent faktisk kommer og vil være fædre. Hvis ikke der er en far eller medmoder, så har fædre, der kan sandsynliggøre, at de har haft et forhold til kvinderne, søgsmålsret, indtil barnet er seks måneder. Der kan de selv anlægge en faderskabssag, og hvis de gør det, er hovedreglen, at man har ret til samvær med barnet, og de vil kunne etablere et forhold til barnet mod moderens vilje, siger hun og tilføjer:

- Mændene risikerer omvendt, at hvis mødrene alligevel efter et par år synes, at det er forfærdeligt, at barnet ikke har en far, eller hun finder ud af, at han i virkeligheden er mangemillionær - ja, så kan hun jo anlægge en faderskabssag, og så kan hun - afhængigt af, hvordan hun har opført sig - få børnebidrag tilbage fra barnets fødsel. Det kan dreje sig om mange penge for de her mænd.

Annette Kronborg peger på, at lovgivningen er indrettet på den måde for at sikre, at et barn både har en mor og far, som kan forsørge det.

Ud af mange hundrede opslag fra mænd i gruppen står Michael og Lasse bag en håndfuld hver.

Michael er en ganske almindelig 49-årig mand, bosat på Vestsjælland og med en voksen søn fra et tidligere forhold. Han er én af de erfarne mænd fra gruppen, og hans ældste donorbarn er en pige på snart seks år.

Han opdagede gruppen for flere år siden og har siden da leveret sæd til et par og to enlige kvinder. En af kvinderne er i skrivende stund gravid med Michaels sæd.

- Det var sådan lidt tilfældigt, at jeg sad og surfede rundt, og så støder jeg pludselig på det. Så mærker jeg egentlig bare, at det er noget, jeg har lyst til. Ikke fordi jeg gerne ville være aktiv far, fortæller Michael og tilføjer:

- Jeg tror, at det handler om sådan en urkraft i form af, at jeg gerne vil give mine gener videre til mere end ét barn. Og så er der også en stor glæde ved at hjælpe og opleve, at andre bliver glade.

Lasse er en mand på 43 år og ét af de nyere medlemmer af gruppen. Han har altid ønsket at blive sæddonor, fordi ham og hans kone havde nemt ved at få børn.

- Jeg ønsker ingen emotionel kontakt. Jeg er investeret i at aflevere en klat sæd. For at sige det, som det er, så er det lidt mærkeligt at stå og onanere i en fremmed kvindes lejlighed, når jeg er i et fast forhold og har børn, siger han.

Karakteriserende for mændene i gruppen er, at de begrunder deres møde med gruppen som værende et ønske om at hjælpe.

Danmark er ét af de lande i verden med den strengeste lovgivning på området for screening af sæddonation.

For at undgå indavl findes der i Danmark en grænse for, hvor mange gange en sæddonor kan donere indenfor landets grænser - og i Danmark ligger den på 12.

Grænsen er besluttet ud fra en beregning over, hvor stor risikoen er for, at børnene møder hinanden og får børn med hinanden.

Vores naboland Tyskland har til sammenligning ikke nogen grænse for, hvor mange gange samme sæddonor i landet må benyttes.

Udover at mændenes hjælp til kvinderne i netværket kan være ulovlig, løber specielt kvinderne en stor sundhedsmæssig risiko ifølge Maja Fedder, som er molekylærbiologi og vævsansvarlig i sædbanken SellmerDiers.

- Risikoen for at overføre sygdomme som for eksempel klamydia, gonorre, HIV, hepatitis og syfilis gennem sæden er til stede. En mand kan godt være inficeret med en sådan mikroorganisme uden at vide det og derved ubevidst give det videre til en modtagende kvinde.

Hun peger desuden på, at både sæddonorerne og kvinderne har et ansvar for, at sådanne sygdomme ikke spredes, når man tilbyder eller tager imod ikke-screenet sæd fra internettet.

Gennem flere undersøgelser hos egen læge har Sophie Elisabeth Rasmussen fået bekræftet, at der ikke skulle være noget fysiologisk i vejen for, at hun kan blive gravid.

Tilbage i december måned 2021 hjalp hendes læge hende med at komme i dialog med fertilitetsklinikken tilknyttet Horsens Regionshospital.

Her blev hun ikke mødt af det nemme og overskuelige system, som hun havde forestillet sig, men af spørgsmål og ventelister i et uoverskueligt omfang, hvilket efterlod hende opgivende.

- Jeg var vred. Ja, jeg tænkte, at så kunne det hele være lige meget. Jeg mistede lidt håbet. Det var så her, at jeg begyndte at søge andre veje. Fordi ja, det er måske ikke helt lovligt, men hvad skal jeg ellers gøre for at få hjælp?

