Teknologi: Da verdens mest avancerede chatbot i slutningen af sidste år blev gjort tilgængelig, sendtes en chokbølger gennem mange forskellige brancher.

For ChatGPT, som den hedder, kan svare på langt de fleste spørgsmål, lave skoleopgaver, skrive sange, hvor den udgiver sig for at være kendte musikere og så kan den endda diske op med overraskende lækre madplaner.

Særligt gymnasierne råbte vagt i gevær af den potentielle brug af ChatGPT, da den reelt kan levere hele eller delvise tekster til de skriftlige eksamensopgaver. Og det betragtes som snyd.

Det problem ønsker Dansk Folkeparti at komme til livs på en meget enkel måde, lyder det fra Alex Ahrendtsen, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Alle skriftlige eksamener bør fremover være analoge, lyder det.

- I første omgang sætter jeg et beslutningsforslag i gang, som jeg vil fremsætte, når det er skrevet færdigt. I alt sin enkelhed går det ud på, at alle skriftlige eksaminer på alle niveauer fremover skal ske med pen og papir, siger Alex Ahrendtsen.

Svarer det ikke til at ulovliggøre alle personbiler for at modvirke, at folk kører for hurtigt?

- Nej. I dag kan du heller ikke gøre alt du vil i bil. Du må ikke køre 180 km/t i byen. Så nej, tværtimod, det her er et spørgsmål om, at vi redder vores uddannelse, og at folk får den uddannelse, de skal have, og de ikke bare kopierer sig til toppen

Men kan du ikke se, at det lidt ekstremt at gå sådan tilbage i den teknologiske udvikling?

- Jeg siger heller ikke, at der er en let løsning på det her problem.

Jo, det gør du lidt.

- Nej, jeg siger, at det er den gode løsning er, at man har tyr til pen og papir. Og det er relativt let at gøre. Man kunne naturligvis godt slukke for internettet til alle eksamenerne, men det mest effektive er, at man gør dem analoge og bruger de ordbøger og den slags hjælpemidler, man også havde tidligere.

Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier og rektor på Roskilde Gymnasium, mener, at brugen af Chatbots er et problem på gymnasierne, men at forbyde alt elektronik til eksamen er både urealistisk og forkert.

- Det er nærmest umuligt at spole tilbage til en tid, hvor man udelukkende skriver i hånden. Det kan man ikke gøre i 2023. Det er slet ikke realistisk, og ville være at forberede eleverne til en forkert virkelighed i forhold til både fremtidig uddannelse og job, siger Henrik Nevers.

Det er heller ikke alt chatbotten kan. Nogle af de ting, der vægter højst i bedømmelsen ved den almene gymnasiale uddannelse, er ikke det redegørende, som den umiddelbart er bedst til.

- Det er blandt andet kildehenvisninger, perspektivering, analyse, diskussion og fortolkning, der vægtes højt på gymnasialt niveau. Det er evner, som chatbotterne ikke har endnu. Men man behøver ikke tænke ret langt ud i fremtiden, før den også ville kunne gøre dette. Derfor er det vigtigt, at vi kommer det i forkøbet. Ved at gå frem og ikke tilbage, lyder det fra formanden for Danske Gymnasier.

Ikke desto mindre ønsker Alex Ahrendtsen at gøre som nogle andre lande, blandt andet USA og England, hvor elektroniske hjælpemidler er væk fra eksamensbordet.

- I de lande begyndte man på det af den enkelte årsag, at det var den letteste måde at undgå snyd på, samt en god måde at finde ud af, om de kunne det de skulle. I dag kan den måske ikke analysere og diskutere, men det kan den måske om et år eller to, siger Alex Ahrendtsen.

På gymnasierne er der allerede flere af de skriftlige opgaver, der har en førstedel, hvor eleverne ikke må bruge hjælpemidler herunder de digitale. Det er blandt andet nogle af de sproglige fag, matematik og musik.