I hendes journaler tegner sig et klart billede af, at hun flere gange har søgt hjælp og rådgivning til at blive gravid. I et notat efter et lægebesøg beskriver Sophie Elisabeth Rasmussens læge hende som værende "i vildrede, fordi der er for lange udsigter til at blive gravid".

Sophie Elisabeth Rasmussen kan ikke selv forstå, hvorfor der skal stilles så mange spørgsmål til hende, fordi som hun selv siger, "så bor hun i egen lejlighed, passer sine to katte og er hverken misbruger, kriminel eller psykisk syg".

Ifølge overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet og tidligere formand for Etisk Råd, Anne-Marie Gerdes, og projektleder i sekretariatet hos Etisk Råd, Frank Bech Lassen, er der helt åbenlyse grunde til, hvorfor vi burde bekymre os på medlemmerne af gruppens vegne og som samfund.

Ud over de mange sundhedsmæssige risici, peger Frank Bech Lassen på, at der kan være en problematik i, at disse personer træffer et valg på et uoplyst grundlag ved "at famle i mørket".

Anne-Marie Gerdes peger på, at den måde gruppen fungerer på, danner grundlag for, at barnet potentielt ender med at blive en handelsvare.

- På en eller anden måde er det jo en aftale og en handel, de laver, også selvom det ikke udløser et kontant beløb, siger hun.

På trods af det forstår hun godt de kvinder, som har et biologisk ur, der tikker, og hun forstår også godt de kvinder, som af flere årsager bliver fravalgt til at modtage hjælp, og dermed oplever en følelse af uretfærdighed.

For Anne-Marie Gerdes er det samtidig helt centralt at nævne, at der er gode grunde til, at vi i Danmark har valgt at skrue lovgivningen sammen på den måde. Og at det ikke handler om, at vi ønsker at frihedsberøve eller at tage selvbestemmelsen fra en række borgere.

- Hvis det er tilfældet, at man bliver fravalgt på baggrund af, at man ikke har egen bolig, kan man jo diskutere, om det offentlige ikke i stedet skal hjælpe én med at skaffe sådan én. Man bruger nogle argumenter i en forkert sammenhæng, påpeger hun.

På trods af bekymringerne kommer det ikke bag på hverken Frank Bech Lassen eller Anne-Marie Gerdes, at der findes en sådan gruppe på internettet.

- Jeg finder det ikke søgt eller mærkeligt, at der skulle findes en pulje af mænd, som ønsker at hjælpe, uden at der ligger et seksuelt motiv bag, siger Frank Bech Lassen.

Han peger på, at der findes gode mennesker med gode motiver, men som kan virke dumme i den forstand, at de er uigennemtænkte eller impulsive.

Corona Camping: Når omkring 80 mennesker har slået sig ulovligt ned på campingpladsen Corona Camping i Borup ved Køge, fordi de bor der året rundt, går det ud over turismeerhvervet. Det mener Martin Gertz Andersen, der er sekretariatschef i Horesta Camping, der er brancheorganisation for turisterhvervet.

I et debatindlæg hos turisme.nu skriver han, at sagen om Corona Camping bidrager til at skabe et forvrænget billede af campingerhvervet. Og fænomenet påvirker dermed branchens "høje standard", som organisationen kæmper for at udvikle og styrke.

- Campingpladser i Danmark er et stærkt turismeprodukt – ikke et herberg for hjemløse. Uanset at vi har stor sympati for mennesker, som i øjeblikket har svært ved at skaffe penge til dagen og vejen, skriver Martin Gertz Andersen blandt andet i indlægget.

Brancheorganisationens holdning gør Susanne Palskov Farnø ked af det. Hun driver den omdiskuterede campingplads ved Køge sammen med partneren Michael Palskov Farnø.

- Jeg tror, der er plads til alle slags camping. Det er helt fair, de gerne vil beholde deres grønne græsplæner og pools, men vi gør noget andet, og jeg tror simpelthen ikke, at vi tager nogle af de andres gæster, for det her er noget helt andet, siger Susanne Palskov Farnø.

Susanne Palskov Farsnø mener, at Michael Gertz Andersen fuldstændig har misforstået, hvem der bor på Corona Camping.

- Det, han skriver, er noget pjat, for det er ikke kun hjemløse eller folk fra herberg, der bor her. Det handler om en måde at leve på, og derfor har vi mennesker fra alle mulige samfundslag. Det er også bankfolk og revisorer, og langt de fleste beboere går på arbejde hver dag, siger hun.

Det var onsdag den 15. februar, at beboerne på Corona Camping havde sidste frist for at flytte. Men gæsterne bor der stadig, de rokkede sig ikke ud af stedet, da Køge Kommunes embedsfolk troppede op.

Derfor vanker der nu politianmeldelser til de beboere, som bor på pladsen i strid med lovgivningen. Men politiet har travlt, for 1. marts indledes sommersæsonen, og så er det atter lovligt for gæsterne at bo på campingpladsen.

- Vi har ikke hørt mere, vi venter stadig på, hvad der skal ske. Vi bliver ved med at kæmpe for, at man må bo sådan her. Og det gælder også mennesker, som ikke er hjemløse, men som bare ønsker at leve i et andet fællesskab i det fri, slutter Susanne Palskov Farnø.

I januar landede inflationen herhjemme på 7,7 procent. Det er en klar forbedring sammenlignet med de over 10 procents inflation, vi havde i efteråret, men det er stadig alt, alt for højt. Spørgsmålet er, hvad der skal til for for alvor at få bugt med den?

Grundlæggende set er den høje inflation et udtryk for, at der er for meget kul på kedlerne i økonomien, sammenlignet med, hvad den har kapacitet til. Det kan virke paradoksalt, for krisestemningen har i den grad indfundet sig hos danskerne det seneste år. Det er der ikke noget at sige til, for stigende priser er gift for humøret og har givet mange problemer med at få økonomien til at hænge sammen.

Men priser er ikke det eneste, man bør kigge på, når man mere overordnet skal vurdere, hvordan økonomien har det. Ser vi eksempelvis på, hvor meget danske virksomheder producerer, så har det aldrig gået bedre. Og selvom vi ser en tendens til, at der er kommet flere arbejdsløse, så er der stadig en betydelig mangel på arbejdskraft, og langt flertallet af dem, der er så uheldige at miste deres arbejde, kommer hurtigt i job igen. Måske ikke i samme branche som tidligere, men i gennemsnit er mulighederne stadig forholdsvist gode.

Det lyder jo meget godt, og det er det for så vidt også, for der er ingen tvivl om, at arbejdsløshed er noget af det værste, der kan ramme de fleste af os – både fra et privatøkonomisk og personligt perspektiv. Men det er ikke uden potentielle problemer. For jo nemmere det er at finde job, og jo mere gang i den, der er i økonomien, jo sværere er det at få prisstigningerne ned.

Det er derfor, Den Europæiske Centralbank (som på grund af fastkurspolitikken også er altafgørende for renter og inflation herhjemme) bevidst forsøger at skabe en afmatning ved at sætte renterne op. Ved at gøre det dyrere at låne – både for private og for virksomheder, så forsøger de at få økonomien til at få det værre.

For når økonomien får det værre, vil det få virksomheder og forbrugerne til at efterspørge mindre, medarbejderne til at sætte lavere lønkrav, og i sidste ende få virksomhederne til at sætte priserne ned. Problemet ved det er selvfølgelig, at den lavere aktivitet meget vel kan betyde, at der skal fyres folk i betydelig større stil end det, vi ser lige nu.

Det understreger også deres dilemma. Centralbankerne vil gerne have bugt med inflationen, og får de det ikke nu, så skal de bare have det senere. Det kan de for så vidt nemt få. Hvis de for eksempel satte renten op til 20 procent fra den ene dag til den anden, så skulle de nok få inflationen ned med en fart, men det ville slå økonomien fuldstændigt i stykker og resultere i massearbejdsløshed og et utal af europæere, der måtte gå fra hus og hjem. Derfor er kunsten, at gøre det præcis så meget, som der skal til for at få prisstigningerne til at aftage, men uden at det koster unødigt mange arbejdspladser.

Og så kommer det virkelige problem. For hverken vi eller centralbankerne ved faktisk, hvor galt det er nødt til at gå for at få bugt med de høje prisstigninger. Vi ved heller ikke, hvornår vi for alvor har set den fulde effekt af de opstramninger, som de allerede har lavet. 

Det øger risikoen for enten at gøre for meget eller for lidt. Så mens vi alle håber på et ”Guldlok”-scenarie, hvor økonomien hverken får det for godt eller for dårligt, så må vi nok også erkende, at det langt fra er noget vi kan være sikre på.

Film: I fremtiden kommer man til at kunne se mere til J.R.R. Tolkiens hobbitter, elvere og troldmænd, når det populære Ringenes Herre-univers bliver genoplivet i en række nye film.

Det annoncerede filmselskabet Warner Bros Discovery i sidste uge.

I 2022 købte den svenske computerspilsvirksomhed Embracer "Middel Earth-enterprises" og overtog dermed alle rettighederne til Tolkiens univers. Og nu har spilvirksomheden altså lavet en aftale med Warner Brothers om at lave flere film.