- Når man kan gøre det i dag på nogle af prøverne, så kan man jo selvfølgelig også gøre det på resten af prøverne. Vi har bare desværre nået dertil, at vi bliver nødt til at sikre os mod snyd, fordi de teknologiske redskaber er blevet så avancerede, siger Alex Ahrendtsen.

Der var flere, der frygtede automobilen, da den første gang kørte rundt i bybilledet. Og mange mente at internettet blot var en døgnflue, da det kom frem. Er det ikke bedre, at man lærer at bruge og forstå "det nye" i stedet for at være bange for det – hvis det alligevel er den fremtid, vi ser ind i?

- De mennesker, der har udviklet de her chatrobotter, er jo dygtige mennesker. De har ikke fået en robot til at lave deres opgaver i gymnasiet eller på universitetet. De har lært tingene selv. Hvis man snyder sig til opgaver, så lærer man ikke noget selv, og dermed får vi en dummere generation. De her chatbotter svarer til, at du havde din mor eller far med til eksamen, og så lavede han eller hun dele af din opgave. Det går vel ikke, siger Alex Ahrendtsen.

I stedet for at censurere brugen af chatrobotter, ønsker Henrik Nevers, at man i stedet sætter et udviklingsprogram i gang, hvor man både har prøver uden hjælpemidler og inddrager dem i undervisningen og derved udvikler elevernes teknologiforståelse.

Vælgerflugt: Arbejdshandskerne er knap nok trukket på, før vælgerne sender en ordentlig lussing afsted til den nye SVM-regering. I hvert fald er dens flertal smuldret, hvis man skal tro en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken. Det skriver TV 2.

Da Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre dannede en flertalsregering kort før jul, havde de tre partier samlet 89 mandater. I målingen fra Megafon har det tal ændret sig til 68, hvis det vel at mærke var nu danskerne skulle sætte deres kryds på stemmesedlen.

Venstre står især for skud med 8,8 procent af stemmerne, der er ringere end partiets værste valgresultat i 1987, hvor daværende formand Uffe Ellemann-Jensen og Venstre høstede 10,5 procent af stemmerne. Også Socialdemokratiet står for sin del af tilbagegangen med 21,7 procent af stemmerne, mens valgresultatet i november sidste år sagde 27,5 procent af stemmerne til Mette F. og co.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kalder det for "en helt katastrofal måling for regeringspartierne".

- Det går naturligvis op og ned i meningsmålinger, og det var forventet, at regeringspartierne ville miste tilslutning på grund af debatten om store dededag, men det her er voldsomt - især for Venstre. At komme under 10 procent er en magisk grænse, der er blevet krydset for Venstre. Det gør rigtig ondt helt ind i selvforståelse i det gamle statsminister-parti, siger Casper Dall.

Jesper Vestergren, der er politisk analytiker på TV 2, mener også, det er forventeligt med et fald i opbakningen, men af denne kaliber er det ifølge ham en regulær "mavepuster".

- Regeringen er kommet elendigt fra start og har nærmest lagt sig ud med gud og hver mand ved at foreslå at afskaffe store bededag. Det er formentlig hovedårsagen til, at især Socialdemokratiet og Venstre mister opbakning, siger han til TV 2.

På trods af et regeringsgrundlag med mange takter og ambitioner, har det været regeringens forslag om at afskaffe store bededag, der har overskygget enhver politisk dagsorden. Og netop den sag kan være medvirkende til, at Jakob Ellemann-Jensen har blødt yderligere stemmer. Det vurderer Casper Dall.

- Ellemann er som forsvarsminister pludselig blevet årsagen til, at en helligdag skal sløjfes, og det betyder, at beslutningen om at fjerne en helligdag klæber til ham. Det er alt andet end en ønskeposition, og Venstre er kommet virkelig skidt fra start i den nye regeringskonstellation, siger han.

Dermed kommer hugget til Ellemann i kølvandet på Venstres kovending om at gå i regering med Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.

- Samtidig fylder det stadig hos vælgerne, at Ellemann og Venstre pludselig danner regering med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, selv om de førte valgkamp på det stik omsatte. Det tager tid, før vælgerne vænner sig til den nye virkelighed - og måske tilgiver Ellemann og Venstre, siger Casper Dall.

I Megafon-målingen er vælgerne blevet spurgt om, hvorfor de vil sætte kryds ved et nyt parti, og her er det netop også Ellemanns pludselige samarbejde med Mette Frederiksen, der boner ud for Venstre.

Kigger man mod partierne udenfor regeringen, går det anderledes godt. Liberal Alliance får i målingen 12,6 procent af stemmerne mod 7,9 procent ved valget i 2022, mens SF øger sit stemmetal på 8,3 procent til hele 15,5 procent, hvis danskerne skulle til valg i morgen.

Erhverv: Detailbutikker vil formentlig grue, når de ser tilbage på bundlinjen efter julehandlen i december 2022.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at det ellers så profitable julesalg endte med et fald på 7,6 procent, når man sammenligner med tallene fra december 2021.

Tallene får flere økonomer til at spærre øjnene godt og grundigt op, og det faldende salgstal bliver således kaldt både "voldsomt" og "skrækkeligt".

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er cheføkonom i Danske Bank, kan det få store konsekvenser for landets detailbutikker, at danskerne holdt igen med at svinge dankortet i december 2022.

- Vi ser, at der er rigtig, rigtig mange butikker, der siger, at de har for store lagre. Og det betyder, at de kan blive nødt til at sætte priserne kraftigt ned, hvis de gerne vil af med varerne, og det kan i sidste ende gå ud over butikkerne. Der er rigtig dårlig stemning i detailbranchen i øjeblikket, siger hun.

I løbet af corona-årene red mange af landets detailbutikker på en succesfuld bølge, hvor der blev langet mange varer over disken.

Louise Aggerstrøm Hansen kalder de nye tal for "et meget voldsomt fald" og påpeger, at det især er salget af tøj og dagligvarer, der haltede efter.

Generelt håber hun, at butikkerne har husket at sætte nogle af pengene fra corona-salget til side.

- Det kan da godt give mig lidt bekymring, men de (detailbutikkerne red.) har så også været igennem nogle gode år, så det gør forhåbentlig, at de har lidt mere på kistebunden, siger hun.

De dugfriske tal fra Danmarks Statisk, som både er korrigeret for blandt andet prisudvikling og sæsonudsving, er historisk dårlige.

- Vi har ikke tidligere set et så kraftigt fald i detailhandlen målt fra begyndelsen af et år til slutningen af et år, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Jeppe Juul Borre peger på, at prisstigningerne har svækket købelysten hos forbrugerne. De har i forvejen ikke samme købekraft som et resultat af større energiregninger, højere renter og generelle prisstigninger i samfundet.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder tallene for skrækkelige. Han mener, at inflationskrisen i den grad har ramt danskernes forbrugslyst.

- Inflationskrisen har altså banket julesalget seks år tilbage i tid. Det er yderst bemærkelsesværdigt, da et fald i detailsalget hen over julemånederne normalt kun ses i forbindelse med større økonomiske krise.

I stedet for udelukkende at fokusere på det negative, så kunne man også spørge sig selv: Er det lavere forbrug ikke også - på den positive side - med til at bremse den stigende inflation?

"Jo" , lyder det overordnede svar fra Louise Aggerstrøm Hansen. Hun skynder sig dog at understrege, at det ikke sker konsekvensfrit. I sidste ende sker opbremsningen nemlig på bekostning af danskernes rådighedsbeløb, lyder det.

- Man dæmper inflationen ved at gøre forbrugerne fattigere. Så i den forstand er jeg ikke sikker på, at danskerne synes, at det er en supergod måde, at det sker på.