Og meldingen om nye film vækker stor glæde hos Casper Clemmensen, der er historiker og forfatter til en bog om Tolkien.

- Jeg synes det er fantastiske nyheder. Det har vi skreget på, siger han.

Det er den new zealandske instruktør Peter Jackson, der har stået bag kameraet i de hidtidige seks filmatiseringer fra Tolkiens univers - herunder Ringenes Herre-trilogien og Hobbitten-trilogien.

Og Jackson afviser da heller ikke, at han også kan få en rolle i de netop annoncerede film.

I en fælles udtalelse til mediet Variety har Jackson og hans to tætteste samarbejdspartnere fra de tidligere Tolkien-trilogier, Fran Walsh og Philippa Boyens, fortalt, at Warner Brothers og Embracer "har holdt os i loopet gennem hele processen" i forhold til de kommende film.

- Vi ser frem til at snakke videre med dem og høre deres visioner for, hvor franchisen skal bevæge sig hen, siger Jackson, Fran og Boyens videre i udtalelsen.

Streamingtjenesten Amazon Prime lancerede i 2022 tv-serien "The Ring of Power", der også tager udgangspunkt i Ringenes Herre-universet. Serien, som Peter Jackson ikke var instruktør på, modtog dog lunkne anmeldelser fra den danske anmelderstand.

Men hvis den new zealandske instruktør ender bag kameraet igen i de kommende film, så skal det nok gå, forklarer Casper Clemmensen.

- Den tv-serie om universet, der startede sidste år, delte vandene meget, fordi der var så mange forskellige udtryk. Med Peter Jackson vil vi være i sikre hænder. Vi ved, at han holder sig tro mod både historiefortællingen, rollerne og mest af alt universet. Han har en form for ukrænkeligt talent, som allerede er bevist.

Der er ikke sat nogen premieredato for, hvornår de nye film rammer biograferne eller streamingtjenesterne.

Det er heller ikke blevet bekræftet, om filmene kommer til at tage udgangspunkt i de eksisterende bøger, eller om der bliver skrevet filmmanuskripter, der uddyber de "sidehistorier" fra Tolkiens fantasy-univers.

Umiddelbart frygter Casper Clemmensen dog ikke, at de kommende film ender med at udvande Tolkiens univers. For hvis de bliver fortalt rigtigt, er der nemlig mange ufortalte historier at tage fat i, fortæller han.

- Jeg tænker som udgangspunkt ikke, at det kommer til at udvande noget i universet, at der kommer flere film. Man kan nærmere sige, at de oprindelige Ringenes Herre-film blev nødt til at skære så meget indhold fra for at passe ind i et filmformat.

- Den største kritik, som Peter Jackson fik, efter at Ringenes Herre-filmene udkom, var netop, at han havde valgt så mange historier fra. Og når man har læst bøgerne og set filmene, så kan jeg sagtens se, hvad de mener. Der er rigtig meget, der er blevet skøjtet hen over. Men omvendt kan jeg sagtens forså, at man jo ikke kan lave en 16 timer lang spillefilm i biografen, siger han.

Tilsammen har de tidligere Ringenes Herre-film og Hobbitten-film skrabet 18 Oscar-statuetter til sig, ligesom de ifølge statistikdatabasen Statista har indtjent over 40 milliarder kroner på verdensplan.

Og det er som nævnt stadig helt uvist, om den new zealandske instruktør rent faktisk også ender i instruktørstolen i forbindelse med de nye film.

Men i stedet for at kritisere de eksisterende film for at have udeladte nogle af historierne fra bøgerne, så mener Casper Clemmensen, at Tolkien-fans i stedet bør hylde Peter Jackson for at bringe universet fra bøgerne med ind i det nye årtusinde:

- Vi er en digital generation, der er holdt op med at læse bøger. Og vi har nu en generation af unge mennesker, som ikke har siddet og læst Tolkien-bøgerne. Til gengæld har de alle sammen set filmene, og jeg tror næsten ikke, at man kan sætte pris på, hvor meget Peter Jacksons filmatiseringer har betydet for den yngre generation. Det er takket være ham, at Tolkien er blevet bragt med ind i den nye æra. Det er der slet ikke nogen tvivl om, siger han og uddyber:

- Med den swipe-generation, vi har i dag. Og med den mangel på tålmodighed, vi alle sammen har, så ville Tolkiens bøger simpelthen være for langtrukne på grund af hans detaljebeskrivelser og hensunkenhed i stemninger. Så det er vildt godt, at der findes en som Peter Jackson, der rent faktisk har forstået sjælen i Tolkien og kan transformere den ind på filmlærredet.